Ti tegn på at du mangler en investeringsstrategi

Ti tegn på at du mangler en investeringsstrategi

Jeg har hørt mange historier om, hvor slemt det kan påvirke familier, når aktierne falder.

Jeg har hørt om hjertebanken om natten, om paniksalg af aktier på det forkerte tidspunkt og om ægteskaber, der bliver opløst, fordi skænderierne er mange.

Men sådan behøver det ikke at være. Du kan sagtens forblive rolig, selvom aktierne falder.

Men hvordan?

Det korte svar er, at du skal have en strategi.

“Jeg har en strategi,” siger du måske.

“Er du sikker?” spørger jeg.

Her kommer ti typiske tegn på, at du ikke har en strategi.  

1. Du bliver bange, når aktierne dykker

Hvordan reagerer du, når aktierne pludselig falder? Eller når en af dine aktier i porteføljen dykker? Bliver du nervøs? 

Warren Buffett siger, at man skal have et særligt mindset og karakter, for at være en god investor.

Men sandheden er faktisk, at en god strategi giver dig et roligt mindset og ændrer dine spontane reaktioner. 

2. Du har hjertebanken om natten

Du vågner nogle gange med uro i kroppen midt om natten, fordi du bekymrer dig om dine penge – selv på dage, hvor der ikke sker noget særligt på markedet.

Det er slet ikke sådan, det skal være.

Dine investeringer skulle gerne få dig til at sove sødt og drømme som Joakim von And, om bøffer med pengesedler som vinger. 

3. Du kan ikke forklare dit valg

Du ved faktisk ikke helt, hvorfor du vælger det ene selskab frem for det andet.

Du tvinger bare dig selv til at vælge noget.

Du har ingen kriterier, som hjælper dig med at sortere i udvalget.

Måske var det noget, du hørte i en podcast som millionærklubben. Måske var det noget, du læste i avisen. Måske var det noget, din nabo sagde. 

4. Du har for høj koncentration af danske aktier

Hvordan ser den geografiske dækning ud i din portefølje? Hvor mange danske selskaber er der? Det skal nødigt være over 10 pct.

Hvorfor ikke?

Fordi Danmark er et lille land, og det bør derfor heller ikke fylde for meget, for så er det helt skævt. 

Kig lige og se efter. Der er et sted på din platform, hvor den laver en analyse (ligesom et x-ray) og fortæller dig, hvor mange procent, du er investeret er i f.eks. Danmark eller Europa.

Hvor meget er det? 100 pct.? Elller 90 pct.?

Det er det for mange danske småinvestorer, som investerer uden en strategi.

5. Du har for høj koncentration af en enkelt sektor

Når nu vi er ved det…Hvor meget biotek eller it har du i din portefølje?

Jeg spørger, fordi mange private investorer har meget dansk biotek eller it i deres portefølje. Nogle har 100 pct. biotek.

Det er for høj en koncentration.

6. Du ved ikke, hvad du har investeret i

Kan du fortælle mig spontant, hvad du har investeret i? Nej? Ved du det ikke?

Av. Den er ikke god.

Men meget typisk.

Nogle overlader helt de vigtige beslutninger til andre. Måske til banken eller pensionsselskabet. 

Og de kigger ikke engang efter, hvad der egentlig foregår. 

7. Du kan ikke huske, hvad du har investeret i

Måske har du selv været med til at træffe investeringsbeslutningen… Men så gav du slip. Og nu kan du ikke huske, hvad du har købt aktier i.

Det dur heller ikke.

Du skal holde din portefølje ved lige og tjekke, at alt går, som det går.

8. Du tjekker din portefølje for tit

Kigger du hele tiden på, om aktierne falder eller stiger?

Det er et tegn på, at du ikke stoler på processen.

Du opfører dig lidt som et barn, der skal koge et æg for første gang og ikke er sikker på, om vand nu også kan koge.

Slap af. Ha’ en strategi og stol på den.

9. Din livskvalitet afhænger af, hvad aktiemarkedet gør

Når aktierne falder, vil du ikke med ud og spise fint. Du føler pludselig ikke, at du har råd til det.

På dage hvor det går godt, bestiller du champagne.

Det er måske en overdrivelse, men tendensen er der. Du sparer på dage, hvor du føler dig usikker på, hvad markedet gør, og føler dig fri, når aktiemarkedet har en fest. 

10. Du er meget alene om din investeringer   

Du har ikke noget fællesskab omkring din investeringsstrategi, fordi du ikke har en.

Derfor har du heller ikke fundet nogle fæller, som du kan diskutere investeringsbeslutninger med. 

Kom med på mit webinar Fem skridt mod økonomisk frihed, hvor du kan høre om min strategi og kan få muligheden for at være med i et investeringsfælleskab. Du kan tilmelde dig her. 

Sådan giver du aktier i gaver

Sådan giver du aktier i gaver

Hvorfor ikke give aktier i jule- eller fødselsdagsgave?

De fylder og roder ikke, og det kan være gaven, som bliver ved med at give langt tid efter, at du har foræret den.

Køber du aktier med omtanke, skulle den gerne blive ved med at vokse i værdi.

Dertil kommer noget meget mere værdifuldt: når du forærer aktier, videregiver du også viden og interesse for aktiemarkedet. 

Men hvordan, spørger du nok.

Her er nogle måder at give aktier på: 

1. Opret selv kontoen og køb for personen

Er der tale om et barnebarn eller et barn under 18, kan den nemmeste løsning være at oprette en konto og et tilknyttet depot i barnets navn og selv købe aktierne for barnet.

Det er ukompliceret.

Bedsteforældre kan sagtens oprette en opsparingskonto med tilknyttet investeringsdepot til børnebørn og andre børn i familien. Du har brug for kopi af barnets ID (f.eks. pas), og så kan du faktisk oprette det i egen bank, hvor du selv har adgang til kontoen og depotet.

Vær opmærksom på, at du som forælder eller bedsteforælder kan give 68.700 kr. (2021) til børn og børnebørn uden, at de bliver beskattet. Alt derover beskattes med gaveafgift på 15 pct.

2. Overfør aktier til en andens depot 

Du kan også overveje selv at købe aktierne og efterfølgende overføre dem til den anden persons depot, men det er den besværlige metode, som har nogle uhensigtsmæssige skattekonsekvenser.

Hvis du overfører til et barn eller barnebarn, bliver du beskattet af forskellen i aktiekursen mellem købstidspunkt og overdragelse af aktien. Lad os f.eks. sige, at du køber en aktie til en værdi af 1.000 kr, og at den stiger til 1.500 kr. inden, du når at give den videre. I det tilfælde skal du som giver betale skat af de 500 kr., selvom du aldrig ser pengene. 

Reglerne er anderledes for overdragelse mellem ægtefæller. Her stilles modtager, som om han eller hun havde købt den pågældende aktie, dengang du købte den.

Du skal også være opmærksom på, at der er en del omkostninger forbundet med at overføre aktier fra et depot fra et andet.

Hos Saxo Bank koster det f.eks. 50 dollar at få overført udenlandske aktier.  

3. Sæt dig ned med personen og køb aktierne    

Et alternativ kan være, at du og gavemodtager sætter jer sammen fysisk og opretter depotet og køber aktierne.

Giver du aktier til en nybegynder på aktiemarkedet, giver du med den her metode også personen en chance for selv at kunne finde rundt på platformen og selv forvalte pengene senere hen.

Din viden og hjælp er også en slags gave. 

4. Giv et investeringskursus i stedet   

Har du overvejet at give viden om investeringer enten sammen med aktien eller i stedet for at købe aktien?

Investering i viden er den bedste investering, du kan foretage dig. Det siger Warren Buffett. 

Hvorfor ikke forære et investeringskursus som julegave eller fødselsdagsgave?

Jeg afholder et gratis webinar om at investere d. 27. og 28. december, og du skal være velkommen til at invitere dine kære med. Du kan melde dem til her. Du kan også købe en 1:1 sparring med mig resten af december måned. Den kan du bestille her.

5. Giv aktien med en fysisk gave   

Måske kan det virke lidt kedeligt at få foræret en konvolut med en besked om nogle aktier. Især hvis der er tale om et barn.

Har du overvejet at give en fysisk gave i kombination?

Hvad ønsker personen sig? Er det noget, som du kan investere i? Måske er det rent faktisk en god investering?

Hvis jeg havde købt lidt aktier, hver gang jeg havde købt julegaver til mine nevøer og niecer, så var de og jeg blevet pænt velhavende. Når jeg tænker tilbage, har de haft antenner ude og spottet gode selskaber lang tid før, at jeg har set det. 

Min ene nevø ønskede sig f.eks. brændende en iPod (ja, det hed de dengang) i 2001, da Apple aktier kostede under 40 cents. Jeg blev først investor i Apple i 2018.

Nike ville jeg flere gange havde kunne købe til under 5 dollar, hvis jeg havde investeret efter julegaverne.

Jeg gav selv et elektronisk Amazon gavekort i julen 2001, fordi jeg ikke kunne få armene ned over, hvor genialt Amazon var. Min svoger har senere hen indrømmet, at han aldrig brugte gavekortet, fordi han syntes, at det var skummelt at taste sine oplysninger ind på det dengang ukendte site. Aktien kostede dengang under 10 dollar . Åh suk. Jeg skulle have givet ham aktier i stedet for gavekortet, der aldrig blev brugt. 

Sådan kan jeg blive ved med at nævne julegaver, der kunne have været geniale investeringer. Spildt mælk er spildt, men lad os gøre det anderledes i år og fremover… 

Hvor meget må du give? 

Skat sætter grænser for, hvor meget du må give uden, at der skal betales skat.

Mellem ægtefæller er der ingen grænse.

Dine børn og børnebørn kan du i 2021 give 68.700 kr og i 2022 for 69.500 kr. Alt derover beskattes som med 15 pct.

Den samme grænse gælder for ugifte samboende.

Denne grænse gælder faktisk også for oldebørn, tipoldebørn og plejebørn, som du har haft i mindst 5 år, før de fyldte 15.

Når nu vi er ved det, gælder den også den anden vej, hvis børn skulle få lyst til at give de ældre generationer, men så er skatten højere.  

Dine svigerbørn kan du i 2021 give 24.000 kr. uden, at der skal betales skat.

Penge eller aktier til alle andre (også søskende) skal modtager angive på selvangivelsen som anden indkomst. Det er selvfølgelig lidt surt, når de normalt ikke betaler skat af jule- eller fødselsdagsgaver.

Der skal ikke betales skat af et investeringskursus, så det kan være et alternativ, hvis skatten giver hovedpine.   

 

I øvrigt skal du være velkommen til at invitere dine kære til mit online webinar Fem skridt til økonomisk frihed, som jeg afholder d. 27. december kl. 20 og 28. december kl. 21. Det er ganske gratis, men det kan være den største julegave, du nogensinde giver dem, fordi det kan ændre deres fremtid til det bedre. Du booker en plads på webinaret her

De ti vigtigste budskaber fra Berkshire Hathaways generalforsamling 2021

De ti vigtigste budskaber fra Berkshire Hathaways generalforsamling 2021

Hvert år øser superinvestoren Warren Buffett og hans partner Charlie Munger ud af deres visdom på årets generalforsamling i virksomheden Berkshire Hathaway. 

På trods af at begge har krydset de 90 år, bruger de gerne omkring tre timer uden pause på at besvare spørgsmål fra publikum.

Hvad var det vigtigste, du kan lære som privatinvestor fra de to legender i år?

I det her blogindlæg hiver jeg de ti vigtigste pointer frem. 

1. Vær ikke for sikker på dine investeringer

Warren Buffett viste en liste over de 30 største børsnoterede virksomheder i dag. 

Hvor mange af virksomhederne var på listen over de største børsnoterede virksomheder  for omkring 30 år siden?

Prøv at gætte, før du læser videre.

Warren Buffett trak listen fra 1989 frem på en slide.

Svaret var:

Ikke en eneste.

Han brugte det som en advarsel til investorer.

“Vi var lige så sikre på os selv i 1989 som i dag.”

2. Sæt dine penge på Amerika

Fem ud af seks af de største virksomheder på den ovenstående liste var amerikanske virksomheder.

“Det er ikke et tilfælde. Det viser, at systemet (i USA) har fungeret utroligt godt.”

Hans pointe er, at du skal lave et væddemål og dine penge er bedst placeret ved at vædde på USA ved at investere i amerikanske virksomheder. 

Hvis du ikke ved præcist, hvad du skal investere i, anbefaler han S&P 500 som en indeksfond (Charlie Munger er lidt uenig. Han anbefaler Berkshire Hathaway frem for S&P 500).

”Det vigtigste er at komme på et skib. Ethvert skib, ”konkluderede Warren Buffett.

3. Vær forsigtig i dette marked  

Warren Buffett havde medbragt en klassisk lærebog om økonomi.

Han slog negative renter op bagerst i bogen, men fandt intet. 

Han slog derefter “rente” op og fandt følgende skrevet:

“Du kan teknisk set forestille dig negative renter, men det kan ikke rigtig ske i virkeligheden.”

Warren Buffett forklarede, at på kort sigt har alle det godt med det lave og endda negative renteniveau.

”Indtil videre har vi ingen ubehagelige konsekvenser. Det får aktier til at stige, og forretninger til at blomstre. Men alt har konsekvenser inden for økonomi,” sagde han.

Folk bliver følelsesløse for tal, og at de langsigtede konsekvenser kender vi endnu ikke – men de er der.

”Charlie og jeg betragter det som den mest interessante film, vi nogensinde har set,” sagde Warren Buffett.

4. Pas på med at investere i Tesla  

Warren Buffett sagde ikke dette direkte.

Han kan nemlig ikke fordrage at krænke individuelle virksomheder og administrerende direktører.

I stedet fortalte han publikum en historie om et bilfirma ved navn Marmon, der blev betragtet som et af de store kommende bilfirmaer ved århundredskiftet, fordi de opfandt bakspejlet.

”Alle startede et bilfirma, og meget få valgte vinderen,” forklarede han.

Han havde slået Marmon op og havde forventet at udfylde en sldie med uddøde bilfirmaer, der begyndte med bogstavet m.

Men der var mange flere, end han forventede.

Han kunne udfylde hele diaset med uddøde bilfirmaer, der begyndte med bogstaverne MA.

”Der blev startet mindst 2000 bilvirksomheder. I 2009 var der tre tilbage og to gik konkurs under finanskrisen, ”sagde han.

5. Pas på SPACs 

Spacs står for Special purpose acquisition companies. Det er funde, der får penge af investorer til at finde noget at opkøbe. Ja, lidt vagt – og det synes Buffett og Munger også.

SPAC’er har to år til at finde noget at investere i. Hvis de ikke finder noget, skal de give pengene tilbage til investorerne.

Det skal de gøre på et rødglødende marked, hvor der ikke er meget til salg, og hvor alt er historisk dyrt.

“Hvis du satte en pistol mod mit hoved og sagde, at jeg absolut skulle købe en virksomhed inden for to år, ville jeg købe en,” sagde Buffett. “Men det ville ikke være noget godt.”

Mange mennesker investerer i SPAC’er i håb om, at aktien vil stige ugen efter.

”Ingen fortæller dig, når klokken er midnat, og det forvandler sig tilbage til græskar og mus,”sagde Warren Buffett.

Charlie Munger var lidt mere rå, da han omtalte SPAC’erne.

”Det er ikke bare dumt. Det er til at skamme sig over. ”

6. Charlie Munger vædder på Kina

Charlie Munger har for nylig investeret i Alibaba.

Han kommenterede ikke topchefen Jack Mas forsvinden og genopståen, og det formodede engagement fra det kommunistiske parti i forsvindingsnummeret, da Jack Ma forvandlede sig fra provokatør og genopstod efter flere ugers total tavshed som et blidt lam der ville gå på pension.

I stedet forklarede Charlie Munger, at det var en historisk og økonomisk milepæl, den dag kineserne besluttede at ændre kommunisme til en version, der accepterer Adam Smith og kapitalismen.

”Det var en bemærkelsesværdig ændring, og det har fungeret som gangbusters. De løftede 800 millioner ud af fattigdom. Min hat over for kineserne, ”sagde han.

 7. Buffett vædder på Bank of America

De amerikanske banker er generelt i god stand, siger Warren Buffett.

Han sammenligner bankerne nu med banksektoren i tiden før finanskrisen og vurderer, at der ikke er den samme systematiske risiko.  

Berkshire besluttede sig for at hæve deres andel i Bank of America over grænsen på 10 procent (når de ejer mere end 10 procent bliver det mere omstændigt at rapportere handler til det amerikanske finanstilsyn).

De sælger andre amerikanske banker for ikke at få en for høj eksponering mod sektoren.

Før du løber afsted for at købe aktier i alle slags banker, så hør også denne kommentar.

”Vi kan bedre lide banker i dag …. i USA. Banker i den øvrige verden bekymrer mig mere. ”

8. Hold dig fra bitcoin

Da han blev spurgt til bitcoins success, svarede Warren Buffett, at han ikke ønsker at fornærme nogle af alle de mennesker, der har investeret i bitcoin. 

Han gav mikrofonen videre til Charlie Munger, der er den mere gnavne af de to.

“Selvfølgelig hader jeg bitcoins success,” svarede Charlie Munger. 

Problemet?

Han synes, det er vanvittigt at opfinde en valuta ud af den blå luft. Den eneste værdi er forventningen om, at andre vil betale mere for den i fremtiden.

Det kaldes spekulation, ikke investering.

9. Fy til Robinhood

Warren Buffett forklarede, at meget af den kortsigtede spekulative optionshandel finder sted på Robinhood (især salg af calls med en løbetid på to uger).

“Det er blevet en væsentlig del af casinoøkonomien,” sagde Warren Buffett.

Han sagde, at det ikke er umoralsk, men at de fodrer menneskers lyst til at gamble.

Charlie Munger var derimod ikke bange for at kalde det umoralsk.

”Det er dybt forkert. Vi ønsker ikke at tjene vores penge på at sælge ting, der er dårlige for mennesker.”

10. Inflationen er kommet

Warren Buffett modtager regelmæssig information om prisudviklingen Berkshires virksomheder.

På spørgsmålet om inflation kalder han markedet rødglødende. Især på ejendomsmarkedet.

”Vi hæver priserne, og vores leverandører hæver priserne. Det er op, op, op. ”

Han funderede over, hvor underligt det er, at 80 procent af befolkningen kæmper i den nuværende situation (mange små forretninger har måtte lukke på grund af corona-restriktioner), mens 20 procent af befolkningen har penge, der brænder i lommen og dermed driver priserne op.

“Dette er en skør film,” sagde han til konklusion.

Vil du lære mere om, hvordan Warren Buffett investerer, kan du downloade min bog Bliv Fri her

Tre trin til at holde fast i aktier i modvind

Tre trin til at holde fast i aktier i modvind

Køber du gode, solide selskaber på udsalg på aktiemarkedet og venter til de retter sig, så kommer du til at få et godt afkast.

Det er præmissen for value investering.

Men hvordan kan man egentlig vide, at de vil rette sig?

Har du nogensinde tænkt over det?

Den kritiske røst på skulderen ville måske spørge, jamen, hvis man ikke tror på, at aktiemarkedet er effektivt, hvorfor tror man så alligevel på, at det er effektivt? Dur det eller dur det ikke? Nu må du bestemme dig. 

Stemmeoptælleren og vægten

Det har den store gudfader til value investing skolen faktisk et svar på.

Benjamin Graham (forfatteren til The Intelligent Investor) forklarer det således:

“In the short run, the market is a voting machine, but in the long run it is a weighing machine.”.

Hvad mener han så lige med det?

Jo, ser du. På den korte bane kan aktier være vældigt volatile. Der kan være begivenheder, som får en bestemt aktie til at styrtdykke eller endda et helt marked til at styrtdykke. I sådan tilfælde er markedet meget følsomt over for massernes humørsvingninger. Folk stemmer med deres aktie, og kurserne kan styrkdykke.

Men over 10-20 år vil psykologien veje mindre, og den egentlige værdi i virksomheden vil slå igennem. Man kan sige, at Benjamin Graham mener, at aktiemarkedet er effektivt i det lange løb, men har perioder, hvor grafen enten dykker helt under niveau eller stiger til hysteriske højder. 

Så hvis du køber aktier på udsalg i en vidunderlig virksomhed, som du har sikret dig har:

  • Vækst og forventet vækst
  • Overskud
  • Lav gæld
  • Et godt produkt med fremtid
  • Konkurrencefordele
  • En god ledelse

Så kan du forvente at få et godt afkast på sigt. 

Langsom vægt

Jeg forestiller mig, at vægten i citatet af en af de gammeldags af slagsen, hvor man skal løfte nogle lodder rundt og være tålmodig, mens de dingler og beslutter sig for, hvor de vil lande.

Pointen her er, at det godt kan tage tid. Og ingen ved præcist, hvor bunden er eller toppen er. I de fleste kriser skraber en bestemt aktie eller aktiemarkedet generelt rundt på bunden i 9 måneder til 1,5 år. Det var f.eks. det, som skete under finanskrisen. Aktierne styrtdykkede i efteråret 2008. Det er først i slutningen af 2009, at de langsomt begyndte at kravle op igen.

Det kan være lidt hårdt at vente 9 måneder eller halvandet år, før ens aktier begynder at rette sig. For selvom man har lavet analysen, kan man på en dårlig dag godt blive i tvivl. Måske har man købt aktier i en bestemt virksomhed, og siden da er aktien blot faldet endnu mere. Man får lyst til at undvige tante Oda, som altid spørger til ens investering under familiemiddagen.

Lad os tage Danske Bank som eksempel. Under finanskrisen faldt den til under 100 kr. pr. aktie i oktober 2008. Det er først et år efter, at den bevæger sig over 100 kr. pr. aktie igen. I mellem tiden har den været helt nede omkring 32 kr. pr. aktie.

Man skal have nerver af stål for ikke at blive påvirket i den slags situation, især da finanskrisen faktisk var en ret alvorlig situation for Danske Bank.

Her er to simple teknikker til at holde ventetiden ud.

1. Afskriv pengene mentalt  

Hvad gør man så for at have ro med det?

Der er en simple teknik, og det er: glem investeringen. Bare glem den.

Køb til de priser, som du i forvejen har besluttet dig for at købe til, og så gør hvad du kan for at holde op med at tænke på den, så du kan holde “depressionsperioden” ud. Et lille aber dabei: du skal ikke glemme selskabet mere, end at du tjekker regnskabet hvert kvartal. 

For nogen kan det hjælpe helt at afskrive pengene mentalt. Altså fortælle sig selv, at hvis de aldrig får pengene igen, så er det sådan, at det er. Og så i øvrigt bare leve livet og nyde det. 

Hov, vent nu lige lidt. Du siger jo, at man får et godt afkast? Hvorfor så afskrive pengene mentalt? 

Rolig, det er bare en teknik, så du bliver mere tålmodig og ikke kommer til at holde brandudsalg sammen med resten af markedet. 

2. Opfør dig som et dovendyr

Når man er langsigtet investor, vil der være lange perioder, hvor man faktisk ikke skal gøre noget. Hvor din fornemmeste opgave er at være tålmodig og vente.

Derfor skal du opføre dig lidt som et dovendyr: Bare hænge ud i aktien. Og hænge lidt mere ud, når alle andre har forladt den.

Når du overvejer at være energisk og sætte dig foran skærmen og hastigt taste nogle salgsordre ind, så vær lidt doven. Bevæg dig langsomt. Udskyd det.

Den største fare er, at du går noget overilet, fordi du bliver bange. Derfor skal dit motto med salgsordre være: mañana. 

3. Hold det hemmeligt 

Når markedet går helt bananas på en aktie, så sætter det sig i folkestemningen. Det kan være populært at tale negativt om selskabet. Måske er der en skandale, som alle kender til. Det kan også være en hel sektor, som er blevet upopulær. 

Jeg vil påstå, at det er præcist det, som Danske Bank går igennem i disse tider. Alle hader Danske Bank, og det er voldsomt usexet at være investor i banken. Du bliver sat i bås med hvidvaskning og russiske kriminelle af den værste slags. 

Tante Oda vil spørge dig, hvor stor bøden mon vil blive. Hun vil spørge dig, om det vil lykkedes for amerikanerne at lukke banken med Patriot Act. Hun vil spørge dig, om du har læst dagens artikel om nye indicier i Berlingske Tidende.

Derfor kan det være bedst ikke at fortælle nogen, hvad du investerer i, mens det står på. Du kan fortælle dem om det senere, når aktien har rettet sig, og så vil du fremstå som genial.

Fordelen ved at tie stille er, at du ikke skal forsvare selskabet i ny og næ. Det vil blive nemmere for dig at glemme pengene og lade dem gøre sit arbejde. Du bliver et bedre dovendyr af det. Og får et langt bedre afkast på sigt.

Det betyder i sidste ende, at du vil kunne udfri dine drømme om øget tryghed og frihed om 10 eller 20 år. 

Du kan downloade en tjekliste på 12 spørgsmål til, hvad du skal spørge dig selv om, før du investerer i en virksomhed her

 

Superinvestoren Warren Buffetts fem vigtigste råd

Superinvestoren Warren Buffetts fem vigtigste råd

Warren Buffett har investeret sig til ekstrem rigdom i løbet af sit liv. Han har år efter år efter år skabt et afkast på 20 pct. og over, og det bliver man meget rig af over tid. Han gik fra at være avisbud til at være verdens rigeste mand, indtil han donerede en masse penge væk til velgørenhed efter sin første kones død. 

Hans metode er i mine øjne den overlegent bedste til at skabe et stabilt og godt afkast på en sikker måde. Men hvordan gør man egentlig? Her er en lynhurtig guide til, hvad det går ud på.

Frygt og grådighed

“Vær frygtsom, når andre er grådige, og grådig, når andre er frygtsomme”. De fleste kender nok Warren Buffett for det citat, for mange aktieinvestorer ynder at slynge citatet omkring sig. 

Men egentlig siger citatet ikke så meget om, hvordan man investerer som Warren Buffett. Skal man bare begynde at købe, når en aktie er i modvind? Det korte svar er nej, for du risikerer at købe noget, som rent faktisk er på vej ud over afgrunden, og det er stik imod Warren Buffets investeringsstrategi. Warren Buffett gør virkelig meget for at sikre sig, at han ikke investerer sig ind i et tab. 

Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der forstår, hvordan Warren Buffett egentlig investerer, for han står en gennemtænkt og sikker investeringsstrategi. Her får du her mit bud på hans fem vigtigste råd til en investor i aktiemarkedet. 

Råd 1: Invester i virksomheder på udsalg

Warren Buffett køber virksomheder, som er billige. Det betyder i praksis, at han ofte går imod markedet, og det er her, at det ovenstående citat bliver relevant. Han køber ofte aktier i virksomheder, som andre investorer flygter fra, som f.eks. investeringsbanker lige efter finanskrisen. Men han køber ikke kun ud fra en vurdering af, at aktien er i modvind. Han er ret præcis og faktuel i sin tilgang. Han regner ud, hvor meget virsomheder er værd, og så køber han dem med 50 pct. rabat. Den beregning hedder Margin of Safety og omtales i investorkredse med forkortelsen MOS. Warren Buffett holder meget stramt på at få sin rabat, og han er kendt for at være en benhård forhandler, når det kommer til prisen. MOS-beregningen stammer fra hans lærermester Benjamin Graham, og den havde sin storhedstid under den store depression, hvor virksomheder var meget billige. Warren Buffett har siden hen opfundet sin egen beregning, som kaldes owner earnings, som passer lidt bedre til de tider, vi har i dag. Hvis du vil lære lidt mere om, hvordan man regner som Warren Buffett, kan du downloade min e-bog Bliv Fri her, hvor to beregninger er forklaret. Den koster kun din e-mail-adresse. 

Råd 2: Køb kun virksomheder, som du forstår

Du skal spørge dig selv, om du forstår produktet. Altså sådan rigtigt. Kan du smage det, røre ved det, trykke på det og vurdere, om det er bedre end konkurrenternes? Warren Buffett kalder det at blive inden for sin “circle of competence”, altså inden for det område, hvor man har sine kompetencer. For nyligt kom det frem, at Warren Buffett i 2018 havde investeret lidt i IT-virksomheden Oracle og hurtigt solgt aktierne igen. Da en journalist spurgte ham, hvorfor han så hurtigt var gået ind og ud af virksomheden, svarede Warren Buffett, at det var gået op for ham, at han ikke helt forstod det med skyen, altså med andre ord ikke forstod en vigtig del af virksomhedens forretning (cloud). Jeg holder mig fra medicinal, biotek og det meste teknologiske, fordi jeg kender mine begrænsninger og ved, at jeg ikke forstår produktet.

Råd 3: Køb langsigtet

Da Warren Buffett opløste sit oprindelige investeringspartnerskab, holdt han et møde med sine gamle partnere, hvor han spurgte dem: Hvilket selskab ville du investere i, hvis du skulle investere nu og ikke kigge på aktiekursen i 10 eller 20 år? Sådan skal du også tænke. Du skal forsøge at tænke 10 eller 20 år frem. Tror du på, at produktet er på markedet om 10 eller 20 år? Og tror du endda, at det er mere udbredt? Det skal du holde dig for øje. Hvis du ikke kan vurdere det, så er du måske ved at investere i en virksomhed med et produkt, som du ikke helt forstår. Eller også forstår du det og er ved at bevæge dig ud i noget, hvor du agerer spekulant og satser på kortsigtet aktiegevinst. Husk at kig i regnskabet og se på, om de har stabil vækst i salget og i overskuddet.  

Råd 4: Find en aktionærvenlig ledelse

En aktionærvenlig ledelse kommunikerer i et sprog, som vi forstår og undgår for mange forretningsfloskler. Direktøren får en rimelig løn. Hvad er rimeligt? Prøv engang at sammenlign med andre virksomheder (Warren Buffett får f.eks. kun 100.000 USD i betaling for at styre virksomheden Berkshire Hathaway, og den har ligget fast på det niveau i 25 år. Det hjælper selvfølgelig, at han er en af verdens rigeste mænd). Du skal også holde øje med, at virksomheden køber egne aktier tilbage (aktietilbagekøb), når aktieprisen er billig og ikke når den er dyr. Og at de kun udbetaler udbytte, hvis de har overskud. At udbetale udbytte, hvis de har underskud er meget, meget forbudt og et tegn på, at ledelsen forsøger at holde aktiekursen oppe. Endeligt er det også vigtigt, at ledelsen satser på stabil, organisk vækst frem for aggressive opkøb, som giver virksomheden for meget gæld. Og når vi nu nævner gæld…

Råd 5: Undgå gæld

Dette gælder både for dig selv og for virksomhederne, som du investerer i. Du skal aldrig investere for lånte penge. Hvis du er en god investor, har du ikke brug for gæld, og hvis du er en dårlig investor og investerer med gæld, kan du risikere at miste det hele og mere til. Investor kun penge, som du ikke står og skal bruge på kort sigt. Og når det gælder virksomhederne, er det vigtigt at undgå at investere i virksomheder med høj gæld. 

Og så i øvrigt… fokuser på tyve virksomheder

Warren Buffett siger, at man skal forestille sig, at man har et stempelkort med plads til tyve virksomheder, og at det er alt, du må investere i hele dit liv. Det her råd går stik imod gængs opfattelse af, at det er godt at sprede sin risiko over mange virksomheder. Mange køber passive indeksfonde for at sprede sig over hundredevis eller tusindvis af virksomheder med et enkelt klik. Men for Warren Buffett er det langt mere risikabelt at købe aktier i noget, som man ikke kender eller forstår, og du kan umuligt forstå flere hundrede eller flere tusinde virksomheder. Han mener, at risikospredning er for de dumme eller dovne. Når nu du investerer i få virksomheder, så er det vigtigt, at du fortsat holder øje med selve virksomheden (og ikke nødvendigvis aktieprisen). Du skal følge med i nyhederne, kigge i deres regnskab og lytte til deres earnings call. Lyder det kedeligt? Tro mig, når du først har penge bundet op i virksomheden, så ønsker du at holde øje med din investering. Forhåbentligt har du også investeret i en virksomhed med en ledelse og et produkt, som du forstår og kan lide. Du skal løbende holde øje med, at virksomheden fortsat har stabil vækst i både salget og overskuddet, og at de ikke oparbejder for meget gæld.