Syv pengevaner der gør dig fattig

Syv pengevaner der gør dig fattig

Meget af det som vi gør jævnligt er automatisk. Det er vaner, som vi holder fast i, fordi vi ikke har lært andet.  

Det gælder også penge og forbrug.

Har du vaner, som gør dig fattigere i stedet for rigere?

Jeg har kigget tilbage på mine egne oplevelser for at se, hvor jeg gik galt, og hvordan jeg fik rettet op på det.

Måske kan du også genkende dig selv og lære noget af det?

Læs om mine syv værste fejltrin her.

Fejl nr. 1: Du betaler dig selv til sidst 

Når du får penge på kontoen, betaler du alle dine regninger: husleje, varmeregning og forsikringer bliver betalt med det samme. 

Derefter booker du en restaurant og planlægger en weekendtur til Berlin. 

Du vil gerne lægge penge til side til at investere. Din plan er at sætte penge til side til din egen fremtid sidst på måneden…hvis der er nogle penge tilbage på kontoen.

Surprise! Det er der aldrig.

Jeg fik for alvor lagt basen til min økonomiske frihed, da jeg prioriterede min opsparing som det vigtigste. Jeg valgte at hæve penge på min lønkonto den første i måneden, allerede før regningerne blev betalt.

Hver måned overførte jeg 10.000 kr. til en anden konto i en anden bank, så de røg helt ud af min forbrugskonto.

Hvis du vil være økonomisk uafhængig, skal du prioritere din opsparing og dine investeringer.

At lægge penge til side til at skabe aktiver skal være lige så vigtigt som at betale huslejen og varmeregningen. 

Når du håber på at have penge til overs sidst på måneden, er det en måde at sige, at det er det mindst vigtige efter regninger, cocktails og middage.

Det sjove er også, at der aldrig er meget tilbage på kontoen sidst på måneden. Hvordan kan det være?

Har du hørt om Parkinsons lov? 

Professor C. Northcote Parkinson undersøgte det offentliges forbrug af ressourcer. Han udledte to konklusioner. A. En arbejdsopgave tager altid lige præcis så lang tid, som der er sat af til den. B. Udgifterne stiger indtil de matcher indtægterne. 

Er det samme ikke sandt for vores egen forbrug af tid og penge? Lad os sige, at du har en uge til at skrive en artikel, så tager det altid en uge at skrive den. Har du kun en time på grund af deadline, så tager det en ligepræcis en time. Det samme med penge. Du bruger det der er på kontoen. Vores forbrug matcher den indtægt, som vi ved vi har. 

Derfor skal du spare op, som om at du betalte en vigtig regning – så får du det gjort. Ellers bliver dine penge bare spist op af alt muligt andet. 

Fejl nr. 2. Du forsøger at følge med andres overforbrug

Jeg kan huske mange situationer, hvor jeg brugte penge, som egentlige var helt unødvendige, blot fordi jeg ikke var komfortabel med at sige fra. 

Jeg kan f.eks. huske en bestemt situation, hvor jeg sagde ja til at tage en taxa til lufthavnen, selvom metroen kørte præcist den samme vej – og var meget hurtigere. Jeg var ukomfortabel med at fremstå som en gnier, hvis jeg sagde nej til at tage en taxa, men sandheden var, jeg meget hellere ville tage metroen. 

Det er okay at sige, at du foretrækker noget andet. I den her situation kan jeg bare have sagt, at vi kunne mødes i lufthavnen. Jeg behøvede ikke at forklare noget.

Det er måske ikke nødvendigvis venner, som du ønsker at behage. Det kan også være, at du forsøger at fremstille dig selv på en bestemt måde på sociale medier og ender med at bruge en masse penge på at fremstå velhavende.

Spørg dig selv: vil du hellere se rig ud eller vil du hellere være rig?

Vær komfortabel med at stå ved dig selv og dine valg. Det er at være autentisk.  

Fejl nr. 3. Du har rod i konto og forbrug

Det er en vane at have uorden i sin økonomi.

Det er også en måde at holde dig uvidende og undgå at tage stilling – det er lidt som at stikke hovedet i jorden som strudsen. 

Hvis du ikke ved, hvad du forbruger, og hvor meget du har, er det på tide at får styr på det.

Du kan bruge nogle forskellige aps som Spiir til at holde styr på dit forbrug.

Jeg bruger selv et regneark. Jeg downloader en CVS fil fra banken og overfører det til mit eget ark, så jeg hurtigt kan kategorisere posterne. Det er mest praktisk for mig, fordi jeg har konti i flere banker. 

Jeg anbefaler, at du går igennem din pengestrøm en gang om måneden.

Du skal:

a. Lægge et budget

b. Gå igennem gennem posteringerne, så du ved, hvad du bruger penge på og kan lukke ned for unødvendige abonnementer og fejlbetalinger.

C. Følge udviklingen i din formue. Det er meget motiverende for at få sparet op og få investeret.

Fejl nr. 4: Du opbygger gæld  

Det er socialt acceptabelt at have gæld.

Faktisk forventer de fleste at have gæld: Studiegæld, kreditkortgæld, billån, huslån, kviklån. 

Jeg har selv haft studielån, og det tog mig ca. 5 år at betale det af. Jeg kan huske, at jeg en dag besluttede mig for at betale det hele af på en gang med mit Dankort, og det var en kæmpe lettelse. Jeg har også haft en smule boliggæld (andelslån), som jeg betalte af så hurtigt som muligt. 

Når du har gæld, betaler du negative renter – og det sinker din rejse mod økonomisk frihed.

Du sætter gang i det omvendte af renters rente, hvis du ikke betaler af på din gæld.

Det arbejder imod dig.

Jeg bor i dag til leje i Portugal. Der var flere overvejelser inde over her, bl.a. at jeg ønskede fleksibiliteten ved at leje i stedet for at eje, da jeg var ny i landet. 

I dag har jeg ingen gæld overhovedet – ikke engang boliggæld – og det er mange år siden, at jeg har haft det.

Pas på med at skabe gæld. Køb kun det, som du har råd til, og kig meget nøje på, om hvor meget du betaler i rente, hvis du skal have gæld. Kig også på, om renten er fast eller om den vil ændre sig i takt med, at nationalbankerne hæver renten. 

Fejl nr. 5: Du betaler “dummebøder”, fordi du ikke planlægger

Betaler du dobbelt så meget for flybilletterne, fordi du ikke har været ude i god til? 

Får du bøder fra biblioteket, fordi du glemte at aflevere børnenes bøger før ferien?

Eller rykkere med ekstra gebyr?

Glemmer du at lukke for et abonnement, som du længe har tænkt, at du skulle afmelde? 

Alle de her ting er ærgerlige penge – og unødvendige.

Hvorfor ikke tænke lidt frem og sætte en påmindelse på din telefon?

Siger du ja til to ugers gratis prøveperiode, så sæt en påmindelse til at ringe to dage før, at det udløber, så du når at tage stilling til, om du vil beholde det. Det samme med biblioteksbogen eller sommerferie billetterne. 

Noget af det skyldes sjusk og mangel på planlægning. Her er jeg personligt ret god til at få gjort ting – mest af alt på grund af metoden med at få telefonen til at minde mig om det.

Noget andet skyldes en udskydelse af beslutninger – dette gælder f.eks. sommerferie-planlægningen.
Her skal jeg indrømme, at jeg har betalt mange unødvendige penge, fordi jeg er dårlig til at planlægge i god tid.

Dette noget helt andet end sjusk. For mig skyldes det nok, at jeg ubevidst håber, at noget endnu bedre dukker op.

Det kan også være at Parkinsons lov spiller ind her – du bruger så meget tid på en opgave, som du giver den. Ferieplanlægningen er en opgave med en flydende deadline medmindre du sætter en deadline på.

Fejl nr. 6: Du betaler for meget i skat

Skat bliver en af dine største udgifter i dit liv.

Der er en del ting, du kan gøre for at spare på skat.

I et tidligere blogindlæg har jeg nævnt nogle ting, du kan gøre på investeringsområdet for at minimere skatten:

Du kan bruge nogle af de konti der findes, hvor du betaler mindre i skat på investeringer: dette kan være børneopsparing, aldersopsparing, ratepension og aktiesparekontoen. 

Du kan også strukturere dine investeringer på en måde, så du betaler mindre skat.

I frie midler giver en køb og behold metode god mening, da du først betaler skat, når du sælger.

Det kan du læse mere om i blogindlægget her.

Fejl nr. 7: Du udskyder at investere

Måske tænker du, at du en dag begynder at investere, når du har flere penge. Eller når det er soleklart og tydeligt, at aktiemarkedet vil stige uafbrudt i 10 år. Eller når du har mere tid. Eller når du har et bedre job. Eller når børnene er flyttet hjemmefra. 

Det er en glidebane, fordi du går glip af både viden, erfaring og penge.

Der er altid undskyldninger for ikke at komme i gang.

Jo længere du udskyder det, jo længere skal du arbejde for at blive økonomisk uafhængig. Jo før du begynder, jo lettere bliver det for dig, fordi du skal investere mindre af dine egne penge.

Du skal naturligvis beslutte dig for at komme i gang så hurtigt som muligt og sætte tid af til at få det gjort. Måske kan du sætte en påmindelse på telefonen?

Jeg gik i gang med at investere i det øjeblik jeg fik mit første fuldtisjob efter studient, men i mange år investerede jeg kun gennem min ratepension, som jeg selv havde oprettet og frivilligt indbetalte til.

Da jeg blev fyret på barsel i 2016, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke tidligere havde investeret mine frie midler – men bedre sent end aldrig. I dag har investeringer ændret mit liv, fordi mine penge giver mig en frihed til at designe mit drømmeliv i Portugal. 

Vil du lære mere om, at investere, kan du tilmelde dig min e-bog Bliv Fri her.

Fem ting du skal gøre inden nytår for at spare på skat af aktier 2022

Fem ting du skal gøre inden nytår for at spare på skat af aktier 2022

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du i Danmark kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Hvis du gør det til en vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.500 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 54.200 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. Du kan læse mere om aldersopsparingen på skats side her.

3. Sæt penge ind på ratepensionen  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 59.200 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4. Top aktiesparekontoen op

Du kan i alt maksimalt skyde 103.500 kr. ind på aktiesparekontoen. Har du ikke toppet den op, er det måske nu, du skal gøre det. 

Hvis du tidligere har sat penge ind på aktiesparekontoen og fået afkast, kan det påvirke, hvor meget du kan sætte ind.

Men du behøver ikke at tage den store regnemaskine frem, for din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen.

Hvad er aktiesparekontoen?

Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne. Du kan læse mere på skats hjemmeside her.

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 58.900 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af. 

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger grænsen, hvor aktiebeskatningen stiger. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Bor du i Danmark og betaler skat i Danmark, betyder skatten jo også, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid.

Samtidig er du med til at bidrage til samfundet i Danmark. Det kan du læse mere om på skats hjemmeside her.

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan bruger value investorer loven om tiltrækning

Sådan bruger value investorer loven om tiltrækning

Hvordan hænger loven om tiltrækning sammen med Warren Buffetts måde at investere i aktier?

På den ene side virker det som to modsætninger.

Det ene område  – loven om tiltrækning – er noget hokuspokus ønsketækning (vil nogle kritikere nok sige), og det andet er en investeringsstrategi, som er seriøs og datadreven.

Det ene område drejer sig om følelser og mindset og det andet om tal, økonomi og data.

Jeg underviser i begge dele. Hvordan hænger det sammen?

Sandheden er, at det hænger utroligt godt sammen. Du kan ikke være en god investor, hvis du ikke har styr på dit mindset. 

Loven om tiltrækning – eller law of attraction som det hedder på engelsk – bliver brugt af mange af verdens bedste investorer. Jeg har læst om deres liv og praksis og ser mange eksempler. 

Jeg prøver altid at forstå, hvordan de store investorer har fået succes. Hvordan investerer de? Ikke bare rent teknisk, hvordan de køber aktien og tilgår et regnskab – men hvordan forholder de sig mentalt til det at investere? Det er spændende, fordi som Warren Buffett siger er dit mindset 80 pct. af succesen, når du investerer. Det er jo dit mindset, der får dig til at sælge i panik eller købe i grådig ivrighed. 

I det her blogindlæg vil jeg give nogle konkrete eksempler på, hvordan de store kendte value investorer bruger loven om tiltrækning.

Men først skal jeg lige kort have forklaret, hvad loven om tiltrækning går ud på i hovedtræk. 

Meget forenklet går det ud på, at du:

A. sætter et meget ambitiøst mål

B. har et stærkt ønske om at opnå det

C. og en viljestærk tro på, at det kan lykkes.

En person der praktiserer law of attraction sætter ambitiøse mål og går derefter i gang med at visualisere, at det lykkes, mens de lader alle de positive følelser strømme igennem sig.

Det går også ud på altid at tænke positivt og nægte at falde for indre brok og kritik.

Her kommer nogle eksempler – og beviser på – at de store guruer bruger metoden.

1. Warren Buffett har altid set sig selv som ekstrem rig 

Vi begynder selvfølgelig med den største guru af dem alle: Warren Buffett. 

Da han var barn, legede han i sin fars arbejdsværelse med regnemaskinen og en dag, da han var omkring 8 år, erklærede han til sin storesøster, at han ville blive millionær, før han var 30 år.

Millionær lyder måske ikke af så meget i dag på dansk – men du skal huske på, at det er 80 år siden og i dollar. Måske det skal oversættes til, at han sagde, at han ville blive milliardær før 30. 

Buffetts forudsagde sin egen succes med stor selvtillid – og forudsigelserne voksede efterhånden, som han blev ældre.

Da han blev gift, tog parret på en bryllupsrejse. De mødte folk, som rejste fra Omaha til Las Vegas for at gamble. Buffett observerede med stor undren, hvor dumt det var, og han udbrød, at han ville blive en “meget, meget rig mand”.

På det her tidspunkt var han allerede rig, fordi han havde udnyttet renters rente siden, han var barn.

Hans forudsigelser gik i opfyldelse.

Warren Buffett var i flere år verdens rigeste mand – indtil han begyndte at donere sine aktier væk til gode formål.

2. Sir John Templeton badede sig selv i positiv tænkning

Afdøde Sir John Templeton var en af de største investorer fra det tyvende århundrede. Han var en religiøs og spirituel mand, der nægtede at tænke negativt. Han så en sammenhæng mellem at være spirituel og rig:

“Hvis du fokuserer på det spirituelle, vil du med stor sandsynlighed blive rig,” sagde han i et interview med William Green, forfatteren til bogen “Richer, Wiser, Happier”. 

“Jeg har aldrig mødt en familie der gav en tiendedel af deres indkomst til gode formål i ti år, som ikke blev både velhavende og lykkelige.”

Templeton nægtede at tænkte negative tanker, som ledte til vrede, bekymring, skam, skyld, had eller jalousi.

Hvis han fik en negativ tanke, erstattede han den hurtigt med sætningen: “Jeg siger tak for overfloden af gode ting i mit liv.”

Hvis han stod over for en særlig svær situation, sagde han: “Dette er kommet for at velsigne mig.”

Denne sidste sætning minder om Bob Proctors mantra “…og det er godt”. Bob Proctor – som er en kendt underviser af loven om tiltrækning – sagde altid “og det er godt”, når noget svært fandt sted. 

Med sådan en stærk sætning vil sindet begynde at lede efter det gode i stedet for at dvæle ved tabet og de negative aspekter. Jeg har vænnet mig selv til at sige dette, hvis der opstår en konflikt, kommer et uventet tab i livet eller sker noget ubehageligt og uforudset. 

Templetons fond, The Templeton Growth Fund, fik et gennemsnitligt afkast på 14,5 procent over 38 år.

3. Nick Sleep belønner sig selv ved at dvæle ved fordelene i fremtiden

Den tidligere fondmanager Nick Sleep var meget inspireret af bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance”.

Bogen handler i meget korte træk om at blive et med motorcyklen – metaforisk – og sørge for at gøre alt på den gode måde. Der er altid et valg mellem en tilgang af lav kvalitet og af høj kvalitet, og ideen er at søge efter høj kvalitet i alt, hvad vi gør.

Dette syn fra motorcykel-bogen har Nick Sleep taget med sig ind i investeringsverden og det betyder, at han altid spurgte, hvad “den gode måde” at investere var. Han undgik metoder, der er af lav kvalitet og søgte hele tiden høj kvalitet.  

Denne søgen fik Nick Sleep og hans partner Zakaria til at skære al drama fra medierne væk og fravælge tv-skærme og Bloomberg terminaler. I stedet for at høre de ofte negative nyheder og analyser, brugte de deres tid på at lave det, som de omtaler som “destinationsanalyser”. 

Ideen er at begynde med endelsen og analysere, hvordan du kommer dertil. Så hvis du ønsker at leve til du bliver 109, hvordan skal du så leve for at opnå det? 

Det er jo i virkeligheden tricket fra loven om tiltrækning – du ser fremtiden for dig og tror på den og så arbejder du dig tilbage og finder ud af, hvordan du når dertil. Med målet for øje lever du på en måde, der er i overensstemmelse med dit mål. 

Nick Sleep så den ideelle fremtid for sig – og brugte det som en teknik til at gøre “den gode ting”.

For at have modstandskraft mod sine egne negative tilbøjeligheder, visualiserede han de fordele, der ville være i fremtiden, hvis han gjorde “den gode ting.”

Det er nærmest essensen af loven om tiltrækning. 

Du ser det for dig, tror inderligt på det og gør det, som skal til.

I en periode på tretten år fik Nick Sleeps fond Nomad Investment Partnership et afkast på 921 procent mod 117 procent i MSCI World Index.

4. Arnold Van Den Berg visualiserede sin egen succes

Jødiske Arnold Van Den Berg overlevede Amsterdam under Anden Verdenskrig. Han blev skjult i et skab, indtil han som to-årig blev smuglet til et børnehjem. Han troede i mange år, at han ikke var god nok til at hans forældre ville beholde ham. I mange år var han plaget af lav selvtillid og negativ selvsnak, som stammede fra krigen.

Heldigvis fik han stoppet det. Han stødte på en bog, der ændrede hans liv. Bogen er “From Poverty to Power” af James Allen – og denne bog beskriver loven om tiltrækning.

Van Den Berg lærte at sætte klare mål, visualisere handlingen til perfektion og gentage affirmationer, som fortrængte al tvivl og frygt, indtil de var erstattet med klippefast selvtillid.

Det brugte han først til at blive en dygtig professionel atletisk klatrer – og senere som fund manager, der fik 14,2 percent i gennemsnitligt årligt afkast over 30 år. 

Betyder det, at du skal være ukritisk?

Hvis man visualiserer, at det går godt og svælger rundt i positive følelser, hvordan kan man så være kritisk indstillet over for dårlige investeringer?

At du tror på, at noget vil lykkes for dig betyder jo ikke, at du ikke længere kan fravælge det, som ikke bringer dig nærmere målet.

Tværtimod. Hvis du VED, at det vil lykkes for dig, vil det blive nemmere for dig at fravælge alt, der ikke matcher med endemålet.

Lad os sige, at du visualiserer, at du bor i et skønt hus ved vandet. Det betyder jo ikke, at du bare køber lejligheden på 3. sal i indre by og visualiserer, at det er et hus. Nej, tværtimod vil du nægte at købe alt andet end det, som du har set for dit indre øje.

Eller lad os sige, at du visualiserer et lykkeligt ægteskab. Det betyder ikke, at du hopper på en tilfældig postmand og drømmer om, at han kan gøre dig lykkelig. 

Når du ved, hvad endemålet er, bliver det langt nemmere for dig at sige fra over for det, som er “lavkvalitet”, som Nick Sleep ville kalde den.

Når du investerer og bruger loven om tiltrækningen, slipper du ikke for at gøre arbejdet med at lede efter den gode investering.

Du skal stadig bruge tjeklisten og analysere og regne på selskabet.

Det kan du lære meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade den her.

Sådan læser du et regnskab som superinvestoren Monish Pabrai

Sådan læser du et regnskab som superinvestoren Monish Pabrai

Hvordan læser du et virksomhedsregnskab?

Det er et godt spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet.

Den berømte value investor Monish Pabrai blev nyligt stillet det spørgsmål, og han beskrev, hvordan han griber et regnskab an.

De fleste tror, at det hele går ud på at regne på prisen. Monish Pabrais fremgangsmåde viser, at det langt fra er det vigtigste.

Her er fem ting han kigger på, før han dykker ned i regnskabstalene.

1. Han tjekker om andre har investeret i den

Monish Pabrai indrømmer ganske ærligt, at han kopier andre value investorer. 

Han anser ser sig selv for at være en god “kloner”.

Det første han gør, når han får smag for et selskab, er at tjekke, hvem der har investeret i det. 

“Forhåbentlig er der nogen, der er klogere end mig, som ejer selskabet,” siger han.

Du kan tjekke om nogle af de store value investorer har investeret i selskabet på www.gurufocus.com, www.dataroma.com or www.whalewisdom.com.

2. Han læser analyserne

Hvis de store value investorer har vist interesse for selskabet, så ligger der helt sikkert også nogle analyser online.

Hvad siger de om selskabet? Er du enig med analyserne? 

Du kan bl.a. finde analyser på www.seekingalpha.com eller hos www.valueinvestorsclub.com. 

3. Han læser alle ledelsens breve til aktionærerne

I begyndelsen af et regnskab finder du et skriv fra ledelsen til aktionærerne, som på engelsk bliver omtalt som shareholder letter. Nogle gange finder du dem som et særskilt dokument ved siden af regnskabet.

Det er et skriv, hvor direktøren og/eller bestyrelsesformanden giver et overblik over årets gang og nogle ideer om, hvad de arbejder hen imod i fremtiden. Det giver det store fugleperspektiv over virksomhedens udvikling og fremtid. 

Monish Pabrai lader sin assistent samle alle de tidligere shareholder letters i en PDF-fil, og så går han ellers i gang med at læse dem kronologisk.

Det er vigtigt, at de her breve ikke er skrevet af et PR-bureau, men skrevet i ledelsens eget sprog. Hvordan kan du se forskellen? Det kan du se i stilen. Lyder det som noget, nogle faktisk ville sige, eller om det lyder som klicheer?

Det er vigtigt, at brevene er ærlige og forståelige.

Hvis brevene ikke er til at forstå, er det et advarselssignal. Måske skjuler de noget for aktionærerne. Ledelsen skal kommunikere ærligt og simpelt.

Monish Pabrai undersøger, hvordan ledelsen og virksomheden har klaret sig i forhold til det, som de lover i brevene.

Her skal man huske, at de jo ikke kender fremtiden. F.eks. vidste virksomhederne intet om corona og nedlukninger, da de aflagde regnskab før coronaen.

4. Han læser et udskrift af deres earnings calls  

Kort tid efter et regnskab besvarer ledelsen på spørgsmål fra investorer og analytiker. Du kan finde dem på virksomhedens hjemmeside under investor relations som webcast eller earnings call.

Monish Pabrai læser udskrift af alle earnings call. Han glider let hen over den indledende præsentation og lægger mere mærke til, hvad ledelsen lover om fremtiden og hvor ærlige de er, når de svarer på spørgsmål.

Har ledelsen en tendens til at love for meget og levere for lidt? Eller love for lidt og levere mere end de lover?

Det siger en del om, hvad du kan forvente om fremtiden. 

5. Han kigger på selskabets øvrige meddelelser

Monish Pabrai anbefaler, at du læser selskabets såkaldte proxy statements. Der kan du bl.a. finde aktionærernes forslag til ændringer og på den måde få et overblik over, om selskabet driver en aktionærvenlig politik. 

Selskabets proxy statements kan du som regel finde på virksomhedens egen hjemmeside på investor relations siden. Der står nogle gange announcements og andre gange kalder de det proxies. 

For de amerikanske virksomheder kan du også slå dem op på SEC.gov som DEF14A og DEFa14A meddelelser (det bliver aldrig helt mundret, når det gælder SEC-dokumenter). 

Og derefter? 

Først derefter dykker Monish Pabrai ned i selve regnskabet og ser tal på de finansielle sider. Derefter går arbejdet i gang med at undersøge, hvad selskabet er værd og læser andre afsnit som selskabets egen vurdering af risici og konkurrenterne.

Du kan læse meget mere om, hvad du skal kigge efter i min e-bog Bliv Fri.

Der viser jeg dig bl.a., hvordan du kan regne ud, om selskabet er mere eller mindre værd, end hvad det handles til på børsen. 

Du kan lære meget mere i  min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade den her.

Fem metoder til at reducere dine fejl på aktiemarkedet

Fem metoder til at reducere dine fejl på aktiemarkedet

Vi har alle sammen prøvet at lave fejl på aktiemarkedet – fejl er en naturlig del af en læringsproces. 

Men det betyder ikke, at du bare skal trække på skulderen over dine fejl og begå dem igen.

Du skal kigge på dem, og du skal lære af dem.

Hvad er de typiske fejl, som privatinvestorer begår?

De typiske fejl er at investere uden at researche, sælge for tidligt og gå glip af en større gevinst og sælge i panik med tab.

Den største fejltagelse, som vi alle frygter, er, at investere i noget, som er for nedadgående eller helt går konkurs.

Hvordan undgår du at lave fejl?

Her kommer fem konkrete skridt, som du kan tage:

1. Lær og læs

De bedste investorer lærer hele tiden og følger med.

Warren Buffett læser mere end 5 timer om dagen. Han siger, at viden akkumuleres, ligesom penge gør. Det nye, som du lærer, bygger du oven på noget andet, som du allerede har lært, og med tiden får du en eksponentiel læringskurve.

Hvad skal du læse og lære?

Du skal sørge for at holde dig opdateret på de store nyheder i samfundet og på erhvervsnyhederne.

Du skal læse aviser, lytte til investeringspodcast, læse blogindlæg som denne og læse investeringsbøger.

Hvis du vil være en god investor, som køber aktier i individuelle selskaber, skal du også vænne dig til at åbne og læse regnskaber. 

2. Research din virksomhed og bruge en tjekliste

Hvis du investerer tilfældigt – måske fordi nogle nævner selskabet – så vil du lave flere fejlinvesteringer, end hvis du sætter dig ind i selskabet, før du investerer. 

Du skal kigge i regnskabet, og du skal undersøge produktet for at være sikker på, at du forstår, hvad der foregår i selskabet.

Den bedste måde at sikre dig på, at du får besvaret de vigtigste spørgsmål om selskabet og dets service og produkter, før du investerer, er ved at følge en tjekliste.

Din tjekliste skal gerne ændre sig med tiden i takt med, at du får mere erfaring og opdager dine svage sider.

Du kan låne min tjekliste her.

3. Diskuter dine investeringer med en god partner

Hvert år holder Warren Buffet en auktion, hvor man kan vinde en frokost med ham og hans partner Charlie Munger.

Guy Spier og Monish Pabrai vandt auktionen i 2008 for 650.000 USD. Et af de bedste råd de fik dengang var netop dette: at have en partner at spille sine ideer op imod.

Warren Buffett har længe spillet bold op imod Charlie Munger, før han har investeret i et selskab. Guy Spier og Monish Pabrai spiller ideer op mod hinanden. 

Har du en person, som du diskuterer investeringsideer med? En person som kan få dig til at se andre sider af en virksomhed, end dem som du har forelsket dig i? En person som kan udfordre dig intellektuelt?

Det behøver ikke at være en enkelt person – det kan godt være flere. Hvis du har en gruppe af ligesindede at dele dine ideer med er dette guld værd.

På Value Investor Akademiet diskutere vi sammen forskellige cases, som medlemmerne udvælger.

Her kan du fremlægge en case og få kritiske spørgsmål fra flere på en gang – måske finder du din fremtidige investeringspartner der?

4. Vend din beslutning i retssagen 

Du skal – som i en retssal – høre begge sider af sagen, når du analyserer en virksomhed.

Det betyder, at du skal agere forsvarer og anklager på samme virksomhed.

Først går du selskabet igennem rimeligt neutralt for at undersøge, om du ville investere i den. Hvis du kommer frem til et ja, skal du hive anklageren frem. 

Nu skal du lede efter alle de grunde, du kan tænke på for, hvorfor det ikke er en god investering. Derefter skal du finde på modargumenter til de negative anklager.

Hvis du har brug for inspiration til modargumenterne, kan du google og finde dem, der shorter virksomheden og se, om du har argumenteret for deres case. 

5. Få undervisning 

Når vi skal lære at køre bil, tager vi køretimer. Når vi skal lære at sejle, går vi på sejlerskole og binder knuder i et væk.

Når du skal investere på aktiemarkedet, er det en også en formidabel ide at få undervisning som ruster dig, så du laver færre fejl og hurtigere bliver klar på at tjene penge.

Hvis du virkelig vil løfte dig til et nyt niveau, er det en god ide at følge et struktureret program og måske endda få dig en coach. Jeg kører Value Investor Akademiet 1-2 gange om året, og du skal være velkomment til at være med. Hvis du vil sikre dig en plads på næste hold, kan du også skrive en mail til mig på info@pengeogfrihed.dk.

Den største fejl af alle

Nu har vi talt bommerter, som du begår, når du investerer. Men der er en fejl meget mere alvorlig end dem… og det er ikke at komme i gang overhovedet. 

Hvis du ikke kommer i gang med at investere, går du ikke alene glip af de muligheder, som kunne havde opstået, hvis du var kommet i gang.

Du går også glip af al læringen.

Når du begår fejl som investor ved at investere i noget, som du fortryder, lærer du i det mindste noget af det.

Du lærer intet af ikke at gå i gang.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.