Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Hvad betyder det, når et selskab skriver, at de vil lave aktietilbagekøb? Er det godt eller skidt? Skal du juble eller være bekymret for det, hvis du har aktier i dem? 

Det korte svar er, at aktietilbagekøb er godt, når det kommer aktionæren tilgode og skidt, når det ikke gør.

Det næste spørgsmål er så, hvornår gør det så det? 

Før vi når dertil, må vi først definere, hvad er aktietilbagekøb egentligt er.

Aktietilbagekøb er ganske enkelt, når et selskab køber sine egne aktier tilbage.

Hvorfor gør selskaber det? Det er en måde at belønne aktionærerne på. 

Konsekvensen af aktietilbagekøb er nemlig, at aktieprisen stiger.

Hvordan det? 

Forestil dig, at du har en kage, som skal deles i ti stykker. Lad os sige, at to af stykkerne bliver annulleret og nu bliver den samme kage delt op i otte stykker. For at være helt præcis: Vi går tilbage til den oprindelige størrelse på kagen, og deler den samme mængde i otte stykker i stedet for 10. Nu er hvert stykke større. Derfor bliver de resterende stykker (eller aktier) mere værd.  

Er det så ikke bare pr. definition godt, når et selskab køber egne aktier tilbage?

Nej. Ikke nødvendigvis.

Du skal se aktietilbagekøbet i en større sammenhæng og stille en række spørgsmål. 

Du skal spørge:

Tjener virksomheden penge?

Hvis selskabet ikke tjener penge, så er det en skidt ide, at de begynder at købe deres aktier tilbage. De har hul i spanden og skal fokusere på at få lukket det hul først.

Aktietilbagekøb er en måde at uddele årets gevinster til aktionærerne. Det er et alternativ til udbytte. De skal ikke uddele gevinster, når der ikke er overskud er.

Opdager du, at en virksomhed køber egne aktier tilbage i en periode, hvor de kører med underskud, så skal du holde dig væk som aktionær.

Det er et tegn på dårlige ledelse.

Skylder de mange penge væk?

Har selskabet en stor gæld, så bør de heller ikke købe egne aktier tilbage. Når de køber aktier tilbage, og hvis de gør det for lånte penge, så øger de gælden. De skulle hellere bruge pengene på at få gælden ned.  

Hvad er problemet med høj gæld?

Selskaber med høj gæld er i større risiko for at gå konkurs i en krise, end selskaber med lavere gæld. Det er ikke meget anderledes end en person med høj personlig gæld, som bliver fyret. Han eller hun er i større farezone for ikke at kunne betale sine regninger og skulle sende huset på tvangsauktion, end en person med lavere gæld. 

Hvad er høj gæld? Min tommelfingerregel er, at jeg kun investerer i selskaber, som kan betale deres gæld af på tre år free cash flow.

Er aktien dyr eller billig?

Er aktien dyr, så giver det ikke mening for dem at købe egne aktier tilbage.

Hvorfor ikke?

Fordi de betaler for meget for aktien. De smider penge ud af vinduet. De skal kigge på det som en investering.  

Lad os sige, at en virksomhed egentlig er 1000 kr. værd pr. aktie. Hvis de køber aktier tilbage til 2000 kr. pr. aktie, så smider de 1.000 kr. ud af vinduet, hver gang de køber en aktie tilbage.

Husk på, at det også er DINE penge, som ledelsen brænder af. Du er medejer af selskabet. Ledelsen passer den bare for dig, som en slag stedfortræder. 

Hvorfor reagerer andre ikke på det? Fordi mange mener, at markedet er effektivt, og at det derfor altid er et rimeligt niveau at købe aktierne på. Meget mere om det i min e-bog, som du kan downloade her.

Fordelene og ulemper ved aktietilbagekøb

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb eller share buybacks, som det hedder på engelsk – forudsat at det er gjort anstændigt. Han køber ofte aktier tilbage i Berkshire Hathaway. 

Hvis aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte, hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Hvad er så ulemperne ved aktietilbagekøb?

De opstår kun, hvis tilbagekøbet sker på “falske” grundlag, som de tre foroven.

Men hvorfor sker det overhovedet, at ledelsen køber aktier tilbage, selvom fundamentet ikke er på plads?

Det sker, fordi ledelsen har en interesse i, at aktierne stiger uanset hvad.

Mange selskaber belønner deres topledelse efter, hvordan aktien klarer sig, f.eks. ved medarbejderoptioner og forskellige bonusordninger, som ledelsen kun får glæde af, hvis aktien stiger til et vist niveau.

Det betyder, at mange ledere har en tendens til at lave aktietilbagekøb ud af egeninteresse for at få aktien til at stige, så de kan få deres bonusaflønning. Nogle gange er deres selviske interesser så store, at de ignorerer sund fornuft. 

Derfor er der ikke rigtig nogen vej uden om… Når et selskab melder om aktietilbagekøb, så må du kigge selskabet efter i sømmene og se på, om de får betalt for meget for aktierne, om de har overskud og hvor stor deres gæld er.

Hvis du vil lære, hvordan du vurderer om et selskab er dyrt eller billigt, så skal du en tur forbi min e-bog Bliv Fri, som viser dig, hvordan man ret hurtigt kan regne på en virksomheds værdi.

De ti skøreste ting folk siger om aktier

De ti skøreste ting folk siger om aktier

Prøv at lægge mærke til de ting, som folk går rundt og siger til hinanden i livet. Læg især mærke til de sætninger, som mange folk siger pr. automatik, såsom:

“Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

eller…

“Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.”

Så nikker de og går videre i livet, som om de lige har pustet på såret go ikke har behov for at give det mere opmærksomhed. 

Aktiemarkedet har sine egne fjollede sætninger, som folk siger for at rationalisere den måde, de handler – og taber penge på.

Forleden lavede jeg en liste med skøre ting folk siger, som holder dem fra at investere.

Denne her liste består af sætninger fra folk, som allerede investerer – og som ikke helt vil indse, at de har gang i at ride rodeo på en løbsk tyr.    

Her er de ti skøreste – og mest skadelige – af de sætninger. 

1. “Den her gang er det anderledes.” 

Nej, det er det nok ikke.

Sætningen bliver oftest sagt, når aktierne er steget ekstremt meget og nogle vil bortforklare, at det kan være en grådigheds-boble, som ender med at briste.

De vil gerne have, at aktierne bliver ved med at stige.

Men det gør de ikke. Der kommer altid en tilbagetrækning og et fald efter en periode med løbske priser.

2. “Jeg skal købe noget på udsalg i dag.”   

Det her skriver folk tit i Facebook grupper på dage, hvor aktierne er faldet 2-3 pct. på en dag.

Det er helt tydeligt, at personen ikke har den ringeste ide om, hvor overvurderet aktiemarkedet er.

De fleste aktier skal falde over 50 pct. for at kunne blive kaldt rimeligt prissat. En banan til 20 kr. er ikke på udsalg på dage, hvor den koster 18 kr. 

3. “Aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.” 

Medmindre den er helt i nul, kan den godt falde mere.

Det her med at kigge på grafen og gætte på, hvordan den bevæger sig, kan du virkelig brænde dine penge på.

Vil du have ro i maven, må du kigge i regnskabet og finde ud af, om selskabet er sundt, har vækst og tjener penge.

Der er et begreb, som hedder faldende knive. Det er selskaber, som falder – og falder. Prøvere man at gribe dem så skærer man sig.

Når en aktie har gang i sådan en deroute, kan den godt stoppe op og hvile, før den falder mere. Den kan endda også finde på at stoppe op, stige en smule og derefter falde ud over kanten.

Der er desværre her, at mange novicer siger: “aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.”

4. “Aktien har haft en god vækst og vil klare sig godt.”

Nogle kigger på aktiekurven og tror, at den siger en virkelighed om selskabet og om hvordan det vil klare sig i fremtiden. 

Bare fordi en aktie er steget, kan du ikke gå ud fra, at den vil blive ved med at stige i fremtiden.

Du skal kigge på, hvordan selve selskabet klarer sig.

Du skal åbne regnskabet og kigge på selskabet.

Du kan til gengæld godt sige at “selskabet har stabil vækst i omsætning og overskud, samt gode konkurrencefordele som beskytter dem.” Se det er værd at kigge på. 

5. “Alt er indpriset i aktien.” 

Aktiemarkedet er en stor auktion, hvor der hele tiden bliver budt – og hvor følelserne kan løse løbsk.

Forestil dig en kunstauktion, hvor auktionlederen siger “er der nogen højere bud?”. Man kan nærmest se sådan en scene for sig, hvor to begynder at byde hinanden op.

Det er det, som sker på aktiemarkedet – bare med millioner af mennesker, der får hidset hinanden op. 

Derfor er der ikke altid en sammenhæng mellem virkeligheden og aktieprisen.

6. “Den ser dyr ud.” 

Her er en person, som forsøger at vurdere, om det er en god handel alene ved at kigge på aktiekursens udvikling.

Men du kan ikke sige om en aktie er dyr eller billig alene ved at kigge på aktiekursen. Aktiekurser kan i perioder være helt løsrevet fra virkeligheden i selskabet. 

Du bliver nødt til at holde aktien op mod virkeligheden i selskabet ved at kigge i regnskabet. Det kan ud lære at gøre i min e-bog her.

7. “Aktien koster kun 1,25 kr. så jeg kan ikke tabe så meget.”

Om du investerer 10.000 kr. i SAS aktier til en-to kroner eller i Novo til 400-500 kr. pr. aktie, risikerer du lige mange penge.

Du har 10.000 kr. på spil. 

8. “Jeg køber næste gang aktien tager et dyk.” 

Hvad hvis bunden af næste dyk er højere end niveauet i dag?

Det giver ikke altid mening at vente – ikke alene baseret på aktiekursen. Det giver kun mening, hvis du har åbnet regnskabet og regnet lidt på den og set, at selskabet er overvurderet og formentlig vil falde tilbage. 

9. “Jeg venter til aktiemarkedet crasher.”

Det hedder at time markedet, og det er helt umuligt.

Nogle tror, at value investering går ud på at sidde med en masse kontanter og vente på, at markedet crasher.

Det gør det ikke.

Det går ud på at holde øje med, hvad virksomhederne burde koste og købe, når de er rimeligt prissat – uanset om hele markedet er dyrt.

Selvom vi er i en boble, så sker det, at markedet sender individuelle selskaber eller brancher på udsalg. 

10. “Hold, den kommer stærkt igen.”

Det skriver folk tit, når de skal trøste end, der ømmer sig over, at en aktie er faldet meget.

Det er absolut ingen naturlov, at en aktie skal vende tilbage til samme niveau, som den var før.

Eller at den vil stige med samme hastighed. I stedet for at puste lidt på de røde tal og forsøger at trøste med klicheer, hvorfor så ikke lære at investere ordentligt?

Du kan følge en tjekliste, regne på hvad selskabet burde koste. Du får en god introduktion til metoden i min e-bog her.

Husk også at downloade min tjekliste. Den finder du her.  

De fem trin mod økonomisk frihed

De fem trin mod økonomisk frihed

Hvad betyder det at være økonomisk uafhængig? Hvad er økonomisk frihed?

Mange bruger de her vendinger uden helt at forstå, hvad det betyder, og hvordan man når dertil. 

I det her blogindlæg vil jeg gå igennem de forskellige faser, som du skal igennem for at blive økonomisk fri – og endda rig. 

Niveau 1: Gældfri 

Du skal først og fremmest sørge for at komme af med al dyr gæld som forbrugslån, kviklån og kassekredit. 

Det giver ikke mening at begynde at investere, hvis der samtidig fosser penge ud et andet sted i din økonomi.

Tommelfingerreglen er, at du kan begynde at investere, hvis du regner med, at afkastet af dine investeringer vil være større, end renten på dit lån.

Hvis du har en rente på et dyrt forbrugslån på 15 pct. og regner med at få et afkast på 8 pct., så skal du vente. Lånet koster dig mere, end du kan tjene på at investere og det betyder, at du mister penge overordnet set. 

Har du omvendt et realkreditlån på 1 pct., så er det en no-brainer, at du skal beholde realkreditlånet og gå i gang med at investere.

Niveau 2: Økonomisk tryg 

Her skal du opbygge en kontant opsparing, som kan dække uforudsete udgifter i forbindelse med uheld, ulykker eller bare slid på hjemmets maskiner.

Der skal stå omkring en månedsløn.

Det betyder, at hvis bilen pludselig skal repareres eller køleskabet udskiftes, så ved du, at du har pengene. Det skaber ro i hverdagen. Det er en god ide at have pengene på en seperat konto.  

Niveau 3: Økonomisk selvstændig 

Her har du opbygget en kontant opsparing som gør, at du til enhver tid kan opsige dit job.

I USA plejer man at sige, at det skal være omkring seks måneders løn, men de har ikke dagpenge.

Har du ret til dagpenge, skal du have, hvad der svarer til de seks uger, hvor du ikke har ret til dagpenge, plus et beløb så du i seks måneder kan dække forskellen mellem din nuværende indtægt og dagpengene.

Man kan også argumentere, at du bare skal have seks måneders lån stående, så du også har friheden til at sige nej til dagpenge-systemet.

Jeg var i en overgang på dagpenge efter, at jeg blev fyret på barsel. Mindst ti forskellige mennesker i systemet fortalte mig, at det var en dårlig ide med en blog.

“Du kan fodre svin med journalister, som har en blog,” sagde en.

“Du kommer tilbage i systemet om nogle år, hvis du prøver at være selvstændig. Jeg ser så mange, der kommer tilbage og har fortrudt,” sagde en anden. 

Systemet opfordrer dig til at sænke dine ambitioner  – ikke gå efter dine mål. Du er et nummer i systemet og de skal have sat nogle hakker. Jeg blev ret hurtigt ekspederet videre i systemet og sendt på et ugelangt CV kursus med mødepligt. 

I dag er jeg ikke med i dagpengesystemet. Jeg følte et strejf af lykke, da jeg meldte mig ud og da jeg lovede mig, at jeg aldrig skulle tilbage i det. Jobkonsulenter og CV-kurser dræber iværksætterlysten. 

Niveau 4: Økonomisk uafhængig

Her er du begyndt at investere og kan dække dine basale udgifter med afkastet.

Hvor meget skal du bruge?

Det kommer jo an på både dine udgifter og dit afkast. 

Her er min metode. Den forudsætter, at du får et afkast på min. 15 pct. Jeg tager det samlede forbrug pr. år og dividerer det med 0,08. 

Det er ikke alle, der kan forvente at få et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året. Det kræver en metode, og her har value investering været en succes for mig. Du kan læse mere om den i min e-bog her

Er dine basale udgifter 10.000 kr. pr. måned, har du brug for 1,5 mio. kr. investeret til et gennemsnitligt afkast på 15 pct. Er dine basale udgifter 20.000 kr. pr. måned, er det 3 mio. kr.

På det her niveau er der ikke plads til de store udskejelser som ny, større bolig eller skiferie til hele familien. Det er mere tænkt som et alternativ til dagpenge. 

Skal den slags udgifter med, så skal du op på det næste niveau…

Nivea 5: Økonomisk fri

Her kan du leve et helt almindeligt liv, med alt hvad det indebærer af ferier, fester og fis.

Her skal du regne ud, hvor meget et komfortabelt liv koster.

Hvor mange penge skal du bruge for at leve godt og sjovt?

Du regner sammen og dividerer med 8 pct., præcis som du gjorde foroven. Hvis du skal bruge 40.000 kr. pr. måned for at leve godt og sjovt, så skal du have 6 mio. kr. investeret til et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året.  

Hvorfor er det egentlig, at jeg ikke dividerer med 15 pct, når nu jeg siger, at jeg arbejder med et minimumsafkast på 15 pct.? Det er fordi, der også skal betales skat, og der kan være udsving i markedet fra år til år.

Hvad så når du er nået hertil? Så kan du enten stoppe og sige fint, her bor jeg, og leve komfortabelt resten af dit liv. 

Du kan også vælge at gå videre til det næste niveau… 

Niveau 6: Rig

På det her niveau har du mere, end du selv kan bruge, og du kan begynde at påvirke verden ved at dele ud af din velstand.

Vidste du, at Warren Buffett har doneret mere end 37 milliarder dollar til velgørende formål?

Møller-fonden donerer hvert år penge til alt muligt. Mest kendt er Operahuset, en donation på 2,4 mia. kr. 

Hvis du skulle oprette en fond, som donerede penge langt tid efter, at du er død, hvad skulle pengene så gå til?

For at lære mere om metoden, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

 

 

Fem myter som kan bremse dig fra at investere i aktier

Fem myter som kan bremse dig fra at investere i aktier

Den første gang jeg talte om aktier med mine veninder, fik jeg en meget kontant reaktion.

“Det er meget risikabelt,” sagde den ene venindes storesøster, der også var med til fødselsdagsmiddagen.

Jeg forklarede, at jeg vidste, hvad jeg gjorde, så det var ikke risikabelt, men det var som om, at hun slet ikke lyttede efter. Hun afbrød mig.

“Du kan tabe alle pengene,” sagde hun.

Jeg kunne ikke rykke hendes opfattelse, og det var måske heller ikke meningen.

Hun havde brug for at retfærdiggøre, hvorfor hun ikke selv investerede. Det handlede mere om hende, end det handlede om investeringer.

Ingen ved bordet var specielt interesserede i at høre om aktiemarkedet, fordi de havde hver deres knage at hænge deres beslutning om ikke at investere op på. 

Vi kan nemlig bruge myter om aktier som en dårlig undskyldning for ikke at få investeret. Derfor er det så vigtigt at udrydde dem.

Her er de fem mest udbredte.

Myte 1: Du skal bruge mange penge  

Nogle tror, at man skal være millionær for at investere, men de fleste millionærer er jo netop opnået at blive rige ved hjælp af investeringer. Om det så er i aktier, ejendomme, egen virksomhed eller noget helt andet.

Du kan sagtens købe aktier for under 1.000 kr. Nogle argumenterer, at gebyret sluger en stor del af dine penge, hvis du investerer for 1.000 kr. Men erfaring akkumulerer, og derfor er det vigtigt at komme i gang med at investere så hurtigt som muligt.

Jeg foretrækker selv at investere et minimumsbeløb på 10.000 kr. pr handel. 

Myte 2: Det er for svært 

Det behøver ikke at være særligt kompliceret. Der findes nemme måder at investere på. Du kan f.eks. vælge at købe en fond, som lægger sig op af et aktieindeks og sætte din platform til at købe aktier i fonden for det samme beløb hver måned.

Det har flere fordele.

1. Du automatiserer handlerne, så du bare skal sætte det op en gang, og så køber du automatisk aktier i de samme fonde hver måned. Det tager ingen tid. Du kan gå videre i livet og koncentrere dig om andre ting.

2. Den anden fordel er, at du har indbygget spredning og automatisk investerer i mange virksomheder. Det betyder, at du umuligt kan tabe alle pengene, for alle virksomhederne i et indeks kommer ikke til at gå konkurs på en gang.

3. Når du køber for det samme beløb hver måned, får du en gennemsnitspris på aktien, så du ikke kommer til at købe på det højeste niveau. Det hedder dollar cost averaging. 

Myte 3: Det tager for meget tid  

Det tager så lang tid, som du ønsker, at det skal tage.

Vælger du vejen med passive indeksfonde, så vil det tage dig en halv time at sætte det op, og så kan det køre af sig selv fremover. 

Nogle af os elsker at investere i individuelle selskaber, som vi selv udvælger. Det hedder stock picking.

Indrømmet, det tager længere tid at udvælge virksomheder selv, men i mine øjne er det mere spændende af to grunde:

1. Du kan se et højere afkast, hvis du bliver god til det

2. Det bliver som en hobby at undersøge virksomheder.

Myte 4: Det er for risikabelt   

Det er kun meget risikabelt, hvis du bevæger dig ud i trafikken uden at kende de basale sikkerhedsregler. Det kan derfor vise sig at være en god ide at tage et kursus eller læse en bog, som min e-bog som du kan downloade her.

Vi sender heller ikke børn ud i trafikken uden at fortælle dem om trafikreglerne. 

At det er en god ide at få lidt viden, er ikke det samme som, at det er kompliceret.

Det er nemt nok at bevæge sig i trafikken, men det er nu en god ide at vide, hvad det røde lys betyder.

Myte 5: Det er kedeligt at investere   

Du skulle bare vide.

Det er alt andet end kedeligt.

Det er sindsoprivende. Det er afhængighedsskabende. Det er altomfavnende. 

Som en kursist engang sagde til mig.

“Nu har jeg købt min første aktie og brugt 15 minutter på at se den køre op og ned på skærmen. Det er sjovt.”

Dit forsvar mod myterne

Støder du hele tiden på myterne i din omgangskreds, så er det kun en ting at gøre: Glid uden om. Det kan være ret anstrengende at overbevise andre om, at du ikke er ved at formøble din opsparing, og at det ikke svarer til at gamble i et kasino. 

Det nytter ikke at diskutere, fordi nogle gange har folk besluttet sig for, at de ikke vil rykke.

Det bedste du kan gøre er at finde nogen på dit niveau at snakke om selskaber og aktier med. 

Du skal være velkommen til at være med i Facebook Gruppen Penge og Frihed her

 

 

Fem måder at forbruge dig til mere lykke

Fem måder at forbruge dig til mere lykke

Der er rigtig mange blogindlæg og gode råd om, hvordan du kan spare, men ikke så mange om, hvordan du kan forbruge.

Du læser f.eks. tit rådet om at spare din daglige cafe latte og investere pengene i stedet. 

Men hvad hvis nu cafebesøget er et af dagens højdepunkter?

Hvorfor ikke i stedet se på, hvordan du bedre kan få dine penge til at skabe lykke?

Er det ikke det, som det hele går ud på?

Hvorfor spare og leve surt i mange år for en skønne dag at have penge nok og så endelig gøre alt det, som du ønsker?  

Her er fem tips til at få presset mere lykke ud af dine penge.

1. Køb oplevelser i stedet for ting og sager

Oplevelser skaber langt mere lykke en ting.

Lad mig forklare med to køb fra mit eget liv.

I november gik jeg i Tivoli med mine to drenge. De fik hver to ture med turpas alene med mig.

I december var der jul, pakkekalender og gaver. De fik det, som de ønskede sig til jul. De fik bl.a.:

  • Et keyboard som blev brugt tre gange og derefter samlede støv.
  • En børneguitar som blev brugt endnu mindre.
  • De fik nogle plastikfigurer, Batman og en Ninjafigur, som de kun brugte en halv time på.  

De ting som de fik er blevet irriterende, fordi det skal ryddes op og støves af og minder mig om, hvor spild af penge og plastik, som det er. 

Tivoliturene på den anden side står som lys i hukommelsen i en meget mørk vinter. 

Vi taler ofte om vores oplevelser i Tivoli.

Om aftenen ligger vi sammen i sengen og gennemgår alle de forlystelser, som vi prøvede af.

Vi taler om slikkepindene, hvilke farver og forme de havde. Om candyfloss og æbler med sukker på.

Vi taler om ikke at turde og så alligevel turde og føle sig modig.

Om at stige ind i radiobilerne og køre ganske forsigtig i dem, mens der ikke var andre mennesker på banen. Om gradvist at blive vildere og modigere, indtil radiobilerne var den bedste forlystelse.

Vi taler om ikke at turde den gamle rutsjebane og så alligevel tage turen og mærke, hvordan det suser i maven – og at tage den otte gange i træk, fordi man ikke kan få nok.

Vi taler om at se hele byen fra ballongyngerne, og hvor magisk det er, at se byens lys blive tændt. 

Vi gennemlever det igen og igen, og vi smiler og ler hver gang. 

Med oplevelserne knytter man sig til hinanden og får erfaringer, som kan ændre en for livet. Det kan en plastikfigur ikke gøre. 

2. Køb viden 

Et sted jeg aldrig kunne finde på at være nærig er bøger, aviser, uddannelse og kurser.

Det skaber et rigt åndeligt liv.

Så længe der foregår noget spændende i dine tanker, kan du sagtens trives igennem en isvinter med nedlukning.

Flere af de ting, som vi gerne ville gå til, er desværre lukket ned (farvel svømning), men der findes heldigvis også mange online kurser – især for de voksne.  

3. Giv gaver til andre

En dag lå der en pakke i postkassen. 

Der var slik, chokolade, klistermærkebog og et Anders And blad. Jeg blev så rørt over overraskelsen, at jeg kom til at græde, og børnene var naturligvis henrykte. 

Da slikket var spist, og bladene læst og klistret til,  gik vi i gang med at planlægge, hvad vi skulle sende tilbage.

Mine to børn var med til at udvælge gaver, slik og lave perleplade og skrive brevet.

De kildede i maven i de dage, hvor vi ventede på, at pakken kom frem.  

Nogle dage senere spurgte jeg min ældste dreng på syv, hvad han bedst kunne lide: at modtage en pakke eller sende en pakke?

“At sende,” sagde han.

Det er nemlig sådan, det er. Det skaber en stor glæde at give noget til andre, især hvis man gør sig lidt umage.

Når du nu forærer noget, så giv med et rent hjerte. Du skal ikke forvente at få igen, selvom det selvfølgelig er dejligt.

Forventer du det, er det ikke en gave. Så er det en byttehandel.

4. Forkæl dig selv

Hell yeah!

Der er ikke nogle, der skal komme og kloge sig over, hvor meget du kan spare på at lave kaffen hjemme, hvis du nu elsker din cafe latte.

Køb den og nyd den. Sig de skal blande sig udenom. 

Jeg er alene med mine drenge, og jeg har pænt travlt med at lave mad og rydde op i løbet af en weekend.

Derfor har jeg en aftale med mig selv om, at mandag morgen, når børnene er afleveret, er det min tur. Så går jeg på cafe og bestiller morgenmad og kaffe.

Det kan jeg glæde mig til en hel weekend. Det er min belønning.

Jeg sidder helt alene og læser avis eller bog eller stirrer ud af vinduet, mens andre serverer for mig.   

Hvad du end elsker, køb det.

Et lille trick kan være at placere din forkælelse efter du har udført en eller anden opgave, som var lidt svær.

Så ligger den for enden som en gulerod. Ligesom brunchen oven på en lang weekend som mor. 

5. Betal på forhånd

Betal altid upfront (eller så hurtigt som muligt).

Der sker nemlig noget psykisk, når betalingen ligger før produktet eller lige i halen – og ikke lang tid efter.

Betaler du først, så har du mulighed for at gå og glæde dig.

Betaler du derimod med ratebetaling, kan du gå og betale af på en telefon langt tid efter, at den er blevet stjålet eller udskiftet.

Der kan ligge en vis bitterhed i den slags betalinger. Spændingen er væk, og så føles det som om, at du betaler og betaler og ikke får noget for pengene. 

Har du i øvrigt nogle gentagne betalinger, så husk at sæt dem op til at blive betalt automatisk, så du undgår dyre rykkere og at bruge energi på det.

Balance mellem forbrug og opsparing

Du kan selvfølgelig ikke bare forbruge uden omtanke.

Der skal være en vis balance og bæredygtighed i din økonomi.

Hvis du har grønt lys til at bruge løs af de skønne ting, hvad skal du så spare på?

Du skal spare der, hvor det gør mindst ondt.

Hvor skal ud så spare? Det har jeg faktisk lige lavet en YouTube video, som du kan se ved at klikke her 

Glem ikke at læse e-bogen, som lærer dig at få de penge, som du sparer, til at vokse. Du kan læse den her