Hvilke børsnoterede selskaber har Warren Buffett egentlig aktier i?

Det er et godt spørgsmål, for hvem vil ikke gerne kopiere Warren Buffett og købe de aktier, som han køber?

Den gode nyhed er, at alle og enhver kan slå hans portefølje op på hjemmesider, som registrerer institutionelle investorers køb og salg af aktier. Hvordan du slår det op, kan du læse mere om i bunden. 

Den dårlige nyhed er, at du ikke længere kan gå ud fra, at Warren Buffett står bag alle investeringerne, som hans selskab Berkshire Hathaway foretager sig

Han har nemlig ansat to mulige efterfølgere, som til dagligt går under deres fornavne “Ted og Tod”.

De har hver et tocifret milliardbeløb at investere for – hvilket dog er småpenge i Warren Buffetts kæmpe pengetank (han har næsten 150 mia. dollar, der venter på at blive investeret).

Ted og Tod har en anden investeringsstil end Warren Buffett. Hvor Warren Buffett hovedsageligt har holdt sig til forbrugsvarer og finansielle virksomheder, kaster de to lærlinge sig over sektorer, som Warren Buffett hidtil har undgået, såsom medicinalselskaber og fintech. 

Buffetts selskab Berkshire Hathaway har pt. aktier i 49 børsnoterede selskaber, men langt de fleste af positionerne er små investeringer, som formentlig er foretaget af Ted Weschler og Tod Combs.

For at rense listen for deres “småtterier” inkluderer den her liste kun de syv største, da det er rimeligt at antage, at de er Warren Buffetts egne investeringer.

Han har det nemlig med at være passiv i ret lang tid og slå stort til, når han endelig beslutter sig for at agere.

1. Apple

Warren Buffett har købt aktier i Apple siden 2016, og aktien er i den periode tredoblet. 

I skrivende stund har han næsten en mia. aktier i Apple, som ligger til 117 dollar pr. aktie. Det vil sige, at værdien er over 100 mia. dollar for hans position i Apple. 

Det er virkelig mange penge – og posten udgør da også 47 pct. af den samlede værdi af porteføljen af børsnoterede selskaber.

Det ser ud til, at han i perioden har købt Apple ud fra owner earnings beregningen. Den kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri. 

2. Bank of America

Bank of America er en interessant post. Mens han det seneste år sælger ud af stort set alle andre finansielle selskaber og banker, køber han fortsat op i Bank of America.

Det tyder på, at Bank of America er den bank, som han sætter sine penge på for fremtiden. Han har over en mia. aktier i dem, og de udgør 9 pct. af hans børsnoterede portefølje. 

3. Coca-Cola    

Coca-cola er en gammel investering helt tilbage fra 1980’erne, da aktien dykkede på grund af deres fejltrin med at introducere New Coke, som floppede.

Dengang var Coca-Cola en af de største investeringer, han nogensinde havde foretaget sig. Ved udgangen af 1989 havde han købt næsten 24 mio. aktier til en værdi af 1,8 mia. dollar. 

Berkshire Hathaways book value var dengang lige under 5 mia. dollar – det siger lidt om, hvor gigantisk et sats Coca-Cola var for ham. De udgjorde over 20 pct. af hans aktiver.

Tør du satse 20 pct. af din formue på et enkelt selskab? Warren Buffett er en ekstrem modig investor. 

Det er netop evnen til at være tålmodig og satse stort på få men sikre væddemål, som gør ham til så legendarisk en investor.

Aktien er siden da steget næsten 2.000 pct. I dag udgør Coca-Cola næsten 9 pct. af porteføljen af de børsnoterede selskaber. 

4. American Express  

Warren Buffett investerede første gang i American Express i 1964, da aktien var tævet helt i gulvet på grund af en skandale med en olieimportør, som tog lån på baggrund af nogle tønder med vand pyntet med salat-olie på toppen.

Da skandalen blev afsløret, fik det både olie-futures og finansielle aktier generelt til at crashe.

Aktier i American Express faldt med 50 pct., og Warren Buffett øjnede et godt køb. Han har siden da købt mere over flere omgange.

American Express udgør i dag næsten 7 pct. af hans portefølje af børsnoterede selskaber. 

5. Kraft-Heinz   

Warren Buffett har udtrykt tilfredshed med Heinz-delen af fusionen mellem de to fødevaregiganter, men han har også indrømmet, at han synes, han har betalt for meget for kraft-delen – og at han ville have solgt det fra, hvis han kunne.

Indtil videre hænger han i.

Kraft Heinz udgør 4,2 pct. af porteføljen af børsnoterede selskaber. 

6. Moody’s

Moody’s er et selskab, som han fik tildelt aktier i, da det blev udskilt af et tidligere selskab, han ejede (Dun & Bradstreet).

Efter finanskrisen fik Moody’s offentlig kritik for at have givet for høje ratings til de udskældte subprime-lån. Han har altså stadig aktier i Moody’s, selvom han solgte en smule fra efter finanskrisen.

De udgør i dag 3 pct. af den børsnoterede del af porteføljen. 

7. U.S. Bancorp 

Warren Buffett har haft aktier i U.S. Bancorp-aktier i lang tid – også før og under finanskrisen.

Efter corona-dyppet i marts, er han dog begyndt at sælge ud af dem. 

I 2020 har han solgt ud af mange finansielle selskaber. Han er bl.a. gået helt ud af Goldman Sachs og har skruet ned for Wells Fargo og Bank of New York Mellon.

U.S. Bancorp udgør i dag 2 pct. af den børsnoterede del af porteføljen.

Alt det andet

Udover de andre børsnoterede selskaber (der er 49 i alt), har Berkshire Hathaway også en række selskaber, som de ejer 100 pct.

Det er bl.a. selskaber som batteriproducenten Duracell, forsikringsselskabet Geico, løbeskos producenten Brooks, chokoladefabrikken See’s Candy og mejeriet Dairy Queen. Du kan se en liste over datterselskaberne på Berkshires hjemmeside. Der er i alt 63 datterselskaber. 

Sådan slår du op

Warren Buffett skal hvert kvartal indrapportere sin aktieportefølje til det amerikanske finanstilsyn Securities and Exchange Commission.

Du kan slå det op på SEC’s hjemmeside sec.gov. Den viser dog kun, hvad han p.t. har aktier i. Den viser ikke, hvad han sælger eller køber. Vil du se forskellen, skal du selv sammenligne med det tidligere kvartal. Husk du skal søge på selskabets navn – dvs Berkshire Hathaway – ikke på Warren Buffett. 

Der findes heldigvis andre websites, som lever af at gøre det mere overskueligt, og som viser udviklingen fra kvartal til kvartal. Det er sider som Gurufocus.com, Dataroma.com og Whalewisdom.com. Her kan du godt søge på investorens navn – ikke kun virksomhedens.

Der kan dog være forsinkelse på, hvad de kommercielle sider viser – især hvis du bruger gratis versionen.

Hvis du vil have det mest opdaterede indhold, skal du tilbage til sec.gov. Det kan under alle omstændigheder godt betale sig at gå tilbage til SEC.gov og bekræfte den data, du får fra de andre sider. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Som privatinvestor har du en masse værktøj til rådighed på internettet.

Du kan få en masse information, som for et par årtier siden var besværlige at finde frem til eller  kostede en del penge.

Det er det positive.

Bagsiden er, at du kan blive overvældet af muligheder og information.

Internettet er et stort sted.

Derfor er det vigtigt at få en oversigt over de bedste sites, som du kan bruge som aktionær og investor.

Her kommer en oversigt over de tyve bedste: 

1. Virksomhedens investor relations-side

Når du undersøger en virksomhed, skal du først og fremmest gå til virksomhedens egne regnskaber og se, hvordan udviklingen ser ud. 

Du finder regnskaberne på virksomhedens investor relations side. Der bør være et link til den et eller andet sted på forsiden.

Der kan du downloade virksomhedens regnskaber. Du kan også komme i kontakt med deres investor relations-afdeling, som er der for at hjælpe dig. Har du et spørgsmål, kan du skrive eller ringe til dem. Det er deres job at besvare dit spørgsmål. 

2. Google 

Husk at google virksomheden. Der kan dukke alt muligt op i en søgning på internettet, som er relevant at vide som investor. Det kan f.eks. være information om, at direktøren lige har solgt en masse aktier, eller at der er mange, der shorter aktien (altså forsøger at tjene penge på, at aktien falder).

3. Nyhedsmedierne

Du skal dagligt tjekke de store medier for erhvervsnyheder og overblik.

Jeg tjekker hver dag:

Wall Street Journal 

New York Times

The Atlantic

Politiken

Berlingske Business

Det er blevet en del af min daglige rutine, at jeg lige scroller ned gennem overskrifterne og måske udvælger et par artikler, som springer i øjnene. 

Den kan meget vel være, at du finder din næste investering ved at følge med i nyhederne.

4. Reuters

Reuters har et site, som giver dig et godt overblik, når du skal researche en virksomhed.

Du kan søge virksomheden frem på deres søgefunktion.

På “profile” siden kan du bl.a. se, hvor mange udestående aktier selskabet har.

Klikker du på “financials”, når du har virksomhedens side fremme, kan du hurtigt få et overblik over udviklingen de seneste fem år. 

5. Bloomberg

Bloomberg minder om Reuters – men du skal betale for at få adgang til meget af det.

Hos Bloomberg kan du bl.a. se, hvor mange udestående aktier, der er i selskabet.

Både Reuters og Bloomberg lever af at have terminaler med opdateret finansiel information stående hos banker og investorer, og derfor har jeg ret meget tillid til deres tal.

Men der kan selvfølgelig være fejl, og når du skal lave beregningerne, skal du tilbage til virksomhedens eget regnskab for at få den oprindelige kilde.

Jeg bruger hovedsageligt de to sites til at få overblik og til at undersøge antallet af udestående aktier, da det skal være så opdateret som muligt. Det kan have ændret sig siden regnskabet, hvis virksomheden f.eks. har købt aktier tilbage eller lavet et aktiesplit.

6. Insider Monkey  

Hos insidermonkey.com Her kan du se, om insidere har solgt aktier. Det vil f.eks. være her, at du kan se, om direktøren eller bestyrelsesformanden har solgt ud af deres aktiebeholdning.

Desværre kan du kun slå amerikanske selskaber op.

Hvad gør du så med de danske selskaber? Du må finde deres fondsbørsmeddelelser og kigge efter aktivitet. Desværre meget mere besværligt. 

7. Gurufocus

Hos gurufocus.com kan du se, hvad de store amerikanske value investorer investerer i.

Du kan både se en opgørelse over deres portefølje, og du kan se, hvad de senest har købt og solgt.

Da investorerne kun skal indrapportere det en gang i kvartalet, er det ikke helt opdateret.

Du kan desværre kun få gratis information om de amerikanske selskaber. 

8. Dataroma 

Hos Dataroma.com kan du også slå op, hvad de store value investorer investerer i, og her er kun en gratis version (ingen betalingsmur).

Dataroma har også nogle investorer som Gurufocus ikke har. De har bl.a. Li Lu, som Charlie Munger har oplært, og som – måske og måske ikke – skal overtage en vigtig rolle i Berkshire Hathaway. 

9. Whale Wisdom   

Hos whalewisdom.com kan du også slå de store value investorer op.

Du kan se Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway her.

10. Seeking Alpha  

På Seekingalpha.com kan du læse en masse amatørinvestorers analyser af virksomhederne.

Du skal virkelige tage analyserne med et gran salt – lav din egen analyse og beregning, før du gør noget.

Det er et lidt larmende sted, men det kan samtidig være et godt sted at få inspiration til, hvad du skal kigge på.

Seeking Alpha har et dagligt podcast, som giver et godt overblik over, hvad der sker på det amerikanske marked. Det hedder Wall Street Breakfast. Her finder du en oversigt over deres podcast. 

11. Investopedia  

Investopedia.com er for aktieinvestorer, hvad Wikipedia er for resten af verden.

Her kan du slå alt muligt op.

Det er virkelig en guldmine af forklaringer, men du skal vide, hvad du leder efter, når du kommer dertil, så du hurtig kan slå det op – ellers er du i farezonen for at blive suget op af et af de sorte huller på internettet.

12. Motley Fool  

Fool.com er et kvalitetssite for investorer med podcasts, artikler, analyser. Det meste af materialet skal du betale for at se. 

13. Morningstar  

Morningstar.dk er et godt sted at slå fonde op for at se, hvad de koster i årlige omkostninger i procent, og hvad de præcist investerer i.  

14. Yahoo Finance  

Yahoo Finance er endnu et site med utrolig megen information.

Jeg kan fremhæve deres stock screener, som gør det muligt for dig at søge databasen igennem for virksomheder, så du har en liste af virksomheder, der lever op til ret specifikke krav.

Du kan også sætte en aktiekurs alarm op hos Yahoo Finance. 

15. Trading View  

På tradingview.com kan du lave charts med teknisk analyse, dvs. at du kan få et godt overblik over, hvordan aktien bevæger sig.

16. Finviz  

Finviz.com kan du også bruge til at charte, sætte alarmer op og lave en screener for at sortere i virksomhederne.

17. Market Screener   

Market Screener er endnu et sted, hvor du kan charte, screene og sætte alarmer op.

Du må prøve kræfter med dem og vælge den, som du bedst kan lide.

Jeg bruger min handelsplatform.

18. Simply Wall Street  

Simply Wall Street er et value investor site, som forsøger at sortere i data og anbefale specifikke selskaber til dig.

Man kan blive lidt mystificeret med, hvad advarselssignalerne betyder, og min erfaring siger mig, at sitet ikke er en erstatning for selv at bruge en tjekliste og lave en analyse – men at det kan være et supplement.

19. SEC Edgar  

Det amerikanske finanstilsyn SEC  (Securities and Exchange Commission) samler en masse information om selskaberne.

På hjemmesiden kan du bl.a. slå op, hvad insiderne sælger. De rapporter hedder 13F fillings. De vigtigste skemaer hedder:

13f : Fondenes handler

10-K :  Årsregnskaber

10-q: Kvartalsmeddelelser

4 : Insideres handler 

Siden er ikke specielt brugervenlig, men du kan få adgang til informationen hurtigere end gratisversionen på Gurufocus.

20. Nasdaq OMX Nordic 

Folk spørger tit, jamen, hvad med de danske selskaber?

Jeg kan ikke slå dem op på SEC Edgar. Jeg kan heller ikke finde dem på Gurufocus, Dataroma eller Whale Watch eller Insider Monkey.

Det er tough, at der ikke findes så mange finansielle sider, som samler alle de oplysninger, som vi gerne vil have. Det er lidt mere besværligt med de danske selskaber.

Mit bedste bud er at bruge Nasdaq’s søgefunktion til selskabernes fondsbørsmeddelelser, som du kan finde her.

21. Penge og Frihed

Du får lige et bonus punkt, for du skal da følge med i bloggen på hjemmesiden.

Du modtager automatisk ugens gode råd og lister, hvis du skriver dig op til at modtage e-bogen (som lærer dig at regne på virksomheder, som Warren Buffett gør det) eller tjeklisten (som du kan bruge til at udvælge virksomheder, som du vil investere i). 

Husk at download min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her. 

Det er vigtigt, at der er en god ledelse på plads i de virksomheder, som du investerer dine penge i.

Ideelt set skulle vi gerne finde virksomheder så stærke og så gode, at de kan overleve en idiot i topledelsen. For som Warren Buffett siger: “Jeg investerer kun i virksomheder, som er så vidunderlige, at en idiot kan lede den, fordi før eller siden vil det ske.”

Det betyder, at virksomheden skal have så stærke konkurrencefordele, at de kan overleve nogle dårlige ledelsesbeslutninger.

Et eksempel er Coca-Cola som i 1980’erne lavede den populære sodavand om til en sødere version (fordi Pepsi var sødere), hvilket deres kunder forkastede. Tre måneder efter reintroducerede de den gamle drink som Coca-Cola classic, og deres brand var så stærk, at kunderne tilgav dem for at ødelægge smagen med eksperimentet New Coke, der ikke længere kan købes.  

Men ikke desto mindre kan en dårlig ledelse lave nogle gevaldige fejltrin, som kan koste virksomheden – og dermed dig som ejer – en masse penge.

Vi har set eksempler på virksomheder, der har snydt med regnskabet og medført kollaps og konkurs. Så ja, du skal være på vagt.

Hvad er god ledelse og hvilke tegn skal du kigge efter?

Her er fem ting, som du kan spejde efter:

1. Ledelsen er ærlig og ligefrem

Hvis der opstår et problem, skal ledelsen være hurtig med at stå frem og påpege det.

De skal være de første til at indrømme egne fejl.

Hvis der er nogen som helst tendens til at skjule fejl eller reagere på kritik med advokater, aggression eller trusler, så skal du holde dig langt væk.

Det er ikke et godt tegn, at de sender en hær af advokater og råber sagsanlæg efter journalister eller bloggere. 

Vi ved, at de virksomheder, som har snydt og bedraget, har været de mest aggressive, når de blev kritiseret.

Her er et par eksempler:

• Lehman Brother’s topchef Dick Fuld sagde, at han ville klemme shortsellerne hårdt. Han ville “flå deres hjerte ud, før de døde.” Shortsellerne er dem, der gætter på, at aktiekursen går ned. Det var ordene fra en mand, som var fuldt klar over, at det gik den helt forkerte vej for Lehman Brothers. 
• Den tyske betalingsvirksomhed Wirecard reagerede med at anklage to journalister fra Financial Times for at forsøge at manipulere deres aktie. De havde nemlig skrevet en artikel om, at Wirecard snød med regnskabet. De kom senere frem, at en fjerdedel af Wirecards balance var opdigtet. 
• Stein Bagger stævnede bloggeren Dorte Toft og Berlingske Tidende for ærekrænkende indlæg. Han krævede 100.000 kr. i erstatning. Senere kom det frem, at Dorte Toft var den første og på det tidspunkt eneste, der havde gennemskuet Stein Bagger og hans fupnummer med it-selskabet IT Factory.      

En ærlig kommunikationsstil betyder også, at du forstår, hvad de siger. Hvis du føler dig dum eller talt ned til, når du hører et interview med topchefen, så er der noget galt.

Læg også mærke til tonen i brevet til aktionærerne, som du gerne skulle kunne finde på de første sider af årsregnskabet. Er det skrevet i et normalt sprog? Virker det som ærlig snak? Hvis der er for mange floskler og tom snak, er det et dårligt tegn. 

2. Ledelsen træffer aktionær-venlige beslutninger

Aktionærvenlige beslutninger er gode for aktiekursen på lang sigt, selvom det måske ikke er godt for aktien på kort sigt.

Det kan f.eks. være måden, de laver aktietilbagekøb. En aktionærvenlig ledelse iværksætter aktietilbagekøb, når aktien er billig – og ikke når den er dyr.

Et aktietilbagekøbsprogram betyder, at virksomheden køber nogle af de aktier, der er på markedet og opsluger dem. Bagefter er der færre aktier tilbage. Med andre ord, bliver kagen delt i færre skiver. Det betyder, at aktietilbagekøb får aktien til at stige, fordi hvert stykke af kagen nu er større.

En topchef som er opfyldt af sit eget ego vil have tendens til at iværksætte aktietilbagekøb uanset, hvor aktien ligger, fordi han gerne vil fremstå som en success og går efter aktiestigninger på kort sigt – også selvom det er uansvarligt.

Det er lidt ligesom en præsident, som laver skattelettelser, selvom der ikke er råd til det, for at få det til at se ud som om, at økonomien klarer sig godt og aktiemarkedet stiger. 

3. Ledelsen ejer også aktier

Vi ser gerne, at ledelsen har aktier i selskabet – og beholder dem. Det får dem til at tænke som langsigtede aktionærer.

Sælger de store dele af aktierne fra, kan det være et advarselssignal.

I Enron – som snød med regnskabet og gik konkurs i 2002 – solgte bestyrelsesformanden aktier for omkring 300 mio. dollar før kollapset, mens topchefen solgte Enron-aktier for over 200 mio. dollar.

Du kan se, om insiderne sælger aktier på en side som insidermonkey.com eller ved at følge deres fondsbørsmeddelelser. 

4. Ledelsen har et ambitiøst mål 

Virksomheder som når langt er drevet af ambitiøse målsætninger.

Hvad er et ambitiøst mål? De kan være meget forskellige.

Her kommer nogle eksempler (NB – men vær lige opmærksom på, at dette ikke er en liste af gode investeringer. Der er mange andre ting, der skal være på plads end blot målsætningen). 

• Facebook’s Mark Zuckerberg havde en målsætning om at forbinde folk. I dag har alle fundet ekskæreste og barndomsvenner på Facebook, og Zuckerberg har skabt en ny målsætning om at bygge stærke fællesskaber. 
• Amazon’s Jeff Bezos har en målsætning om at skabe verdens mest forbruger-fokuserede virksomhed.
• Tesla’s Elon Musk har en målsætning om at accelerere verdens overgang til bæredygtig energi.

Hvordan finder du ud af, hvad selskabet og ledelsens målsætning er?

Det er nemt. Du kigger i årsregnskabet. Det skulle gerne stå der klart og tydeligt og blive gentaget igen og igen. Det skal også gerne være noget, som topchefen nævner flittigt i interview og taler. 

5. Ledelsen er stifter eller udpeget af stifteren 

Der findes to typer topchefer, og de er som nat og dag.

Jeg har interviewet hundredvis af topchefer til både lange og korte interview. I begyndelsen undrede jeg mig over, at nogle topchefer var bramfri, venlige og fulde af energi, mens andre var tilknappede, forsigtige, reserverede og lidt kølige.

Den ene type modtager dig til interview i shorts og sandaler hjemme i villaen. Han kalder på konen, introducerer dig og fortæller dig, hvordan han stjal hende fra sin bedste ven for 30 år siden. 

Den anden type lader sekretæren føre dig ind i et glaskontor i hovedsædet som ligger ude i et kønsløst industrikvarter. Han har jakkesæt på og befinder sig hele tiden på den anden side af bordet, og du kan kun se bagsiden af billedet af konen og børnene. Når du spørger om noget privat, glider han hurtigt af vender tilbage til at tale nøgletal og floskler.

Det er forskellen på iværksætteren og bureaukraten. 

Iværksætteren har skabt en virksomhed fra bunden og lever og ånder for den. Det er hans livsværk. Han frygter ikke at blive fyret – oftest kan han ikke blive fyret. Virksomheden er hans.

Så er det topchefen, som er ansat af bestyrelsen. Han er ansat til at lede virksomheden i en bestemt retning – og han kan blive fyret, hvis han skuffer. Han er bange for at begå en fejl og for at udtale sig forkert til en journalist. 

Mange af verdens bedste og mest succesfulde virksomheder er styret af en iværksætter-leder.

Hvis du kan finde en virksomhed, som lever op til din tjekliste (for sådan en har du naturligvis) og som oven i købet er ledet af en iværksætter, så skal du spærre øjnene op.

Det næstbedste efter stifteren er en person, som stifteren selv har udpeget til at lede virksomheden, som f.eks. topchefen Tim Cook hos Apple, der blev kørt i stilling af Steve Jobs selv eller Jens Bjørn Andersen, som stifteren Kurt Larsen har fundet til at drive DSV videre.  

Hvis du ikke har en tjekliste du investerer efter, kan du låne min her. 

Lige nu ruller en bølge ind over landet, hvor kvinder siger fra over for chefers hænder på inderlåret og chefers tunger i øregangen. 

Men vi mangler stadig et vigtigt opgør med den mere usynlige del af sexisme.

Det er sværere at udstille den daglige hvisken på direktionsgangen, som gør, at kvinder i ni ud af ti stillinger får mindre i løn end deres mandlige kolleger.

Det er svært at fremstille den kammerat-effekt som gør, at mænd forfremmer dem, som ligner dem selv og dermed alt for sjældent giver kvinder mulighed for at avancere til toppen af erhvervslivet.

Sandheden er nemlig, at kønsdiskrimination handler om meget mere end gramsende fingre.

En vigtig del af kampen er økonomisk.

Kvinder køber kun hver tredje aktie

Kvinder står kun for omkring en tredjedel af danskernes samlede aktieinvesteringer, ifølge nylige tal fra VP Securities.

Hvorfor er det vigtigt i forhold til sexisme?

Ikke alene forstærker det tendensen til, at kvinder halter bagud økonomisk. De får ikke deres del af virksomhedernes vækst og overskud.

En stækket privatøkonomi gør det sværere at sige fra, når chefens fingre vandrer op til trussekanten. 

Men aktier handler om meget mere end penge og profit.

Det handler også om magt.

Når du bliver aktionær i en virksomhed, bliver du medejer. Der følger et ansvar og en indflydelse med rollen, og den går mange kvinder glip af.

Aktier giver magt

Som aktionær bestemmer du over landets virksomheder.

Aktionærer stemmer til virksomhedens generalforsamling. Det er der, at bestyrelsen til banker, shippingselskaber og medicinalselskaber bliver sammensat.

Med andre ord beslutter aktionærerne, hvordan virksomheden drives og af hvem.

Det er f.eks. bestyrelserne i de danske banker, der har besluttet, at kun en af landets 75 banker og sparekasser skal ledes af en kvinde.

Det er bestyrelserne i landets 1.000 største virksomheder, som har besluttet, at kun 69 af dem skal ledes af en kvinde (tallet stammer fra en tidligere opgørelse fra Berlingske Tidende)

De danske virksomheders bestyrelser er mandeloger. Halvdelen af dem består udelukkende af mænd, viser en tidligere optælling fra Mandag Morgen (2019).

En bestyrelse kun bestående af mænd påvirker kulturen i virksomheden. Tonen bliver sat i bestyrelsen og siver ned gennem direktionsgangen og videre ned på andre etager, hvor det også bliver okay at udelukke kvinder.

Kvinder kan med deres opsparing, pension og aktieinvesteringer skubbe kraftigt på for at ændre alt dette.

Her er fem ting, du kan gøre, hvis du vil bekæmpe sexisme og slå hul i glasloftet ved hjælp af aktier:

1. Invester kun i virksomheder med ligestilling i ledelsen

Du kan undlade at investere i virksomheder, som ikke har en rimelig andel af kvinder på topposterne i direktionen og i bestyrelsen.

Du kan tro, at virksomhederne får travlt med at finde egnede kandidater til centrale roller, hvis en stor del af aktionærerne fravælger dem, der kun har (eller næsten kun har) mænd i bestyrelsen og i topledelsen. 

Dine aktier kan fungere som et virkeligt effektivt våben til at få kvinder gennem det usynlige glasloft, som man taler om holder dem ude fra direktionsgangen.  

2. Invester kun i virksomheder med ligestillingspolitik og data for ligeløn

Virksomhederne skal have en politik for at komme sexisme og mangel på ligestilling til livs .

Vi kommer ingen vegne uden at have fokus på det.

Vi kan jo heller ikke forvente, at vi kan redde miljøet uden målsætninger og en miljøpolitik. 

Der skal være fokus på problemet – og som aktionær skal du kræve, at virksomhederne  har nedfældede mål på området og en strategi for, hvordan de vil nå derhen.

Det går ikke længere, at virksomhederne giver Simon mere i løn end Mette, bare fordi han er mand – og måske lidt mere højlydt kræver en større andel af firmaets bonus. Det er uambitiøst.

3. Mød op til generalforsamlingen og stem

Du kan også udøve den indflydelse, som følger med aktierne ved at møde op til generalforsamlingen, stille kritiske spørgsmål, stille krav om forandring og stemme.

Som aktionær har du ret til at få medindflydelse, og den skal du bruge.

Det hedder aktionæraktivisme, og det lyder næsten som en revolution, men det betyder egentlig blot, at du bruger den indflydelse, som du har krav på.

Det svarer lidt til at kalde det aktivisme, hvis du stemmer ved et folketingsvalg. Det er ikke aktivisme – det er blot demokrati. Du har et ansvar for at bruge din stemme til at styre landet i den rigtige retning.

Det samme ansvar har du, når du er aktionær. 

Når du er aktionær, er du medejer af virksomheden – som ejer skal du sørge for, at din virksomhed opfører sig anstændigt.  

4. Stil op til bestyrelsen 

Bestyrelsen bliver valgt på generalforsamlingen.

Som aktionær kan du også stille op til bestyrelsen og på den måde få direkte indflydelse på den daglige gang i virksomheden.

Der mangler kvinder i mange bestyrelser – måske er tiden kommet til, at flere kvinder stiller op? Måske skal du stille op?  

5. Sig selv fra på dit arbejde

Når du investerer i aktier, får du en stærkere økonomi og en passiv indkomst, som kan gøre det muligt i en periode at være fri for en lønindtægt.

Det skal du benytte dig af ved at sige fra, hvis du bliver udsat for urimelige forhold på en arbejdsplads. 

Står du overfor en chef, som giver din sidestillede, mandlige kollega mere i løn, end du får, skal du lave en Sofie Linde og gøre opmærksom på det og kræve mere i løn eller bonus.

Får du det ikke, skal du overveje at sige op. Du skal være klar til at sige op – ellers er det bare tomme trusler. 

Vi skal fremdyrke en generation af kvinder, som presser på – både indefra og udefra – for at udrydde sexisme og mangel på ligestilling og mangel på lige muligheder.

Kun på den måde kommer vi videre. 

Du skal som kvinde være med til at sætte gang i et nyt historisk opgør, og aktierne kan du bruge som en løftestang til at rykke balancen. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI her.