Meget af det som vi gør jævnligt er automatisk. Det er vaner, som vi holder fast i, fordi vi ikke har lært andet.  

Det gælder også penge og forbrug.

Har du vaner, som gør dig fattigere i stedet for rigere?

Jeg har kigget tilbage på mine egne oplevelser for at se, hvor jeg gik galt, og hvordan jeg fik rettet op på det.

Måske kan du også genkende dig selv og lære noget af det?

Læs om mine syv værste fejltrin her.

Fejl nr. 1: Du betaler dig selv til sidst 

Når du får penge på kontoen, betaler du alle dine regninger: husleje, varmeregning og forsikringer bliver betalt med det samme. 

Derefter booker du en restaurant og planlægger en weekendtur til Berlin. 

Du vil gerne lægge penge til side til at investere. Din plan er at sætte penge til side til din egen fremtid sidst på måneden…hvis der er nogle penge tilbage på kontoen.

Surprise! Det er der aldrig.

Jeg fik for alvor lagt basen til min økonomiske frihed, da jeg prioriterede min opsparing som det vigtigste. Jeg valgte at hæve penge på min lønkonto den første i måneden, allerede før regningerne blev betalt.

Hver måned overførte jeg 10.000 kr. til en anden konto i en anden bank, så de røg helt ud af min forbrugskonto.

Hvis du vil være økonomisk uafhængig, skal du prioritere din opsparing og dine investeringer.

At lægge penge til side til at skabe aktiver skal være lige så vigtigt som at betale huslejen og varmeregningen. 

Når du håber på at have penge til overs sidst på måneden, er det en måde at sige, at det er det mindst vigtige efter regninger, cocktails og middage.

Det sjove er også, at der aldrig er meget tilbage på kontoen sidst på måneden. Hvordan kan det være?

Har du hørt om Parkinsons lov? 

Professor C. Northcote Parkinson undersøgte det offentliges forbrug af ressourcer. Han udledte to konklusioner. A. En arbejdsopgave tager altid lige præcis så lang tid, som der er sat af til den. B. Udgifterne stiger indtil de matcher indtægterne. 

Er det samme ikke sandt for vores egen forbrug af tid og penge? Lad os sige, at du har en uge til at skrive en artikel, så tager det altid en uge at skrive den. Har du kun en time på grund af deadline, så tager det en ligepræcis en time. Det samme med penge. Du bruger det der er på kontoen. Vores forbrug matcher den indtægt, som vi ved vi har. 

Derfor skal du spare op, som om at du betalte en vigtig regning – så får du det gjort. Ellers bliver dine penge bare spist op af alt muligt andet. 

Fejl nr. 2. Du forsøger at følge med andres overforbrug

Jeg kan huske mange situationer, hvor jeg brugte penge, som egentlige var helt unødvendige, blot fordi jeg ikke var komfortabel med at sige fra. 

Jeg kan f.eks. huske en bestemt situation, hvor jeg sagde ja til at tage en taxa til lufthavnen, selvom metroen kørte præcist den samme vej – og var meget hurtigere. Jeg var ukomfortabel med at fremstå som en gnier, hvis jeg sagde nej til at tage en taxa, men sandheden var, jeg meget hellere ville tage metroen. 

Det er okay at sige, at du foretrækker noget andet. I den her situation kan jeg bare have sagt, at vi kunne mødes i lufthavnen. Jeg behøvede ikke at forklare noget.

Det er måske ikke nødvendigvis venner, som du ønsker at behage. Det kan også være, at du forsøger at fremstille dig selv på en bestemt måde på sociale medier og ender med at bruge en masse penge på at fremstå velhavende.

Spørg dig selv: vil du hellere se rig ud eller vil du hellere være rig?

Vær komfortabel med at stå ved dig selv og dine valg. Det er at være autentisk.  

Fejl nr. 3. Du har rod i konto og forbrug

Det er en vane at have uorden i sin økonomi.

Det er også en måde at holde dig uvidende og undgå at tage stilling – det er lidt som at stikke hovedet i jorden som strudsen. 

Hvis du ikke ved, hvad du forbruger, og hvor meget du har, er det på tide at får styr på det.

Du kan bruge nogle forskellige aps som Spiir til at holde styr på dit forbrug.

Jeg bruger selv et regneark. Jeg downloader en CVS fil fra banken og overfører det til mit eget ark, så jeg hurtigt kan kategorisere posterne. Det er mest praktisk for mig, fordi jeg har konti i flere banker. 

Jeg anbefaler, at du går igennem din pengestrøm en gang om måneden.

Du skal:

a. Lægge et budget

b. Gå igennem gennem posteringerne, så du ved, hvad du bruger penge på og kan lukke ned for unødvendige abonnementer og fejlbetalinger.

C. Følge udviklingen i din formue. Det er meget motiverende for at få sparet op og få investeret.

Fejl nr. 4: Du opbygger gæld  

Det er socialt acceptabelt at have gæld.

Faktisk forventer de fleste at have gæld: Studiegæld, kreditkortgæld, billån, huslån, kviklån. 

Jeg har selv haft studielån, og det tog mig ca. 5 år at betale det af. Jeg kan huske, at jeg en dag besluttede mig for at betale det hele af på en gang med mit Dankort, og det var en kæmpe lettelse. Jeg har også haft en smule boliggæld (andelslån), som jeg betalte af så hurtigt som muligt. 

Når du har gæld, betaler du negative renter – og det sinker din rejse mod økonomisk frihed.

Du sætter gang i det omvendte af renters rente, hvis du ikke betaler af på din gæld.

Det arbejder imod dig.

Jeg bor i dag til leje i Portugal. Der var flere overvejelser inde over her, bl.a. at jeg ønskede fleksibiliteten ved at leje i stedet for at eje, da jeg var ny i landet. 

I dag har jeg ingen gæld overhovedet – ikke engang boliggæld – og det er mange år siden, at jeg har haft det.

Pas på med at skabe gæld. Køb kun det, som du har råd til, og kig meget nøje på, om hvor meget du betaler i rente, hvis du skal have gæld. Kig også på, om renten er fast eller om den vil ændre sig i takt med, at nationalbankerne hæver renten. 

Fejl nr. 5: Du betaler “dummebøder”, fordi du ikke planlægger

Betaler du dobbelt så meget for flybilletterne, fordi du ikke har været ude i god til? 

Får du bøder fra biblioteket, fordi du glemte at aflevere børnenes bøger før ferien?

Eller rykkere med ekstra gebyr?

Glemmer du at lukke for et abonnement, som du længe har tænkt, at du skulle afmelde? 

Alle de her ting er ærgerlige penge – og unødvendige.

Hvorfor ikke tænke lidt frem og sætte en påmindelse på din telefon?

Siger du ja til to ugers gratis prøveperiode, så sæt en påmindelse til at ringe to dage før, at det udløber, så du når at tage stilling til, om du vil beholde det. Det samme med biblioteksbogen eller sommerferie billetterne. 

Noget af det skyldes sjusk og mangel på planlægning. Her er jeg personligt ret god til at få gjort ting – mest af alt på grund af metoden med at få telefonen til at minde mig om det.

Noget andet skyldes en udskydelse af beslutninger – dette gælder f.eks. sommerferie-planlægningen.
Her skal jeg indrømme, at jeg har betalt mange unødvendige penge, fordi jeg er dårlig til at planlægge i god tid.

Dette noget helt andet end sjusk. For mig skyldes det nok, at jeg ubevidst håber, at noget endnu bedre dukker op.

Det kan også være at Parkinsons lov spiller ind her – du bruger så meget tid på en opgave, som du giver den. Ferieplanlægningen er en opgave med en flydende deadline medmindre du sætter en deadline på.

Fejl nr. 6: Du betaler for meget i skat

Skat bliver en af dine største udgifter i dit liv.

Der er en del ting, du kan gøre for at spare på skat.

I et tidligere blogindlæg har jeg nævnt nogle ting, du kan gøre på investeringsområdet for at minimere skatten:

Du kan bruge nogle af de konti der findes, hvor du betaler mindre i skat på investeringer: dette kan være børneopsparing, aldersopsparing, ratepension og aktiesparekontoen. 

Du kan også strukturere dine investeringer på en måde, så du betaler mindre skat.

I frie midler giver en køb og behold metode god mening, da du først betaler skat, når du sælger.

Det kan du læse mere om i blogindlægget her.

Fejl nr. 7: Du udskyder at investere

Måske tænker du, at du en dag begynder at investere, når du har flere penge. Eller når det er soleklart og tydeligt, at aktiemarkedet vil stige uafbrudt i 10 år. Eller når du har mere tid. Eller når du har et bedre job. Eller når børnene er flyttet hjemmefra. 

Det er en glidebane, fordi du går glip af både viden, erfaring og penge.

Der er altid undskyldninger for ikke at komme i gang.

Jo længere du udskyder det, jo længere skal du arbejde for at blive økonomisk uafhængig. Jo før du begynder, jo lettere bliver det for dig, fordi du skal investere mindre af dine egne penge.

Du skal naturligvis beslutte dig for at komme i gang så hurtigt som muligt og sætte tid af til at få det gjort. Måske kan du sætte en påmindelse på telefonen?

Jeg gik i gang med at investere i det øjeblik jeg fik mit første fuldtisjob efter studient, men i mange år investerede jeg kun gennem min ratepension, som jeg selv havde oprettet og frivilligt indbetalte til.

Da jeg blev fyret på barsel i 2016, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke tidligere havde investeret mine frie midler – men bedre sent end aldrig. I dag har investeringer ændret mit liv, fordi mine penge giver mig en frihed til at designe mit drømmeliv i Portugal. 

Vil du lære mere om, at investere, kan du tilmelde dig min e-bog Bliv Fri her.

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du i Danmark kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

• Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
• Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
• Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
• Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

• For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
• For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Hvis du gør det til en vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

• Du kan sætte 5.500 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 54.200 kr. ind i år.  
• Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
• Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
• Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
• Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. Du kan læse mere om aldersopsparingen på skats side her.

3. Sæt penge ind på ratepensionen  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

• Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
• Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
• Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
• Du kan indbetale 59.200 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4. Top aktiesparekontoen op

Du kan i alt maksimalt skyde 103.500 kr. ind på aktiesparekontoen. Har du ikke toppet den op, er det måske nu, du skal gøre det. 

Hvis du tidligere har sat penge ind på aktiesparekontoen og fået afkast, kan det påvirke, hvor meget du kan sætte ind.

Men du behøver ikke at tage den store regnemaskine frem, for din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen.

Hvad er aktiesparekontoen?

Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne. Du kan læse mere på skats hjemmeside her.

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 58.900 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af. 

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger grænsen, hvor aktiebeskatningen stiger. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Bor du i Danmark og betaler skat i Danmark, betyder skatten jo også, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid.

Samtidig er du med til at bidrage til samfundet i Danmark. Det kan du læse mere om på skats hjemmeside her.

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her.