Hvad sker der, hvis du aldrig kommer i gang med at investere?

Hvad sker der, hvis du aldrig kommer i gang med at investere?

Det overrasker mig altid, at så mange folk sidder på sidelinjen af aktiemarkedet.

De vil gerne i gang med at investere i aktier, og de følger med i diverse Facebook grupper, hører podcast om investeringer og læser relevante blogindlæg, men de holder sig tilbage fra at købe den første aktie.

Hvorfor?

Det er nok den samme grund, som stopper os fra at gøre alt muligt andet.

Det er frygten for, at noget kan gå galt.

Det er så her, at mange stiller spørgsmålet:

“Hvad er det værste, der kan ske?”

Jeg synes, at du skal stille et andet spørgsmål.

Du skal spørge dig selv:

“Hvad sker der, hvis jeg aldrig kommer i gang med at investere?”

Det vil jeg forsøge at svare på i dette blogindlæg.

1. Du går glip af en fremtidig formue

Det første svar er, at du går glip af det, som dine penge kunne vokse til.

Forleden læste jeg om en, som havde investeret 300.000 hen over fem år og havde fået beløbet til at vokse til en mio. kr.

Jeg kender en anden, som har investeret sin opsparing, siden hun blev færdiguddannet og bygget det op til en portefølje på over 15 mio. kr. …. og der er intet snyd. Ingen arv, ingen penge fra boligsalg eller andre pludselige formuer. Det var kun opsparing fra lønarbejde investeret i aktier gennem ti år.

Sådan en selvopbygget formue mulighed går du glip af.  

2. Din fremtid 

Det andet svar er, at du går glip af den fremtid, som du kunne skabe for dig selv og dine kære med de investerede midler.

Penge er jo ikke bare penge. Penge er en anden mulig fremtid.

Måske har du et brændende ønske at arbejde mindre.

Måske er dit store ønske at sørge for, at dine børn er sikret i fremtiden.

Måske er dit ønske at have friheden til at flytte til et andet land og skabe en ny tilværelse.

Eller måske er dit ønske lidt af en blanding af det hele, som det har været for mig.

Jeg bor i dag i Portugal med mine to drenge på 5 og 8 år. Jeg har friheden til at arbejde, når jeg vil, og tage pauser, når jeg vil.

Jeg har holdt fri i tre måneder for at give os ro til at falde til i det nye miljø. Her i Cascais i Portugal kan jeg give os et familieliv, som de fleste kun kan drømme om.

På bare et par måneder hen over sommeren har mine drenge lært at svømme, ride, spille tennis og sejle.   

3. Du vil formentlig klatte pengene væk

Hvis du ikke investerer dine penge, og i stedet har din opsparing stående i kontanter, vil de nok langsomt blive spist op, som var der gået mus i dem.

Den første fare er spontant overforbrug.

Penge, som er opbevaret i kontanter på en konto, er alt for nemme at bruge, og de fleste vil begynde at købe alt muligt, dyre puder og weekendophold, bare fordi de kan. 

4. Negativ rente og inflationen spiser også dine penge

Men selv hvis du har disciplin til at lade din opsparing stå, vil de langsomt forsvinde.

I dag er der negative renter på de fleste konti, og det spiser en del af dine penge.

Dertil kommer inflationen, som også tager en god bid. 

Vidste du, at med en inflation på 4 pct. er dine penge halveret på 18 år?

Dermed skrumper en million til en halv million efter 18 år. 

5. Du mister tilliden til dig selv

Problemet med at sætte os for at gøre noget og så alligevel ikke gøre det er simpel:

Det spiser lidt af din selvtillid.

Det er så vigtigt, at vi gør de ting, som vi sætter os for, så vi kan blive ved med at stole på os selv.

Hvis du havde en ven, som ikke dukkede op, når han sagde det, hvad ville du så tænke næste gang du overvejede at invitere ham til middag?

Du ville måske tænke, at han nok alligevel ikke dukkede op.

Måske ville du ikke lave en aftale med ham.

Er det sådan et forhold, som du ønsker at have til dig selv?

Det er så vigtigt, at du gør det, som du sætter dig for at gøre. Ellers undergraver du dit forhold til dig selv.

Derfor skal du sætte dig ind i at investere…og tage skridtet og få det gjort.

Husk at download min e-bog Bliv Fri, hvis du vil lære mere om at investere her

Hvad er et afkast?

Hvad er et afkast?

Hvordan lever man egentlig af aktier?

Sådan ned i detaljerne. Hvordan gør man? Sælger man aktierne? 

Det er et spørgsmål, som mange stiller.

Spørgsmålet her er egentligt også: Hvad er et afkast?

I det her blogindlæg vil jeg forklare de tre ting, som kan udgøre dit afkast fra aktier. Jeg fortæller også til sidst, hvad jeg selv gør. 

Hvad er et afkast?

Las os begynde med at definere ordet afkast.

For hvis vi er ærlige, er der så ikke mange af de her investerings-floskler, som vi hører igen og igen, og som vi tror, at vi ved, hvad betyder, men måske ikke helt forstår alligevel?

Ifølge ordbogen ordnet.dk, så betyder afkast et økonomisk udbytte eller resultat fra f.eks. værdipapirer. 

Allerede her, har vi de første punkter, især hvis vi direkte oversætter udbytte til udbytte og lidt løsere oversætter resultat til aktiekurs.

Her kommer de tre kategorier:

1. Kursstigning

Afkast kan være, at kursen på aktien stiger.

Det er nok det, som de fleste forbinder med ordet afkast, når det kommer til aktier.

For at leve af dette, bliver du naturligvis nødt til at sælge, og det formindsker naturligvis din resterende mængde af aktier.

Forhåbentlig er de resterende aktier så meget mere værd, end da du først investerede, så din samlede formue stadig vokser, selvom du sælger ud af den portefølje. 

2. Udbytte 

Når virksomheder har et overskud, kan de vælge at udbetale en del af overskuddet til ejerne. Som aktionær er du en af ejerne.

Når de udbetaler en del af overskuddet, hedder det enten udbytte eller et “direkte afkast”.

Udbyttet kommer ind på din investeringskonto uden, at du behøver at sælge papiret.

Det lyder da fedt, ikke sandt? Så behøver du ikke at sælge. Så kan du bare gå efter virksomheder, der betaler meget i udbytte? 

Right?

Wrong.

Der er nemlig store ulemper ved at gå aktivt efter de såkaldte udbytteaktier.

Virksomheder som vokser, og som har et stort markedspotentiale foran sig, har for travlt med at investere i bl.a. markedsudvikling, nye ansatte, innovation og opkøb. De udbetaler ikke udbytte, for det ville betyde, at de gik glip af store vækstmuligheder på markedet.

De store udbytteaktier består typisk af meget modne virksomheder som denne verdens Coca-Cola og Johnson & Johnson. 

Går du direkte efter udbytteaktier alene, går du glip af de store vækstmuligheder.

Den anden ulempe ved udbytte er, at du skal betale skat af udbyttet. Det spænder ben for renters rente, altså det her med, at din formue vokser eksponentielt. 

Du kan læse mere om udbytteaktier i blogindlægget her.

3. Aktietilbagekøb

Aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte.

I stedet for at give pengene direkte til aktionærerne, kan virksomheden vælge at købe nogle aktier tilbage.

Det vil få kursen til at stige på sigt, fordi kagen skal deles op i færre skiver (dermed bliver hver skive større). Din ejerandel bliver altså mere værd.

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb, og han gør det aktivt i selskabet Berkshire Hathaway.

Hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Men for at udnytte dette bliver du selvfølgelig nødt til at sælge aktien, og så er vi tilbage til punkt 1.

Du kan læse mere om aktietilbagekøb i mit blogindlæg her.

Hvordan lever jeg af aktier?

Der er rigtig mange, der spørger mig, hvordan jeg gør.

Sælger jeg eller har jeg udbytteaktier?

Svaret er, at jeg gør noget helt andet.

Den helt store fordel ved min metode er, at jeg kan leve af mine aktier uden at behøve at sælge dem. Det skader ikke min portefølje og sætter ikke barrierer op for renters rente.

Det er den hemmelige metode, som jeg ikke taler om i mine blogindlæg, fordi du kan komme grueligt galt, hvis du gør det på et uoplyst grundlag.

Det er en metode, som Warren Buffett også bruger, men ikke taler om.

En ting er, hvad Warren Buffett gør og en anden er, hvad han anbefaler sine følere at gøre.

Han har det f.eks. også med at anbefale sine tilhængere at investere i indeksfonde. Det er jo langt fra det, som han selv gør. 

Hvorfor taler Warren Buffett aldrig om det? Af samme grund som jeg undgår det.

Jeg er bange for, at folk googler det og vil gøre det forkert og komme galt afsted. Man kan nemlig tabe mange penge på det, hvis man får vendt det på hovedet, og det gør mange, hvis de ikke er informeret. 

Der er kun et sted, hvor jeg taler om optioner, og det er på mine kurser, hvor du bliver udrustet til at gøre det rigtigt.

Hvis du vil høre mere om mine kurser, så sørg for at modtage email fra mig eller være med i Facebook Gruppen. Du er automatisk på email-listen, hvis du downloader min e-bog Bliv Fri og klikker ja til at modtage email her. Du bliver på email eller i Facebook Gruppen inviteret med på et webinar, hvor jeg fortæller lidt mere om metoden og inviterer dig til at være med på Value Investor Akademiet. Webinaret afholder jeg kun 1-2 gange om året. I de her dage planlægger jeg næste webinar…så hold øje. 

Sådan gør du dit barn til en millionær

Sådan gør du dit barn til en millionær

“Jeg har nogle penge, som jeg gerne vil investere for mit barn. Hvordan skal jeg gøre det?”

Det er et af de mest hyppige spørgsmål, som jeg får. Den gode nyhed er, at du får svaret her.

Jeg har helt styr på, hvordan du skal gribe det an, for jeg gør det selv. 

Et af mine højeste ønsker er at gøre mine børn økonomisk uafhængige allerede før, at de er voksne.

Jeg vil gerne hjælpe mine drenge med at skabe et liv, hvor de kan gøre, hvad deres små hjerter brænder for uden at skulle bekymre sig om penge. 

Den ene interesserer sig brændende for dinosaurer og den anden for rummet. Det kan nå at ændre sig mange gange, inden de bliver voksne. Men skulle de ønske at grave efter knogler eller studere stjernerne, så kommer de til at kunne gøre det. 

Jeg håber også , at de aldrig behøver at bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok til at blive pensioneret. For det sørger jeg for. 

Er det realistisk? Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor mange penge du investerer for dem, og hvor god du er til at få et afkast.

Du kan hjælpe dem med at få en god start på livet for færre penge, end det vil koste dem i fremtiden. Hvis du f.eks. investerer 10.000 kr. og får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året, kan det teoretisk set blive til 38 mio. kr. på 60 år.  

Med små børn er der omkring 20 år til, at de skal bruge pengene på f.eks. uddannelse i udlandet eller bolig på egen hånd. Teoretisk set kan du investere 100.000 kr. og lave det om til 1,6 mio. kr. på tyve år, hvis du får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. og ikke betaler skat.

Nu vil nogen argumentere, at 15 pct. er højt,  men det er ikke desto mindre det mål, som jeg selv sætter.

Der skal jo selvfølgelig også betales skat, og det gør billedet mere broget.

Det er her, at du har brug for at læse videre, fordi der findes måder at investere skattefrit for dit barn og andre måder at reducere skatten.

Pointen her er også, at det magiske ved at investere for børn er, at der er rigeligt med tid, og renters rente kan få lov til at trylle.

Her er, hvad du skal gøre i fem trin: 

1. Opret en børneopsparing 

Børneopsparingen er skattefri. Det betyder, at der ikke skal betales skat af afkastet – og det er den eneste ordning i Danmark, der har den løsning.

Det skal du selvfølgelig benytte dig af.

Du skal naturligvis investere pengene – hvad du skal investere i, kommer vi til nederst.

Først skal vi se på, hvor du skal investere, og her bør børneopsparingen være din prioritet nummer et. 

Mange tror, at en børneopsparingen blot er en opsparing med en rente. Det er måske en misforståelse, der er opstået, fordi mange af os er vokset op med den type opsparing i tider, hvor renten var langt højere.

I dag giver det ingen mening at lade en børneopsparing stå på en opsparingskonto uden at investere pengene, for renteniveauet er absurd lav (og endda ofte negativt). 

Praktik om børneopsparingen:

  • Du kan kun oprette en børneopsparing pr. barn.
  • Det kan oprettes fra 0 år til 14 år. Børneopsparingen er bundet i mindst syv år og kan udbetales fra barnet er 14 til 21 år.
  • Man kan indsætte 6.000 kr. om året, indtil der er indsat 72.000 kr. på kontoen. 
  • Det skal lige tilføjes, at en børneopsparing kommer med nogle begrænsninger, som f.eks. at man i nogle banker kun kan investere i danske aktier eller i bankens egne puljeordning. Der findes dog banker, der lader dig investere børneopsparingen mere frit.
  • Der er lige en ting, du skal være opmærksom på. Rigtig mange forveksler børneopsparing med børnebørnsopsparing. Den sidstnævnte er ikke skattefri.  

Sådan gør du:

  • Sæt den i gang så tidligt som muligt, så renters rente har længst tid at løbe på.
  • Lad den løbe så lang tid så muligt, dvs. indtil de 21 år. Hvorfor? Fordi så får pengene mest tid til at arbejde uden, at der skal betales skat. Samtidig er dit barn formentlig kommet sig over de værste teenageår, hvor der er stor fare for, at pengene bliver klattet væk. 
  • Jeg har ledt med lys og lygte efter en bank, som gjorde det muligt at investere i selskaber på børser i udlandet. Jeg er havnet hos Jyske Bank (selvom jeg normalt bruger Nordea til mine almindelige konti).

2. Opret en aktiesparekonto til dem

Aktiesparekontoen har en lavere skat, end hvis du investerer frie midler.

Hvad er frie midler? Det er bare et udtryk for penge, der ikke er bundet op på f.eks. i en pensionsopsparing. 

På aktiesparekontoen betaler du 17 pct. i lagerbeskatning mod de 27-42 pct. du normalt betaler i frie midler.

Du kan indsætte 102.300 kr. på aktiesparekontoen i 2021.

Hvis du har råd, ville jeg gøre det. Men der er lige et aberdabei her, når vi kommer op i så store beløb. Når du sætter penge ind på barnets konti, giver du pengegaver, og overskrider du et vist beløb, skal barnet til at betale skat af gaven.

Jeg har været forsigtig med ikke at overskride grænsen for, hvor meget man må give sit barn skattefrit i gave. I 2021 var grænsen på 68.100 (den justeres årligt).   

3. Opret en aldersopsparing til dem

En aldersopsparing er en form for pensionsopsparing, og ja, jeg synes, at du skal oprette sådan en.

Tænk om du kunne sikre dine børns pensionisttilværelse allerede før, at de er blevet voksne? Kunne det ikke være genialt?

Lidt fakta:

  • Du kan i 2021 indsætte 5.400 kr. ind på dit barns aldersopsparing. I det store billede er det jo småpenge.
  • Dine børn skal ikke betale skat ved udbetaling, når de bliver pensionister (modsat f.eks. ratepensionen).
  • Samtidig bliver de heller ikke modregnet i folkepensionen. 
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner) – men det er jo lige meget, for dine børn har formentlig ikke noget at trække det fra. 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler.
  • Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler.  

4. Brug barnets frikort til lagerbeskattede investeringer

Nu bliver det en smule teknisk, så hold fast.

Jeg har lige skrevet, at skatten er højere, når du investerer i frie midler, end når du investerer gennem aldersopsparing og aktiesparekontoen.

Normalt er skatten 27 pt. for de første 56.500 kr. i afkast. Derover bliver den 42 pt.

Men hvis det er et værdipapir, som bliver lagerbeskattet, så kan man bruge barnets frikort. 

Skat deler værdipapirer op i to slags:

Kapitalindkomst – Det kan være produkter som obligationer, renteindtægter og visse udenlandske fonde. Kapitalindkomst er lagerbeskattede, og til dem kan barnet bruge frikortet. 

Aktieindkomst – typisk almindelige aktier. De er ikke lagerbeskattede. Her betales først skat, når papiret bliver solgt.

Lagerbeskattet betyder derimod, at der løbende betales skat ud fra, hvor meget papiret er steget i værdi – uanset om det er blevet realiseret, dvs solgt, eller ej. 

Det bliver for teknisk at redegøre præcist for, hvad der går under kapitalindkomst, så det bedst bud er at ringe til skat og tjekke, hvis du er i tvivl.

Skat har offentliggjort en liste over hvilke fonde, der fremover bliver fritaget for lagerbeskatning her.

Jeg bruger ikke selv den her metode, da jeg ikke investerer i fonde. Jeg fokuserer på børneopsparingen, aldersopsparingen og aktiesparekontoen.  

5: Invester pengene  

Hvordan investerer du så pengene på de her forskellige konti og depoter, som du har oprettet?

Jeg er stor fortaler for at udvælge individuelle virksomheder, som er kommet på udsalg på aktiemarkedet af den ene eller den anden grund. Metoden hedder value investering, og du kan læse meget mere om, hvordan du gør det her i min e-bog.

At vælge individuelle virksomheder kræver, at du kigger i regnskabet, laver lidt analyse på virksomheden og regner på virksomhedens værdi.

Ved du allerede nu, at det ikke er en metode, du vil sætte dig ind i, kan du vælge at købe investeringsfonde.

Vælger du fonde med spredning, behøver du ikke så stor et kendskab. Derfor kan fonde være et godt sted at begynde.

Her vil jeg foreslå, at du de første mange år vælger akkumulerende fonde – i stedet for fonde der udbetaler udbytte – da du er ved at bygge en formue op. 

Hvilken fond helt præcist skal du så vælge til dit barn?

Vælg gerne en, som lægger sig op af et aktieindeks. Dem findes der mange af.

Her skal du igen vælge i mellem en investeringsforening eller en af de udenlandske ETF (står for exchange traded fond): 

  • ETF’erne er ekstremt billige. Deres årlige omkostninger er helt ned til 0,07 pct. – og det er lavt.
  • De danske investeringsforeninger har omkring 2 pct. i årlige omkostninger, men nogle kommer under en procent.
  • Du kan bruge en hjemmeside som morningstar.dk til at slå fondene op.
  • Du skal især kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP). 

Lær mere om at investere   

Dette er kun den spæde begyndelse. Vil du gøre dig selv og dine børn økonomiske uafhængige er der ingen vej uden om: Du skal sætte dig ind i investeringer. Du skal lære mere.

Jeg håber for dig, at du vil begynde at analysere virksomheder, stille kritiske spørgsmål, så du udvælger de bedste af dem. Det vil give dig det bedste afkast.

Det er penge godt givet ud at investere i kurser eller en coach, som kan hjælpe dig videre.

Et godt sted at begynde er med min e-bog her. Sørg også for at være på min email-liste, for så du besked næste gang jeg afholder et webinar. Downloader du bogen kan du klikke ja til at være på listen.  

 

Fem grunde til at du skal have en ægtepagt

Fem grunde til at du skal have en ægtepagt

Det er kun et fåtal af par, som aktivt indgår en ægtepagt, som de selv vælger.

Det er en skam, for der er mange fordele ved at lave sådan en aftale om, hvad der skal ske økonomisk, hvis I går fra hinanden.

Når man frier og bliver gift, er det selvfølgelig med en ide om, at det skal vare resten af livet. Det kan føles akavet at tage snakken op om, hvad der skal ske, hvis man vil skilles.

Men sandheden er, at der ikke findes noget bedre tidspunkt at snakke om det, end mens man er forelskede og glæder sig over en fremtid sammen.

Det kan være langt sværere at bringe emnet på banen senere hen i ægteskabet, fordi det kan skabe utryghed og tvivl om, hvorvidt den ene er på vej ud.

Lad os lige få defineret ægtepagt, før vi går i gang.

Hvad er en ægtepagt?

Det er skriftlig aftale ægtefæller indgår om, hvad der skal ske økonomisk, hvis de går fra hinanden.

Man beslutter, hvorvidt der er formuefællesskab over det hele, og om alt skal splittes 50/50, hvis man går fra hinanden. Man kan også beslutte, at der er særeje over bestemte ting, så den ene har retten over en tidligere formue, over egen virksomhed, over en arv, måske nogle arvestykker fra farmor, nogle ejendomme eller måske bare nogle smykker.

Kort sagt er en ægtepagt en aftale om, hvordan tingene skal fordeles, hvis I en dag går fra hinanden.

Hvorfor overhovedet få en ægtepagt?

Lad os lige se på argumenterne.

Dem har jeg nemlig nogle stykker af…

1. I skal kunne tale om penge fra begyndelsen 

Det kan godt være, at det er ubehageligt at tale om kroner og ører og hvad-nu-hvis, når den store kærlighed melder sig.

Men den store kærlighed bliver også hverdag, og I står stærkere som par, hvis I kan finde ud af at tale fornuftigt sammen om nogle af de mere praktiske detaljer, som er nødvendige for at strikke et godt liv sammen. I kan lige så godt øve jer. 

Når nu I er ved praktik og fremtid, så er det måske også en god ide at få snakket andre ting igennem. Det kunne være rollefordelingen, hvis I får børn.

Hvis I ikke tager snakken og bliver enige om, at det er et 50/50 arbejdsfordeling, så bliver det næsten altid kvinden, der tager det tunge læs. 

2. Med særeje er du motiveret for at skabe din egen formue

Den amerikanske komiker Ali Wong, der bl.a. er kendt fra Netflix-serierne Baby Cobra og Hard Knock Wife, har sagt, at hendes ægtepagt har motiveret hende til at få succes og gøre sig umage med karrieren.

Hun er gift med Justin Hakuta, som er søn af en forretningsmand, der blev rig af at skabe en blæksprutte kaldet Wacky Wall Walker, der kunne kravle ned af væggen.

Ja, det kan man åbenbart også blive rig af.

Da Ali Wong og Justin Hakuta skulle giftes, krævede den blæksprutte-skabende far, at parret indgik en ægtepagt, så sønnen fik særeje over den formue, han en dag ville komme til at eje.

Det må have gjort lidt ondt, for før de blev gift, hjalp Ali Wong sin kommende mand med at betale en studiegæld på $70.000 – eller knap en halv mio. kr. – af med sine egne penge. Hans fremtidige formue var sikret, men hun havde “gratis” betalt hans gæld af.

Alligevel er hun dybt taknemlig for ægtepagten.

“Jeg var meget motiveret til at skabe min egen formue, fordi jeg havde skrevet under på et dokument som helt specifikt skitserede, hvordan jeg ikke kunne være afhængig af min mand. Min far har altid talt godt om “gaven ved frygt”, og den ægteskabspagt skræmte livet af mig. Men i sidste ende blev det, at jeg var tvunget til at underskrive den ægtepagt, en af de bedste ting, som er sket for mig og min karriere.”

Det skriver hun i bogen Intimate Tales, Untold Secrets and Advice for Living Your Best Life.

Hvad hvis nu, der er dig, der står med formuen?

Jamen, så bliver du nok endnu gladere for, at du kan beholde den. Det er ikke sikkert, at du har en formue,  når I indgår ægteskabet, men måske har du en senere hen.

Det var hvad, der skete med sangerinde og forretningskvinden Jessica Simpson.

Hun ærgrede sig over, at hun ikke fik en ægtepagt i sit første ægteskab, som indgik som 22-årig med den otte år ældre popstjerne Nick Lachey.

Han var på tidspunktet længere i sin karriere og mere formuende end hende.

Han ville have en ægtepagt, men hun blev fornærmet og afviste med argumentet om, at det jo var for evigt.

“For evigt” varede i det her eksempel tre år, og i de tre år tog hendes karriere fat.

Da de skulle skilles, havde hun en formue på omkring $35 mio. (omkring 220 mio. kr.), mens hans formue var omkring $5 mio. (32 mio. kr.).

Hun har skrevet om det i sin autobiografi Open Book, hvor hun fortæller, at hun gav ham, hvad han ville have. 

Hun afslører ikke, hvor meget hun gav ham, men nogle af de kulørte blade har skrevet, at han fik omkring §10 mio. – dvs næsten en tredjedel af hendes formue.

Men hvad næsten endnu værre er, at han også fik rettigheden til 1,5 pct. af hendes omsætning fremover. 

Det får mig videre til det næste…

3. Du beskytter dine aktiver

Jessica Simpson lovede 1,5 pct. af omsætningen i sin forretning væk til en mand, som hun var gift med i tre år.

Den slags historier har jeg hørt om før. Det må være så bittert, at en person, som du har været gift med i få år, får ret til din fremtidige indkomst fra en virksomhed, som du har bygget op, mens du var i ægteskabet.

Det er en sag, hvis begge parter har tjente nogenlunde lige meget og deler alt 50/50.

Det er en anden sag, at den ene får ret til den andens fremtidige indkomst.

Det må være ekstra bittert, hvis det var et ulykkeligt ægteskab. Jessica Simpson har f.eks. fortalt, at de skændtes meget, og at hun følte, at han modarbejdede hendes karriere. Nu kan han høste frugterne af den for altid. 

Jeg kender en, som var gift med en mand, der var voldelig overfor hende. De var ikke gift i særlig mange år, men hendes karriere rykkede en del i de år.

For at være sammen med ham opsagde hun sin lederstilling og flyttede over til hans landsdel. Der begyndte hun i nød en konsulentvirksomhed for at tjene penge.

Da de blev skilt, fik han ret til en del af hendes indtægt fra hendes konsulentvirksomhed. 

En virksomhed er et aktiv, som skal deles – medmindre du sørger for en ægtepagt med særeje.

Det samme gælder naturligvis med de andre aktiver. Din aktiebeholdning skal deles. Ejendomme skal deles – også selvom det er en ejendom, du har arvet og som er gået gennem generationer…Medmindre du laver en ægtepagt med særeje naturligvis.

4. I træffer selv en beslutning 

Hvis I ikke underskriver en ægtepagt, er det ikke sådan, at der ikke er en ægtepagt.

Der er skam en de facto ægtepagt, når I bliver gift. Men det er den ægtepagt, som staten skruer sammen i lovgivningen.

Vil du hellere lukke øjnene og håbe på det bedste?

Eller vil du tage aktivt stilling?

Det mindste du kan gøre er, at sætte dig ind i, hvilken ægtepagt du egentlig går ind i, hvis I ikke selv vælger en sammen.

5. Du beskytter dig mod den andens gæld

Nu har vi talt om formuer, der skal deles.

Men der er også noget andet, der kan blive delt ved formuefællesskab: gæld. 

Hvad hvis nu din partner opbygger en stor gæld?

Det mest grelle eksempel kunne jo være, at han var ludoman og opbyggede en spillegæld. Den ville du også overtage, hvis I blev skilt.

Men der er også andre – og mindre dramatiske – måder at opbygge gæld på. Det kan være en virksomhed, der går konkurs. Det kan være en fejlinvestering.

Da jeg første gang var på barsel, gik jeg lange ture med en veninde, som stadig var tynget af eks’ens gæld.

Det havde været nogle ulykkelige år i et kort ægteskab, men hun var kommet videre og havde fundet sig en rar mand, som hun nu havde fået et barn med.

Men eks’en spøgte hele tiden, fordi han spillede en rolle i den nybagte families økonomi.

Han havde nemligt skabt noget gæld ved nogle fejlvurderede ejendomsinvesteringer under finanskrisen. Den gæld boksede hun stadig med, og det stod klart, at de nybagte forældre ikke havde råd til at flytte.

De boede i en toværelseslejlighed på Nørrebro, og det ville de nok blive ved med.

Det smertede hende, at de nok ikke ville få et barn nummer to på grund af den tunge skygge, som eks-manden kastede ind over deres liv.

Der var knap nok plads til et barn i deres lejlighed. To var uoverskueligt. Indirekte var hendes eks-mand med til at afgøre, hvor mange børn hun skulle have senere hen.

Er det for sent?

Hvis du allerede er gift, er det så for sent at få en ægtepagt?

Nej, selvfølgelig ikke. Man kan også indgå en ægtepagt senere hen.

Hvis du gerne vil indgå en, hvad er så det næste skridt?

Jeg er stor fortaler for at få hjælp fra de bedste. Det næste skridt er selvfølgelig oplagt: Du skal tale med en jurist, som er specialiseret i ægtepagter.

Hvordan overtaler du din partner?

Forklar din partner, at der allerede er en ægtepagt, men det er en staten har besluttet for jer, og du vil hellere have, at I selv beslutter, hvordan den skal se ud.

Jeg ville gå med ærlighed og forklare, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke fordele du ser i det for den anden partner. En ægtepagt er jo ikke altid noget, der stiller den anden dårligere.

Den kan f.eks. også sikre den anden ved at sørge for, at pensionerne også blive fordelt lige, hvis det er det I ønsker.

I den ægtepagt i automatisk indgår – hvis I ikke selv underskriver en – bliver pensionerne jo ikke delt.

Hvilke argumenter skal du give for at indgå en ægtepagt?

Det er svært at liste argumenter op, fordi ægtepagterne vil se meget forskellige ud. Nogle vil ønske mere formuefællesskab og andre vil ønske mere særeje.

Jeg ville nok sørge for, at de aktiver jeg selv bygger op – som min virksomhed og min portefølje af aktier  – var særeje. Andre ønsker måske, at det skal være fælles.

Det vigtigste er, at du selv tager stilling og går oplyst ind i det.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Udbytteaktier? Her er din lynguide til dem

Udbytteaktier? Her er din lynguide til dem

Når man lytter til nybegyndere og forsigtige aktionærer, skulle man tro at vejen frem mod økonomisk frihed og tryghed ligger et helt bestemt sted.

Nemlig i udbytteaktier. 

I det her blogindlæg vil jeg forklare præcist, hvad udbytte er, og hvorfor udbytte ikke er lykken.

Jeg vil også forklare, hvilke virksomheder der typisk falder i denne kategori, og du vil forstå, hvorfor de ikke altid er den bedste investering.

ABC…Hvad er udbytte?

Lad os begynde med begyndelsen.

Hvad er udbytteaktier egentlig?

Her på bloggen er der både plads til dig, der har årtier af erfaring, og til dig som er ambitiøs og læser for at komme i gang. 

Lad os få definitionen på plads, så alle kan være med. 

En udbytteaktie er såmænd bare en aktie, der betaler udbytte.

Måske spørger du, hvad er udbytte?

Når du er aktionær, er du en del af ejerne.

Udbytte betyder bare, at ejerne får udbetalt en del af overskuddet.

Det kommer direkte ind på din investeringskonto som kontanter.

Hvorfor er udbytte nybegynderens favorit?

Når man først begynder at investere, kan man godt have en følelse af, at det er lidt hokus pokus med de aktier.

Måske føles aktierne lidt som matadorpenge.

Derfor kan det virke trygt og måske lidt fascinerende, at der kommer rigtige penge ind på kontoen. Det er rigtige kontanter i lommen, som kan bruges i den virkelige verden til at købe is og t-shirts.

Det giver en følelse af, at det virker. 

Som ordsproget siger: Hellere en fugl i hånden end ti på taget.

Men når du tænker over det, hvorfor egentlig det?

Hvad laver den fugl overhovedet i den hånd? Er den syg? Kan den ikke længere flyve?

Det bringer os til det næste punkt…   

Derfor skal du passe på med udbytteaktier

Der er to grunde til, at du ikke skal fylde din portefølje helt op med udbytteaktier.

Den ene er, at udbytteaktier er et ekstremt konservativt valg, som vil betyde, at din portefølje ikke vil rykke sig meget ud af stedet.

Virksomheder som stadig har en verden at erobre, betaler typisk ikke udbytte, fordi de har meget at investere overskud i for at kunne udnytte fremtidspotentialet.

De kan bruge penge på produktudvikling, forskning, ekspansion, opkøb af andre virksomheder og meget andet. 

Virksomheder som betaler meget i udbytte er modne virksomheder, som er nået et punkt, hvor de er på alle de markeder og i alle de produktgrupper, som giver mening for dem.

Du ikke kan forvente at de kommer til at være kursraketter. 

Lad os gøre det konkret med nogle kendte eksempler fra den virkelige verden. 

Coca-Cola er kendt som en udbytteaktie. 

Coca-Cola er på alle geografiske markeder og sælger mange slags sodavand og snacks.

Det er ikke realistisk, at de kommer til at fordoble salget, men det er realistisk, at de fortsætter en stabil vækst, som nogenlunde følger markedet og ligger en smule over inflationen.

Amazon og Google derimod er – selvom de allerede er kæmpestore – stadig ved at erobre verden. De betaler ikke udbytte, men opkøber og investerer på livet løs.

En virksomhed midt imellem er Apple, som stadig vokser, men som også har et gigantisk cashflow og overskud. De geninvesterer og opkøber men udbetaler også lidt udbytte.  

Renters rente bliver svækket

Den anden grund til, at du skal passe på med at gå udelukkende efter udbytteaktier er skatten.

Når du får udbetalt udbytte, skal du betale skat af udbyttet. Det betyder, at det spiser lidt af renters rente.

Der er andre måder en virksomhed kan udnytte et overskud og belønne aktionærerne.

De kan f.eks. vælge at købe aktier tilbage (såkaldte aktietilbagekøb).

Det vil få kursen til at stige, fordi værdien af virksomheden skal fordeles på færre ejerandele – og det skal aktionærerne ikke betale skat af.

Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway udbetaler aldrig udbytte, men de køber jævnligt aktier tilbage. 

Når du betaler skat, ødelægger det lidt fordelen med renters rente (altså det at pengene vokser, fordi dit afkast bliver geninvesteret).

Udbytteaktier er derfor ikke optimalt, hvis du er i begyndelsen af din investeringsrejse, hvor pengene gerne skulle vokse over flere år.

Udbytteaktier giver mere mening, hvis du skal til at udnytte din økonomiske frihed og skal til at spise af dine penge. 

Forhåbentligt vil de investeringer, som du foretager dig i begyndelsen af din rejse som investor, senere hen udbetale udbytte i takt med, at selskabet modnes – og så kan du bare til den tid læne dig tilbage og nyde det.

Der er endnu et aber dabei, når nu vi taler om skat af udbytte.

Du skal også være opmærksom på, at værtslandet for virksomheden måske tilbageholder skat, og du risikerer dobbeltbeskatning af udbyttet, og at skulle søge om tilbagebetaling, hvilket er noget rod.

Det er ikke et problem med amerikanske selskaber, da skatten i USA er lavere end Danmark, og de to lande har et skattesamarbejde. Men det kan være et problem med f.eks. finske selskaber. 

Hvor finder du udbytteaktier? 

Er du stadig lun på ideen og vil finde frem til en udbytteaktie?

Det er nemt. 

Der findes masser af lister over udbyttebetalende selskaber på det store internet.

På engelsk kan du google “dividend kings” eller “dividend aristocrats”, og du vil se de store, internationale udbytteaktier.

Da modne virksomheder ofte er internationale, vil du finde mange gode bud her. Du kan finde en af de lister her

Foretrækker du danske udbytteaktier, skal du bare google “udbytteaktier”. Nordnet har en liste over de OMXc25-virksomheder, som betaler udbytte her.

Hvad end du vælger – udbytte eller ej – så skal du sørge for, at du vælger sunde og gode virksomheder til rimelige priser.

Det er jo ikke meget værd at få et afkast på 2 pct. om året i udbytte (det kalder man også direkte afkast), hvis kursen falder 50 pct. (det almindelige afkast). 

Du slipper ikke for at undersøge, om selskabet er en god investering – udbytte eller ej. 

Det kan du lære at gøre i min e-bog Bliv Fri her