Hvis du investerede med Warren Buffett i 1957 og indtil hans partnerskab blev opløst i 1969, ville 10.000 været blevet til over 160.000.

Havde du derimod investeret i det amerikanske aktieindeks Dow Jones, var de kun blevet til lidt over 25.000.

Hvis du så lagde de 160.000 i fortsættelsen af Warren Buffetts partnerskab – altså Berkshire Hathaway…

…Det må vi tage en anden dag.

Nu skal det handle om Warren Buffetts begyndelse: partnerskabet.

Warren Buffett begyndte at investere for venner og familie i 1957.

Det bliver omtalt som et “partnerskab”, fordi de var en simpel struktur, hvor han investerede for dem. Hvordan fungerede hans partnerskab, og hvad kan vi lære af det?

Jeg er selv ved at danne et investeringsselskab, hvor jeg kommer til at tage partnere ind, som jeg vil investere for. 

Det har fået mig til at kigge på, hvad jeg kan lære af Warren Buffett på det punkt.

Hvad kan kopieres? Hvad gjorde han?

Her kommer de ti vigtigste pointer. 

1. Hans første partnerskab var lille 

I 1956 satte han sit første partnerskab op. Det bestod af blot 105.000 usd og syv venner og bekendte: hans søster og hendes mand, en tante, svigerfar, en gammel roommate og roommatens mor og Warren Buffetts egen advokat.

De 105.000 svarer til omkring en mio. dollars, hvis man tager højde for inflation. Her skød Buffett selv 100 usd. i partnerskabet. 

Der kom hurtigere flere til, især fordi Ben Graham nedlagde sin fond, og hans gamle investorer ledte efter et nyt sted at placere deres opsparing.

Benjamin Graham pegede på Warren Buffet som den naturlige efterfølger, men de fleste synes, han var for ung og uprøvet. 

I begyndelsen af 1957 investerede han 300.000 usd. Det svarer ca. til 3 mio. usd i dag eller 20 mio. kr.

Hvad kan vi lære af det?

Det er helt fint at begynde i det små med en lille fond. Der kommer flere til, hvis du klarer det godt. 

2. Han havde ingen “track record”    

Han havde godt nok arbejdet for Benjamin Graham, men han havde ikke noget, der viste folk, at han som selvstændig pengeforvalter havde skabt et godt resultatet.

Det skulle han først til at bevise med sit første partnerskab.

Benjamin Graham anbefalede ham godt nok, men der var ikke mange der bed på, fordi han lignede en 18-årig knægt.

Som pengeforvalteren Lou Green udtalte på tidspunktet (følge Roger Lowensteins bog Buffett – The Making of an American Capitalist).

“Graham-Newman (Grahams fond) kunne ikke fortsætte, fordi den eneste fyr de havde til at forvalte var den her knægt ved navn Warren Buffett. Og hvem ville køre med ham?”

3. Dette var hans vilkår med den første klient  

En af hans første udefrakommende partnere var en læge ved navn Edwin Davis. Her var de vilkår, han satte op for Davis:

  • Davis ville få al profitten af afkastet op til 4 pct.
  • Over 4 pct. delte de det 75 pct. til Davis og 25 pct. til Warren Buffett (på et eller andet tidspunkt er Warren Buffett gået over til at dele profitten over 6 pct. i stedet for 4).
  • Det var – og er stadig meget usædvanligt, at Buffett ikke afkrævede noget management fee, som typisk er to procent af hele det investerede beløb. Det betyder, at hvis Warren Buffett ikke fik et godt afkast, ville han ikke tjene nogle penge. 
  • Davis kunne få penge ud af partnerskabet en gang om året, nemlig den sidste dag på året.
  • Warren Buffett ville have arbejdsro og ville kun aflægge rapport en gang om året.  

4. Dette var hans mål 

Han lovede aldrig sine investorer et bestemt afkast, eller at han aldrig ville have et negativt år. 

Warren Buffetts mål blev sat relativt til aktieindekset Dow Jones. Hans mål i begyndelsen var at slå Dow Jones med 10 pct.

Fra 1967, da markedet var i et stærkt bullmarked, blev han nervøs. Derfra sagde han, at han kun gik efter at slå Dow Jones med 5 pct. eller få 9 pct. i gennemsnitligt årligt afkast – hvad han end ramte først. 

5. Sådan klarede partnerskabet sig  

I hans første hele år, 1957 fik han et afkast på 10 pct., mens Dow Jones faldt 6 pct.

Jeg er selv nysgerrig. Hvor meget tjente han så det første år på at investere andre folks penge?

De første 4 pct. i afkast var jo “gratis”, så han tjente 25 pct. af 6 pct. af 300.000. 

Det betyder, at han tjente 4.500 usd. Det var i begyndelsen ikke en affære, der gjorde ham velhavende.

Sådan her gik det efterfølgende:

1958: + 40,9 mod Dow Jones +38,5 pct.

1959: +25,9 pct. mod Dow Jones +19,9 pct.

1960: +22,8 mod Dow Jones -6,3 pct.

1961: +45,9 pct. mod Dow Jones +22,2

1962: +13,9 pct. mod Dow Jones -7,6 pct.

1963: +38,7 pct. mod Down Jones +20,6 pct.

1964: +27,8 pct. mod Dow Jones +18,7 pct.

1965: +47,2 pct. mod Dow Jones +14,2 pct.

1966: +20,4 pct. mod Dow Jones -15,6 pct.

1967: + 36 pct. mod Dow Jones 19 pct.

1968: +59% mod Dow Jones 9 pct.

1969: + 7 pct. mod Dow Jones -11 pct.

Hvis en investor havde lagt 10.000 i Dow Jones i 1957, ville han havde fået et afkast på 15.260. Havde han derimod ladet Warren Buffett investere dem, havde han fået et afkast på 150.270 – selv efter aflønningen til Warren Buffett.

Han partnerskab havde et gennemsnitligt årligt afkast på 29,5 pct. mod Dow Jones 7,4 pct. i perioden.  

(Kilde til al data og Dow Jones er Roger Lowensteins bog “Buffett – the Making of an American Capitalist”) 

6. Han arbejdede i begyndelse fra soveværelset

Warren Buffett var meget optaget af at holde udgifterne til partnerskabet nede.

Han lavede selv bogføringen og årsregnskabet og arbejdede ud fra familiens soveværelse for at spare penge.

Det var først i 1962, at han fik et kontor og en sekretær.

Warren Buffett har fra starten ikke brugt mange eksperter. Han har nok følt, at eksperter forvirrede ham mere, end de hjalp ham.

Vi ved også fra hans senere investeringer, at han har foretaget store opkøb helt uden at bruge eksperter. Han har f.eks. købt flere store selskaber på et håndtryk – og uden at lave due diligence. Det er usædvanligt. 

7. Han uddannede sine partnere 

Han skrev årlige partner-breve, som havde til formål at holde deres interesser på linje med hans egen. Han talte til dem som en, der underviser sine disciple.

Derfor er de oprindelige partnerskabsbreve også guld værd for eftertiden.

Da mange af partnerne var famile, venner, naboer og bekendte, var tonen uformel.

Han inviterede dem på skift hjem til middag, og det var aftener, som partnerne så frem til.

8. Hans investeringsideer var hemmelige 

Han gav ingen aktietips, og han behandlede sine investeringsideer som forretningshemmeligheder.

På et tidspunkt var han så hemmelighedsfuld, at han ikke engang talte med sin hustru om dem.

Derfor så han også strengt på den regel, at han kun skulle aflægge rapport en gang om året.

Hvis en investor dukkede op på kontoret for at få oplyst, hvordan det gik med investeringerne, blev han stemplet ud af partnerskabet. Det vil med andre ord sige, at han blev smidt ud af samarbejdet. 

9. Hans så aktier som hele forretninger

Han undgik at forsøge at forudsige, hvordan aktiemarkedet ville klare sig. Han undgik også at lade sig påvirke af andre folks holdninger. 

I stedet analyserede han de langsigtede perspektiver, som en forretning havde.

Han vurderede en aktie ud fra, om han ville ønske at eje hele virksomheden uden at kunne komme af med den igen.

Han spurgte sig selv, om han ville købe aktierne, hvis han var tvunget til at købe hele forretningen.

Eller om han ville købe aktierne, hvis han ikke kunne tjekke aktiekursen i ti år. 

10. Hans portefølje var udsædvanlig og koncentreret

Han købte indimellem hele virksomheder, som ikke var noteret på børsen. Han investerede også store mængder i enkelte virksomheder. Det er usædvanligt for en fondsforvalter.

På et tidspunkt var 40 pct. af midlerne placeret i American Express. Hvordan kan det være?

Warren Buffett arbejder ikke med diversificering (altså spredning over mange aktiver), som en god strategi til at minimere risici.

Han siger, at viden og grundighed er den bedste strategi til at minimere risici. 

Vil du lære om at investere som Warren Buffett, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI gratis her.