Fem steder du kan opnå renters rente

Fem steder du kan opnå renters rente

Albert Einstein kalder renters rente for et vidunder.

Helt præcist siger han:

“Renters rente er verdens ottende vidunder. Den der forstår det, tjener det. Den der ikke forstår det, betaler det.”

Renters rente er et udtryk for, at de penge du allerede har tjente på dine penge også begynder at tjene penge.

På engelsk hedder det “compound interest” eller bare “compounded”.

Det danske udtryk er meget jordnært og får en til at tænke på bankassistenten nede i sparekassen.

Det engelske ord er lidt mere storslået, og giver mig en følelsen af, at der er tale om en naturlov, som noget der sker på Mælkevejen eller i Niagara Falls.

Det danske udtryk gør det dog meget nemt at forklare. Så lad os først rejse en tur ned til sparekassen på din gågade og tale med bankdamen bag skranken.

Hvad er renters rente, og hvordan kan du opnå det? I alt giver jeg fem eksempler på det, men det første er helt oplagt og er din “bankbog”:

1. Renters rente på opsparing

Lad os forestille os, at du har en opsparingskonto med renter (som i gamle dage). Lad os sige, at renten er 10 pct. (det var faktisk muligt, da jeg var barn).

Du sætter 1.000 kr. ind, og så gør du ikke mere. Næste år har du 1000 plus de 10 pct. Det vil sige 1100. Næste år får du mere end 100 kr., for de første 100 kr. tjener nu også penge til dig. Nu skal du have 10 pct. af 1100 kr. Nu skal du have 110 kr sat ind.

De ekstra 10 kr. har du fået af renters renter.

Albert Einstein siger, at hvis du ikke forstår renters rente, så betaler du det.

Det er sandt.

Fok der ikke helt indser, hvad det koster at låne penge, har tendens til at opbygge gæld, og hvis du ikke betaler af på din gæld, vil den også vokse med renters rente. Det er ikke godt. 

2. Renters rente af aktier

Det samme sker selvfølgelig også med dine aktier, men her kan det være nødvendigt, at du gør noget aktivt for at udnytte renters rente. Det sker ikke bare automatisk som på din opsparingskonto fra 1980’erne. 

De penge du allerede har tjent på aktierne skal geninvesteres for, at du udnytter effekten af renters rente.

Hvis du f.eks. får udbetalt udbytte eller har solgt aktier med et positivt afkast, skal du huske at geninvestere afkastet for, at de stadig tjener penge til dig.

3. Erfaring og viden om aktier og selskaber

Superinvestoren Warren Buffett taler om, at du får renters rente på din viden, og at det derfor er vigtigt at blive ved med at lære og læse om virksomheder og om alt muligt andet. 

Den viden du opbygger, gør det nemmere at opsøge yderligere viden. Vi bygger videre på det, som vi allerede har investeret i vores hjerne. 

Det gælder selvfølgelig også på andre områder end lige investeringsområdet.

Jeg tænker ofte på det, når jeg er sammen med mine børn, som har så meget at lære.

Da vi flyttede til Portugal, blev de kastet ind i en ny skole og skulle undervises på et sprog, som de slet ikke talte. De rykkede endda nogle klasser op, fordi de indgik i et nyt skolesystem. Den yngste, der var fem og kom fra børnehaven, begyndte i en klasse, hvor de andre børn allerede kunne læse og skrive.

Jeg var bevidst om at lære dem bare få ord hver dag, som en naturlig del af leg og gåture. I naturen fandt vi bogstaver lavet af pinde og jeg fortalte dem hele tiden, hvad noget hed på engelsk.

Et ord om dagen giver jo 365 ord på et år. Fem ord giver 1,825 ord, og det er nok et større ordforråd end de fleste.

Og når du først har lært en del ord bliver det nemmere og nemmere, fordi du forstå logikken i sproget og har noget forudgående erfaring at bygge videre på.

Så bare lidt af gangen – men hver dag. Så kommer du langt. 

4. Venskaber og goodwill 

Det du sender ud, får du tilbage mangefold.

Value investoren Guy Spier tror på, at en af de ting, der har givet ham succes i livet, er en vane med at sende tre fysiske takkebreve med posten hver dag.

Han taler om, at de små ting i livet kan have en stor effekt over tid. Det kan dog tage op til fem år, før effekten viser sig – og de fleste har allerede givet op lang tid før det.

“Denne vane med at skrive breve er en utrolig effektiv måde at få renters rente af goodwill og forhold i stedet for bare at få renters rente af penge. Albert Einstein kalder renters rente det ottende vidunder, men den snævre monetære definition af renters rente og nok den mindst interessante aspekt ved dette vidunder,” skriver han i kapitel fem i bogen The Education of a Value Investor.

Denne måde at tænke på er meget inspirerende og kan virkelig gøre dig bevidst om, hvad man sender ud i verden.

Hver gang du sender noget ud, kan du regne med, at det kommer tilbage med renters rente.

Et uvenligt ord kan blive til en krise. Lidt velment ros kan blive starten på et helt nyt venskab. Men det er ikke sikkert at det kommer lineært tilbage. Det kan komme fra en tredje vej, og du skal passe på med ikke at være kalkuleret med ros og tjenester, så du REGNER med at få noget tilbage. Bare giv det og giv slip. 

Alting kommer forstærket tilbage til dig.

Det kan virkelig få en til at tænke over, hvordan man opfører sig ude i verden.

5. Sundhed og styrke

I virkeligheden er der renters rente i alt. Alt.

Det gælder selvfølgelig også sundhed.

Hvis du lever en lille smule sundere hver dag, træner lidt mere hver dag, så kan du på ret kort tid komme i meget god form.

Tænk over det. 

Hvis du bare bliver en procent stærkere hver dag. Hvor meget stærkere er du så på et år?

Når du f.eks. træner til et maraton, kan du hver uge lægge 10 pct. til dine ugentlige kilometer. Det er sådan en tommelfingerregel for ikke at få løbeskader.

Jeg har flere gange trænet op til løb, og i starten kan det være lidt svært at holde sig tilbage. Hvis du i første uge kun må løbe 15 km. fordelt på tre løb af 5 km., kan du ugen efter løbe 16,5 km og derefter 18 km.- det er jo INGEN forskel i det daglige løb. Måske kribler det i fødderne for at komme ud og løbe HELE Dyrehaven rundt på en gang.

Men allerede 10 uger efter må du løbe 39 km. om ugen, og efter 15 uger kan du løbe 63 km. Efter et stykke tid kan du lægge 15 km. til dit kilometer antal HVER uge. Jeg bliver lige overrasket over det hver gang. 

Med sundhed og styrke kommer der en naturlig grænse (du kan ikke blive uendeligt stærk eller løbe uendeligt), men indtil du når dertil, vil der i lang tid være en slags renters rente på din indsats.

Her er der også en psykisk renters rente. Når bolden begynder at rulle, og du kan mærke, at du får det bedre, får du lyst til at gøre endnu.

Det er meget motiverende. 

Hvor vil du sætte renters rente ind i dag?

Jeg kunne sikkert komme med mange flere eksempler.

I virkeligheden er der renters rente i alt. Alt.

Det kan f.eks. også være, når man får følgere på et nyhedsbrev – og hvis man gør det godt, og læserne får lyst til at anbefale det til andre.

Hvis du begynder med 500 – som måske blot er gamle venner og bekendte –  men hvis bare 8 ud af 100 inviterer en ny ind hver måned, så vokser bloggen til omkring 1,200 på et år og 46,000 på fem år… Det må du i øvrigt gerne tage som en opfordring til at invitere andre til at læse bloggen eller e-bogen.

Jeg har en tendens til at tænke renters rente og leve efter det, om det gælder at lære et nyt sprog, undervise mine børn, sprede venlighed eller løbetræne.

Mit spørgsmål til dig er: På hvilket område har du lyst til at få renters rente til at virke i dag?

Kunne du lide blogindlægget, så husk at anbefale både dette indlæg og e-bogen e-bogen Bliv Fri som du finder her.

 

De ti vigtigste ting jeg har lært af Bob Proctor

De ti vigtigste ting jeg har lært af Bob Proctor

Bob Proctor er desværre gået bort forleden. 

Han var lidt af en legende inden for personlig udvikling. Han lærte mange folk, hvordan de kunne leve deres liv fuldt ud.

Han blev 88 år, og det er jo egentlig en flot alder. Men Bob var midt i en masse ting, da han sov ind om natten, så for mange af os føles det som en samtale, der er blevet afbrudt alt for tidligt. 

Jeg var f.eks. midt i et mastermind-forløb, hvor han gav foredrag og besvarede spørgsmål hver uge.

Jeg lærte meget af at følge ham, og jeg håber, at jeg fik det hele med. Jeg ville gerne havde stillet ham flere spørgsmål, men det kan jeg ikke. Nu må jeg arbejde med det materiale, som jeg har. 

Bob plejer at sige, at du har ikke lært det, før du kan undervise andre i det. Jeg ville måske tilføje, du har ikke lært det, før du kan skrive om det. 

Derfor vil jeg bruge dette blogindlæg på at ære hans minde og ved at kigge mine noter igennem fra hans undervisning og udvælge de ti vigtigste principper. Måske kan du også bruge dem til noget.

Her kommer de: 

1. Du skal altid arbejde ud fra dit mål 

Rigtig mange mennesker farer vild på stien, fordi de ikke ved, hvor de vil hen.

Folk bliver i tvivl og spørger om alt muligt.

Skal jeg sige mit job op først eller vente? Skal jeg sætte prisen til det eller det? Skal jeg købe et hus eller leje et?

“Det ved jeg ikke. Hvad er dit mål?” spurgte han så.  

Bob siger, at du altid skal arbejde med dit mål som udgangspunktet. 

Det betyder, at du selvfølgelig skal være helt klar over, hvad du egentlig gerne vil opnå. Hvordan ser det ud i detaljer? Beskriv det.

Sæt dig ned og skriv det ned. Det gælder inden for alle områder.

Lad os tage nogle eksempler.

Hvis du vil have et nyt hus, skal du sætte dig ned og beskrive det hus i detaljer. Du skal beskrive udsigten, du skal gå rundt i værelserne og se dig omkring. Du behøver ikke at hænge dig så meget i detaljerne som, hvor meget det skal koste, eller hvilken adresse det skal lægge på.

Hvis du vil opbygge din forretning, skal du være helt klar over, hvad du vil lave, tjene og hvor meget tid, du vil lægge i det, før du træffer nogle forretningsbeslutninger. Sæt dig ned og beskriv din forretning og dit liv. 

Hvis du er single og vil have en kæreste, skal du gøre det samme. Beskriv den person du vil tiltrække. Skriv også, hvem du vil være i forholdet. Mange begår den fejl, at de kaster sig ud i et forhold med en person, som slet ikke er et match. De ved ikke, hvad de ønsker at tiltrække – og derfor tager de bare noget tilfældigt, som dukker op på stien. 

2. Du skal sætte vilde mål

Bob taler om A, B og C-mål.

A-mål er noget, som du godt ved, at du kan opnå.

B-mål er noget, som du tror, du kan opnå.

C-mål er når, du ikke har den ringeste ide om, hvordan du opnår det.

Det var et C-mål, da JFK besluttede, at amerikanerne skulle flyve til månen, inden der var gået et årti. Ingen havde gjort det før.  

Målets formål er at få os til at vokse som menneske. Vi vokser ikke, hvis vi sætter små mål. Sæt store, saftige og lidt umulige mål. 

3. Vær den, der har opnået dit mål

Du skal gå ud fra, at dit mål allerede er opnået.

Du skal sige “Jeg er glad og taknemlig nu, hvor jeg har en virksomhed med millionoverskud.”

Du skal føle glæden ved at have opnået dit mål allerede nu.

Sig aldrig, at du vil opnå noget. Sig, at du ER det.

F.eks. “Jeg er en succesfuld forretningskvinde.”

Hvordan opfører en person sig, som har opnået det mål? Det er sådan, du skal opføre dig.

Hvilken slags disciplin har sådan en person? Du skal have samme disciplin.

Hvilken slags attitude har sådan en person? Du skal have samme attitude.

Hvilken slags beslutninger træffer den type person? Du skal træffe samme type beslutninger.  

4. Søg det miljø som dit “mål” lever i

Hvis dit mål er at være rig, skal du bevæge dig i områder med velstand.

Du skal tage på besøg i de velhavende områder, om det så bare er for at drikke en kop kaffe.

Hvis dit mål bor på en bestemt type hoteller, så tager du hen og drikker en kop te på det hotel, så du kan mærke atmosfæren. 

Hvis dit mål er en person, der spiller golf i Charlottenlund, så melder du dig ind i den golfklub i dag.

Se dig selv leve det liv, som dit mål gør. Visualiser det. Lev det i dit indre. Mærk det. 

5. Du skal ofre noget

For at få noget af det nye, er du nødt til at give slip på noget af det gamle.

Det kan være en gammel historie om, hvordan verden hænger sammen (f.eks. kapitalister ødelægger vores verden).

Det kan være en historie om dig selv (jeg er ikke god til penge).

Det kan være en vane (farvel Netflix, farvel distraheringer).

Hvad er du villig til at ofre for at nå dit mål? 

6. Penge er godt 

Det som får dig til at stræbe efter flere penge er det samme, som får dig til at vokse som mennesker.

Det er den samme kraft.

Derfor er det så fint at sætte store pengemål. 

Mange mennesker skammer sig over penge, og det er helt forkert, mener Bob. Penge er bare en slags energi. 

Hvor meget er du villig til at sige, at du vil tjene? Hvor går din grænse?

Tør du tjene mere end din far? Tør du tjene mere end dine forældre tilsammen?

Tør du tjene mere end hele din familie til sammen?

Tør du tjene mere end din tidligere arbejdsplads?

Hvor rig tør du være? 

7. Hold fokus på det gode og tag handling hver dag 

Hold op med at fokusere på det, som mangler, og hold fokus på det, som du gør.

Giv slip på fortiden. Den er der ikke mere.

Du skal ikke lade nuværende forhold begrænse dig.

Sidste uges karakterbog eller din lønkonto er også fortid.

Det er ikke, hvad du er, det er bare små rester af en tidligere historie og dit gamle paradigme.

Du må ikke give fokus til det, som du ikke ønsker.

Kun det som du ønsker.   

Tænk hele tiden fremad og få gjort det, som skal gøres.

Spørg dig selv hver dag:

“Hvad er den bedste handling, som jeg kan tage i dag for at nå tættere på mit mål?”

8. Husk, at det er simpelt

Bob Proctor mindede os igen og igen om, at det er nemt.

“Hold nu op med at gøre det så kompliceret,” sagde han.

“Du skal bare træffe en beslutning og blive følelsesmæssigt involveret i den, så tiltrækker du alt det, som du har brug for.” 

Han kalder det “power of assumption”, og siger, at det er livets største smutvej.

Bare gå ud fra, at det vil ske.

“”Dette bliver” er en fantastisk måde at leve på,” sagde han.

9. Tag mange handlinger

Du skal ikke være så bange for at tage handling.

Mange folk bliver lidt paralyseret, fordi de er bange for at gøre noget forkert.

Men det er der ingen grund til.

Nederlag er bare ufærdige historier, forklarede han. Det er et trin på vejen.  

“Hver handling vil vise dig, hvad den næste handling er,” sagde han.

“Du skal bare blive ved med at tage handling på det. Du kan ikke tage for mange, når du har et stort mål.”

10. “Og dette er godt”

Bob fortalte indimellem historien om, da han mistede sit eneste manuskript til sin bog i en taxa. “Og dette er godt,” sagde han straks, og så begyndte han at lede efter grunde til, hvorfor det var godt.

Han endte med at skrive bogen helt om og var overbevist om, at det blev en bedre bog af det. 

Nu er legenden Bob Proctor død, og hvis han kunne tale til os, ville han helt sikkert sige, “og dette er godt.”

Jeg er ikke helt nået dertil endnu, men måske du kan få øje på det.

Under alle omstændigheder er det en gave, at han fik lov til at leve i 88 år og påvirkede så mange mennesker gennem sit arbejde. Jeg ville nu gerne have at han var blevet over 100 år, så jeg havde 12 år mere til at lære fra ham.  

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Fem trin til at forberede dig på et crash

Fem trin til at forberede dig på et crash

Aktierne falder, og det skaber overskrifter.

Eksperterne spår i medierne om et kommende crash.  

Gør det dig nervøs?

Du behøver ikke at frygte en nedsmeltning på aktiemarkedet. Du kan faktisk forberede dig på det og udnytte det til din fordel.

Her kommer fem ting, som du kan gøre for at forberede dig.

1. Sørg for at rydde op i din portefølje

Du skal kigge din portefølje godt igennem og sikre dig, at du har den rette sammensætning af aktier og andre værdipapirer.

Nogle selskaber klarer sig bedre i en krise, mens andre har det med at blive slået hårdt tilbage. Det er især de såkaldte cykliske aktier, som bliver hårdest ramt. Det er f.eks. alt inden for transport og alt relateret til byggeriet.

Selskaber som er blevet meget dyre i forhold til de indre værdier er også i fare for at blive ramt meget hårdt.

Se dine selskaber igennem.

Nogle selskaber er du måske holdt lidt op med at tro på men har beholdt af stædighed.

En portefølje skal ses igennem og ryddes op indimellem.

Du skal sørge for hovedsageligt at være investeret i selskaber, som du tror på i det lange løb.

2. Opbyg en sikkerhedsopsparing

Man siger, at “cash er king”, og det gælder især, når vi går igennem en krise.

Du skal både sørge for at have en kontantopsparing til uforudsete udgifter i din privatøkonomi og sørge for at have penge til at købe flere aktier med i din portefølje.

Lad os begynde med din privatøkonomi. Det er vigtigt for at kunne finde ro, at du ved, at du nok skal klare dig uanset hvad.

Derfor skal du både have en kontant nødopsparing til umiddelbare tekniske problemer som reparation af bil eller nyt køleskab.

Du skal også have en sikkerhedsopsparing, så du kan klare dig i et halvt år, hvis du skulle blive fyret.

Når kriser kommer, har de det med både at ramme aktiemarkedet og ramme arbejdsmarkedet, og kombinationen af at blive fyret og samtidig se aktierne rasle ned er en benhård nyser.  

3. Find din balje frem

Warren Buffett siger, at når det regner guld, skal man sørge for at have en spand klar og ikke et fingerbøl.

Hvad mener han med det? Han siger, at du skal være klar til at købe op.   

Derfor skal du også have en opsparing, som du kan aktivere i din portefølje.

Hvor stor den skal være, er helt op til dig selv. Sandheden er jo, at når aktierne dykker, opstår der muligheder, som er sjældne. Dem skal du være i stand til at udnytte ved at købe op. 

4. Opdater din viden 

Det er ikke kun dine investeringer, som vokser med renters rente.

Din viden om investeringer har det også med at vokse eksponentiel, hvis du sørger for at udbygge den hele tiden.

Du kan forberede dig ved at læse blogindlæg som dette og tager kurser. Du kan lære om at blive value investor hos mig på mit Value Investor Akademi.

Min oprindelige plan var først at lancere igen til efteråret, men jeg diskuterer i øjeblikket med mit team at bygge et nyt og udvidet Value Investor Akademi, hvor du får adgang til live undervisning for et år af gangen, så du har support hele vejen igennem et crash (og ikke blot i otte uger, som mit normale Value Investor Akademi giver).

Sørg for at modtage e-mails fra mig og følge med i Facebook Gruppen – og hold øje, så du kan melde dig til, når det nye forløb er klart. 

5. Opbyg en ønskeliste

Du skal vide allerede nu, hvad du ønsker at være investeret i. Du skal opbygge en ønskeliste på minimum 20 selskaber, som du ønsker at købe aktier i, hvis de rammer et rimeligt niveau.

Mange holder sig tilbage fra at gøre arbejdet, fordi de tænker, at de først vil sætte sig ind i det, når det kommer et såkaldt crash.

Under corona-dyppet i marts 2020, underviste jeg helt hold af sådanne kursister, som havde kigget med på sidelinjen og som meldte sig til i sidste øjeblik.

Kursisterne på det hold blev ret stressede, fordi de tager lidt tid at lære om value investering – og det tager tid at finde de vidunderlige selskaber. De her kursister havde en forventning om at kunne gøre det på et par uger, og dyppet fløj lige forbi de fleste af dem.  

Det er vigtigt at forberede sig til det ved at bruge tid på at researche dine virksomheder i forvejen. Der er faktisk ingen tid at spilde. Kom i gang nu.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om, hvordan du researcher virksomheder. Du kan downloade den her.

Fem grunde til at du skal have en ægtepagt

Fem grunde til at du skal have en ægtepagt

Det er kun et fåtal af par, som aktivt indgår en ægtepagt, som de selv vælger.

Det er en skam, for der er mange fordele ved at lave sådan en aftale om, hvad der skal ske økonomisk, hvis I går fra hinanden.

Når man frier og bliver gift, er det selvfølgelig med en ide om, at det skal vare resten af livet. Det kan føles akavet at tage snakken op om, hvad der skal ske, hvis man vil skilles.

Men sandheden er, at der ikke findes noget bedre tidspunkt at snakke om det, end mens man er forelskede og glæder sig over en fremtid sammen.

Det kan være langt sværere at bringe emnet på banen senere hen i ægteskabet, fordi det kan skabe utryghed og tvivl om, hvorvidt den ene er på vej ud.

Lad os lige få defineret ægtepagt, før vi går i gang.

Hvad er en ægtepagt?

Det er skriftlig aftale ægtefæller indgår om, hvad der skal ske økonomisk, hvis de går fra hinanden.

Man beslutter, hvorvidt der er formuefællesskab over det hele, og om alt skal splittes 50/50, hvis man går fra hinanden. Man kan også beslutte, at der er særeje over bestemte ting, så den ene har retten over en tidligere formue, over egen virksomhed, over en arv, måske nogle arvestykker fra farmor, nogle ejendomme eller måske bare nogle smykker.

Kort sagt er en ægtepagt en aftale om, hvordan tingene skal fordeles, hvis I en dag går fra hinanden.

Hvorfor overhovedet få en ægtepagt?

Lad os lige se på argumenterne.

Dem har jeg nemlig nogle stykker af…

1. I skal kunne tale om penge fra begyndelsen 

Det kan godt være, at det er ubehageligt at tale om kroner og ører og hvad-nu-hvis, når den store kærlighed melder sig.

Men den store kærlighed bliver også hverdag, og I står stærkere som par, hvis I kan finde ud af at tale fornuftigt sammen om nogle af de mere praktiske detaljer, som er nødvendige for at strikke et godt liv sammen. I kan lige så godt øve jer. 

Når nu I er ved praktik og fremtid, så er det måske også en god ide at få snakket andre ting igennem. Det kunne være rollefordelingen, hvis I får børn.

Hvis I ikke tager snakken og bliver enige om, at det er et 50/50 arbejdsfordeling, så bliver det næsten altid kvinden, der tager det tunge læs. 

2. Med særeje er du motiveret for at skabe din egen formue

Den amerikanske komiker Ali Wong, der bl.a. er kendt fra Netflix-serierne Baby Cobra og Hard Knock Wife, har sagt, at hendes ægtepagt har motiveret hende til at få succes og gøre sig umage med karrieren.

Hun er gift med Justin Hakuta, som er søn af en forretningsmand, der blev rig af at skabe en blæksprutte kaldet Wacky Wall Walker, der kunne kravle ned af væggen.

Ja, det kan man åbenbart også blive rig af.

Da Ali Wong og Justin Hakuta skulle giftes, krævede den blæksprutte-skabende far, at parret indgik en ægtepagt, så sønnen fik særeje over den formue, han en dag ville komme til at eje.

Det må have gjort lidt ondt, for før de blev gift, hjalp Ali Wong sin kommende mand med at betale en studiegæld på $70.000 – eller knap en halv mio. kr. – af med sine egne penge. Hans fremtidige formue var sikret, men hun havde “gratis” betalt hans gæld af.

Alligevel er hun dybt taknemlig for ægtepagten.

“Jeg var meget motiveret til at skabe min egen formue, fordi jeg havde skrevet under på et dokument som helt specifikt skitserede, hvordan jeg ikke kunne være afhængig af min mand. Min far har altid talt godt om “gaven ved frygt”, og den ægteskabspagt skræmte livet af mig. Men i sidste ende blev det, at jeg var tvunget til at underskrive den ægtepagt, en af de bedste ting, som er sket for mig og min karriere.”

Det skriver hun i bogen Intimate Tales, Untold Secrets and Advice for Living Your Best Life.

Hvad hvis nu, der er dig, der står med formuen?

Jamen, så bliver du nok endnu gladere for, at du kan beholde den. Det er ikke sikkert, at du har en formue,  når I indgår ægteskabet, men måske har du en senere hen.

Det var hvad, der skete med sangerinde og forretningskvinden Jessica Simpson.

Hun ærgrede sig over, at hun ikke fik en ægtepagt i sit første ægteskab, som indgik som 22-årig med den otte år ældre popstjerne Nick Lachey.

Han var på tidspunktet længere i sin karriere og mere formuende end hende.

Han ville have en ægtepagt, men hun blev fornærmet og afviste med argumentet om, at det jo var for evigt.

“For evigt” varede i det her eksempel tre år, og i de tre år tog hendes karriere fat.

Da de skulle skilles, havde hun en formue på omkring $35 mio. (omkring 220 mio. kr.), mens hans formue var omkring $5 mio. (32 mio. kr.).

Hun har skrevet om det i sin autobiografi Open Book, hvor hun fortæller, at hun gav ham, hvad han ville have. 

Hun afslører ikke, hvor meget hun gav ham, men nogle af de kulørte blade har skrevet, at han fik omkring §10 mio. – dvs næsten en tredjedel af hendes formue.

Men hvad næsten endnu værre er, at han også fik rettigheden til 1,5 pct. af hendes omsætning fremover. 

Det får mig videre til det næste…

3. Du beskytter dine aktiver

Jessica Simpson lovede 1,5 pct. af omsætningen i sin forretning væk til en mand, som hun var gift med i tre år.

Den slags historier har jeg hørt om før. Det må være så bittert, at en person, som du har været gift med i få år, får ret til din fremtidige indkomst fra en virksomhed, som du har bygget op, mens du var i ægteskabet.

Det er en sag, hvis begge parter har tjente nogenlunde lige meget og deler alt 50/50.

Det er en anden sag, at den ene får ret til den andens fremtidige indkomst.

Det må være ekstra bittert, hvis det var et ulykkeligt ægteskab. Jessica Simpson har f.eks. fortalt, at de skændtes meget, og at hun følte, at han modarbejdede hendes karriere. Nu kan han høste frugterne af den for altid. 

Jeg kender en, som var gift med en mand, der var voldelig overfor hende. De var ikke gift i særlig mange år, men hendes karriere rykkede en del i de år.

For at være sammen med ham opsagde hun sin lederstilling og flyttede over til hans landsdel. Der begyndte hun i nød en konsulentvirksomhed for at tjene penge.

Da de blev skilt, fik han ret til en del af hendes indtægt fra hendes konsulentvirksomhed. 

En virksomhed er et aktiv, som skal deles – medmindre du sørger for en ægtepagt med særeje.

Det samme gælder naturligvis med de andre aktiver. Din aktiebeholdning skal deles. Ejendomme skal deles – også selvom det er en ejendom, du har arvet og som er gået gennem generationer…Medmindre du laver en ægtepagt med særeje naturligvis.

4. I træffer selv en beslutning 

Hvis I ikke underskriver en ægtepagt, er det ikke sådan, at der ikke er en ægtepagt.

Der er skam en de facto ægtepagt, når I bliver gift. Men det er den ægtepagt, som staten skruer sammen i lovgivningen.

Vil du hellere lukke øjnene og håbe på det bedste?

Eller vil du tage aktivt stilling?

Det mindste du kan gøre er, at sætte dig ind i, hvilken ægtepagt du egentlig går ind i, hvis I ikke selv vælger en sammen.

5. Du beskytter dig mod den andens gæld

Nu har vi talt om formuer, der skal deles.

Men der er også noget andet, der kan blive delt ved formuefællesskab: gæld. 

Hvad hvis nu din partner opbygger en stor gæld?

Det mest grelle eksempel kunne jo være, at han var ludoman og opbyggede en spillegæld. Den ville du også overtage, hvis I blev skilt.

Men der er også andre – og mindre dramatiske – måder at opbygge gæld på. Det kan være en virksomhed, der går konkurs. Det kan være en fejlinvestering.

Da jeg første gang var på barsel, gik jeg lange ture med en veninde, som stadig var tynget af eks’ens gæld.

Det havde været nogle ulykkelige år i et kort ægteskab, men hun var kommet videre og havde fundet sig en rar mand, som hun nu havde fået et barn med.

Men eks’en spøgte hele tiden, fordi han spillede en rolle i den nybagte families økonomi.

Han havde nemligt skabt noget gæld ved nogle fejlvurderede ejendomsinvesteringer under finanskrisen. Den gæld boksede hun stadig med, og det stod klart, at de nybagte forældre ikke havde råd til at flytte.

De boede i en toværelseslejlighed på Nørrebro, og det ville de nok blive ved med.

Det smertede hende, at de nok ikke ville få et barn nummer to på grund af den tunge skygge, som eks-manden kastede ind over deres liv.

Der var knap nok plads til et barn i deres lejlighed. To var uoverskueligt. Indirekte var hendes eks-mand med til at afgøre, hvor mange børn hun skulle have senere hen.

Er det for sent?

Hvis du allerede er gift, er det så for sent at få en ægtepagt?

Nej, selvfølgelig ikke. Man kan også indgå en ægtepagt senere hen.

Hvis du gerne vil indgå en, hvad er så det næste skridt?

Jeg er stor fortaler for at få hjælp fra de bedste. Det næste skridt er selvfølgelig oplagt: Du skal tale med en jurist, som er specialiseret i ægtepagter.

Hvordan overtaler du din partner?

Forklar din partner, at der allerede er en ægtepagt, men det er en staten har besluttet for jer, og du vil hellere have, at I selv beslutter, hvordan den skal se ud.

Jeg ville gå med ærlighed og forklare, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke fordele du ser i det for den anden partner. En ægtepagt er jo ikke altid noget, der stiller den anden dårligere.

Den kan f.eks. også sikre den anden ved at sørge for, at pensionerne også blive fordelt lige, hvis det er det I ønsker.

I den ægtepagt i automatisk indgår – hvis I ikke selv underskriver en – bliver pensionerne jo ikke delt.

Hvilke argumenter skal du give for at indgå en ægtepagt?

Det er svært at liste argumenter op, fordi ægtepagterne vil se meget forskellige ud. Nogle vil ønske mere formuefællesskab og andre vil ønske mere særeje.

Jeg ville nok sørge for, at de aktiver jeg selv bygger op – som min virksomhed og min portefølje af aktier  – var særeje. Andre ønsker måske, at det skal være fælles.

Det vigtigste er, at du selv tager stilling og går oplyst ind i det.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Udbytteaktier? Her er din lynguide til dem

Udbytteaktier? Her er din lynguide til dem

Når man lytter til nybegyndere og forsigtige aktionærer, skulle man tro at vejen frem mod økonomisk frihed og tryghed ligger et helt bestemt sted.

Nemlig i udbytteaktier. 

I det her blogindlæg vil jeg forklare præcist, hvad udbytte er, og hvorfor udbytte ikke er lykken.

Jeg vil også forklare, hvilke virksomheder der typisk falder i denne kategori, og du vil forstå, hvorfor de ikke altid er den bedste investering.

ABC…Hvad er udbytte?

Lad os begynde med begyndelsen.

Hvad er udbytteaktier egentlig?

Her på bloggen er der både plads til dig, der har årtier af erfaring, og til dig som er ambitiøs og læser for at komme i gang. 

Lad os få definitionen på plads, så alle kan være med. 

En udbytteaktie er såmænd bare en aktie, der betaler udbytte.

Måske spørger du, hvad er udbytte?

Når du er aktionær, er du en del af ejerne.

Udbytte betyder bare, at ejerne får udbetalt en del af overskuddet.

Det kommer direkte ind på din investeringskonto som kontanter.

Hvorfor er udbytte nybegynderens favorit?

Når man først begynder at investere, kan man godt have en følelse af, at det er lidt hokus pokus med de aktier.

Måske føles aktierne lidt som matadorpenge.

Derfor kan det virke trygt og måske lidt fascinerende, at der kommer rigtige penge ind på kontoen. Det er rigtige kontanter i lommen, som kan bruges i den virkelige verden til at købe is og t-shirts.

Det giver en følelse af, at det virker. 

Som ordsproget siger: Hellere en fugl i hånden end ti på taget.

Men når du tænker over det, hvorfor egentlig det?

Hvad laver den fugl overhovedet i den hånd? Er den syg? Kan den ikke længere flyve?

Det bringer os til det næste punkt…   

Derfor skal du passe på med udbytteaktier

Der er to grunde til, at du ikke skal fylde din portefølje helt op med udbytteaktier.

Den ene er, at udbytteaktier er et ekstremt konservativt valg, som vil betyde, at din portefølje ikke vil rykke sig meget ud af stedet.

Virksomheder som stadig har en verden at erobre, betaler typisk ikke udbytte, fordi de har meget at investere overskud i for at kunne udnytte fremtidspotentialet.

De kan bruge penge på produktudvikling, forskning, ekspansion, opkøb af andre virksomheder og meget andet. 

Virksomheder som betaler meget i udbytte er modne virksomheder, som er nået et punkt, hvor de er på alle de markeder og i alle de produktgrupper, som giver mening for dem.

Du ikke kan forvente at de kommer til at være kursraketter. 

Lad os gøre det konkret med nogle kendte eksempler fra den virkelige verden. 

Coca-Cola er kendt som en udbytteaktie. 

Coca-Cola er på alle geografiske markeder og sælger mange slags sodavand og snacks.

Det er ikke realistisk, at de kommer til at fordoble salget, men det er realistisk, at de fortsætter en stabil vækst, som nogenlunde følger markedet og ligger en smule over inflationen.

Amazon og Google derimod er – selvom de allerede er kæmpestore – stadig ved at erobre verden. De betaler ikke udbytte, men opkøber og investerer på livet løs.

En virksomhed midt imellem er Apple, som stadig vokser, men som også har et gigantisk cashflow og overskud. De geninvesterer og opkøber men udbetaler også lidt udbytte.  

Renters rente bliver svækket

Den anden grund til, at du skal passe på med at gå udelukkende efter udbytteaktier er skatten.

Når du får udbetalt udbytte, skal du betale skat af udbyttet. Det betyder, at det spiser lidt af renters rente.

Der er andre måder en virksomhed kan udnytte et overskud og belønne aktionærerne.

De kan f.eks. vælge at købe aktier tilbage (såkaldte aktietilbagekøb).

Det vil få kursen til at stige, fordi værdien af virksomheden skal fordeles på færre ejerandele – og det skal aktionærerne ikke betale skat af.

Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway udbetaler aldrig udbytte, men de køber jævnligt aktier tilbage. 

Når du betaler skat, ødelægger det lidt fordelen med renters rente (altså det at pengene vokser, fordi dit afkast bliver geninvesteret).

Udbytteaktier er derfor ikke optimalt, hvis du er i begyndelsen af din investeringsrejse, hvor pengene gerne skulle vokse over flere år.

Udbytteaktier giver mere mening, hvis du skal til at udnytte din økonomiske frihed og skal til at spise af dine penge. 

Forhåbentligt vil de investeringer, som du foretager dig i begyndelsen af din rejse som investor, senere hen udbetale udbytte i takt med, at selskabet modnes – og så kan du bare til den tid læne dig tilbage og nyde det.

Der er endnu et aber dabei, når nu vi taler om skat af udbytte.

Du skal også være opmærksom på, at værtslandet for virksomheden måske tilbageholder skat, og du risikerer dobbeltbeskatning af udbyttet, og at skulle søge om tilbagebetaling, hvilket er noget rod.

Det er ikke et problem med amerikanske selskaber, da skatten i USA er lavere end Danmark, og de to lande har et skattesamarbejde. Men det kan være et problem med f.eks. finske selskaber. 

Hvor finder du udbytteaktier? 

Er du stadig lun på ideen og vil finde frem til en udbytteaktie?

Det er nemt. 

Der findes masser af lister over udbyttebetalende selskaber på det store internet.

På engelsk kan du google “dividend kings” eller “dividend aristocrats”, og du vil se de store, internationale udbytteaktier.

Da modne virksomheder ofte er internationale, vil du finde mange gode bud her. Du kan finde en af de lister her

Foretrækker du danske udbytteaktier, skal du bare google “udbytteaktier”. Nordnet har en liste over de OMXc25-virksomheder, som betaler udbytte her.

Hvad end du vælger – udbytte eller ej – så skal du sørge for, at du vælger sunde og gode virksomheder til rimelige priser.

Det er jo ikke meget værd at få et afkast på 2 pct. om året i udbytte (det kalder man også direkte afkast), hvis kursen falder 50 pct. (det almindelige afkast). 

Du slipper ikke for at undersøge, om selskabet er en god investering – udbytte eller ej. 

Det kan du lære at gøre i min e-bog Bliv Fri her

 

Sådan beskytter du dig mod høj inflation

Sådan beskytter du dig mod høj inflation

Inflation er en trussel, fordi det udhuler værdien af dine penge.

Inflation er også en trussel, fordi det indirekte kan medføre et aktie crash.

Når inflationen stiger, vil nationalbankerne på sigt blive nødt til at lade renten stige for at tøjle udviklingen. En rentestigning kan medføre heftige kursfald på aktiemarkedet.

Hæver den amerikanske centralbank Federal Reserve System (“Fed”) renten i USA brat, kan det faktisk få aktier til at crashe.

Det har vi fået forsmag på flere gange de senere år, bl.a. i 2018 da Fed hævede renten fire gange i træk. Det fik aktiekurserne til at bævre …og dratte sidst i 2018. 

Vi har i mange år haft lav inflation og lav rente.

Hvorfor skulle det nu ændre sig? 

Fordi nationalbankerne verden over har pumpet penge ud i økonomien i gigantiske mængder oven på corona-epidemien.

Jeg vil ikke gå ind i alt for mange detaljer med M1 og M2 og andre mål for penge i USA, og dermed gøre teksten tung og svær at læse (og fylde den op med noter og henvisninger). Men stol på mig, når jeg siger, at Fed har pumpet sprøjtet penge ud i systemet i en hast og mængde, som vi ikke har set før – ikke engang under finanskrisen.

Når der bliver pumpet store mængder penge ud, får det priserne til at stige.

Inflationen i USA har i mange år ligget under 2 pct. i gennemsnit (fra ca. 2000 frem til nyligt). Men her i foråret er den blevet fordoblet og er målt til omkring 4 pct. (PCE indeks).

Fed’s chef Jeremy Powell forsikrer om, at prisstigningerne er et forbigående problem…men det skal han jo sige, for at berolige markedet.

Mange økonomer taler nu om truslen om stigende inflation. Nogle taler endda om mulig hyperinflation. 

Spørgsmålet som jeg vil besvare her er:

Hvad kan du gøre for at beskytte dig mod inflation? 

Skal du blive i kontanter?

Hvis der er en overhængende trussel om stigende renter og dermed faldende aktiepriser, kan kontanter så være en løsning?

På kort sigt kan det være fint at have kontanter for at kunne købe aktier op ved et aktiefald, men på lang sigt er kontanter den værste aktivgruppe at placere sig i. 

Værdien af dine penge vil nemlig blive udhulet. 

Hvis inflationen f.eks. er på 4 pct., vil værdien af din kontantbeholdning være halveret på 18 år. Stiger den til et gennemsnit på 5 pct., vil dine penge blive halveret på 14 år. 

Hvad med guld?

Fordelen ved guld er, at der findes begrænsede mængder af det, og det betyder, at det holder sin værdi over tid (og endda kan stige i værdi).

Problemet med guld er, at det et stykke metal, som ikke kan opfinde produkter, ansætte eller forny sig, og derfor vil det ikke udvikle sig så godt som aktiemarkedet over tid. 

Den formulering kommer fra Warren Buffett. Han forklarede meget godt problemet med guld på  generalforsamlingen i Berkshire Hathaway i 2018.

Hvis du havde investeret $10.000 i guld i 1942 (ja, ja, jeg ved godt, at du ikke levede i 1942, men det gjorde Warren Buffett), så var det steget til omkring $400.000 i 2018. Hvis du derimod havde investeret $10.000 bredt i markedet (Dow Jones indekset), så var beløbet blevet til $51 mio.

Det er en vild forskel, ikke sandt? Lidt af en øjenåbner.

Derfor er aktier den bedste beskyttelse

Når du køber en aktie, køber du en lille ejerandel i en virksomhed.

Gode virksomheder kan beskytte sig mod inflationen.

Hvordan?

Inflation betyder stigende priser.

Du skal finde virksomheder, som kan lade deres priser stige med inflationen – og endda over inflationen.

Tænk over det.

Hvis alting stiger 4 pct, ville du så holde op med at købe tandpasta eller juice, fordi de også steg 4 pct.?

Nej, vel?

Vi skal jo have børstet tænder og spise morgenmad – og forhåbentlig stiger lønniveauet med inflationen.

Nogle virksomheder er endnu bedre til at beskytte sig, fordi deres kunder ikke er så optagede af priser.

Tag Apple’s produkter for eksempel.

Den gennemsnitlige pris for en iPhone er steget fra $650 til $1.000 på fem år. 

Jeg kan huske, at jeg fik et chok i 2016, da jeg skulle købe en ny iphone. Den nye Iphone 7 kostede mig omkring 8.000 kr, hvilket var meget mere, end jeg tidligere havde betalt for en iPhone. Men til gengæld kunne den også meget mere og havde større hukommelse.

I 2020 betalte jeg så omkring 12.000 kr. for en iPhone pro max.

Jeg ved godt, at Apple har billigere telefoner, men jeg ville ikke have billig.

Jeg ville have det bedste redskab, som jeg kunne finde, fordi jeg bl.a. bruger telefonen til at optage Youtube videoer og Facebook Lives. 

…Men du må ikke investere blindt i aktier

Når renten stiger, er der risiko for, at aktierne falder drastisk. 

Vidste du, at det tog næsten 30 år, før aktierne havde genvundet det tabte efter 1929?

Warren Buffett opstilling med guld og aktier ville se helt anderledes ud, hvis han havde sammenlignet udviklingen med 1929 som udgangspunkt.

Vi befinder os lige nu i en historisk aktieboble, som får 1929 til at blegne.

Shillers PE ratio er et mål for, hvor dyre aktier er. I 1929 lå det på 30, før crashet. I dag ligger det på 38.

Det betyder, at aktier er dyrere i forhold til deres indtjening i dag end de var på toppen i 1929. 

Med andre ord kan du ikke bare sætte dine penge bredt i markedet, som i en ETF der følger et aktieindeks (som f.eks. Dow Jones indekset fra Warren Buffetts eksempel).

Hvad gør du så? 

Du bliver nødt til at investere intelligent i aktier.

Du skal investere med øje for, hvor dyrt et selskab handles på børsen, og du sørger for, at du investerer, når det er billigt eller rimeligt prissat.

Det kan du læse meget mere om i min e-bog her