Sådan bruger value investorer loven om tiltrækning

Sådan bruger value investorer loven om tiltrækning

Hvordan hænger loven om tiltrækning sammen med Warren Buffetts måde at investere i aktier?

På den ene side virker det som to modsætninger.

Det ene område  – loven om tiltrækning – er noget hokuspokus ønsketækning (vil nogle kritikere nok sige), og det andet er en investeringsstrategi, som er seriøs og datadreven.

Det ene område drejer sig om følelser og mindset og det andet om tal, økonomi og data.

Jeg underviser i begge dele. Hvordan hænger det sammen?

Sandheden er, at det hænger utroligt godt sammen. Du kan ikke være en god investor, hvis du ikke har styr på dit mindset. 

Loven om tiltrækning – eller law of attraction som det hedder på engelsk – bliver brugt af mange af verdens bedste investorer. Jeg har læst om deres liv og praksis og ser mange eksempler. 

Jeg prøver altid at forstå, hvordan de store investorer har fået succes. Hvordan investerer de? Ikke bare rent teknisk, hvordan de køber aktien og tilgår et regnskab – men hvordan forholder de sig mentalt til det at investere? Det er spændende, fordi som Warren Buffett siger er dit mindset 80 pct. af succesen, når du investerer. Det er jo dit mindset, der får dig til at sælge i panik eller købe i grådig ivrighed. 

I det her blogindlæg vil jeg give nogle konkrete eksempler på, hvordan de store kendte value investorer bruger loven om tiltrækning.

Men først skal jeg lige kort have forklaret, hvad loven om tiltrækning går ud på i hovedtræk. 

Meget forenklet går det ud på, at du:

A. sætter et meget ambitiøst mål

B. har et stærkt ønske om at opnå det

C. og en viljestærk tro på, at det kan lykkes.

En person der praktiserer law of attraction sætter ambitiøse mål og går derefter i gang med at visualisere, at det lykkes, mens de lader alle de positive følelser strømme igennem sig.

Det går også ud på altid at tænke positivt og nægte at falde for indre brok og kritik.

Her kommer nogle eksempler – og beviser på – at de store guruer bruger metoden.

1. Warren Buffett har altid set sig selv som ekstrem rig 

Vi begynder selvfølgelig med den største guru af dem alle: Warren Buffett. 

Da han var barn, legede han i sin fars arbejdsværelse med regnemaskinen og en dag, da han var omkring 8 år, erklærede han til sin storesøster, at han ville blive millionær, før han var 30 år.

Millionær lyder måske ikke af så meget i dag på dansk – men du skal huske på, at det er 80 år siden og i dollar. Måske det skal oversættes til, at han sagde, at han ville blive milliardær før 30. 

Buffetts forudsagde sin egen succes med stor selvtillid – og forudsigelserne voksede efterhånden, som han blev ældre.

Da han blev gift, tog parret på en bryllupsrejse. De mødte folk, som rejste fra Omaha til Las Vegas for at gamble. Buffett observerede med stor undren, hvor dumt det var, og han udbrød, at han ville blive en “meget, meget rig mand”.

På det her tidspunkt var han allerede rig, fordi han havde udnyttet renters rente siden, han var barn.

Hans forudsigelser gik i opfyldelse.

Warren Buffett var i flere år verdens rigeste mand – indtil han begyndte at donere sine aktier væk til gode formål.

2. Sir John Templeton badede sig selv i positiv tænkning

Afdøde Sir John Templeton var en af de største investorer fra det tyvende århundrede. Han var en religiøs og spirituel mand, der nægtede at tænke negativt. Han så en sammenhæng mellem at være spirituel og rig:

“Hvis du fokuserer på det spirituelle, vil du med stor sandsynlighed blive rig,” sagde han i et interview med William Green, forfatteren til bogen “Richer, Wiser, Happier”. 

“Jeg har aldrig mødt en familie der gav en tiendedel af deres indkomst til gode formål i ti år, som ikke blev både velhavende og lykkelige.”

Templeton nægtede at tænkte negative tanker, som ledte til vrede, bekymring, skam, skyld, had eller jalousi.

Hvis han fik en negativ tanke, erstattede han den hurtigt med sætningen: “Jeg siger tak for overfloden af gode ting i mit liv.”

Hvis han stod over for en særlig svær situation, sagde han: “Dette er kommet for at velsigne mig.”

Denne sidste sætning minder om Bob Proctors mantra “…og det er godt”. Bob Proctor – som er en kendt underviser af loven om tiltrækning – sagde altid “og det er godt”, når noget svært fandt sted. 

Med sådan en stærk sætning vil sindet begynde at lede efter det gode i stedet for at dvæle ved tabet og de negative aspekter. Jeg har vænnet mig selv til at sige dette, hvis der opstår en konflikt, kommer et uventet tab i livet eller sker noget ubehageligt og uforudset. 

Templetons fond, The Templeton Growth Fund, fik et gennemsnitligt afkast på 14,5 procent over 38 år.

3. Nick Sleep belønner sig selv ved at dvæle ved fordelene i fremtiden

Den tidligere fondmanager Nick Sleep var meget inspireret af bogen Zen and the Art of Motorcycle Maintenance”.

Bogen handler i meget korte træk om at blive et med motorcyklen – metaforisk – og sørge for at gøre alt på den gode måde. Der er altid et valg mellem en tilgang af lav kvalitet og af høj kvalitet, og ideen er at søge efter høj kvalitet i alt, hvad vi gør.

Dette syn fra motorcykel-bogen har Nick Sleep taget med sig ind i investeringsverden og det betyder, at han altid spurgte, hvad “den gode måde” at investere var. Han undgik metoder, der er af lav kvalitet og søgte hele tiden høj kvalitet.  

Denne søgen fik Nick Sleep og hans partner Zakaria til at skære al drama fra medierne væk og fravælge tv-skærme og Bloomberg terminaler. I stedet for at høre de ofte negative nyheder og analyser, brugte de deres tid på at lave det, som de omtaler som “destinationsanalyser”. 

Ideen er at begynde med endelsen og analysere, hvordan du kommer dertil. Så hvis du ønsker at leve til du bliver 109, hvordan skal du så leve for at opnå det? 

Det er jo i virkeligheden tricket fra loven om tiltrækning – du ser fremtiden for dig og tror på den og så arbejder du dig tilbage og finder ud af, hvordan du når dertil. Med målet for øje lever du på en måde, der er i overensstemmelse med dit mål. 

Nick Sleep så den ideelle fremtid for sig – og brugte det som en teknik til at gøre “den gode ting”.

For at have modstandskraft mod sine egne negative tilbøjeligheder, visualiserede han de fordele, der ville være i fremtiden, hvis han gjorde “den gode ting.”

Det er nærmest essensen af loven om tiltrækning. 

Du ser det for dig, tror inderligt på det og gør det, som skal til.

I en periode på tretten år fik Nick Sleeps fond Nomad Investment Partnership et afkast på 921 procent mod 117 procent i MSCI World Index.

4. Arnold Van Den Berg visualiserede sin egen succes

Jødiske Arnold Van Den Berg overlevede Amsterdam under Anden Verdenskrig. Han blev skjult i et skab, indtil han som to-årig blev smuglet til et børnehjem. Han troede i mange år, at han ikke var god nok til at hans forældre ville beholde ham. I mange år var han plaget af lav selvtillid og negativ selvsnak, som stammede fra krigen.

Heldigvis fik han stoppet det. Han stødte på en bog, der ændrede hans liv. Bogen er “From Poverty to Power” af James Allen – og denne bog beskriver loven om tiltrækning.

Van Den Berg lærte at sætte klare mål, visualisere handlingen til perfektion og gentage affirmationer, som fortrængte al tvivl og frygt, indtil de var erstattet med klippefast selvtillid.

Det brugte han først til at blive en dygtig professionel atletisk klatrer – og senere som fund manager, der fik 14,2 percent i gennemsnitligt årligt afkast over 30 år. 

Betyder det, at du skal være ukritisk?

Hvis man visualiserer, at det går godt og svælger rundt i positive følelser, hvordan kan man så være kritisk indstillet over for dårlige investeringer?

At du tror på, at noget vil lykkes for dig betyder jo ikke, at du ikke længere kan fravælge det, som ikke bringer dig nærmere målet.

Tværtimod. Hvis du VED, at det vil lykkes for dig, vil det blive nemmere for dig at fravælge alt, der ikke matcher med endemålet.

Lad os sige, at du visualiserer, at du bor i et skønt hus ved vandet. Det betyder jo ikke, at du bare køber lejligheden på 3. sal i indre by og visualiserer, at det er et hus. Nej, tværtimod vil du nægte at købe alt andet end det, som du har set for dit indre øje.

Eller lad os sige, at du visualiserer et lykkeligt ægteskab. Det betyder ikke, at du hopper på en tilfældig postmand og drømmer om, at han kan gøre dig lykkelig. 

Når du ved, hvad endemålet er, bliver det langt nemmere for dig at sige fra over for det, som er “lavkvalitet”, som Nick Sleep ville kalde den.

Når du investerer og bruger loven om tiltrækningen, slipper du ikke for at gøre arbejdet med at lede efter den gode investering.

Du skal stadig bruge tjeklisten og analysere og regne på selskabet.

Det kan du lære meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade den her.

Sådan læser du et regnskab som superinvestoren Monish Pabrai

Sådan læser du et regnskab som superinvestoren Monish Pabrai

Hvordan læser du et virksomhedsregnskab?

Det er et godt spørgsmål, som jeg ofte bliver stillet.

Den berømte value investor Monish Pabrai blev nyligt stillet det spørgsmål, og han beskrev, hvordan han griber et regnskab an.

De fleste tror, at det hele går ud på at regne på prisen. Monish Pabrais fremgangsmåde viser, at det langt fra er det vigtigste.

Her er fem ting han kigger på, før han dykker ned i regnskabstalene.

1. Han tjekker om andre har investeret i den

Monish Pabrai indrømmer ganske ærligt, at han kopier andre value investorer. 

Han anser ser sig selv for at være en god “kloner”.

Det første han gør, når han får smag for et selskab, er at tjekke, hvem der har investeret i det. 

“Forhåbentlig er der nogen, der er klogere end mig, som ejer selskabet,” siger han.

Du kan tjekke om nogle af de store value investorer har investeret i selskabet på www.gurufocus.com, www.dataroma.com or www.whalewisdom.com.

2. Han læser analyserne

Hvis de store value investorer har vist interesse for selskabet, så ligger der helt sikkert også nogle analyser online.

Hvad siger de om selskabet? Er du enig med analyserne? 

Du kan bl.a. finde analyser på www.seekingalpha.com eller hos www.valueinvestorsclub.com. 

3. Han læser alle ledelsens breve til aktionærerne

I begyndelsen af et regnskab finder du et skriv fra ledelsen til aktionærerne, som på engelsk bliver omtalt som shareholder letter. Nogle gange finder du dem som et særskilt dokument ved siden af regnskabet.

Det er et skriv, hvor direktøren og/eller bestyrelsesformanden giver et overblik over årets gang og nogle ideer om, hvad de arbejder hen imod i fremtiden. Det giver det store fugleperspektiv over virksomhedens udvikling og fremtid. 

Monish Pabrai lader sin assistent samle alle de tidligere shareholder letters i en PDF-fil, og så går han ellers i gang med at læse dem kronologisk.

Det er vigtigt, at de her breve ikke er skrevet af et PR-bureau, men skrevet i ledelsens eget sprog. Hvordan kan du se forskellen? Det kan du se i stilen. Lyder det som noget, nogle faktisk ville sige, eller om det lyder som klicheer?

Det er vigtigt, at brevene er ærlige og forståelige.

Hvis brevene ikke er til at forstå, er det et advarselssignal. Måske skjuler de noget for aktionærerne. Ledelsen skal kommunikere ærligt og simpelt.

Monish Pabrai undersøger, hvordan ledelsen og virksomheden har klaret sig i forhold til det, som de lover i brevene.

Her skal man huske, at de jo ikke kender fremtiden. F.eks. vidste virksomhederne intet om corona og nedlukninger, da de aflagde regnskab før coronaen.

4. Han læser et udskrift af deres earnings calls  

Kort tid efter et regnskab besvarer ledelsen på spørgsmål fra investorer og analytiker. Du kan finde dem på virksomhedens hjemmeside under investor relations som webcast eller earnings call.

Monish Pabrai læser udskrift af alle earnings call. Han glider let hen over den indledende præsentation og lægger mere mærke til, hvad ledelsen lover om fremtiden og hvor ærlige de er, når de svarer på spørgsmål.

Har ledelsen en tendens til at love for meget og levere for lidt? Eller love for lidt og levere mere end de lover?

Det siger en del om, hvad du kan forvente om fremtiden. 

5. Han kigger på selskabets øvrige meddelelser

Monish Pabrai anbefaler, at du læser selskabets såkaldte proxy statements. Der kan du bl.a. finde aktionærernes forslag til ændringer og på den måde få et overblik over, om selskabet driver en aktionærvenlig politik. 

Selskabets proxy statements kan du som regel finde på virksomhedens egen hjemmeside på investor relations siden. Der står nogle gange announcements og andre gange kalder de det proxies. 

For de amerikanske virksomheder kan du også slå dem op på SEC.gov som DEF14A og DEFa14A meddelelser (det bliver aldrig helt mundret, når det gælder SEC-dokumenter). 

Og derefter? 

Først derefter dykker Monish Pabrai ned i selve regnskabet og ser tal på de finansielle sider. Derefter går arbejdet i gang med at undersøge, hvad selskabet er værd og læser andre afsnit som selskabets egen vurdering af risici og konkurrenterne.

Du kan læse meget mere om, hvad du skal kigge efter i min e-bog Bliv Fri.

Der viser jeg dig bl.a., hvordan du kan regne ud, om selskabet er mere eller mindre værd, end hvad det handles til på børsen. 

Du kan lære meget mere i  min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade den her.

Fem steder du kan opnå renters rente

Fem steder du kan opnå renters rente

Albert Einstein kalder renters rente for et vidunder.

Helt præcist siger han:

“Renters rente er verdens ottende vidunder. Den der forstår det, tjener det. Den der ikke forstår det, betaler det.”

Renters rente er et udtryk for, at de penge du allerede har tjente på dine penge også begynder at tjene penge.

På engelsk hedder det “compound interest” eller bare “compounded”.

Det danske udtryk er meget jordnært og får en til at tænke på bankassistenten nede i sparekassen.

Det engelske ord er lidt mere storslået, og giver mig en følelsen af, at der er tale om en naturlov, som noget der sker på Mælkevejen eller i Niagara Falls.

Det danske udtryk gør det dog meget nemt at forklare. Så lad os først rejse en tur ned til sparekassen på din gågade og tale med bankdamen bag skranken.

Hvad er renters rente, og hvordan kan du opnå det? I alt giver jeg fem eksempler på det, men det første er helt oplagt og er din “bankbog”:

1. Renters rente på opsparing

Lad os forestille os, at du har en opsparingskonto med renter (som i gamle dage). Lad os sige, at renten er 10 pct. (det var faktisk muligt, da jeg var barn).

Du sætter 1.000 kr. ind, og så gør du ikke mere. Næste år har du 1000 plus de 10 pct. Det vil sige 1100. Næste år får du mere end 100 kr., for de første 100 kr. tjener nu også penge til dig. Nu skal du have 10 pct. af 1100 kr. Nu skal du have 110 kr sat ind.

De ekstra 10 kr. har du fået af renters renter.

Albert Einstein siger, at hvis du ikke forstår renters rente, så betaler du det.

Det er sandt.

Fok der ikke helt indser, hvad det koster at låne penge, har tendens til at opbygge gæld, og hvis du ikke betaler af på din gæld, vil den også vokse med renters rente. Det er ikke godt. 

2. Renters rente af aktier

Det samme sker selvfølgelig også med dine aktier, men her kan det være nødvendigt, at du gør noget aktivt for at udnytte renters rente. Det sker ikke bare automatisk som på din opsparingskonto fra 1980’erne. 

De penge du allerede har tjent på aktierne skal geninvesteres for, at du udnytter effekten af renters rente.

Hvis du f.eks. får udbetalt udbytte eller har solgt aktier med et positivt afkast, skal du huske at geninvestere afkastet for, at de stadig tjener penge til dig.

3. Erfaring og viden om aktier og selskaber

Superinvestoren Warren Buffett taler om, at du får renters rente på din viden, og at det derfor er vigtigt at blive ved med at lære og læse om virksomheder og om alt muligt andet. 

Den viden du opbygger, gør det nemmere at opsøge yderligere viden. Vi bygger videre på det, som vi allerede har investeret i vores hjerne. 

Det gælder selvfølgelig også på andre områder end lige investeringsområdet.

Jeg tænker ofte på det, når jeg er sammen med mine børn, som har så meget at lære.

Da vi flyttede til Portugal, blev de kastet ind i en ny skole og skulle undervises på et sprog, som de slet ikke talte. De rykkede endda nogle klasser op, fordi de indgik i et nyt skolesystem. Den yngste, der var fem og kom fra børnehaven, begyndte i en klasse, hvor de andre børn allerede kunne læse og skrive.

Jeg var bevidst om at lære dem bare få ord hver dag, som en naturlig del af leg og gåture. I naturen fandt vi bogstaver lavet af pinde og jeg fortalte dem hele tiden, hvad noget hed på engelsk.

Et ord om dagen giver jo 365 ord på et år. Fem ord giver 1,825 ord, og det er nok et større ordforråd end de fleste.

Og når du først har lært en del ord bliver det nemmere og nemmere, fordi du forstå logikken i sproget og har noget forudgående erfaring at bygge videre på.

Så bare lidt af gangen – men hver dag. Så kommer du langt. 

4. Venskaber og goodwill 

Det du sender ud, får du tilbage mangefold.

Value investoren Guy Spier tror på, at en af de ting, der har givet ham succes i livet, er en vane med at sende tre fysiske takkebreve med posten hver dag.

Han taler om, at de små ting i livet kan have en stor effekt over tid. Det kan dog tage op til fem år, før effekten viser sig – og de fleste har allerede givet op lang tid før det.

“Denne vane med at skrive breve er en utrolig effektiv måde at få renters rente af goodwill og forhold i stedet for bare at få renters rente af penge. Albert Einstein kalder renters rente det ottende vidunder, men den snævre monetære definition af renters rente og nok den mindst interessante aspekt ved dette vidunder,” skriver han i kapitel fem i bogen The Education of a Value Investor.

Denne måde at tænke på er meget inspirerende og kan virkelig gøre dig bevidst om, hvad man sender ud i verden.

Hver gang du sender noget ud, kan du regne med, at det kommer tilbage med renters rente.

Et uvenligt ord kan blive til en krise. Lidt velment ros kan blive starten på et helt nyt venskab. Men det er ikke sikkert at det kommer lineært tilbage. Det kan komme fra en tredje vej, og du skal passe på med ikke at være kalkuleret med ros og tjenester, så du REGNER med at få noget tilbage. Bare giv det og giv slip. 

Alting kommer forstærket tilbage til dig.

Det kan virkelig få en til at tænke over, hvordan man opfører sig ude i verden.

5. Sundhed og styrke

I virkeligheden er der renters rente i alt. Alt.

Det gælder selvfølgelig også sundhed.

Hvis du lever en lille smule sundere hver dag, træner lidt mere hver dag, så kan du på ret kort tid komme i meget god form.

Tænk over det. 

Hvis du bare bliver en procent stærkere hver dag. Hvor meget stærkere er du så på et år?

Når du f.eks. træner til et maraton, kan du hver uge lægge 10 pct. til dine ugentlige kilometer. Det er sådan en tommelfingerregel for ikke at få løbeskader.

Jeg har flere gange trænet op til løb, og i starten kan det være lidt svært at holde sig tilbage. Hvis du i første uge kun må løbe 15 km. fordelt på tre løb af 5 km., kan du ugen efter løbe 16,5 km og derefter 18 km.- det er jo INGEN forskel i det daglige løb. Måske kribler det i fødderne for at komme ud og løbe HELE Dyrehaven rundt på en gang.

Men allerede 10 uger efter må du løbe 39 km. om ugen, og efter 15 uger kan du løbe 63 km. Efter et stykke tid kan du lægge 15 km. til dit kilometer antal HVER uge. Jeg bliver lige overrasket over det hver gang. 

Med sundhed og styrke kommer der en naturlig grænse (du kan ikke blive uendeligt stærk eller løbe uendeligt), men indtil du når dertil, vil der i lang tid være en slags renters rente på din indsats.

Her er der også en psykisk renters rente. Når bolden begynder at rulle, og du kan mærke, at du får det bedre, får du lyst til at gøre endnu.

Det er meget motiverende. 

Hvor vil du sætte renters rente ind i dag?

Jeg kunne sikkert komme med mange flere eksempler.

I virkeligheden er der renters rente i alt. Alt.

Det kan f.eks. også være, når man får følgere på et nyhedsbrev – og hvis man gør det godt, og læserne får lyst til at anbefale det til andre.

Hvis du begynder med 500 – som måske blot er gamle venner og bekendte –  men hvis bare 8 ud af 100 inviterer en ny ind hver måned, så vokser bloggen til omkring 1,200 på et år og 46,000 på fem år… Det må du i øvrigt gerne tage som en opfordring til at invitere andre til at læse bloggen eller e-bogen.

Jeg har en tendens til at tænke renters rente og leve efter det, om det gælder at lære et nyt sprog, undervise mine børn, sprede venlighed eller løbetræne.

Mit spørgsmål til dig er: På hvilket område har du lyst til at få renters rente til at virke i dag?

Kunne du lide blogindlægget, så husk at anbefale både dette indlæg og e-bogen e-bogen Bliv Fri som du finder her.

 

De ti vigtigste ting jeg har lært af Bob Proctor

De ti vigtigste ting jeg har lært af Bob Proctor

Bob Proctor er desværre gået bort forleden. 

Han var lidt af en legende inden for personlig udvikling. Han lærte mange folk, hvordan de kunne leve deres liv fuldt ud.

Han blev 88 år, og det er jo egentlig en flot alder. Men Bob var midt i en masse ting, da han sov ind om natten, så for mange af os føles det som en samtale, der er blevet afbrudt alt for tidligt. 

Jeg var f.eks. midt i et mastermind-forløb, hvor han gav foredrag og besvarede spørgsmål hver uge.

Jeg lærte meget af at følge ham, og jeg håber, at jeg fik det hele med. Jeg ville gerne havde stillet ham flere spørgsmål, men det kan jeg ikke. Nu må jeg arbejde med det materiale, som jeg har. 

Bob plejer at sige, at du har ikke lært det, før du kan undervise andre i det. Jeg ville måske tilføje, du har ikke lært det, før du kan skrive om det. 

Derfor vil jeg bruge dette blogindlæg på at ære hans minde og ved at kigge mine noter igennem fra hans undervisning og udvælge de ti vigtigste principper. Måske kan du også bruge dem til noget.

Her kommer de: 

1. Du skal altid arbejde ud fra dit mål 

Rigtig mange mennesker farer vild på stien, fordi de ikke ved, hvor de vil hen.

Folk bliver i tvivl og spørger om alt muligt.

Skal jeg sige mit job op først eller vente? Skal jeg sætte prisen til det eller det? Skal jeg købe et hus eller leje et?

“Det ved jeg ikke. Hvad er dit mål?” spurgte han så.  

Bob siger, at du altid skal arbejde med dit mål som udgangspunktet. 

Det betyder, at du selvfølgelig skal være helt klar over, hvad du egentlig gerne vil opnå. Hvordan ser det ud i detaljer? Beskriv det.

Sæt dig ned og skriv det ned. Det gælder inden for alle områder.

Lad os tage nogle eksempler.

Hvis du vil have et nyt hus, skal du sætte dig ned og beskrive det hus i detaljer. Du skal beskrive udsigten, du skal gå rundt i værelserne og se dig omkring. Du behøver ikke at hænge dig så meget i detaljerne som, hvor meget det skal koste, eller hvilken adresse det skal lægge på.

Hvis du vil opbygge din forretning, skal du være helt klar over, hvad du vil lave, tjene og hvor meget tid, du vil lægge i det, før du træffer nogle forretningsbeslutninger. Sæt dig ned og beskriv din forretning og dit liv. 

Hvis du er single og vil have en kæreste, skal du gøre det samme. Beskriv den person du vil tiltrække. Skriv også, hvem du vil være i forholdet. Mange begår den fejl, at de kaster sig ud i et forhold med en person, som slet ikke er et match. De ved ikke, hvad de ønsker at tiltrække – og derfor tager de bare noget tilfældigt, som dukker op på stien. 

2. Du skal sætte vilde mål

Bob taler om A, B og C-mål.

A-mål er noget, som du godt ved, at du kan opnå.

B-mål er noget, som du tror, du kan opnå.

C-mål er når, du ikke har den ringeste ide om, hvordan du opnår det.

Det var et C-mål, da JFK besluttede, at amerikanerne skulle flyve til månen, inden der var gået et årti. Ingen havde gjort det før.  

Målets formål er at få os til at vokse som menneske. Vi vokser ikke, hvis vi sætter små mål. Sæt store, saftige og lidt umulige mål. 

3. Vær den, der har opnået dit mål

Du skal gå ud fra, at dit mål allerede er opnået.

Du skal sige “Jeg er glad og taknemlig nu, hvor jeg har en virksomhed med millionoverskud.”

Du skal føle glæden ved at have opnået dit mål allerede nu.

Sig aldrig, at du vil opnå noget. Sig, at du ER det.

F.eks. “Jeg er en succesfuld forretningskvinde.”

Hvordan opfører en person sig, som har opnået det mål? Det er sådan, du skal opføre dig.

Hvilken slags disciplin har sådan en person? Du skal have samme disciplin.

Hvilken slags attitude har sådan en person? Du skal have samme attitude.

Hvilken slags beslutninger træffer den type person? Du skal træffe samme type beslutninger.  

4. Søg det miljø som dit “mål” lever i

Hvis dit mål er at være rig, skal du bevæge dig i områder med velstand.

Du skal tage på besøg i de velhavende områder, om det så bare er for at drikke en kop kaffe.

Hvis dit mål bor på en bestemt type hoteller, så tager du hen og drikker en kop te på det hotel, så du kan mærke atmosfæren. 

Hvis dit mål er en person, der spiller golf i Charlottenlund, så melder du dig ind i den golfklub i dag.

Se dig selv leve det liv, som dit mål gør. Visualiser det. Lev det i dit indre. Mærk det. 

5. Du skal ofre noget

For at få noget af det nye, er du nødt til at give slip på noget af det gamle.

Det kan være en gammel historie om, hvordan verden hænger sammen (f.eks. kapitalister ødelægger vores verden).

Det kan være en historie om dig selv (jeg er ikke god til penge).

Det kan være en vane (farvel Netflix, farvel distraheringer).

Hvad er du villig til at ofre for at nå dit mål? 

6. Penge er godt 

Det som får dig til at stræbe efter flere penge er det samme, som får dig til at vokse som mennesker.

Det er den samme kraft.

Derfor er det så fint at sætte store pengemål. 

Mange mennesker skammer sig over penge, og det er helt forkert, mener Bob. Penge er bare en slags energi. 

Hvor meget er du villig til at sige, at du vil tjene? Hvor går din grænse?

Tør du tjene mere end din far? Tør du tjene mere end dine forældre tilsammen?

Tør du tjene mere end hele din familie til sammen?

Tør du tjene mere end din tidligere arbejdsplads?

Hvor rig tør du være? 

7. Hold fokus på det gode og tag handling hver dag 

Hold op med at fokusere på det, som mangler, og hold fokus på det, som du gør.

Giv slip på fortiden. Den er der ikke mere.

Du skal ikke lade nuværende forhold begrænse dig.

Sidste uges karakterbog eller din lønkonto er også fortid.

Det er ikke, hvad du er, det er bare små rester af en tidligere historie og dit gamle paradigme.

Du må ikke give fokus til det, som du ikke ønsker.

Kun det som du ønsker.   

Tænk hele tiden fremad og få gjort det, som skal gøres.

Spørg dig selv hver dag:

“Hvad er den bedste handling, som jeg kan tage i dag for at nå tættere på mit mål?”

8. Husk, at det er simpelt

Bob Proctor mindede os igen og igen om, at det er nemt.

“Hold nu op med at gøre det så kompliceret,” sagde han.

“Du skal bare træffe en beslutning og blive følelsesmæssigt involveret i den, så tiltrækker du alt det, som du har brug for.” 

Han kalder det “power of assumption”, og siger, at det er livets største smutvej.

Bare gå ud fra, at det vil ske.

“”Dette bliver” er en fantastisk måde at leve på,” sagde han.

9. Tag mange handlinger

Du skal ikke være så bange for at tage handling.

Mange folk bliver lidt paralyseret, fordi de er bange for at gøre noget forkert.

Men det er der ingen grund til.

Nederlag er bare ufærdige historier, forklarede han. Det er et trin på vejen.  

“Hver handling vil vise dig, hvad den næste handling er,” sagde han.

“Du skal bare blive ved med at tage handling på det. Du kan ikke tage for mange, når du har et stort mål.”

10. “Og dette er godt”

Bob fortalte indimellem historien om, da han mistede sit eneste manuskript til sin bog i en taxa. “Og dette er godt,” sagde han straks, og så begyndte han at lede efter grunde til, hvorfor det var godt.

Han endte med at skrive bogen helt om og var overbevist om, at det blev en bedre bog af det. 

Nu er legenden Bob Proctor død, og hvis han kunne tale til os, ville han helt sikkert sige, “og dette er godt.”

Jeg er ikke helt nået dertil endnu, men måske du kan få øje på det.

Under alle omstændigheder er det en gave, at han fik lov til at leve i 88 år og påvirkede så mange mennesker gennem sit arbejde. Jeg ville nu gerne have at han var blevet over 100 år, så jeg havde 12 år mere til at lære fra ham.  

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Fem trin til at forberede dig på et crash

Fem trin til at forberede dig på et crash

Aktierne falder, og det skaber overskrifter.

Eksperterne spår i medierne om et kommende crash.  

Gør det dig nervøs?

Du behøver ikke at frygte en nedsmeltning på aktiemarkedet. Du kan faktisk forberede dig på det og udnytte det til din fordel.

Her kommer fem ting, som du kan gøre for at forberede dig.

1. Sørg for at rydde op i din portefølje

Du skal kigge din portefølje godt igennem og sikre dig, at du har den rette sammensætning af aktier og andre værdipapirer.

Nogle selskaber klarer sig bedre i en krise, mens andre har det med at blive slået hårdt tilbage. Det er især de såkaldte cykliske aktier, som bliver hårdest ramt. Det er f.eks. alt inden for transport og alt relateret til byggeriet.

Selskaber som er blevet meget dyre i forhold til de indre værdier er også i fare for at blive ramt meget hårdt.

Se dine selskaber igennem.

Nogle selskaber er du måske holdt lidt op med at tro på men har beholdt af stædighed.

En portefølje skal ses igennem og ryddes op indimellem.

Du skal sørge for hovedsageligt at være investeret i selskaber, som du tror på i det lange løb.

2. Opbyg en sikkerhedsopsparing

Man siger, at “cash er king”, og det gælder især, når vi går igennem en krise.

Du skal både sørge for at have en kontantopsparing til uforudsete udgifter i din privatøkonomi og sørge for at have penge til at købe flere aktier med i din portefølje.

Lad os begynde med din privatøkonomi. Det er vigtigt for at kunne finde ro, at du ved, at du nok skal klare dig uanset hvad.

Derfor skal du både have en kontant nødopsparing til umiddelbare tekniske problemer som reparation af bil eller nyt køleskab.

Du skal også have en sikkerhedsopsparing, så du kan klare dig i et halvt år, hvis du skulle blive fyret.

Når kriser kommer, har de det med både at ramme aktiemarkedet og ramme arbejdsmarkedet, og kombinationen af at blive fyret og samtidig se aktierne rasle ned er en benhård nyser.  

3. Find din balje frem

Warren Buffett siger, at når det regner guld, skal man sørge for at have en spand klar og ikke et fingerbøl.

Hvad mener han med det? Han siger, at du skal være klar til at købe op.   

Derfor skal du også have en opsparing, som du kan aktivere i din portefølje.

Hvor stor den skal være, er helt op til dig selv. Sandheden er jo, at når aktierne dykker, opstår der muligheder, som er sjældne. Dem skal du være i stand til at udnytte ved at købe op. 

4. Opdater din viden 

Det er ikke kun dine investeringer, som vokser med renters rente.

Din viden om investeringer har det også med at vokse eksponentiel, hvis du sørger for at udbygge den hele tiden.

Du kan forberede dig ved at læse blogindlæg som dette og tager kurser. Du kan lære om at blive value investor hos mig på mit Value Investor Akademi.

Min oprindelige plan var først at lancere igen til efteråret, men jeg diskuterer i øjeblikket med mit team at bygge et nyt og udvidet Value Investor Akademi, hvor du får adgang til live undervisning for et år af gangen, så du har support hele vejen igennem et crash (og ikke blot i otte uger, som mit normale Value Investor Akademi giver).

Sørg for at modtage e-mails fra mig og følge med i Facebook Gruppen – og hold øje, så du kan melde dig til, når det nye forløb er klart. 

5. Opbyg en ønskeliste

Du skal vide allerede nu, hvad du ønsker at være investeret i. Du skal opbygge en ønskeliste på minimum 20 selskaber, som du ønsker at købe aktier i, hvis de rammer et rimeligt niveau.

Mange holder sig tilbage fra at gøre arbejdet, fordi de tænker, at de først vil sætte sig ind i det, når det kommer et såkaldt crash.

Under corona-dyppet i marts 2020, underviste jeg helt hold af sådanne kursister, som havde kigget med på sidelinjen og som meldte sig til i sidste øjeblik.

Kursisterne på det hold blev ret stressede, fordi de tager lidt tid at lære om value investering – og det tager tid at finde de vidunderlige selskaber. De her kursister havde en forventning om at kunne gøre det på et par uger, og dyppet fløj lige forbi de fleste af dem.  

Det er vigtigt at forberede sig til det ved at bruge tid på at researche dine virksomheder i forvejen. Der er faktisk ingen tid at spilde. Kom i gang nu.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om, hvordan du researcher virksomheder. Du kan downloade den her.

Fem grunde til at du skal have en ægtepagt

Fem grunde til at du skal have en ægtepagt

Det er kun et fåtal af par, som aktivt indgår en ægtepagt, som de selv vælger.

Det er en skam, for der er mange fordele ved at lave sådan en aftale om, hvad der skal ske økonomisk, hvis I går fra hinanden.

Når man frier og bliver gift, er det selvfølgelig med en ide om, at det skal vare resten af livet. Det kan føles akavet at tage snakken op om, hvad der skal ske, hvis man vil skilles.

Men sandheden er, at der ikke findes noget bedre tidspunkt at snakke om det, end mens man er forelskede og glæder sig over en fremtid sammen.

Det kan være langt sværere at bringe emnet på banen senere hen i ægteskabet, fordi det kan skabe utryghed og tvivl om, hvorvidt den ene er på vej ud.

Lad os lige få defineret ægtepagt, før vi går i gang.

Hvad er en ægtepagt?

Det er skriftlig aftale ægtefæller indgår om, hvad der skal ske økonomisk, hvis de går fra hinanden.

Man beslutter, hvorvidt der er formuefællesskab over det hele, og om alt skal splittes 50/50, hvis man går fra hinanden. Man kan også beslutte, at der er særeje over bestemte ting, så den ene har retten over en tidligere formue, over egen virksomhed, over en arv, måske nogle arvestykker fra farmor, nogle ejendomme eller måske bare nogle smykker.

Kort sagt er en ægtepagt en aftale om, hvordan tingene skal fordeles, hvis I en dag går fra hinanden.

Hvorfor overhovedet få en ægtepagt?

Lad os lige se på argumenterne.

Dem har jeg nemlig nogle stykker af…

1. I skal kunne tale om penge fra begyndelsen 

Det kan godt være, at det er ubehageligt at tale om kroner og ører og hvad-nu-hvis, når den store kærlighed melder sig.

Men den store kærlighed bliver også hverdag, og I står stærkere som par, hvis I kan finde ud af at tale fornuftigt sammen om nogle af de mere praktiske detaljer, som er nødvendige for at strikke et godt liv sammen. I kan lige så godt øve jer. 

Når nu I er ved praktik og fremtid, så er det måske også en god ide at få snakket andre ting igennem. Det kunne være rollefordelingen, hvis I får børn.

Hvis I ikke tager snakken og bliver enige om, at det er et 50/50 arbejdsfordeling, så bliver det næsten altid kvinden, der tager det tunge læs. 

2. Med særeje er du motiveret for at skabe din egen formue

Den amerikanske komiker Ali Wong, der bl.a. er kendt fra Netflix-serierne Baby Cobra og Hard Knock Wife, har sagt, at hendes ægtepagt har motiveret hende til at få succes og gøre sig umage med karrieren.

Hun er gift med Justin Hakuta, som er søn af en forretningsmand, der blev rig af at skabe en blæksprutte kaldet Wacky Wall Walker, der kunne kravle ned af væggen.

Ja, det kan man åbenbart også blive rig af.

Da Ali Wong og Justin Hakuta skulle giftes, krævede den blæksprutte-skabende far, at parret indgik en ægtepagt, så sønnen fik særeje over den formue, han en dag ville komme til at eje.

Det må have gjort lidt ondt, for før de blev gift, hjalp Ali Wong sin kommende mand med at betale en studiegæld på $70.000 – eller knap en halv mio. kr. – af med sine egne penge. Hans fremtidige formue var sikret, men hun havde “gratis” betalt hans gæld af.

Alligevel er hun dybt taknemlig for ægtepagten.

“Jeg var meget motiveret til at skabe min egen formue, fordi jeg havde skrevet under på et dokument som helt specifikt skitserede, hvordan jeg ikke kunne være afhængig af min mand. Min far har altid talt godt om “gaven ved frygt”, og den ægteskabspagt skræmte livet af mig. Men i sidste ende blev det, at jeg var tvunget til at underskrive den ægtepagt, en af de bedste ting, som er sket for mig og min karriere.”

Det skriver hun i bogen Intimate Tales, Untold Secrets and Advice for Living Your Best Life.

Hvad hvis nu, der er dig, der står med formuen?

Jamen, så bliver du nok endnu gladere for, at du kan beholde den. Det er ikke sikkert, at du har en formue,  når I indgår ægteskabet, men måske har du en senere hen.

Det var hvad, der skete med sangerinde og forretningskvinden Jessica Simpson.

Hun ærgrede sig over, at hun ikke fik en ægtepagt i sit første ægteskab, som indgik som 22-årig med den otte år ældre popstjerne Nick Lachey.

Han var på tidspunktet længere i sin karriere og mere formuende end hende.

Han ville have en ægtepagt, men hun blev fornærmet og afviste med argumentet om, at det jo var for evigt.

“For evigt” varede i det her eksempel tre år, og i de tre år tog hendes karriere fat.

Da de skulle skilles, havde hun en formue på omkring $35 mio. (omkring 220 mio. kr.), mens hans formue var omkring $5 mio. (32 mio. kr.).

Hun har skrevet om det i sin autobiografi Open Book, hvor hun fortæller, at hun gav ham, hvad han ville have. 

Hun afslører ikke, hvor meget hun gav ham, men nogle af de kulørte blade har skrevet, at han fik omkring §10 mio. – dvs næsten en tredjedel af hendes formue.

Men hvad næsten endnu værre er, at han også fik rettigheden til 1,5 pct. af hendes omsætning fremover. 

Det får mig videre til det næste…

3. Du beskytter dine aktiver

Jessica Simpson lovede 1,5 pct. af omsætningen i sin forretning væk til en mand, som hun var gift med i tre år.

Den slags historier har jeg hørt om før. Det må være så bittert, at en person, som du har været gift med i få år, får ret til din fremtidige indkomst fra en virksomhed, som du har bygget op, mens du var i ægteskabet.

Det er en sag, hvis begge parter har tjente nogenlunde lige meget og deler alt 50/50.

Det er en anden sag, at den ene får ret til den andens fremtidige indkomst.

Det må være ekstra bittert, hvis det var et ulykkeligt ægteskab. Jessica Simpson har f.eks. fortalt, at de skændtes meget, og at hun følte, at han modarbejdede hendes karriere. Nu kan han høste frugterne af den for altid. 

Jeg kender en, som var gift med en mand, der var voldelig overfor hende. De var ikke gift i særlig mange år, men hendes karriere rykkede en del i de år.

For at være sammen med ham opsagde hun sin lederstilling og flyttede over til hans landsdel. Der begyndte hun i nød en konsulentvirksomhed for at tjene penge.

Da de blev skilt, fik han ret til en del af hendes indtægt fra hendes konsulentvirksomhed. 

En virksomhed er et aktiv, som skal deles – medmindre du sørger for en ægtepagt med særeje.

Det samme gælder naturligvis med de andre aktiver. Din aktiebeholdning skal deles. Ejendomme skal deles – også selvom det er en ejendom, du har arvet og som er gået gennem generationer…Medmindre du laver en ægtepagt med særeje naturligvis.

4. I træffer selv en beslutning 

Hvis I ikke underskriver en ægtepagt, er det ikke sådan, at der ikke er en ægtepagt.

Der er skam en de facto ægtepagt, når I bliver gift. Men det er den ægtepagt, som staten skruer sammen i lovgivningen.

Vil du hellere lukke øjnene og håbe på det bedste?

Eller vil du tage aktivt stilling?

Det mindste du kan gøre er, at sætte dig ind i, hvilken ægtepagt du egentlig går ind i, hvis I ikke selv vælger en sammen.

5. Du beskytter dig mod den andens gæld

Nu har vi talt om formuer, der skal deles.

Men der er også noget andet, der kan blive delt ved formuefællesskab: gæld. 

Hvad hvis nu din partner opbygger en stor gæld?

Det mest grelle eksempel kunne jo være, at han var ludoman og opbyggede en spillegæld. Den ville du også overtage, hvis I blev skilt.

Men der er også andre – og mindre dramatiske – måder at opbygge gæld på. Det kan være en virksomhed, der går konkurs. Det kan være en fejlinvestering.

Da jeg første gang var på barsel, gik jeg lange ture med en veninde, som stadig var tynget af eks’ens gæld.

Det havde været nogle ulykkelige år i et kort ægteskab, men hun var kommet videre og havde fundet sig en rar mand, som hun nu havde fået et barn med.

Men eks’en spøgte hele tiden, fordi han spillede en rolle i den nybagte families økonomi.

Han havde nemligt skabt noget gæld ved nogle fejlvurderede ejendomsinvesteringer under finanskrisen. Den gæld boksede hun stadig med, og det stod klart, at de nybagte forældre ikke havde råd til at flytte.

De boede i en toværelseslejlighed på Nørrebro, og det ville de nok blive ved med.

Det smertede hende, at de nok ikke ville få et barn nummer to på grund af den tunge skygge, som eks-manden kastede ind over deres liv.

Der var knap nok plads til et barn i deres lejlighed. To var uoverskueligt. Indirekte var hendes eks-mand med til at afgøre, hvor mange børn hun skulle have senere hen.

Er det for sent?

Hvis du allerede er gift, er det så for sent at få en ægtepagt?

Nej, selvfølgelig ikke. Man kan også indgå en ægtepagt senere hen.

Hvis du gerne vil indgå en, hvad er så det næste skridt?

Jeg er stor fortaler for at få hjælp fra de bedste. Det næste skridt er selvfølgelig oplagt: Du skal tale med en jurist, som er specialiseret i ægtepagter.

Hvordan overtaler du din partner?

Forklar din partner, at der allerede er en ægtepagt, men det er en staten har besluttet for jer, og du vil hellere have, at I selv beslutter, hvordan den skal se ud.

Jeg ville gå med ærlighed og forklare, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke fordele du ser i det for den anden partner. En ægtepagt er jo ikke altid noget, der stiller den anden dårligere.

Den kan f.eks. også sikre den anden ved at sørge for, at pensionerne også blive fordelt lige, hvis det er det I ønsker.

I den ægtepagt i automatisk indgår – hvis I ikke selv underskriver en – bliver pensionerne jo ikke delt.

Hvilke argumenter skal du give for at indgå en ægtepagt?

Det er svært at liste argumenter op, fordi ægtepagterne vil se meget forskellige ud. Nogle vil ønske mere formuefællesskab og andre vil ønske mere særeje.

Jeg ville nok sørge for, at de aktiver jeg selv bygger op – som min virksomhed og min portefølje af aktier  – var særeje. Andre ønsker måske, at det skal være fælles.

Det vigtigste er, at du selv tager stilling og går oplyst ind i det.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.