Det har været en svær tid for mange aktieinvestorer.

Aktierne er faldet det seneste halve år, og få aktier er gået fri for kursfald.

Faktisk har det store amerikanske aktieindeks S&P 500 haft det værste første halve år i et halvt århundrede, ifølge en artikel i WSJ.

S&P er faldet mere end 20 pct. siden nytåret, og du skal helt tilbage til 70’erne for at se sådan en begyndelsen på året. 

Det betyder dog ikke, at der ikke har været større fald – finanskrisens store fald fandt sted i efteråret, og det var en del mere drabeligt end dette forår. Artiklen sammenligner kun de første seks måneder af året. 

For nogle folkelige og populære aktier har 2022 været virkeligt dramatisk. Selskabet som Etsy, Netflix, Tesla og Paypal har tabt mellem 50-70 pct. af deres markedsværdi. Hvis du har den type selskaber i din portefølje, sidder du nok og ømmer dig. 

Det kan mærkes, og det kan skræmme.

Det spørgsmål mange sidder med lige nu er:

Hvad nu? Skal markedet længere ned? Eller begynder det at stige snart?

Warren Buffett sagde det meget klart på årsmødet for hans selskab Berkshire Hathaway i maj.

“Vi har ikke den fjerneste ide om, hvad markedet gør på mandag.”

Sjovt nok faldt aktierne en del den kommende mandag efter mødet. 

Alligevel har Warren Buffett været fænomenal til “at time” sine investeringer. Hvordan kan det lade sig gøre? Når han nu siger, at han ikke kan time? 

Han timer ikke. Han gør noget meget mere simpelt.

Han investerer uden at tage hensyn til de makroøkonomiske tendenser og aktiemarkedsprognoser. Han fokuserer udelukkende på selskabet foran sig.

Jeg kalder det at investere med skyklapper på. Ligesom hesten på vejen, skal du ikke lade dig blive skræmt af forbifarende trafikken og fly i luften.

Du skal fokusere på vejen, og de gode skridt du skal tage for ikke at falde. Et skridt foran det andet. 

Her er tre skridt til at gøre det:

1. Fokuser på virksomheden og dens produkter

Du skal først og fremmest finde gode virksomheder, som du tror sælger mere om ti år.

Som Warren Buffett siger, skal du kun køber aktier i selskabet, hvis du ville købe hele selskabet og vente ti år med at sælge det. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal have milliarder på kontoen. Det betyder bare, at du skal være klar til at evaluere selskabet som en helhed og ruste dig med tålmodighed.

Hvis det er et godt selskab, vil det også over tid slå igennem på aktiekursen – men der kan være kortsigtede fald.

Dette er selvfølgelig afhængigt af, at du ikke køber til opskruede boblepriser. Mere om det i punkt 3.

2. Tag selskabet igennem en tjekliste

Hvordan ved du, om selskabet har en bedre fremtid om ti år?

Du bliver nødt til at tage selskabet igennem en tjekliste.

Jeg har lavet min egen tjekliste, som du kan downloade i oversigts form her.

Det vigtigste er, at du vurderer, om du forstår produktet, om du stoler på ledelsen, om selskabets økonomi er sund – vækst, overskud og lav gæld – og om de har konkurrencefordele, som binder kunderne til dem.

Du kan læse mere om, hvordan du tager selskabet igennem sådan en tjekliste i min e-bog Bliv Fri her.

3. Køb aktier når billigt

Selv det bedste selskab kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt aktier, når selskabet er overvurderet i markedet. 

Hvis du f.eks. havde købt Microsoft under it-boblen i 2000, var der gået 16 år, før aktien var det samme værd igen. 

Hvordan regner du på, hvad et selskab er værd?

Der findes flere metoder. Min favorit er Warren Buffett’s owner earnings beregning, som du kan lære mere om i min e-bog Bliv Fri her.

På billedet sidder jeg i øvrigt på vej i et fly fra Portugal til Danmark, hvor jeg åbnede mit investeringsselskab Grünbaum Value Invest i slutningen af juli.

Mange har komplimenteret mig for at “være god til at time markedet”.

Men det har jeg ikke. Jeg har udelukkende kigget på, om der opstod muligheder i markedet, som jeg var klar til at agere på. Nu er der opstået muligheder, hvor gode sunde og konkurrendedygtige selskaber handles til rimelige aktiepriser. 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om, hvordan du vurderer selskaber og regner på aktieprisen. Du kan downloade den her.