Normalt er jeg stor fortaler for, at du uddanner dig om penge, økonomi og aktier og selv træffer dine investeringsbeslutninger.

Men der kan være nogle gode argumenter for at lade andre investere for sig.

Normalt blogger jeg, laver videoer og underviser på Value Investor Akademiet i, hvordan du bedst forvalter dine investeringer selv.

Men det er særlige tider. Faktisk er der noget at skåle for.

I denne uge har jeg fået ja fra ti partnere, som ønsker at indgå i investeringsselskabet Grünbaum Value Invest og lade mig investere for dem i dette partnerskab.

Det er ikke en løsning de vælger, fordi de ikke kan finde ud af det selv. De fleste af dem er faktisk tidligere kursister. 

De er velinformerede og ved godt, hvordan man udvælger vidunderlige virksomheder og investerer i dem.

Hvorfor vælger de så at lade mig gøre det i stedet for at gøre det selv? Fordi det giver god mening for dem. 

I det her blogindlæg vil jeg give dig frem gode grunde til at lade andre forvalte dine penge, som jeg har hørt det i mine samtaler med mine partnere. 

1. Hvis du har for travlt til at få det gjort

Måske har du et fuldtidsjob, små eller store børn, en hobby, et hus og måske endda et sommerhus. Det skal alt sammen passes.

Måske ville du faktisk gerne bruge tid på at research virksomheder, men du kan ikke presse mere tid ud af ugen. Den er allerede en helt flad citron. 

Som en af de nye partnere sagde til mig:

“Jeg har en baby, og vi har lige købt hus. Der er stadig meget arbejde i huset. Jeg kan ikke se, hvornår jeg får tid til at sætte mig ned for at gå det gjort.” 

2. Hvis du er for nervøs til at få det gjort

Warren Buffett siger, at du ikke har behov for at have meget høj IQ for at være en god investor.

Den rette mentale attitude er langt vigtigtere. Det kræver en rolig indstilling.

Hvis du er meget nervøst anlagt, når det drejer sig om penge, så kan det være en god ide at fjerne dig selv fra den umiddelbare beslutning om køb og salg. Nervøse mennesker har det med at købe for dyrt, fordi de er bange for at gå glip og sælge med tab, fordi de er bange for, at det værste sker.

Som en person sagde til mig i denne uge.

“Jeg bliver meget nervøs for, om jeg træffer den rigtige beslutning. Hvad hvis nu virksomheden går konkurs? Hvad hvis alle pengene forsvinder. Selv tanken om skulle betale skat gør mig meget nervøs.”

Det sidste kan man grine af, men det er faktisk ikke sjovt at have det sådan. Nogle folk får det ubehageligt, bare de ser en rudekuvert. Alt der drejer sig om penge giver dem en urolig følelse i kroppen. Den type bliver sjældent gode investorer. 

3. Hvis du har brug for at fokusere på noget andet 

Det er ikke helt det samme som ikke at have tid. Her vælger du bare, at det bedre kan betale sig for dig at lægge din energi og fokus et andet sted. 

Som en af de nye partnere, der driver en succesfuld virksomhed, forklarede det:

“Jeg vil lægge min tid i virksomheden, fordi det er der, jeg tjener mine penge, og jeg tjener forholdsvis mange penge. Det giver mere mening, at jeg lægger min tid der og lader dig om investeringerne.”

4. Hvis du ikke er tilfreds med et gennemsnitligt markedsresultat

En af mine nye partnere har en arv, som banken har forvaltet de seneste 20 år. Banken har tjent på at forvalte pengene, men det har partneren ikke.

“Formuen har næsten ikke udviklet sig. Det er ret skuffende.”

Hvis banken investerer i en blanding af obligationer og indeks og forventer et afkast på feks. 4 pct. om året og tager 2 pct. i gebyr, så er der kun 2 pct. tilbage til dig. Med en inflation på f.eks. 4 pct. betyder det faktisk, at din formue skrumper. 

5. Hvis du ikke vil eje en bid af hele markedet

Tidens populære do-it-yourself investeringsråd er at investere i indeks, f.esk. ETF’er (Exchange Traded Funds), der matcher et aktieindeks. 

Men med dette råd kommer du hurtigt til at eje en bid af alt. 

Hvis du f.eks. køber S&P 500, bliver du medejer af 500 amerikanske selskaber. De færreste stopper der, da INDEX-fortalerne er vilde med spredning, vil de typisk købe flere ETF’er. Det betyder, at de ender med at have ejerandele i tusinder af virksomheder. De kommer til at eje en bid af hele markedet.

Det svarer til at gå ind i supermarkedet og sige, at du vil købe en af hver vare uden at kigge på, hvad du får med hjem. Får du olie, våben, russiske virksomheder, virksomheder, der bruger børnearbejdere? Ja, det gør du.  

Hvis du vil være en ansvarlig investor er det nødvendigt at udvælge, hvad du vil investere i. Forestil dig, at alle handler ind i supermarkeder ved at sige, at de bare skal have en af hver – uanset kvalitet og uanset priser.

Hvad sker der så med priserne? De stiger til et urimeligt niveau, fordi indeks-typerne køber uanset hvad. 

Du kan både være informeret og vælge at outsource processen

Når du vælger at outsource processen, betyder det ikke, at du ikke kan selv.

Noget overraskede mig, da jeg havde samtaler med interesserede partnere. Langt størstedelen af dem har taget Value Investor Akademiet.

Af de ti foreløbige partnere i investeringsselskabet er otte tidligere kursister. 

De har brugt to intensive måneder på at lære at investere med mig. Hvorfor bruge tid og penge på at lære om value investering for så at overlade beslutningerne til mig?

Fordi de giver mest mening.

Som en af de nye partnere forklarede: “Jeg har på ingen måde fortrudt kurset. Den måde du har lært os at analysere en virksomhed, giver mig en tryghed. Jeg har en tillid til metoden. Jeg har bare ikke tiden til det.”

Det er en win-win situation at have informerede partnere.

Når en investor har brugt tid på at undersøge value investering og hørt mig gå igennem en analyse, vil det betyde, at han eller hun kan sove roligt om natten.

Omvendt er det en stor fordel for investeringsselskabet at have have informerede partnere som er med på, hvordan processen og udvælgelsen foregår  – og som ved, at et dyk i markedet er en stor fordel – ikke en trussel.

Hvis du vil lære mere om, hvad min investeringsmetode er, kan du downloade e-bogen her.