Det værst tænkelige scenarie for en investor: Virksomheden går konkurs, og pengene forsvinder helt. Det skal du for alt i verden undgå.
Som den kendte investor Warren Buffett siger: “Regel nr. 1 er aldrig at tabe penge. Regel nr. 2 er aldrig at glemme regel nr. 1.”
Du skal ikke være et øjeblik i tvivl om, at vi er havnet i tid, hvor vi vil se konkurser. Butikskæder, restauranter, cafeer, forlystelsesparker og hoteller har lukket, og fly står strandet på jorden.
Mange vil gå konkurs, og mange investorer vil græde i deres armhuler.
Hvordan navigerer du i sådan et marked?
Her er din guide til at investere med sindsro igennem den nuværende krise.
1. Undersøg hvor påvirkede de er af situationen
Er deres forretning helt lukket ned?
Eller kan de stadig sælge noget online?
Måske kan de endda sælge endnu mere?
Kan man forvente, at forbruget af deres produkt bare er udskudt?
Eller er det et produkt, der er svært at have på lager og sælge senere, som f.eks. flyrejser og hotelophold?
Alle de spørgsmål skal du have besvaret.
For nogle virksomheder vil det være et spørgsmål om, at deres varer skal ligge lidt længere på hylden. Når salget kommer i gang igen, vil de formentlig opleve et boom, fordi forbruget kun blev udskudt.
For andre virksomheder er deres varer bundet op på tid, og forsvinder helt, når de ikke bliver forbrugt. Det gælder det meste af underholdningsindustrien.
2. Tænk langsigtet
Kig på virksomheden. Tror du stadig, at de sælger deres produkt om ti år?
Der er f.eks. ingen grund til at tro, at coronavirus skulle få folk til at holde op med at drikke sodavand eller gå i gummisko. De har nok også stadig brug for deres smartphone – måske mere end før, for de har oplevet, hvor vigtig kommunikation er.
Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så kan du ånde lettet op. Den næste tid kan være skræmmende, men som sagt er det midlertidigt.
Det kan være skræmmende på kort sigt, men truslen virker mindre, når man fokuserer på et punkt længere ud i fremtiden.
3. Undersøg hvor meget gæld de har
Virksomheder med høj gæld vil være dem, der først bukker under i en krisesituation.
Det minder lidt om privatpersoner.
Lad os sige, at du har to personer med det samme job, samme indkomst, samme slags hus og samme slags bil.
Den ene person har været flittig til at betale af på både studielån, boliglån og billån.
Den anden person har studielån, boliglån, billån og oven i købet et forbrugslån med høj rente.
Nu mister begge personer jobbet og dermed al deres indkomst og må gå arbejdsløse i et år.
Hvem er mest i risikozonen for at skulle sælge huset på tvangsauktion?
Det er naturligvis personen, som har høj gæld.
Tommelfinger-reglen med virksomheder er, at de skal kunne betale deres gæld af på tre år med free cashflow. Det kan du læse mere om i e-bogen her.
4. Kig på talene i regnskabet
Hvordan så det ud før krisen? Var der vækst i omsætningen? Tjente de penge?
Eller var det omvendt en skrumpende forretning med hul i spanden?
Du bliver nødt til at forholde dig til udviklingen i virksomheden.
Hvis det var en skrumpende forretning, hvor salget bliver stadig mindre, og som kører med underskud, så skal du undgå dem.
Du skulle også undgå dem før krisen. Men nu skal du for alt i verden undgå dem.
5. Regn på virksomheden
Ikke alt som er faldet i pris er billigt.
Det gælder alle steder, men især på aktiemarkedet, hvor vi nogle gange ser, at en banan bliver solgt for 100 kr. Når den så falder til 50 kr. er den stadig dyr.
Du bliver nødt til at komme ud over at se på en aktiegraf, kigge på det, som du køber og opdage, at det bare er en banan.
Du SKAL forholde dig til virksomheden, hvad den laver, hvordan det går, og hvad virksomheden mon er værd.
Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.
