Den største fejl mange nye value investorer begår

Den største fejl mange nye value investorer begår

Du er blevet en overbevist value investor, og nu skal du i gang. 

Du har set lyset og forstået det. 

At det gælder om at købe aktier billigt og sælge dyrt.

At det gælder om at købe virksomheder, når de billigt prissat på aktiemarkedet og sælge igen, når de er overvurderet. 

Tillykke med det. Det er faktisk en milepæl, at du har indset dette. 

For dig virker det nok indelysende. Men mange fanger det aldrig

De fleste tror – hvilket er den dominerende tankegang generelt – at aktier altid har den rigtige pris på markedet.

De fleste tror, at markedet er effektivt, alle oplysninger er ude, og derfor sætter markedet prisen lige der, hvor den skal være.

Der er bare en fejl ved den tankegang. 

Markedet er ikke en perfekt maskine. 

Markedet er mennesker, og mennesker er drevet af følelser. 

De er drevet af alle mulige slags følelser, heriblandt frygt og grådighed, som kommer særligt i spil på aktiemarkedet. 

Det betyder, at prissætningen på aktiemarkedet også er påvirket af frygt og grådighed. Det betyder, at priserne i perioder ryger under et logisk niveau, fordi folk er bange, og andre gange langt over, fordi de er fanget i grådighed. 

Det er ikke nogen selvfølge, at du kan forstå dette. 

Warren Buffett siger, at det er som at købe en dollar for 50 cents. Han siger også, at nogle mennesker fanger ideen lige med det samme, mens andre ikke gør. 

Dem der ikke fanger det med det samme, kan du forklare det til i dagevis, men de vil aldrig forstå det (siger Warren Buffett). 

Med andre ord er du i en ret udvalgt gruppe, som fanger det – og det er ingen selvfølge.

Vær taknemlig for det. 

Den store value investor fælde

Hvad er det så der går galt for så mange?

Ser du, de har ikke helt givet slip på ideen om, at markedet er effektivt. De tror grundlæggende, at det er effektivt…men at det en gang imellem glipper. 

Når de ser en aktie som falder, så går de straks ud fra, at det er på udsalg. 

Du hører ofte folk sige noget som “Der er udsalg på aktiemarkedet” på en dag, hvor det falder lidt tilbage. 

Så køber de løs uden at regne på noget.

Men hvad hvis nu den figurative dollar, som Warren Buffett taler om, er blevet pumpet op af grådighed gennem 12 år og er blevet til 10 kr.? Er den så på udsalg til 9 kr.? 

Den her fælde hedder på engelsk en “value trap”. 

Folk der køber bras, der ikke er meget værd, fordi det er faldet lidt tilbage.

Der er også nogle, der kalder det en “faldende kniv”. 

En faldende kniv er, når aktier i et selskab er på vej ned og skal meget, meget længere ned. Prøver du at fange en faldende kniv, så skærer du hånden op. Du skal vente på, at den rammer gulvet. 

Man kan også bruge det billede, at du er en person, der hopper på rutsjebanen lige som den er tyve cm fra toppen og tyve meter fra bunden.

Det billeder er lidt mindre blodig, men beskriver godt det – ubehagelig – sus i maven, som du kan få.

For det er ikke sikkert at rutsjebanen kører op igen. Og så er det penge, du aldrig får igen.

Sådan undgår du fælden

Hvad gør du så for at undgå de her value traps og faldende knive?

Det er så her, hvor jeg kommer ind som den irriterende læge, der siger, at der ikke er nogen vej uden om: Du kan ikke bare sluge en pille. Du skal motionere og spise grøntsager.

Måske er det ikke så slemt. For mange af os er det sjovt og en del af vores livsstil at motionere og spise friske grøntsager.

Hvad betyder dette i aktiesprog?

Det betyder, at der ikke er noget hurtigt fix, hvor du bare kan se på en kurve af en aktiekurs og regne med, at den er billig, fordi den er faldet. 

Du skal se på virkeligheden bag. Du skal kigge på, hvad det er for et selskab og hvad de sælger. 

Du skal stille dig selv en række kritiske spørgsmål om selskabet. 

Du skal gå gennem det, som jeg kalder en tjekliste, for at sikre dig, at det er et godt selskab, med stærke produkter, der kan konkurrere på markedet. 

Derefter skal du regne på, hvad selskabet egentlig er værd. Det lyder måske svært, men det er det ikke. Det er ret simple beregninger, som alle kan lære. 

Hvis du vil lære mere om min investeringsmetode, holder jeg snart et webinar. 

Vær med på mit webinar Fem skridt mod friheden, hvor jeg fortæller dig om, hvordan jeg er blevet økonomisk uafhængig ved at investere i aktier.  Du kan melde dig til her.

Jeg afholder webinaret d. 26. og 27. oktober kl. 21.

Jeg afholder kun webinar 1-2 gange om året, så gå ikke glip.

Tilmelding nødvendig. Du kan melde dig til her.

 

Sådan dropper du dine undskyldninger for ikke at investere

Sådan dropper du dine undskyldninger for ikke at investere

Er du ikke kommet i gang med at investere på trods af, at du gerne vil? Så kan det være at du lider af den meget udbredte sygdom som kaldes “dårlige undskyldninger”.

Du skal læse denne liste over dårlige undskyldninger og få modgiften til dem.

Undskyldninger vokser som ukrudt i dine tanker, og du skal luge ud i dem, så de ikke tager modet fra dig. Det gælder om at hive dem op med roden lige så snart, at du får øje på dem.

Hvordan gør man det?

De dårlige undskyldninger er kun sætninger, så det nemmeste er at sige noget andet til dig selv.

Her er fem af de mest brugte undskyldninger – og metoden til at komme dig over dem:

1. “Jeg kan ikke finde ud af det.”   

Sig efter mig: “Jeg kan godt.”

Den kunne også hedde “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, som Pippi Langstrømpe siger.

Det er især kvinder, som tror, at de ikke kan finde ud af det. Jeg håber, at jeg ved at stå frem kan vise dig, at det er muligt for alle at lære at investere i aktier.

Den gode nyhed er, at du ikke behøver at være verdens stærkeste pige. Du behøver ingen særlige superkræfter eller overnaturlige evner. Du behøver en rolig tilgang og tålmodighed, så skal det nok gå.

Der er rigtig mange, der gerne vil have det til at se kompliceret ud, fordi de har en interesse i, at du tror, at det er svært.

Hele den finansielle sektor vil gerne sælge dig deres færdigretter.

Når du tror, at det er svært og kompliceret, har de en bedre mulighed for at sælge dig nogle dyre produkter, hvor de investerer for dig.

Du kan godt finde ud af at investere selv. 

2. “Jeg er for gammel/det er for sent.” 

Du skal sige til dig selv: “Jeg har den rette alder og erfaring, og dette er det bedste tidspunkt for mig at komme i gang.”

Det er aldrig for sent. Aldrig. 

Der var en tysk dame, der begyndte at investere i aktier i en høj alder (efter de 60 år). Hun blev rig af at investere og kendt for sin strategi, da hun var oppe i 70’erne. Du kan prøve at søge på hende. Hun hedder Beate Sander og bliver omtalt som “Börsenexpertin” og “millionärin”. 

Og i øvrigt er Warren Buffett og hans partner Charlie Munger begge to over 90 år, og de er stadig i fuld gang.

3: “Jeg er for ung og for uerfaren.”

Her skal du sige det samme som dem, der tænker de er for gamle.

Sig: “Jeg har den rette alder og erfaring, og dette er det bedste tidspunkt for mig at komme i gang.”

Jeg investerer mine 5- og 8-årige drenges børne- og pensionsopsparing, og jeg fortæller dem, hvad de er medejere af, for at de skal lære af det. Så to drenge på 5 år og 8 år lærer allerede så småt om value investeringer. 

Læser du den her blog, er du helt sikkert ældre end mine børn. 

Jeg bliver altid så glad, når helt unge mennesker kontakter mig. Tænk på, hvor meget deres penge kan vokse. Er du ung, kan du virkelig benytte dig af effekten af renters rente. Få penge kan blive til virkelig mange penge, hvis du har tid.

Argumentet med at være for ung, hænger nok også sammen med opfattelsen af, at ens penge skal bruges på studier, første bolig, bryllup og kommende børn.

Men her er det hverken enten-eller. Du kan sagtens investere 100 kr. eller 1.000 kr. om måneden ved siden af det almindelige livsforløb med de udgifter, der hører til.  

4: “Jeg ved ikke, hvilken platform jeg skal bruge.” 

Sig efter mig: “Money loves speed, og jeg træffer hurtige beslutniger om små ting.”

Bare vælg en.

Du kan åbne konti og depoter i lige så mange banker, som du vil, og det er ikke sådan, at du er tvunget til kun at vælge en og kun bruge den fremover.

Hvorfor ikke bare begynde med din egen bank og få lidt erfaring der? Så kan du altid åbne en anden konto et andet sted.

I langt de fleste tilfælde vil gebyrerne ikke betyde det store, fordi du som value investor ikke handler så ofte. 

Teknikken finder du ud af hen af vejen.

Hver platform har introduktionsvideoer, som kan få dig i gang, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg aldrig set en selv. De fleste platforme er lige så intuitive som netbanker.

Hvis du er bange for at trykke på en forkert knap og miste en masse penge, så gå i gang med et lille beløb og prøv dig frem. Du bliver tryg med erfaringen. 

5: “Det er for risikabelt.”  

Sig efter mig: “Jeg søger viden og investerer efter en solid strategi.”

Sandheden er, at du lærer og opbygger viden, og det gør det mindre risikabelt 

Det er risikabelt at investere, hvis du ikke lærer lidt om, hvordan man udvælger virksomheder eller fonde og i øvrigt ikke undersøger, hvad du investerer i.

Desværre er der mange, der køber aktier helt tilfældigt. 

Rigtig mange nybegyndere køber aktier i en virksomhed, fordi de har hørt den omtalt i et podcast eller fordi underboen synger i badet om det høje afkast.

Men ikke dig, for du læser det her blogindlæg og bliver klogere.

Du undersøger selvfølgelig, hvad du investerer i, og du ved, hvad du skal kigge efter, fordi du har læst min e-bog Bliv Fri her

 

Hvad sker der, hvis du aldrig kommer i gang med at investere?

Hvad sker der, hvis du aldrig kommer i gang med at investere?

Det overrasker mig altid, at så mange folk sidder på sidelinjen af aktiemarkedet.

De vil gerne i gang med at investere i aktier, og de følger med i diverse Facebook grupper, hører podcast om investeringer og læser relevante blogindlæg, men de holder sig tilbage fra at købe den første aktie.

Hvorfor?

Det er nok den samme grund, som stopper os fra at gøre alt muligt andet.

Det er frygten for, at noget kan gå galt.

Det er så her, at mange stiller spørgsmålet:

“Hvad er det værste, der kan ske?”

Jeg synes, at du skal stille et andet spørgsmål.

Du skal spørge dig selv:

“Hvad sker der, hvis jeg aldrig kommer i gang med at investere?”

Det vil jeg forsøge at svare på i dette blogindlæg.

1. Du går glip af en fremtidig formue

Det første svar er, at du går glip af det, som dine penge kunne vokse til.

Forleden læste jeg om en, som havde investeret 300.000 hen over fem år og havde fået beløbet til at vokse til en mio. kr.

Jeg kender en anden, som har investeret sin opsparing, siden hun blev færdiguddannet og bygget det op til en portefølje på over 15 mio. kr. …. og der er intet snyd. Ingen arv, ingen penge fra boligsalg eller andre pludselige formuer. Det var kun opsparing fra lønarbejde investeret i aktier gennem ti år.

Sådan en selvopbygget formue mulighed går du glip af.  

2. Din fremtid 

Det andet svar er, at du går glip af den fremtid, som du kunne skabe for dig selv og dine kære med de investerede midler.

Penge er jo ikke bare penge. Penge er en anden mulig fremtid.

Måske har du et brændende ønske at arbejde mindre.

Måske er dit store ønske at sørge for, at dine børn er sikret i fremtiden.

Måske er dit ønske at have friheden til at flytte til et andet land og skabe en ny tilværelse.

Eller måske er dit ønske lidt af en blanding af det hele, som det har været for mig.

Jeg bor i dag i Portugal med mine to drenge på 5 og 8 år. Jeg har friheden til at arbejde, når jeg vil, og tage pauser, når jeg vil.

Jeg har holdt fri i tre måneder for at give os ro til at falde til i det nye miljø. Her i Cascais i Portugal kan jeg give os et familieliv, som de fleste kun kan drømme om.

På bare et par måneder hen over sommeren har mine drenge lært at svømme, ride, spille tennis og sejle.   

3. Du vil formentlig klatte pengene væk

Hvis du ikke investerer dine penge, og i stedet har din opsparing stående i kontanter, vil de nok langsomt blive spist op, som var der gået mus i dem.

Den første fare er spontant overforbrug.

Penge, som er opbevaret i kontanter på en konto, er alt for nemme at bruge, og de fleste vil begynde at købe alt muligt, dyre puder og weekendophold, bare fordi de kan. 

4. Negativ rente og inflationen spiser også dine penge

Men selv hvis du har disciplin til at lade din opsparing stå, vil de langsomt forsvinde.

I dag er der negative renter på de fleste konti, og det spiser en del af dine penge.

Dertil kommer inflationen, som også tager en god bid. 

Vidste du, at med en inflation på 4 pct. er dine penge halveret på 18 år?

Dermed skrumper en million til en halv million efter 18 år. 

5. Du mister tilliden til dig selv

Problemet med at sætte os for at gøre noget og så alligevel ikke gøre det er simpel:

Det spiser lidt af din selvtillid.

Det er så vigtigt, at vi gør de ting, som vi sætter os for, så vi kan blive ved med at stole på os selv.

Hvis du havde en ven, som ikke dukkede op, når han sagde det, hvad ville du så tænke næste gang du overvejede at invitere ham til middag?

Du ville måske tænke, at han nok alligevel ikke dukkede op.

Måske ville du ikke lave en aftale med ham.

Er det sådan et forhold, som du ønsker at have til dig selv?

Det er så vigtigt, at du gør det, som du sætter dig for at gøre. Ellers undergraver du dit forhold til dig selv.

Derfor skal du sætte dig ind i at investere…og tage skridtet og få det gjort.

Husk at download min e-bog Bliv Fri, hvis du vil lære mere om at investere her

Hvad er et afkast?

Hvad er et afkast?

Hvordan lever man egentlig af aktier?

Sådan ned i detaljerne. Hvordan gør man? Sælger man aktierne? 

Det er et spørgsmål, som mange stiller.

Spørgsmålet her er egentligt også: Hvad er et afkast?

I det her blogindlæg vil jeg forklare de tre ting, som kan udgøre dit afkast fra aktier. Jeg fortæller også til sidst, hvad jeg selv gør. 

Hvad er et afkast?

Las os begynde med at definere ordet afkast.

For hvis vi er ærlige, er der så ikke mange af de her investerings-floskler, som vi hører igen og igen, og som vi tror, at vi ved, hvad betyder, men måske ikke helt forstår alligevel?

Ifølge ordbogen ordnet.dk, så betyder afkast et økonomisk udbytte eller resultat fra f.eks. værdipapirer. 

Allerede her, har vi de første punkter, især hvis vi direkte oversætter udbytte til udbytte og lidt løsere oversætter resultat til aktiekurs.

Her kommer de tre kategorier:

1. Kursstigning

Afkast kan være, at kursen på aktien stiger.

Det er nok det, som de fleste forbinder med ordet afkast, når det kommer til aktier.

For at leve af dette, bliver du naturligvis nødt til at sælge, og det formindsker naturligvis din resterende mængde af aktier.

Forhåbentlig er de resterende aktier så meget mere værd, end da du først investerede, så din samlede formue stadig vokser, selvom du sælger ud af den portefølje. 

2. Udbytte 

Når virksomheder har et overskud, kan de vælge at udbetale en del af overskuddet til ejerne. Som aktionær er du en af ejerne.

Når de udbetaler en del af overskuddet, hedder det enten udbytte eller et “direkte afkast”.

Udbyttet kommer ind på din investeringskonto uden, at du behøver at sælge papiret.

Det lyder da fedt, ikke sandt? Så behøver du ikke at sælge. Så kan du bare gå efter virksomheder, der betaler meget i udbytte? 

Right?

Wrong.

Der er nemlig store ulemper ved at gå aktivt efter de såkaldte udbytteaktier.

Virksomheder som vokser, og som har et stort markedspotentiale foran sig, har for travlt med at investere i bl.a. markedsudvikling, nye ansatte, innovation og opkøb. De udbetaler ikke udbytte, for det ville betyde, at de gik glip af store vækstmuligheder på markedet.

De store udbytteaktier består typisk af meget modne virksomheder som denne verdens Coca-Cola og Johnson & Johnson. 

Går du direkte efter udbytteaktier alene, går du glip af de store vækstmuligheder.

Den anden ulempe ved udbytte er, at du skal betale skat af udbyttet. Det spænder ben for renters rente, altså det her med, at din formue vokser eksponentielt. 

Du kan læse mere om udbytteaktier i blogindlægget her.

3. Aktietilbagekøb

Aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte.

I stedet for at give pengene direkte til aktionærerne, kan virksomheden vælge at købe nogle aktier tilbage.

Det vil få kursen til at stige på sigt, fordi kagen skal deles op i færre skiver (dermed bliver hver skive større). Din ejerandel bliver altså mere værd.

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb, og han gør det aktivt i selskabet Berkshire Hathaway.

Hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Men for at udnytte dette bliver du selvfølgelig nødt til at sælge aktien, og så er vi tilbage til punkt 1.

Du kan læse mere om aktietilbagekøb i mit blogindlæg her.

Hvordan lever jeg af aktier?

Der er rigtig mange, der spørger mig, hvordan jeg gør.

Sælger jeg eller har jeg udbytteaktier?

Svaret er, at jeg gør noget helt andet.

Den helt store fordel ved min metode er, at jeg kan leve af mine aktier uden at behøve at sælge dem. Det skader ikke min portefølje og sætter ikke barrierer op for renters rente.

Det er den hemmelige metode, som jeg ikke taler om i mine blogindlæg, fordi du kan komme grueligt galt, hvis du gør det på et uoplyst grundlag.

Det er en metode, som Warren Buffett også bruger, men ikke taler om.

En ting er, hvad Warren Buffett gør og en anden er, hvad han anbefaler sine følere at gøre.

Han har det f.eks. også med at anbefale sine tilhængere at investere i indeksfonde. Det er jo langt fra det, som han selv gør. 

Hvorfor taler Warren Buffett aldrig om det? Af samme grund som jeg undgår det.

Jeg er bange for, at folk googler det og vil gøre det forkert og komme galt afsted. Man kan nemlig tabe mange penge på det, hvis man får vendt det på hovedet, og det gør mange, hvis de ikke er informeret. 

Der er kun et sted, hvor jeg taler om optioner, og det er på mine kurser, hvor du bliver udrustet til at gøre det rigtigt.

Hvis du vil høre mere om mine kurser, så sørg for at modtage email fra mig eller være med i Facebook Gruppen. Du er automatisk på email-listen, hvis du downloader min e-bog Bliv Fri og klikker ja til at modtage email her. Du bliver på email eller i Facebook Gruppen inviteret med på et webinar, hvor jeg fortæller lidt mere om metoden og inviterer dig til at være med på Value Investor Akademiet. Webinaret afholder jeg kun 1-2 gange om året. I de her dage planlægger jeg næste webinar…så hold øje. 

Danskernes fem mest typiske investeringsfejl

Danskernes fem mest typiske investeringsfejl

Hvordan kommer du i gang med at investere dine penge?

Det spørgsmål stiller mange sig selv.

Men der er et andet spørgsmål, som er mindst lige så vigtigt at stille: Hvad skal du IKKE gøre, når du skal investere dine penge?

For mig har investeringer i aktier forandret mit liv. Jeg har investeret mig til økonomisk uafhængighed. Det har gjort det muligt for mig at flytte til Portugal med mine to drenge på fem og otte år.

Vi kan gå ned til stranden fra vores hus. Der er et stisystem, som snor sig gennem klitter og fredet natur (som du kan se på billedet).

Vi svømmer, spiller tennis, sejler og rider, og det er en livsstil, som jeg tidligere kun kunne dagdrømme om, da jeg sad på indre Nørrebro i København – men i dag udlever.

Det har været muligt, fordi jeg har formået at lave et stabilt godt afkast over mange år.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde kastet mine penge i fejlinvesteringer.

Jeg er i kontakt med mange private investorer gennem mine kurser og min blog, og jeg kan se nogle mønstre, som går igen.

I det her blogindlæg vil jeg kigge på de typiske investeringsfejl, som går igen og igen.

Fejl nr. 1: De investerer det meste i danske selskaber

Der er en vis geografisk blindhed, når det kommer til aktieinvesteringer. Den typiske danske aktie investor kan næsten kun få øje på danske selskaber. Jeg har mødt mange private investorer, som har 90-100 pct. af deres penge placeret i aktier i danske selskaber – og de tænker ikke engang over geografien. De investerer blot i det, som de hører om.

Jeg tror, at det stammer fra de danske erhvervsmediers fokus på danske selskaber. De dækker næsten kun regnskaber og pressemøder fra de danske selskaber.

Hvorfor er det forkert at købe dansk?

Det er fint at købe dansk, når det drejer sig agurker og jordbær, men når det drejer sig om dine investeringer, bør du have en større geografisk spredning.

Set i det store billede er Danmark et lille land med små virksomheder.

Fejl nr. 2: De investerer mest i biotek og andre risikable selskaber

Der er en del investorer, som sætter alle deres penge i biotekselskaber.

Hvad er problemet med det?

Mange biotekselskaber har endnu ikke noget produkt på markedet.

Det betyder, at de ikke har en indtægt, og derfor kører med underskud.

Det du investerer i er et håb om, at de kan udvikle en fremtidig medicin. Det er en ekstrem risikabel form for investering.

Du skal hellere investere i selskaber som har omsætning og stabilt overskud. 

Fejl nr. 3: De investerer efter “millionærklub-metoden”

Skræmmende mange mennesker lytter trofast til det daglige podcast Millionærklubben og følger de investeringsråd som bliver givet uden at forholde sig kritisk eller selv researche virksomheden.

Jeg har talt med rigtig mange, som har sat alle deres penge i selskaber, udelukkende fordi de er blevet nævnt i et podcast.

Det er der flere farer ved.

  • Du risikerer at investere i et selskab, som er et flop.
  • Du risikerer at investere i et udemærket selskab, men på det forkerte tidspunkt, hvor aktien er for dyr.
  • Eller du risikerer at blive voldsomt nervøs, når aktien har naturlige udsving – og sælge på det forkerte tidspunkt.

Fejl nr. 4: De overlader ansvaret til banken

Nogle af de mest bitre privat investorer er dem, som tidligere har tænkt, at den sikre løsning var at lade banken investere for dem. Efter et årti går det op for dem, at pengene ikke vokser, og de får øjnene op for, hvad de er gået glip af. 

Hvorfor vokser pengene ikke?

Fordi banken investerer dine penge på en forkert måde, som næsten altid involverer obligationer og høje omkostninger.

Hvad er problemet med obligationer?

Obligationer betyder, at du låner penge ud til en stat eller til virksomheder. Det får du en betaling for. Problemet er, at i et lavrente marked er den betaling meget lav.

Hvad angår omkostningerne, kan det være, at du tænker, det jo blot er 2,5 pct. (eller hvor meget det nu er). Men prøv at hør: det er mange penge, for det er 2,5 pct. af hele det investerede beløb. Hvis de formår at lave et afkast på 3 pct. om året og tager 2,5 pct., så er der ikke meget tilbage til dig. 

Fejl nr. 5. De investerer ikke i sig selv 

Rigtig mange private investorer kaster sig ud i at købe aktier uden helt at vide, hvad de gør. 

Vi sender vores børn til svømmeundervisning for, at de skal lære at svømme.

Vi giver vores børn køreundervisning for, at de kan lære at køre bil.

Men intet sted lærer vi om at håndtere vores penge og investere dem. Det er ikke noget, vi lærer om i skolen, og det er ikke noget, som du skal have kørekort til. 

Du kommer da heller ikke til at drukne eller køre nogen over, hvis du kaster dig ud i det uden viden eller vejledning, men du risikerer at smadre din fremtidige økonomiske frihed, hvis du ikke følger nogle basale trafikregler.

Som Warren Buffett siger: den bedste investering du kan foretage dig, er en investering i dig selv. Du er dit vigtigste aktiv.

Mit liv i Portugal havde ikke været muligt, hvis jeg havde lavet fejlinvesteringer. Hvis jeg havde investeret i selskaber, som gik konkurs eller som af andre årsager bare fik store aktiefald, som de ikke indhentede igen.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde ladet banken om at investere mine penge.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde købt i grådighed eller solgt i panik.

Det har kun været muligt, fordi jeg har fået et stabilt godt afkast – og det er noget jeg har lært at skabe. Det er ikke held. Det er baseret på viden.  

Du kan begynde at investere i dig selv ved at læse min investeringsbog BLIV FRI.  Du kan downloade bogen her.  

10 grunde til, at du aldrig kommer i gang med at investere

10 grunde til, at du aldrig kommer i gang med at investere

De findes over det hele, men du lægger ikke så meget mærke til dem. 

Hvem?

Dem der gerne vil investere, men ikke får gjort det.

De læser erhvervsnyheder, hænger ud i Facebook grupper om investering, og de læser dette blogindlæg. De gør alt muligt for at få penge til at vokse.

Der er bare en ting, som de aldrig får gjort.

De får ikke gjort det. De får ikke købt nogle aktier.

På den måde minder de lidt om personen, som altid læser om slankekure, men aldrig kommer i gang med en. De minder om manden med gør-det-selv bøger, som aldrig får bygget noget. 

Hvad er det egentlig, som sker?

Der kan være ti grunde til, at en person ikke får investeret:

1. De forstår ikke værdien af tid

Richard Branson siger, at enhver succesfuld iværksætter ved, at tid er mere værd end penge.

Når du investerer, kan tiden gøre en stor forskel. Jo tidligere du kommer i gang med at få dine penge til at vokse, jo bedre.

Her er et eksempel sat på spidsen. Lad os sige, at du investerer for at sikre et nyfødt barns pension. Du investerer 5,000 kr. og får et gennemsnitlig afkast på 15 pct. om året i i 60 år.  Hvor meget bliver de 5.000 kr. til? Hold på hat og briller. De bliver til 19 mio. kr. 

Venter du derimod til, at du har “penge nok”, så mister du penge.

Lad os sige at du investerer en halv mio. kr. og får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. i ti år. Hvor meget bliver det så til?

Til 2 mio. kr.

Med andre ord gælder det om at komme i gang så hurtigt som muligt.

2. De gør det for kompliceret i hovedet   

De tror, at det er super kompliceret at investere, og de tror, at de skal læse et halvt bibliotek, før de overhovedet kan komme på et kursus. 

Måske har de endda en ide om, at om, at det ALTID vil være for svært for dem.

Måske siger de ting til sig selv som, at de ikke er gode til matematik eller teknik eller aldrig har været gode til det med penge.

3. De udsætter det  

De ved godt selv, at de har en tendens til hele tiden at udskyde. 

De tror, at de bare er sådan, og det bliver deres dårlige undskyldning for ikke at få det gjort. 

Ja, jeg skal investere lige om et øjeblik, men jeg skal lige først ringe til en veninde og snakke. Så skal jeg drikke et glas rødvin. Derefter skal jeg se den serie og spise chokolade. Så gik den aften.

Der er noget ved investering, som virker lidt farligt og uoverskueligt, og derfor skubber de det hele tiden væk.

4. De er bange for at lave en fejl  

Hvad hvis nu det ikke lykkes? Hvordan vil det føles? Hvad vil folk tænke? Hvad er konsekvenserne?

De tager sorgerne på forskud og tænker på alt det, som kunne gå galt.

Men hvis du ikke kommer i gang, så mister du alligevel alt. 

Tænk på de 5.000 kr. der kunne blive til 19 mio. kr.

Det er jo et stort tab.     

5. De er ikke klar over deres værdier  

De lever ikke i overensstemmelse med deres værdier.

Enten er de ikke klar over dem, eller også er de faktisk klar over dem, men vælger at gøre noget andet.

Det er som personen, der bekymrer sig for miljøet, men som stadig spiser store bøffer hver dag og fræser rundt i en benzindrevet bil.

Vil du gerne opnå tryghed og økonomisk frihed, men får du ikke gjort noget for at komme derhen, så lever du ikke i overensstemmelse med dine værdier.

6. De forsøger at time markedet

De tænker at markedet er for dyrt og vil vente på, at det dykker.

Problemet er, at ingen af os ved, hvornår markedet dykker. Ikke engang Warren Buffett kan time markedet.

Når det så dykker, så frygter de, at det vil dykke endnu mere, og så får de stadig ikke investeret. De misser muligheden.

7. De er bange for at blive rige 

Det her er måske ikke så bevidst, men ikke desto mindre er der mange, som går rundt og frygter, at deres familie, venner og naboer vil dømme dem, hvis de har “for meget”.

Mange af os har fået noget at vide som børn, som vi er bange for at blive.

Det kan være “grådig” eller “egoistisk eller bare “for meget”.

Jeg har altid været lidt bange for at blive kaldt kapitalist.

Forleden skete det faktisk.

Der var en perifer bekendt, som blev skuffet over mig, fordi jeg ikke ville drikke kaffe og give ham gode råd om aktier.

Så blev jeg kaldt kapitalist.

Det var en lettelse.

Da det endeligt blev sagt, var det ikke så slemt.

8. De regner med at blive reddet 

Det her kan være kvinden, som regner med at møde en rig mand, som vil tage sig af hende.

Det kan også være manden, som regner med at arve fra sine forældre en dag.

Eller personen, som tænker, at man da bare kan tage på overførselsindkomst eller leve af folkepensionen til den tid.

Eller personen som spiller Lotto og dagdrømmer. 

9. De mangler en strategi 

De tror, at det med at købe aktier bare er at købe nogen.

Det minder lidt om mig, da jeg var teenager og ville lave mad for første gang.

Jeg gik i supermarkedet og kiggede uden at have nogen ide om, hvad jeg ville lave. Jeg troede, at jeg bare kunne finde ud af det “on the fly”, selvom jeg aldrig havde gjort det før.

Jeg købte en pakke med kyllingehjerter, ris og fløde. Så stegte jeg kyllingehjerterne og satte noget fløde ved.

Det blev en kvalmende ret.

For at være helt ærligt, blev det noget af det mest ulækre, jeg har smagt i mit liv.

Mange år efter fortalte jeg mig selv, at jeg var dårlig til at lave mad.

Hvis jeg nu var gået i superbrugsen med en opskrift og en indkøbsliste, så var det nok gået anderledes. 

10. De tror, de skal regne det hele ud alene

De får ikke søgt om hjælp. De aner ikke engang, at de kan få hjælp.   

Den her person tror, at de skal investere helt alene ved køkkenbordet om aftenen uden at have nogen at læne sig op af.

Hvis nu det her er dig? 

Så har du brug for hjælp, og jeg kan faktisk hjælpe dig. Du kan starte med at komme på et webinar, som jeg afholder et par gange om året. Jeg afholder det næste d. 30 og 31. marts.

Du kan melde dig til her.

På webinaret vil du få en strategi for at komme i gang. Du får konkrete tips, så du kan gå fra mødet og investere. 

Du vil også få at vide, hvordan du kan få mere hjælp bagefter, hvis du har brug for mere. Mere om det på webinaret.

Du behøver ikke at gå igennem det her alene. Du kan få hjælp til at komme igang.

Husk at melde dig til webinaret Fem skridt mod økonomisk frihed her.