Kom i gang: Investering i aktier for begyndere

Kom i gang: Investering i aktier for begyndere

Det er gået op for mig, at mange har brug for en helt basal guide til, hvordan de kommer i gang.

Mange af mine blogindlæg handler om mere specifikke strategier, og jeg er begyndt at få en del spørgsmål, som går forud det. 

Er du endnu ikke kommet i gang, fordi du er i tvivl om, hvor du tager fat, så er du kommet det rette sted hen.

Har du spørgsmål som disse, så læs videre:

Hvor køber jeg en aktie?

Hvordan køber jeg en aktie?

Hvor mange penge skal jeg bruge for at købe mine første aktier? 

Dit ABC til aktier: Investering for begyndere 

Dette blogindlæg giver dig en guide i syv trin til at komme i gang med at investere for begyndere.

For det vigtigste er faktisk, at du kommer i gang, så du begynder at få lidt erfaring og blive tryg med at købe og sælge aktier på en handelsplatform.

Du må ikke gå i stå, fordi du bliver overvældet af information.

Du skal tage de første skridt og rent faktisk købe en aktie.

I begyndelsen investerer du få penge – indtil du bliver mere tryg og sikker i trafikken.  

Trin 1: Vælg en platform til at handle på 

Allerede her får du måske lidt hjertebanken. Men hvilken? Men hvordan? 

Tag det roligt. Den nemme løsning er at vælge din egen bank. Da jeg var nybegynder engang for 20 år siden, handlede jeg også de første aktier gennem den bank, som i forvejen var min hovedbank.

Jeg har siden da prøvet kræfter med mange forskellige handelsplatforme både herhjemme og i udlandet, men der gik mange år, hvor jeg kun brugte min egen bank.

Her er dine muligheder:

  • Din egen bank
  • Danske platforme som Nordnet eller Saxo Bank
  • Udenlandske platforme

Fordelen ved din egen bank er, at det er nemt for dig at komme i gang. Ulemperne er bl.a., at det vil være lidt dyrere med gebyrer og handelsomkostninger, og måske er handelsplatformen meget simpel (men det kan også være en fordel – for det er nemmere at overskue).

Fordelen ved Nordnet og Saxobank er, at de er billige og har mere avancerede platforme. Af de to foretrækker jeg Saxo Bank, bl.a. fordi de er billigst, har flere muligheder og i mine øjne en mere brugervenlig platform. 

Endeligt er der udenlandske platforme, og mange af dem er endnu billigere, men den store ulempe ved dem er, at de ikke opgiver til skat, hvilket betyder, at du for noget bøvl med noget papirarbejde – og det synes jeg ikke er optimalt for en nybegynder. 

Trin 2: Få oprettet et depot 

Bruger du din egen bank, skal du helt specifikt bede om at få oprettet et depot, som du kan handle ud fra. Du skal også gøre det klart, om det skal være danske og udenlandske aktier. Hos Nordea (min bank) kalder de et depot, hvor man kan handle danske aktier for et i-depot og et med udenlandske for et u-depot. Ring til din bank og snak med dem om, hvordan du får det oprettet. 

Hos Saxo Bank skal du tage stilling til, hvilken valuta du vil have din konto i. Vil du handle mange amerikanske aktier, kan det være en fordel at vælge at have en konto med amerikanske dollar. Så slipper du for vekslegebyrer, hver gang du handler. Du undgår også at stå i en situation, hvor aktien er steget, men du har negativt afkast, fordi dollarkursen er gået i den anden retning.

Man kan sige, at handle amerikanske aktier med dollar er ligeså smart som at have dollar i pungen, når man rejser til USA – så du ikke skal veksle hele tiden.

Trin 3: Få overført penge

 Der skal selvfølgelig penge på den konto, som er tilknyttet dit depot, for at du kan begynde at handle.

Hvor meget skal du overføre?

Overfør så meget du har råd til, for du investerer i din fremtid. Men lad det ikke holde dig tilbage, hvis du ikke har mange penge. Har du 1.000 kr., så er det der, du begynder.  

Trin 4: Udvælg en overordnet strategi 

Før du går i gang, skal du også have en overordnet ide om, hvad du vil gøre. Du skal have dig en strategi.

Her er nogle af de ting, som du skal tage stilling til:

  • Vil du handle aktier i enkeltselskaber eller i fonde?
  • Vil du have udbytteaktier eller aktier som akkumulerer?
  • Vil du handle aktivt og ofte? Eller vil du købe aktier og holde i lang tid?
  • Hvis du vælger individuelle virksomheder, skal du også vælge en strategi for det: Vil du f.eks. investere som value investor eller momentum eller growth? 

Lad os gå igennem dem en efter en.

At vælge individuelle virksomheder kræver, at du kigger i regnskabet, laver lidt analyse på virksomheden og regner på virksomhedens værdi. Vælger du fonde med spredning, behøver du ikke så stor et kendskab. Derfor kan fonde være et godt sted at begynde.

Om du skal vælge udbytteaktier eller akkumulerende kommer an på, hvad du vil. Vil du bygge din formue op, skal du vælge akkumulerende (og de hedder KL i navnet, når det er fonde). Vil du begynde at få en indtægt fra dine aktier, skal du vælge udbytte. Udbytte er, når virksomhederne udbetaler en del af overskuddet til aktionærerne (det hedder udbytte i navnet på fondene). 

Skal du handle ofte eller holde fast? Jeg vil klart anbefale dig at vælge at købe aktier og holde fast i dem i mange år, fordi det er det nemmeste, og du er nybegynder. Investering drejer sig om at tænke langsigtet. Køber og handler du ofte, så trader du mere, end du investerer. 

Hvad med value investor, momentum eller growth? En value investor – som er den skole jeg tilhører – vælger aktier ud fra, om selskabet er billigt prissat på aktiemarkedet. Man kan sige, at vi går efter udsalg (det kan du læse meget mere om i min e-bog Bliv Fri her). Det er en strategi, som jeg virkelig selv anbefaler – men det var heller ikke her, jeg selv begyndte. Mine første investeringer var i investeringsfonde, som lagde sig op af aktieindeks. 

Momentum kigger mere på, om de regner med at aktien bliver ved med at stige. Man kan sige, at de griber aktien, når det ser ud til, at den er på vej op. Growth strategi handler om at udvælge aktier, som har høj vækst i selve forretningen. 

Hvis jeg skal skære igennem og anbefale dig en strategi, så er det at købe en fond, som lægger sig op af et aktieindeks. Dem findes der mange af. Her skal du igen vælge i mellem en investeringsforening eller en af de udenlandske ETF (står for exchange traded fond): 

  • ETF’erne er ekstremt billige. Deres årlige omkostninger er helt ned til 0,07 pct. – og det er lavt.
  • De danske investeringsforeninger har omkring 2 pct. i årlige omkostninger, men nogle kommer under en procent.
  • Du kan bruge en hjemmeside som morningstar.dk til at slå fondene op.
  • Du skal især kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP). 

Trin 5: Udvælg og find din aktie 

Du skal udvælge et specifikt papir, som du vil købe.

Derefter skal gå ind i din platform og finde din aktie. I Nordea’s handelsplatform kan du søge det frem i toppen, hvor der er et tegn for en lup. At søge det frem kan være den nemmeste måde.

Du skal være opmærksom på, at de udenlandske platforme kun har et lille udvalg af danske aktier og fonde. 

Trin 6: Køb aktien

Du kan købe på flere måder, og det kan forvirre mange.

Du kan købe til markedspris elller lægge en limitordre ind. 

Lad mig prøve at forklare det med et eksempel fra loppemarkedet. Du skal forestille dig, at du sender en veninde ned til et loppemarked med besked om, at hun skal købe en blå vase til dine nye blomster.

  • Du kan enten sige, køb vasen uanset hvad den koster (markedspris). Så er du sikker på, at få vasen, om den koster 10 kr. 35 kr. eller 200 kr. den dag. 
  • Eller du kan være lidt mere specifik og sige, at hun skal købe vasen, hvis hun kan få den til 30 kr. eller under (limit ordre). Så får du ikke vasen, hvis den koster 32 kr. – det er en chance, du tager. 

Her dukker spørgsmålet også op, hvor meget skal jeg begynde med?

Jeg synes, at det vigtigste er, at du kommer i gang og får noget erfaring. Jeg ville gå i gang, selvom startbeløbet ikke er så stort, og du kan i princippet komme i gang for et par hundrede kroner. Koster en aktie f.eks. 169 kr, kan du jo købe en enkelt aktie i det selskab. Dertil vil så komme lidt udgift til handelsgebyr, men pointen er blot, at du ikke behøver at være styrtende rig for at komme i gang med at investere. 

Trin 7: Bliv ved med at lære  

Nu har du købt din første aktie. Det er jo fint. Men jeg håber, at du vil blive bedre med tiden og er indstillet på at lære mere om aktier.

Jeg håber for dig, at du vil begynde at analysere virksomheder, stille kritiske spørgsmål, så du udvælger de bedste af dem. Jeg håber også, at du vil lære at regne på, hvad virksomhederne er værd, så du ved, hvornår de er på udsalg på aktiemarkedet. Du kan starte med tjeklisten, som hjælper dig med at analysere dine virksomheder her. 

Det er penge godt givet ud at investere i kurser eller en coach, som kan hjælpe dig videre.  

Jeg kører nogle intensive coachingforløb, hvor du kan lære at investere som Warren Buffett på to måneder. Hvis det er noget, som du er interesseret i, skal du være velkommen til at booke en strategisamtale med mig her

Derfor er minimalisme godt for din velstand – og sådan kommer du i gang

Derfor er minimalisme godt for din velstand – og sådan kommer du i gang

Minimalisme er en livstil, hvor du skal leve med så få materielle ting omkring dig som muligt, og i det her blogindlæg vil jeg argumentere for, at det vil give din nutidige og især fremtidige velstand et boost.

Men først lige lidt om minimalismen.

Den opstod i kølvandet på finanskrisen som en modreaktion på det overforbrug, der havde været før finanskrisen. Kan du huske 00’erne med Sex in the City og den taske og sko-besættelse, som fulgte med? Lange køer med teenagere uden foran Gucci butikken på Strøget? Besættelsen af køkkenmaskiner og samtalekøkkener? Boligboble og forbrugsboble. 

Minimalisterne kom som en bølge, der gik i den helt anden retning. Her talte de om, at man kunne leve med maksimalt 100 ting. Inklusivt dit tøj og din tandbørste. 

Okay. Jeg har forsøgt at tælle, hvad jeg absolut skal leve med, og jeg kan på ingen måder kom ned på 100 ting.

Men måske behøver det heller ikke at være så ekstremt.

Minimalisme er først og fremmest et opgør med unødvendigt forbrug og ejerskab. Det er også et opgør med, om du behøver at købe alting, eller om du kan låne dig til det.

Da minimalismen kom ind i mit liv, betød det helt konkret for mig, at:

  • Jeg holdt op med at tænke, at jeg absolut skulle eje bøger. Jeg strøg bogklubber og brugte biblioteket mere. Det gik op for mig, at reolen med de hotteste nye bøger og de gode klassikere i virkeligheden er et status symbol. 
  • Jeg begyndte at købe mere brugt tøj og brugte ting. Jeg anså tidligere loppemarkeder for at være lidt pinlige, men nu stod jeg selv med en bod i weekenderne. 
  • Jeg holdt op med at købe 3 for 2 og andre mængderabatter. Man sparer jo ikke noget, hvis man kun skal bruge en. Man sparer mest ved at købe mindre. En vare ikke købt er på 100 pct. udsalg. 
  • Jeg holdt op med at have meget tøj. En god sweater om vinteren er nok. En vinterjakke er nok. Det betyder også, at jeg holdt op med at bekymre mig om, hvorvidt folk ser mig i det samme sæt tøj. 
  • Jeg holdt op med at have pyntegenstande og dimseting stående rundt omkring i mit hjem. 
  • Jeg tog et opgør med “sådan gør man.” F.eks. tog jeg et opgør med fredagsbar efter arbejde, hvor mange af mine kolleger mødtes til store fadøl. Hvorfor drikke fadøl, hvis jeg ikke kan lide dem? Det samme med slik eller popcorn i biografen. Eller fyrværkeri nytårsaften. Jeg tager altid stilling til om et køb giver mig værdi eller om det er noget jeg bare gør, fordi “man gør sådan”, når det er fredag, når man går i biffen, eller når det er nytårsaften.  

Her er nogle gode grunde til at konvertere til minimalismen:

Grund 1: Du sparer penge 

Køber du mindre, bruger du mindre. Men ikke nødvendigvis på kort sigt, for minimalisme er også at købe ting, som er kvalitet. Det kan være dyrt på den korte bane, men vil spare dig for unødig merforbrug senere hen. De penge, som du sparer, investerer du naturligvis, og det er fremtidige penge.

Grund 2: Du får en ekstra indkomst 

Du skal af med mange ting, og det vil måske overraske dig, hvor mange penge du har i skufferne. Jeg valgte selv at sælge kunst, som jeg ikke længere ville have hængende, møbler jeg var blevet træt af, mærkevaretøj, som jeg ikke brugte mere. Jeg gik på loppemarked og solgte mange af mine bøger. Jeg fik over 10.000 kr. ind på få måneder. De penge investerer du selvfølgelig, og dermed skaber du en fremtidig indkomst mange år fremover.

Grund 3: Du kan downsize  

De ting som vi ejer koster ikke kun i anskaffelsespris. Det koster også noget at opbevare dem år efter år efter år. De koster dig også i kvadratmeterpris på din bolig og boligskat, renter på dit huslån, osv. 

Grund 4: Du får mere tid   

Du vil hurtigere kunne finde ting, det vil være nemmere at rydde op og gøre rent. Den minimalistiske livsstil fjerner en masse kaos og forvirring fra din hverdag. Den mertid kan du bruge på at lære at investere og senere hen researche virksomheder og investere i dem. 

Grund 5: Du bliver gladere    

Minimalismen er et opgør med alt det overflødige, om det er noget vi gør eller noget vi køber. Når du kun omgiver dig med ting, mennesker eller handlinger, som giver dig glæde og mening, så bliver du gladere. 

Hvordan kommer du i gang? Der findes flere metoder.

Den brutale metode: 

Den mere brutale af dem er at flytte alle dine ting og møbler ind i et tomt rum. Derefter tager du kun det ud, som du skal bruge. Efter et par måneder skaffer du dig af med alt det, som stadig står i rummet. (Stammer fra the minimalists)  

Udfordringen

Den lidt mindre brutale metode er at udfordre en god ven til en “materialisme-slankekur” på 31 dage. Den første dag i udfordringen skal I hver fjerne en ting (smide ud, give til genbrug eller sælge igen), på dag to skal I fjerne to ting, på dag tre, skal I fjerne tre ting, osv. Den der først giver op taber og må give en middag. Med denne metode vil I have fjernet næsten 500 ting. (Metoden stammer også fra the minimalists). 

Kærlighedsmetoden

Kærlighedsmetoden går ud på, at undersøge alt og kun genvælge det, som du elsker. Du går igennem hver kategori i dit hjem, f.eks. tøj og sko, bøger, toiletsager, køkkengrej, papir og billeder, osv. Du tømmer en kategori ud på en seng eller et tomt gulv i et lokale, og så sorterer du det.

Lad os sige, at du hælder alt tøj ud på din seng (husk også det i kælderen og overtøjet), så tager du hver enkelt genstand op. Du vil vide med det samme, hvorfor du har beholdt dem. Rigtig meget tøj har du stadig, fordi du har betalt penge for dem engang – og ikke fordi du har specielt meget lyst til at tage det på. Noget er måske endda for småt, for stort eller lidt i stykker.

Når du rører ved en bestemt ting, skal du lægge mærke til, hvilken følelse, som det giver dig. Det, der ikke giver dig glæde, skal ud. Du skal kun beholde det, som giver dig glæde.

Derefter kan du sortere det i flere bunker: Det som bare skal ud, det som skal gives væk og det som skal sælges – og så naturligvis det, som du elsker.

(Denne metode stammer fra Mari Kondo).   

Når du så har fået lidt ekstra penge til at investere og mere tid til det, kan du begynde med min e-bog Bliv Fri, som viser dig en metode, der giver dig et godt afkast. Du kan downloade den her.

 

 

De fem værste undskyldninger for ikke at investere

De fem værste undskyldninger for ikke at investere

Er du ikke kommet i gang med at investere på trods af, at du gerne vil? Så skal du læse denne liste over dårlige undskyldninger, for måske er din begrundelse en af dem.

Undskyldninger vokser som spindelvæv i dine tanker, men de kan blive barrierer af beton, hvis de gang på gang holder dig fra at tage handling.

Her er fem af de mest brugte undskyldninger:

1. Jeg kan ikke finde ud af det 

Der er rigtig mange, der gerne vil have det til at se kompliceret ud, fordi de har en interesse i, at du tror, at det er svært.

Hele den finansielle sektor vil gerne sælge dig deres færdigretter. Når du tror, at det er svært og kompliceret, har de en bedre mulighed for at sælge dig nogle dyre produkter, hvor de investerer for dig.

Derfor bruger de nogle meget fine ord, når de skal tale om madvarerne til deres finansielle færdigretter. Men hør nu her. En kartoffel er en kartoffel, også selvom nogle kalder den pommes du terre.

Du kan godt. 

2. Jeg er for gammel/det er for sent 

Det er aldrig for sent. Aldrig. 

Der var en tysk dame, der begyndte at investere i aktier i en høj alder (efter de 60 år). I dag er hun 81 år, er blevet rig af det og underviser andre i, hvordan man investerer som en value investor. Du kan prøve at søge på hende. Hun hedder Beate Sanders og bliver omtalt som “Börsenexpertin” og “millionärin”. 

Og i øvrigt fylder Warren Buffett 90 i år og hans partner Charlie Munger er endnu ældre, og de er stadig i fuld gang.

3: Jeg er for ung og for uerfaren

Jeg investerer mine 3- og 6-årige drenges børne- og pensionsopsparing, og jeg fortæller dem, hvad de er medejere af, for at de skal lære af det. Så to drenge på 3 år og 6 år lærer allerede om value investeringer. 

Læser du den her blog, er du helt sikkert ældre end mine børn. 

Jeg bliver altid så glad, når helt unge mennesker kontakter mig, for tænk på, hvor meget deres penge kan vokse. Er du ung, kan du virkelig benytte dig af effekten af renters rente. Få penge kan blive til virkelig mange penge over tid.

Argumentet med at være for ung, hænger nok også sammen med opfattelsen af, at ens penge skal bruges på studier, første bolig, bryllup og første barn. Men her er det hverken enten-eller. Du kan sagtens investere 100 kr. eller 1.000 kr. om måneden ved siden af det almindelige livsforløb med de udgifter, der hører til.  

4: Jeg ved ikke hvilken platform, som jeg skal bruge 

Bare vælg en.

Du kan åbne konti og depoter i lige så mange banker, som du vil, og det er ikke sådan, at du er tvunget til kun at vælge en og kun bruge den fremover.

Jeg bruger selv en kombination af Nordea (min hovedbank), Saxo Bank, Nordnet og en udenlandsk platform. Du behøver selvfølgelig ikke at vælge så mange.

Hvorfor ikke bare begynde med din egen bank og få lidt erfaring der? Så kan du altid åbne en anden konto et andet sted.

I langt de fleste tilfælde vil gebyrerne ikke betyde det store, fordi du som value investor ikke handler så ofte. 

Teknikken finder du ud af det hen af vejen. Hver platform har introduktionsvideoer, som kan få dig i gang, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg aldrig set en selv. De fleste platforme er lige så intuitive som netbanker.

Hvis du er bange for at trykke på en forkert knap og miste en masse penge, så gå i gang med et lille beløb og prøv dig frem. Du bliver tryg med erfaringen. 

5: Det er for risikabelt  

Sandheden er, at du lærer og opbygger viden, og det gør det mindre risikabelt. 

Det er risikabelt at investere, hvis du ikke lærer lidt om, hvordan man udvælger virksomheder eller fonde og i øvrigt ikke undersøger, hvad du investerer i.

Desværre er der mange, der køber aktier helt tilfældigt. 

Rigtig mange nybegyndere køber aktier i en virksomhed, fordi de har hørt den omtalt i et podcast eller fordi underboen synger i badet om det høje afkast.

Men ikke dig, for du læser det her blogindlæg og bliver klogere.

Du undersøger selvfølgelig, hvad du investerer i, og du ved, hvad du skal kigge efter, fordi du har læst min e-bog Bliv Fri her og downloaded min tjekliste her

Jeg kører nogle intensive mastermind grupper, hvor du kan lære at investere som Warren Buffett på to måneder. Hvis det er noget, som du er interesseret i, skal du være velkommen til at booke en strategisamtale med mig her

Sådan motiverer du dig selv til at skabe rigdom

Sådan motiverer du dig selv til at skabe rigdom

Hvorfor investerer du? Eller hvorfor vil du i gang med at investere? 

Når du skal lære noget nyt eller blive bedre til noget, er det vigtigt, at du har dit “why” helt på plads.

Dit why er et begreb, som kommer fra den amerikanske coaching verden, og man kan sige, at det er din dybere motivation for at gøre noget.

Dit why er dit formål, din begrundelse for at skride til handling og det bidrag, du ønsker at skabe.   

Når spurgt, hvorfor de vil investere, svarer de fleste, at det er for at tjene penge eller få et godt afkast. Det svar er det første, overfladiske svar. Du skal kradse lidt mere i overfladen for at komme ned til dit why.  

Interview dig selv: Hvorfor? Hvorfor? Og hvorfor nu det?  

For at nå frem til din sande motivation, skal du blive ved med at spørge dig selv “og hvorfor det?” og “hvad gør det for mig?”.

Du skal i hvert fald fem niveauer ned for at finde frem til dit why

Du skal spørge, indtil du når ned til et lag, som har enten en spirituel dimension eller som handler om andre mennesker end dig. Dit why skal gerne være større end dig selv.

Dit interview med dig selv kunne f.eks. forløbe således:

Hvorfor vil du gerne lære at investere?

For at få mere ud af mine penge. Så de ikke bare står i banken til nulrente. 

Hvorfor vil du have mere ud af dine penge?

Det kunne være rart at have flere penge mellem hænderne.

Hvorfor vil du have flere penge mellem hænderne?

For at opleve øget tryghed.

Hvad gør dig utryg?

Det gør mig utryg, at jeg ikke ved, hvor jeg har min chef.

Hvorfor gør det dig utryg?

Jeg er bange for at blive fyret. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle forsørge min familie, hvis jeg bliver fyret.

Hvad skal der til for, at du bliver tryg?

Hvis jeg ved, at jeg altid kan forsøge min familie, uanset hvad der sker, så er jeg mere tryg.

Så du investerer for at blive økonomisk uafhængig?

Ja.

Hvad ville det betyde for dig, hvis du blev økonomisk uafhængig?

Det ville betyde, at jeg følte mig tryg og ikke behøvede at bekymre mig om hverdagen.

Hvad ville det ændre ved din hverdag helt specifikt? 

Det ville gøre, at jeg ikke følte mig så presset på arbejdet og behøvede at spekulere så meget over det. Det ville også betyde, at jeg kunne søge et andet job, som måske ikke betaler så meget, men som giver mere mening for mig og giver mig mere livsglæde.

Ville det ændre andre ting?

Jeg ville give mig selv mere tid til mine børn. Jeg ville også kunne være mere nærværende med dem.

Så det ville også betyde noget for dine børn, hvis du blev økonomisk uafhængig?

Ja. De ville få en gladere mor/far.

Og hvad ville en gladere mor (eller far) betyde for dine børns barndom?

Deres barndom ville være mere rolig og de ville også opleve mere tryghed og nærvær. 

Formularen til dit why 

Din dybere begrundelse, dit sande why, skal kunne presses ned i denne formular:

Mit why er at ___(handling/bidrag)___ for at _______(resultat/påvirkning)____ så jeg/de kan ________(spirituelt bidrag eller forbindelse til andre). 

Eller jeg ——(handling/bidrag)______for at ______(resultat/påvirkning)____så jeg/de kan ________(spirituelt bidrag eller forbindelse til andre). 

Den første stiplede linje skal være dit bidrag. Den anden stiplede linje skal være effekten eller påvirkningen. Personen i ovenstående interview ville nok have et why, som lød således

Jeg investerer for at blive økonomisk uafhængig, så jeg kan føle mig tryg og være mere nærværende og dermed give mine børn en mere tryg barndom uden stress. 

Et andet eksempel kunne være taget fra motionens verden. Lad os sige, at du gerne vil i gang med at løbe. Her kunne det overfladiske svar lyde: Jeg løber for at få en bedre motion. 

Men hvis man blev ved med at spørge “og hvorfor det?” ville man muligvis nå ned til et svar, der handlede om ønsket om at leve i lang tid for at kunne være der for sine børn. Så kunne sætningen komme til at lyde således:

Jeg løber for at kunne leve et godt og langt liv uden sygdomme og skavanker, så jeg kan være der så længe som muligt for min hustru/mand og mine børn og fremtidige børnebørn.    

Eksempler på en Why-formulering kunne være (taget fra mit eget liv):

Mit why er at undervise andre i at investere som value investor for at gøre så mange som muligt økonomisk uafhængige og dermed være med til at bekæmpe utryghed og stress for så mange som muligt.

Jeg investerer for at skabe velstand for generationer, så både jeg og mine børn og deres fremtidige børn kan være frie til at leve vores liv, så det giver mest mening og skaber det største bidrag for andre.

Her er nogle af begrundelserne for at du skal tage dig tiden til at arbejde med at definere dit why. 

1. Dit why forbinder handling med følelse 

Når vi arbejder for at opnå noget, kan det næsten altid hægtes op på en følelse, som vi vil opnå. Vi vil ikke have penge for pengenes skyld. Vi vil have penge for en følelse, som pengene kan opnå.

Samtidig kan du vende det om og sige, at du ved, at du er nået ind til dit sande why, når du kan mærke, at du bliver rørt, når du taler om det. 

Hvis du f.eks. siger, at du investerer for at få et godt afkast, føles det nogenlunde som at stikke tungen ud af vinduet. Men hvis du siger, at du investerer for at skabe velstand for generationer, så både du og dine børn kan leve et liv med frihed til at gøre et bidrag, så vil det formentlig røre dig på at dybere plan.

2. Dit why kan få dig til at udskyde behov

Når vi investerer, udskyder vi forbrug i dag for at få mere af det i fremtiden.

Det kan være svært at overbevise os selv og vores familie om, at vi vil udskyde en ferie på en tropisk ø for i stedet at tage i sommerhuset i Danmark, hvis det kun er forbundet med et ord som “afkast”.

Men hvis det er forbundet med store ord, som frihed og tryghed – og måske med andre mennesker – så bliver det nemmere for dig at overbevise både dig selv og dine nærmeste om, at det giver mening.

3. Dit why bekæmper overspringshandlinger

Når vi skal lære noget nyt eller opnå noget stort, så kommer vi kun frem ved hjælp af tusinde små beslutninger fordelt over lang tid. Du skal igen og igen tage stilling til, om du i et bestemt øjeblik vil se din yndlingsserie eller om du vil sætte dig ned og researche en virksomhed. Du skal tage stilling til, om du vil spise en is eller i stedet bruge tiden på at løbe en tur. Du skal tage stilling til, om du vil surfe på facebook eller meditere. 

Det er svært at træffe gode mikrobeslutningerne, hvis du ikke har dit why på plads. Hvis du derimod har det store why på plads, vil det motivere dig, hver gang du står med valget mellem den ene handling eller den anden.

Husk, at du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her

 

Bør du være bange for en indeksboble?

Bør du være bange for en indeksboble?

Der har været snak om, at de finansielle markeder er plaget af en ny type boble: en indeksboble.

Hvad i alverden er det, og er det noget, som du bør frygte? 

Lad os begynde med definition af passiver investeringer og indeksinvesteringer. Og derefter kigger vi på, hvad der er farligt ved det. Til sidst kommer jeg med forslag til, hvordan du sikrer dig mod sådan en fætter.

Hvad er en indeksboble? 

Forud for finanskrisen kunne du ikke køre i en taxa uden at høre om, hvor meget chaufføren havde tjent på ejendomshandler. I dag kan du ikke stå i en elevator uden at høre om passive investeringer.

Private investorer er vilde med at investere i aktiemarkedet gennem det, som vi kalder passive investeringer.

Hvad er det?

Med passive indeksinvesteringer menes der en investeringsfond, som lægger sig op af et indeks, som f.eks. kan være et aktieindeks som OMXC20 eller S&P 500 eller Dow Jones. Der findes mange andre typer indeks, f.eks. indeks for obligationer eller guld. 

Når man investerer på den måde, betyder det helt konkret, at der ikke sidder en pengeforvalter og udvælger aktier og andre værdipapirer, men at fonden helt automatisk køber aktier i de virksomheder, som ligger i indekset. På den måde er det passivt.

Hvorfor er det så populært?

Der er to fordele.

Den ene er, at de aktivt forvaltede fonde ofte ikke kan slå indeksene i konkurrencen om, hvor højt afkast de får. Med andre ord klarer indeksfonde sig godt.

Det andet er, at omkostningerne i sådanne passive fonde er meget lave i forhold til de aktive. Dermed er der flere penge, som arbejder i aktiemarkedet, og afkastet bliver over tid større. 

Hvor populært er det egentlig blevet?

Passive investeringer udgør i dag 45 pct. af investeringer i det amerikanske aktiemarked via fonde mod  25 pct. for ti år siden. På det globale marked er det 18 pct.

Så ingen tvivl om, at det er meget populært.

Det er i øvrigt ikke kun aktier i virksomheder, der er ramt af tendensen. En fjerdedel af obligationer er investeret via passive fonde (CNBC).   

Men hvad er så ulemperne? Hvorfor er det et problem, at mange mennesker investerer på en passiv og automatisk og billig måde?

Lad os se på argumenterne: 

1. Alt bliver for dyrt 

Problemet med indeksfondene er, at folk ikke forholder sig rationelt til de enkelte investeringer, som ligger gemt i indekset. Det betyder, at de ikke tager stilling til, om det er rimeligt at betale den pris, som den enkelte virksomhed bliver prissat til.

Virksomhederne bliver med tiden ekstremt højt værdisat, fordi folk bliver ved og ved med at poste penge i dem, uanset hvor meget de er steget, fordi de hver måned sætter det samme beløb i de passive fonde, som strategien jo lyder (strategien hedder dollar cost averaging, og jeg har forklaret den nederst i blogindlægget).

Man kan også forklare det sådan her:

Forestil dig, at rigtig mange mennesker beslutter sig for, at de vil købe ind i supermarkederne ved bare at tage en af hver vare, der findes i butikken. De trykker på en knap, venter og får fyldt kurven op og betaler. De kigger slet ikke på varerne eller på priserne. 

Hvad ville det betyde for priserne på tandpasta? På ketchup? For juleand? Det ville naturligvis betyde, at varerne steg i i pris. De ville stige og stige og stige, fordi der ikke er nogen til at sige stop, nu er det for skørt, at en ketchup koster 150 kr.

Det er faktisk det, som sker på aktiemarkedet. I ti år er aktierne steget, og det er et af de længste bullmarkeder, som vi nogensinde har set.

Aktierne er i dag lige så dyre, som de var forud for crashet i 1929. 

Den mest kendte fortaler for teorien om en indeksboble er nok Michael Burry, som er kendt fra bogen og filmen The Big Short som manden, som indså problemerne, der skabte finanskrisen.

Han taler netop om, at “price discovery” forsvinder med de passive investeringer. Altså problemet med, at investorerne ikke kigger på, hvad der er i kurven, eller hvor meget det koster. 

Hvordan kan man se, hvor dyre aktierne er blevet generelt?

Det kan man bruge Shiller’s P/E Ratio til. I 1929, før det store crash, var aktierne over en bred kam værdisat til overe 30 i price earnings (målt ved Shillers P/E ratio). Det er de også i dag. De har kun en gang i historien været højere, og det var under it-boblen.

Historisk set har vi grint af, hvor dyre selskaberne blev på børsen før krakket i 1929. Måske kommer vores børn også til at grine af, hvordan vi opfører os i dag. 

2. Salget bliver også automatiseret

Når folk så vil af med aktierne, så svarer det til, at man tager den samme kurv og råber “sælg det hele.” De store indeks består af både store solide virksomheder og mindre virksomheder med mindre omsætning af aktier.

Hvad sker der, når mange folk stiller sig op og vil sælge det samme? Så falder priserne. De kan falde langt ned, for nogle af selskaberne har måske svært ved at finde købere. For ligesom de mange passive investorer ikke undersøger prisen på de dyre selskaber, må man formode at de heller ikke undersøger prisen på de billige. 

Man siger, at aktierne tager trappen op og elevatoren ned. Måske bliver det denne gang elevatorskakten uden elevatoren. Eller et hop ud af vinduet. Altså et frit fald.

Vi har endnu ikke set, hvordan aktiemarkedet vil reagere med så stor en andel af private i passive investeringer. Mange af investorerne har kun oplevet bullmarked.

Hvordan vil de reagere, når aktierne falder 40-50 pct.? 

3. Jo længere det står på, jo værre bliver det 

Michael Burry påpeger, at crashet bliver værre, jo længere tid den her boble får lov til at udspille sig. 

“Teateret bliver mere og mere overfyldt, men udgangen er den samme, som den altid har været.” Dermed mener han også, at mange penge er bundet op i små aktier, som der ikke vil være mange købere til, når markedet falder.

For indeksene består jo ikke kun af denne verdens Google, Amazon og Apple.

Lad os tage S&P 500 som eksempel. Det indeholder de 500 største amerikanske virksomheder, men 500 er mange, og Michael Burry vurderer, at 266 af selskabernes omsætning er så små, at udgangen vil blive presset. Du kan læse interviewet med ham her

4. Babyboomerne har ikke råd til et stort aktiefald

Den store generation i USA kaldet baby boomerne, der blev født mellem 1946 og 1964, er ved at gå på pension. Der er omkring 75 mio. af dem, og halvdelen af dem er allerede gået på pension. 

Pensionister reagerer på en anden måde, fordi deres investeringer er mere kortsigtede. De har ikke 10-20 til at vente på, at markedet retter sig. Mange af dem har ganske enkelt ikke råd til at se deres pensionsformue svinde med 40-50 pct., fordi det kan ødelægge deres pensionisttilværelse.

Det næste crash bliver også det første, hvor vi skal se, hvordan den store gruppe af baby boomers reagerer. Det faktum at så stor en del af aktiemarkedet ligger i baby boomernes hænder kan forværre faldet. 

5. Teorien om super cyklus 

Aktiemarkedet bevæger sig i bølgeskvulp. Det går lidt op, og det går lidt ned. Man taler om, at der årligt er en korrektion, og at der hver 8-10 år kommer et crash.

Men det stopper ikke her. Der er mere. 

Hedgefund manageren Ray Dalio taler om en “super cyklus”. Han siger, at hvert 90. år eller deromkring, kommer er et endnu større crash. Han taler om et krak som vil minde om 1929.

I 1929 mistede aktiemarkedet 90 pct. af sin værdi. 

Hvad skal du gøre? 

Der er ingen tvivl om, at der er store fordele ved de passive investeringer.

De er et godt alternativ til andre typer fonde, som er meget dyrere i årlige omkostninger, og dermed spiser af dit fremtidige afkast.

Løsningen er ikke, at skifte til aktivt forvaltede fonde – de kommer også til at opleve et stort fald, når crashet kommer. De vil blive ramt af det samme brandudsalg. 

Det bedste du kan gøre er at forholde dig til priserne og selv udvælge aktier i selskaber, som er billigt prissat på aktiemarkedet. Du kan lære mere om metoden i min e-bog her.

Men at håndplukke selskaber selv, er ikke for alle. Hvis du ikke har tid til at lave arbejdet med at analysere virksomhederne og kigge i regnskaberne, skal du lade være og holde dig til fonde. 

Investerer du i fonde, så er det bedst at vælge de passive fonde.

Men hov, er det ikke lige præcis det, som blogindlægget advarer imod?

Ja og nej. Du skal tænke over, hvordan du gør det. 

Jeg ville ikke sætte et stort beløb ind i fonde nu.

Den bedste metode er dollar cost averaging, hvor du sætter det samme beløb ind hver måned og køber i de samme fonde. På den måde bliver din købspris udlignet over mange år, og du vil både få lidt af det på toppen og lidt af det i bunden.

Hvad hvis du er ny investor og begynder med din dollar cost averaging metode nu, hvor aktierne er så dyre, og hvor der er fare for en boble og et crash?  

Løsningen kan være at gemme nogle kontanter til kunne købe ekstra, når aktierne brager ned. Over tid vil det give dig et bedre afkast.

Hvad gør jeg selv?

Jeg håndudvælger specifikke virksomheder, som jeg vil investere i. Jeg er den type investor, som man kalder value investor, og som du måske kender fra rigmanden Warren Buffett.

Men de første 12 år af min karriere som investor foregik i de her passive indeksfonde, fordi jeg blev nødt til det. Som erhvervsjournalist måtte jeg ikke investere i individuelle virksomheder.

Når mine sønner en dag bliver store og selv skal investere, vil jeg også anbefale dem passive investeringer, hvis jeg ser, at de interesserer sig mere for fodbold end for regnskaber.

Men inden jeg når dertil, vil jeg forsøge at vække deres interesse for at sætte sig ind i virksomheder og udvælge dem selv. For der er ikke noget der slår, at forhold sig til, hvad man rent faktisk investerer i.       

Husk at læs min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her. Den koster kun din e-mail-adresse. 

De 10 vigtigste investeringsregler

De 10 vigtigste investeringsregler

Her tror du måske, at jeg kommer til at tale om, at du bare skal købe aktier hver måned, altid være i markedet og sprede dine investeringer, så du nedsætter din risiko.

Men her kommer jeg til at skuffe dig. 

Jeg kommer til at sige det omvendte.

Jeg er af den opfattelse, at du godt kan vente og holde dig ude af markedet, især når der er dannet en solid boble på aktiemarkedet efter ti års bull market. 

Jeg mener, at det er dumt at sprede sig helt vildt over tusindvis af aktier, når det jo må betyde, at du ikke ved, hvad du investerer i. Det er lidt som at gå ind i supermarkedet og råbe, at man skal have en af hver vare, fordi man er bange for at begå et fejlkøb eller gå glip af et godt tilbud. 

Men hvad skal man så gøre?

1. Vær tålmodig

Du skal først og fremmest være tålmodig. 

Rigtig mange, både nybegyndere og mere garvede, har en opfattelse af, at de skal investere lige præcis, når de sætter sig ned ved skærmen og er klar til at investere.

Men regel nr. 1 er: vær tålmodig. Du skal investere, når en af dine virksomheden på din ønskeliste er kommet på udsalg. Det er ikke nødvendigvis samtidig med, at du sætter dig ned. 

2. Se langt ud i fremtiden

Den legendariske investor Warren Buffett spurgte engang sine investeringspartnere følgende (ikke helt ordret):

Hvis du skulle bo på en øde ø og ikke kunne holde øje med aktiemarkedet i ti år, hvilket selskab ville du så købe aktier i?

Det er et af de bedste spørgsmål, som du kan stille dig selv.

Det tvinger dig til at sortere i selskaberne, og det tvinger dig til at vælge noget, som du virkelig tror har en fremtid. 

3. Find virksomheder, som laver produkter, som du forstår 

Istedet for at nedsætte din risiko ved at sprede dine penge som spredhagl, skal du reducere din risiko ved at være vidende og sætte dig godt ind i det, som du bliver ejer af.

En af de største fejl du kan begå er at investere i noget, som du ikke forstår.

Desværre er der overraskende mange privatinvestorer, som gør præcist dette. Danskerner er vilde med små danske biotek- og i det hele taget tech-virksomheder, som pr. definition er svære at forstå. 

Eller også går de langt uden for landets grænser og investerer i en kinesisk eller japansk virksomhed, som offentliggør deres regnskabstal på et sprog, som de ikke forstår (kombineret med en salgsbrochure med få tal på engelsk).  

Det er bedre at investere i noget, som du kender godt, f.eks. som forbruger. Og det hænger netop sammen med næste pointe:

4. Undersøg om produktet er godt

Forstår du dig smykker? Godt. Men kan du lide Pandora’s smykker? Nej? Du synes, de er hæslige? Okay, men kender du nogen, som er vilde med Pandora’s smykker? Nej? Så hold dig væk fra selskabet som investor. 

Teoretisk set kan du godt investere i noget, som du ikke selv bruger. Men du skal kunne vurdere, at produktet er af høj kvalitet og populært blandt et segment.

Lad os sige, at du eksempelvis ikke selv kan lide Pandora’s smykker, men har lagt mærke til, at alle din mors veninder elsker smykkerne. Så kan du stadig godt investere i det.

Jeg drikker ikke selv Starbucks kaffe, men det har ikke holdt mig fra at investere i dem, fordi jeg kan se, hvor populært det er, især i USA. 

Kender du ikke en eneste fan af virksomhedens produkter, så er det et faresignal, og jeg ville holde mig væk. Især hvis du ikke synes, at produktet er godt. 

Hvordan undersøger man, om et produkt er godt? Du skal tænke ligesom en landmand, som skal til at købe et stykke land. Han tager gummistøvler på og trasker ud og undersøger jorden. Han tager en håndfuld muld op til næsen og lugter til den. Smuldrer det mellem fingrene.

Du skal også have jord på fingrene og beskidte gummistøvler. Du skal ud og afprøve produktet og snakke med både kunder og sælgere. 

5. Undersøg om du kan lide ledelsen

Du skal kun investere i et selskab, hvis du kan lide ledelsen. Hvad betyder det? Det betyder, at du skal stole på deres evne til at drive forretningen på dine vegne.

Jo, jo. På dine vegne. Som aktionær er du jo ejer af virksomheden, og du har bedt dem om at varetage forretingen for dig. Det er jo aktionærerne, som stemmer på bestyrelsen til generalforsamlingen, og det er bestyrelsen, som ansætter dem, der skal sidde i den daglige ledelsen.

Man kan nogle gange godt få indtryk af, at den daglige ledelsen ejer virksomheden, og at aktionærerne bare er høflige besøgende på gennemrejse. Får du en fornemmelse af, at topledelsen taler ned til aktionærerne og ikke respekterer dem, så skal du finde et andet sted at skyde dine penge i. Og kan du i det hele taget ikke lide ledelsen, så skal du også finde et andet sted. 

6. Find ud af, om de tjener stadig flere penge

Mange privatinvestorer skyder deres penge i et selskab uden nogensinde at åbne regnskabet. Men ikke dig. Du åbner regnskabet og besvarer først to simple spørgsmål:

Sælger de stadig mere?

Tjener de stadig flere penge?

Det første du kigger på er, om deres omsætning stiger. Det bliver også kaldet toplinjen og betyder, at deres salg stiger. Derefter kigger du på bundlinjen, som også kaldes profit eller overskud, og så sikrer du dig, at de også tjener flere penge, når alle regningerne er betalt. 

Derefter skal du sikre dig, at de ikke har for høj gæld, fordi høj gæld kan dræbe enhver virksomhed.

Vil du lære mere, så læs bogen Bliv Fri, som du kan hente her

7. Hold dem op imod konkurrenterne

Er de bedre til at tjene penge end konkurrenterne? Hold deres regnskab op mod deres nærmeste konkurrenter.

Nogle gange bliver jeg spurgt, hvor højt et specifikt nøgletal bør være (f.eks. ROE OG ROIC). Det er svært at svare helt generelt på, fordi er meget stor forskel på, hvor meget du kan tjene på f.eks. at sælge smartphones eller mælk. Derfor er mit svar, at et godt nøgletal er et, der er højere end deres konkurrenter. 

Forsøg også at finde ud af, om der er noget, der holder kunderne til deres produkt, frem for konkurrenternes produkt. Hvad gør f.eks., at nogen drikker Coca-Cola frem for Pepsi? Hvad holder din nabo til iPhone frem for Samsung? Hvad holder din fætter til Nordea frem for Skjern Bank? 

Det hedder også konkurrencefordele. De beskytter virksomheden mod konkurrence i fremtiden og gør, at du nemmere kan sejle ud på en øde ø og lade aktiekursen passe sig selv. 

8. Regn på virksomheden

Selv den bedste virksomhed, bliver en dårlig investering, hvis du køber aktier til overpris.

Derfor bliver du nødt til at regne på, hvad virksomheden er værd.

Vil du vide, hvordan man gør det, har jeg forklaret to brugbare beregninger i min e-bog BLIV FRI, som du kan få tilsendt her. Den koster kun din email-adresse.

9. Hold kontanter til krisen 

Når det regner guld, skal du have en spand klar, ikke et fingerbøl. Sådan siger Warren Buffett om aktiekriser.

Dermed siger han, at du skal sørge for at have en masse kontanter klar, så du kan købe op, når selv utrolig gode og stærke virksomheder kommer på lagerudsalg.

Warren Buffett har selv 128 mia. dollar i kontanter klar, og det svarer til 863 mia. kr. Det er voldsomt mange penge og et tegn på, at han synes aktiemarkedet generelt er for dyrt.

Det svarer til over en tredjedel af Danmarks BNP. Altså en værdi der svarer til en tredjedel af alt det, som vi producerer og servicerer i løbet af et år i Danmark. Det er virkelig voldsomt mange penge, som han har klar til at investere, når aktiekrisen kommer.

Jeg håber, at du også har lidt kontanter klar. 

10. Invester i dig selv og din færdigheder som investor 

Du er din vigtigste aktiv. I sidste ende er det dig, som kommer til at tjene pengene og træffe investeringsbeslutningerne. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest investerer i dig selv og dine egne evner som investor. 

Husk at download min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her