Når man taler om fordele ved at investere, vil de fleste straks begynde at tale om penge og afkast. 

Det er også skønt – men langt fra den eneste positive gevinst ved aktier. 

Mange investerer for at nå et bestemt mål. Måske ønsker de at blive økonomiske uafhængige. Eller investere sig til et bestemt slags hus. Eller at gå på pension tidligt.

Men i virkeligheden er afkast og penge bare tal.

Tænk over det.

Du investerer ikke for nogle tal på en skærm. Du investerer for at opnå en bestemt følelse. Måske en følelse af kontrol. Måske en følelse af frihed. Måske en følelse af tryghed. Måske en følelse af selv at kunne bestemme. 

Det magiske ved at investere er, at de her følelser sniger sig ind på dig langt tid før, at du er i mål.

Her kommer et lille aber-dabei. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan du investerer. Hvis du investerer efter, hvad du hører en fremmed sige i en podcast, så gambler du. Og det kan blive en ubehagelig rutsjetur med bankende hjerte, adrenalin-sved og livlige mareridt.

Men hvis du investerer på en måde, som er tryg og forudsigelig, så vil du opleve, at du begynder at føle ro og frihed langt tid før, at du er rig og fri.

Jeg kan selvfølgelig ikke forudsige præcist, hvordan du vil opleve det.

Men jeg kan fortælle dig om de fem forandringer, som jeg har bemærket i mit liv, efter jeg er begyndt at investere som value investor (og det er den strategi, som jeg står for).

1. Mindre stress   

Før i tiden havde jeg altid travlt.

Jeg blev irriteret over et rødt lys i trafikken og følte altid, at jeg var bagud. Jeg levede livet, som om livet var en tur ned af et samlebånd. Det skulle gå hurtigt, hurtigt, og jeg kunne ikke følge med i det. Jeg havde tilmed en underliggende følelse af, at der ville ske noget frygteligt, hvis jeg ikke fulgte med samlebåndet eller faldt helt af det.

I dag har jeg en følelse af at have tid. Min tid er min, og det er okay. 

Jeg lægger mere mærke til de små fine ting, som fugle der kvidrer – mens jeg venter for rødt lys. 

2. Mindre gnaven

Før i tiden kunne små ting gøre mig gnaven.

Jeg var høflig nok i Netto-køen (håber jeg), men indeni var jeg frygtelig gnaven.

Jeg var rigtig mavesur. Det ødelagde min dag, hvis den anden kø kig hurtigere, eller hvis personen foran mig skulle bytte noget.

Jeg var vrissen over for folk. Jeg kunne f.eks. ikke være mere ligeglad med kassedamen. Hun var som en genstand, jeg skulle forbi. 

I dag kender jeg min faste kassedame.

Jeg smiler og taler med hende. Jeg ved, at hun interesserer sig for investeringer og har inviteret hende med i Penge og Frihed. Vi stopper op et øjeblik og snakker sammen. Jeg hilser også på andre folk i køen, hvis jeg har set dem før.

De er ikke længere blot folk, som potentielt står i vejen for at jeg følger med på livets samlebånd. De er blevet til mennesker.  

3. Bedre til at sige fra

Før i tiden havde jeg en chef, som jeg aldrig rigtig kunne sige fra overfor, fordi jeg var bange for at miste mit job og min indkomst, som jeg var afhængig af for at betale regningerne.

Det her med ikke at sige fra blev en måde, som jeg levede på.

Jeg sagde ikke fra over for nogen. Det var blevet okay at træde ind over mine grænser. Det var som om jeg troede, jeg ikke havde ret til at sige fra. Jeg skulle passe ind.

Hvis jeg sagde fra, så ødelagde jeg rytmen i livets samlebånd. 

I dag er jeg ikke så bange for noget, og jeg er langt hurtigere til at sige fra.

Jeg siger fra over for folk, som er meget kritiske og suger energi ud af mig. Jeg blokerer på livet løs på sociale medier, så jeg aldrig behøver at høre den samme trold eller gnavne person to gange. Jeg takker nej til aftaler, som før i tiden var obligatoriske.  

Jeg er mindre bange for at stå alene – ikke bare økonomisk, men også på et psykisk plan. 

4. Bedre til at holde orden og sortere

Før i tiden havde jeg en del ting, som jeg ikke kunne give slip på, fordi jeg var bange for, at jeg en dag ville mangle dem. Det kunne være et par bukser, som sad for stramt. Eller en skål jeg aldrig brugte. 

I dag har mit hjem færre ting, fordi det er blevet nemmer for mig at give slip på materielle ting. Skulle jeg bruge det igen, så køber jeg det igen. 

Jeg giver rask væk ting, fordi jeg ved, at der er en stor værdi i at have orden i hjemmet.

Det er flere penge værd end selve dimsen. 

5. Bedre til at have det sjovt alene

Før kunne jeg kede mig i mit eget selskab.

Jeg higede altid efter noget uden for mig selv. En vild rejse. En god fest. En forside. Noget opmærksomhed.

Jeg kunne læse en bog i sofaen, men efter et par kapitler, var det som om, at det dirrede i mig.

Jeg tror i bund og grund, at jeg kedede mig i livet. Der manglede noget, som jeg virkelig interesserer mig for. Noget som kunne holde mig fanget i timevis. 

I dag bliver jeg stimuleret på et intellektuelt plan af investeringerne.

At investere er som at spille skak med hele verden. Jeg prøver at lure, hvor valgkampen ender, hvad kineserne gør, hvordan folk vil forbruge i fremtiden.

Hver virksomhed er som en gigantisk gåde, som skal løses, og det er sjovt at se, når jeg har ret. 

Investering er en leg for mig. Jeg har det sjovt i mit eget selskab. 

Er du interesseret i at lære at investere på en tryg og forudsigelig måde, så kan du begynde med min e-bog, som du kan downloade her.