De fem trin mod økonomisk frihed

De fem trin mod økonomisk frihed

Hvad betyder det at være økonomisk uafhængig? Hvad er økonomisk frihed?

Mange bruger de her vendinger uden helt at forstå, hvad det betyder, og hvordan man når dertil. 

I det her blogindlæg vil jeg gå igennem de forskellige faser, som du skal igennem for at blive økonomisk fri – og endda rig. 

Niveau 1: Gældfri 

Du skal først og fremmest sørge for at komme af med al dyr gæld som forbrugslån, kviklån og kassekredit. 

Det giver ikke mening at begynde at investere, hvis der samtidig fosser penge ud et andet sted i din økonomi.

Tommelfingerreglen er, at du kan begynde at investere, hvis du regner med, at afkastet af dine investeringer vil være større, end renten på dit lån.

Hvis du har en rente på et dyrt forbrugslån på 15 pct. og regner med at få et afkast på 8 pct., så skal du vente. Lånet koster dig mere, end du kan tjene på at investere og det betyder, at du mister penge overordnet set. 

Har du omvendt et realkreditlån på 1 pct., så er det en no-brainer, at du skal beholde realkreditlånet og gå i gang med at investere.

Niveau 2: Økonomisk tryg 

Her skal du opbygge en kontant opsparing, som kan dække uforudsete udgifter i forbindelse med uheld, ulykker eller bare slid på hjemmets maskiner.

Der skal stå omkring en månedsløn.

Det betyder, at hvis bilen pludselig skal repareres eller køleskabet udskiftes, så ved du, at du har pengene. Det skaber ro i hverdagen. Det er en god ide at have pengene på en seperat konto.  

Niveau 3: Økonomisk selvstændig 

Her har du opbygget en kontant opsparing som gør, at du til enhver tid kan opsige dit job.

I USA plejer man at sige, at det skal være omkring seks måneders løn, men de har ikke dagpenge.

Har du ret til dagpenge, skal du have, hvad der svarer til de seks uger, hvor du ikke har ret til dagpenge, plus et beløb så du i seks måneder kan dække forskellen mellem din nuværende indtægt og dagpengene.

Man kan også argumentere, at du bare skal have seks måneders lån stående, så du også har friheden til at sige nej til dagpenge-systemet.

Jeg var i en overgang på dagpenge efter, at jeg blev fyret på barsel. Mindst ti forskellige mennesker i systemet fortalte mig, at det var en dårlig ide med en blog.

“Du kan fodre svin med journalister, som har en blog,” sagde en.

“Du kommer tilbage i systemet om nogle år, hvis du prøver at være selvstændig. Jeg ser så mange, der kommer tilbage og har fortrudt,” sagde en anden. 

Systemet opfordrer dig til at sænke dine ambitioner  – ikke gå efter dine mål. Du er et nummer i systemet og de skal have sat nogle hakker. Jeg blev ret hurtigt ekspederet videre i systemet og sendt på et ugelangt CV kursus med mødepligt. 

I dag er jeg ikke med i dagpengesystemet. Jeg følte et strejf af lykke, da jeg meldte mig ud og da jeg lovede mig, at jeg aldrig skulle tilbage i det. Jobkonsulenter og CV-kurser dræber iværksætterlysten. 

Niveau 4: Økonomisk uafhængig

Her er du begyndt at investere og kan dække dine basale udgifter med afkastet.

Hvor meget skal du bruge?

Det kommer jo an på både dine udgifter og dit afkast. 

Her er min metode. Den forudsætter, at du får et afkast på min. 15 pct. Jeg tager det samlede forbrug pr. år og dividerer det med 0,08. 

Det er ikke alle, der kan forvente at få et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året. Det kræver en metode, og her har value investering været en succes for mig. Du kan læse mere om den i min e-bog her

Er dine basale udgifter 10.000 kr. pr. måned, har du brug for 1,5 mio. kr. investeret til et gennemsnitligt afkast på 15 pct. Er dine basale udgifter 20.000 kr. pr. måned, er det 3 mio. kr.

På det her niveau er der ikke plads til de store udskejelser som ny, større bolig eller skiferie til hele familien. Det er mere tænkt som et alternativ til dagpenge. 

Skal den slags udgifter med, så skal du op på det næste niveau…

Nivea 5: Økonomisk fri

Her kan du leve et helt almindeligt liv, med alt hvad det indebærer af ferier, fester og fis.

Her skal du regne ud, hvor meget et komfortabelt liv koster.

Hvor mange penge skal du bruge for at leve godt og sjovt?

Du regner sammen og dividerer med 8 pct., præcis som du gjorde foroven. Hvis du skal bruge 40.000 kr. pr. måned for at leve godt og sjovt, så skal du have 6 mio. kr. investeret til et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året.  

Hvorfor er det egentlig, at jeg ikke dividerer med 15 pct, når nu jeg siger, at jeg arbejder med et minimumsafkast på 15 pct.? Det er fordi, der også skal betales skat, og der kan være udsving i markedet fra år til år.

Hvad så når du er nået hertil? Så kan du enten stoppe og sige fint, her bor jeg, og leve komfortabelt resten af dit liv. 

Du kan også vælge at gå videre til det næste niveau… 

Niveau 6: Rig

På det her niveau har du mere, end du selv kan bruge, og du kan begynde at påvirke verden ved at dele ud af din velstand.

Vidste du, at Warren Buffett har doneret mere end 37 milliarder dollar til velgørende formål?

Møller-fonden donerer hvert år penge til alt muligt. Mest kendt er Operahuset, en donation på 2,4 mia. kr. 

Hvis du skulle oprette en fond, som donerede penge langt tid efter, at du er død, hvad skulle pengene så gå til?

For at lære mere om metoden, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

 

 

Fem myter som kan bremse dig fra at investere i aktier

Fem myter som kan bremse dig fra at investere i aktier

Den første gang jeg talte om aktier med mine veninder, fik jeg en meget kontant reaktion.

“Det er meget risikabelt,” sagde den ene venindes storesøster, der også var med til fødselsdagsmiddagen.

Jeg forklarede, at jeg vidste, hvad jeg gjorde, så det var ikke risikabelt, men det var som om, at hun slet ikke lyttede efter. Hun afbrød mig.

“Du kan tabe alle pengene,” sagde hun.

Jeg kunne ikke rykke hendes opfattelse, og det var måske heller ikke meningen.

Hun havde brug for at retfærdiggøre, hvorfor hun ikke selv investerede. Det handlede mere om hende, end det handlede om investeringer.

Ingen ved bordet var specielt interesserede i at høre om aktiemarkedet, fordi de havde hver deres knage at hænge deres beslutning om ikke at investere op på. 

Vi kan nemlig bruge myter om aktier som en dårlig undskyldning for ikke at få investeret. Derfor er det så vigtigt at udrydde dem.

Her er de fem mest udbredte.

Myte 1: Du skal bruge mange penge  

Nogle tror, at man skal være millionær for at investere, men de fleste millionærer er jo netop opnået at blive rige ved hjælp af investeringer. Om det så er i aktier, ejendomme, egen virksomhed eller noget helt andet.

Du kan sagtens købe aktier for under 1.000 kr. Nogle argumenterer, at gebyret sluger en stor del af dine penge, hvis du investerer for 1.000 kr. Men erfaring akkumulerer, og derfor er det vigtigt at komme i gang med at investere så hurtigt som muligt.

Jeg foretrækker selv at investere et minimumsbeløb på 10.000 kr. pr handel. 

Myte 2: Det er for svært 

Det behøver ikke at være særligt kompliceret. Der findes nemme måder at investere på. Du kan f.eks. vælge at købe en fond, som lægger sig op af et aktieindeks og sætte din platform til at købe aktier i fonden for det samme beløb hver måned.

Det har flere fordele.

1. Du automatiserer handlerne, så du bare skal sætte det op en gang, og så køber du automatisk aktier i de samme fonde hver måned. Det tager ingen tid. Du kan gå videre i livet og koncentrere dig om andre ting.

2. Den anden fordel er, at du har indbygget spredning og automatisk investerer i mange virksomheder. Det betyder, at du umuligt kan tabe alle pengene, for alle virksomhederne i et indeks kommer ikke til at gå konkurs på en gang.

3. Når du køber for det samme beløb hver måned, får du en gennemsnitspris på aktien, så du ikke kommer til at købe på det højeste niveau. Det hedder dollar cost averaging. 

Myte 3: Det tager for meget tid  

Det tager så lang tid, som du ønsker, at det skal tage.

Vælger du vejen med passive indeksfonde, så vil det tage dig en halv time at sætte det op, og så kan det køre af sig selv fremover. 

Nogle af os elsker at investere i individuelle selskaber, som vi selv udvælger. Det hedder stock picking.

Indrømmet, det tager længere tid at udvælge virksomheder selv, men i mine øjne er det mere spændende af to grunde:

1. Du kan se et højere afkast, hvis du bliver god til det

2. Det bliver som en hobby at undersøge virksomheder.

Myte 4: Det er for risikabelt   

Det er kun meget risikabelt, hvis du bevæger dig ud i trafikken uden at kende de basale sikkerhedsregler. Det kan derfor vise sig at være en god ide at tage et kursus eller læse en bog, som min e-bog som du kan downloade her.

Vi sender heller ikke børn ud i trafikken uden at fortælle dem om trafikreglerne. 

At det er en god ide at få lidt viden, er ikke det samme som, at det er kompliceret.

Det er nemt nok at bevæge sig i trafikken, men det er nu en god ide at vide, hvad det røde lys betyder.

Myte 5: Det er kedeligt at investere   

Du skulle bare vide.

Det er alt andet end kedeligt.

Det er sindsoprivende. Det er afhængighedsskabende. Det er altomfavnende. 

Som en kursist engang sagde til mig.

“Nu har jeg købt min første aktie og brugt 15 minutter på at se den køre op og ned på skærmen. Det er sjovt.”

Dit forsvar mod myterne

Støder du hele tiden på myterne i din omgangskreds, så er det kun en ting at gøre: Glid uden om. Det kan være ret anstrengende at overbevise andre om, at du ikke er ved at formøble din opsparing, og at det ikke svarer til at gamble i et kasino. 

Det nytter ikke at diskutere, fordi nogle gange har folk besluttet sig for, at de ikke vil rykke.

Det bedste du kan gøre er at finde nogen på dit niveau at snakke om selskaber og aktier med. 

Du skal være velkommen til at være med i Facebook Gruppen Penge og Frihed her

 

 

Fem måder at forbruge dig til mere lykke

Fem måder at forbruge dig til mere lykke

Der er rigtig mange blogindlæg og gode råd om, hvordan du kan spare, men ikke så mange om, hvordan du kan forbruge.

Du læser f.eks. tit rådet om at spare din daglige cafe latte og investere pengene i stedet. 

Men hvad hvis nu cafebesøget er et af dagens højdepunkter?

Hvorfor ikke i stedet se på, hvordan du bedre kan få dine penge til at skabe lykke?

Er det ikke det, som det hele går ud på?

Hvorfor spare og leve surt i mange år for en skønne dag at have penge nok og så endelig gøre alt det, som du ønsker?  

Her er fem tips til at få presset mere lykke ud af dine penge.

1. Køb oplevelser i stedet for ting og sager

Oplevelser skaber langt mere lykke en ting.

Lad mig forklare med to køb fra mit eget liv.

I november gik jeg i Tivoli med mine to drenge. De fik hver to ture med turpas alene med mig.

I december var der jul, pakkekalender og gaver. De fik det, som de ønskede sig til jul. De fik bl.a.:

  • Et keyboard som blev brugt tre gange og derefter samlede støv.
  • En børneguitar som blev brugt endnu mindre.
  • De fik nogle plastikfigurer, Batman og en Ninjafigur, som de kun brugte en halv time på.  

De ting som de fik er blevet irriterende, fordi det skal ryddes op og støves af og minder mig om, hvor spild af penge og plastik, som det er. 

Tivoliturene på den anden side står som lys i hukommelsen i en meget mørk vinter. 

Vi taler ofte om vores oplevelser i Tivoli.

Om aftenen ligger vi sammen i sengen og gennemgår alle de forlystelser, som vi prøvede af.

Vi taler om slikkepindene, hvilke farver og forme de havde. Om candyfloss og æbler med sukker på.

Vi taler om ikke at turde og så alligevel turde og føle sig modig.

Om at stige ind i radiobilerne og køre ganske forsigtig i dem, mens der ikke var andre mennesker på banen. Om gradvist at blive vildere og modigere, indtil radiobilerne var den bedste forlystelse.

Vi taler om ikke at turde den gamle rutsjebane og så alligevel tage turen og mærke, hvordan det suser i maven – og at tage den otte gange i træk, fordi man ikke kan få nok.

Vi taler om at se hele byen fra ballongyngerne, og hvor magisk det er, at se byens lys blive tændt. 

Vi gennemlever det igen og igen, og vi smiler og ler hver gang. 

Med oplevelserne knytter man sig til hinanden og får erfaringer, som kan ændre en for livet. Det kan en plastikfigur ikke gøre. 

2. Køb viden 

Et sted jeg aldrig kunne finde på at være nærig er bøger, aviser, uddannelse og kurser.

Det skaber et rigt åndeligt liv.

Så længe der foregår noget spændende i dine tanker, kan du sagtens trives igennem en isvinter med nedlukning.

Flere af de ting, som vi gerne ville gå til, er desværre lukket ned (farvel svømning), men der findes heldigvis også mange online kurser – især for de voksne.  

3. Giv gaver til andre

En dag lå der en pakke i postkassen. 

Der var slik, chokolade, klistermærkebog og et Anders And blad. Jeg blev så rørt over overraskelsen, at jeg kom til at græde, og børnene var naturligvis henrykte. 

Da slikket var spist, og bladene læst og klistret til,  gik vi i gang med at planlægge, hvad vi skulle sende tilbage.

Mine to børn var med til at udvælge gaver, slik og lave perleplade og skrive brevet.

De kildede i maven i de dage, hvor vi ventede på, at pakken kom frem.  

Nogle dage senere spurgte jeg min ældste dreng på syv, hvad han bedst kunne lide: at modtage en pakke eller sende en pakke?

“At sende,” sagde han.

Det er nemlig sådan, det er. Det skaber en stor glæde at give noget til andre, især hvis man gør sig lidt umage.

Når du nu forærer noget, så giv med et rent hjerte. Du skal ikke forvente at få igen, selvom det selvfølgelig er dejligt.

Forventer du det, er det ikke en gave. Så er det en byttehandel.

4. Forkæl dig selv

Hell yeah!

Der er ikke nogle, der skal komme og kloge sig over, hvor meget du kan spare på at lave kaffen hjemme, hvis du nu elsker din cafe latte.

Køb den og nyd den. Sig de skal blande sig udenom. 

Jeg er alene med mine drenge, og jeg har pænt travlt med at lave mad og rydde op i løbet af en weekend.

Derfor har jeg en aftale med mig selv om, at mandag morgen, når børnene er afleveret, er det min tur. Så går jeg på cafe og bestiller morgenmad og kaffe.

Det kan jeg glæde mig til en hel weekend. Det er min belønning.

Jeg sidder helt alene og læser avis eller bog eller stirrer ud af vinduet, mens andre serverer for mig.   

Hvad du end elsker, køb det.

Et lille trick kan være at placere din forkælelse efter du har udført en eller anden opgave, som var lidt svær.

Så ligger den for enden som en gulerod. Ligesom brunchen oven på en lang weekend som mor. 

5. Betal på forhånd

Betal altid upfront (eller så hurtigt som muligt).

Der sker nemlig noget psykisk, når betalingen ligger før produktet eller lige i halen – og ikke lang tid efter.

Betaler du først, så har du mulighed for at gå og glæde dig.

Betaler du derimod med ratebetaling, kan du gå og betale af på en telefon langt tid efter, at den er blevet stjålet eller udskiftet.

Der kan ligge en vis bitterhed i den slags betalinger. Spændingen er væk, og så føles det som om, at du betaler og betaler og ikke får noget for pengene. 

Har du i øvrigt nogle gentagne betalinger, så husk at sæt dem op til at blive betalt automatisk, så du undgår dyre rykkere og at bruge energi på det.

Balance mellem forbrug og opsparing

Du kan selvfølgelig ikke bare forbruge uden omtanke.

Der skal være en vis balance og bæredygtighed i din økonomi.

Hvis du har grønt lys til at bruge løs af de skønne ting, hvad skal du så spare på?

Du skal spare der, hvor det gør mindst ondt.

Hvor skal ud så spare? Det har jeg faktisk lige lavet en YouTube video, som du kan se ved at klikke her 

Glem ikke at læse e-bogen, som lærer dig at få de penge, som du sparer, til at vokse. Du kan læse den her

Sådan ved du, at du er blevet aktie-junkie

Sådan ved du, at du er blevet aktie-junkie

Okay, indrømmet. Det her blogindlæg er for sjovt.

Og så alligevel ikke.

Jeg kan huske en dag, jeg fik besøg af en veninde fra udlandet. Vi sad ved Torvehallerne og drak et glas vin før maden.

Jeg loggede ind på en app for at se realtidspriser på aktiemarkedet.

“Du kigger på aktiekurser,” sagde min veninde.

Hun lød forarget, og jeg følte mig lidt som en af de tåbelig biroller i en Woody Allen film. Sådan en New Yorker kliché. En af dem der gør alt det, men godt ved, man ikke skal gøre 

Måske var det også lidt forkert, når nu vi ikke havde set hinanden i flere år, og hun var ved at opdatere mig på de sidste ti år af hendes liv. Karriereskift, nye lande, ny mand og nyt barn.

Jeg ville gerne drikke vin med hende. Jeg var glad for at se hende, og jeg ville gerne høre om det hele. 

Men markedet faldt, hvilket gav nogle muligheder for en god optionshandel. Jeg ville gerne lige et hurtigt smut hjem og logge ordenligt ind på en platform. Hvis jeg lige kunne smutte i et kvarter. Det er dragende at logge ind og tjekke aktierne. 

Kender du følelsen? Du er midt i livet og burde være nærværende. Men du tænker på aktiemarkedet?

Der er en hårfin balance mellem at blive grebet af noget og at blive besat af det.

Hvorfor sker det overhovedet?

Når du logger ind, får du en følelse af nydelse, som de fleste nok kender fra at tjekke deres sociale medier. 

Det sker, fordi du får et dopamin kick ud af tjekke dine aktier – især hvis de stiger.

Nogle af os får også et dopamin kick, når markedet falder, fordi vi ved, at det egentlig er der, vi tjener vores penge.

Hvad er tegnene på, at det er ved at tage overhånd?

Jo, lad os se…

1. Du tjekker aktiekurserne fem minutter efter åbning – hver dag

Hvis du står og banker på fondsbørsen port hver eneste morgen, så er du måske ved at blive lidt afhængig af det.

Det er okay at tjekke aktiekurserne – men du må altså også nogle gange gerne glemme det, fordi der sker noget andet i livet. 

2. Du tjekker aktiekurserne i weekenden    

Du ved godt, at aktiemarkedet er lukket, men du tjekker lige alligevel – også selvom du allerede har set, hvor det landede fredag aften.

Det føles bare så dejligt at logge ind og se tallene en gang til der på skærmen. Se dine flotte plusser… Eller pine dig med minusser.

Du glæder dig faktisk lidt til, at det bliver mandag, så markedet er åbent igen. 

3. Du bliver irriteret over en helligdag 

Du synes helt generelt, at der er for mange helligdage.

Du vil hellere tjekke aktier end at holde fri fra arbejde.

I øvrigt tjekker du også aktiekurserne, mens du er på arbejde.

Det er jo der, at markedet er åbent, så du siger til dig selv, at det bliver du nødt til. 

4. Livet uden for platformen føles lidt kedeligt 

Du har svært ved at koncentrere dig om at læse en bog, fordi tempoet går for langsomt.

Selv Netflix blegner lidt ved siden af.

Ja, selv sociale medier virker kedeligt ved siden af markedet. Går du på Facebook, går du helst i Facebook grupperne, der handler om aktier for at se, hvad de andre siger om dagens udvikling.

5. Du går på toilettet for at tjekke en aktiekurs eller købe aktier

Det er der da ikke nogen, der gør, siger du måske.

Jo. Det er der.

Jeg har f.eks. gjort det.

Jeg kan huske en juleaften, hvor Apple faldt ned til min købspris.

Det amerikanske marked er nemlig åbent, når vi spiser flæskesteg, og jeg stod på toilettet og forsøgte at købe Apple aktier.

Det lykkedes ikke – mine børn blev utålmodige og begyndte at banke på toiletdøren.

Jeg har siden da lovet mig selv aldrig at stå i den situation igen. Ikke mere toiletkøb. 

Sådan kurerer du dig selv

Du bliver nødt til at tage en kold tyrker. Der er ikke andet for.

Du skal holde op med at kigge på kurserne, når markedet er åbent.

Du kan sagtens træffe gode investeringsbeslutninger uden at være opdateret minut-for-minut. Dine beslutninger vil faktisk blive bedre. 

Her er tre konkrete løsninger.

1. Læg dine handler ind efter markedets lukketid  

Der er ingen grund til at handle aktier, når markedet er åbent.

Faktisk vil jeg råde dig til at lade være, fordi de små tal der fiser op og ned giver signaler til hjernen om at handle på dem. Det kan være stressende. Det er bedre at lægge en limit handel ind, mens der er lukket.

2. Tag 30 dages kold tyrker 

Det er lidt ligesom sukker. Du har brug for en pause for at blive nulstillet.

Du har brug for 30 dages pause fra at tjekke aktiekurser og fra at logge ind i din platform. Her mener jeg også, at du skal undgå at tjekke priserne, når markedet er lukket.

Du har brug for at mærke, at der ikke sker noget ved, at du ikke er helt opdateret. Verden braser nok ikke sammen, fordi du går glip af det.

Du kan evt. lave en aftale med en ven  om, at han skal informere dig, hvis nogle af dine positioner falder mere end 20 pct. i perioden eller hvis en ny finanskrise rammer markedet i løbet af de 30 dage.

Så kan du slappe af imens. 

3. Tving dig selv over i en anden neutral afhængighed 

Måske er det nu, at du skal se den Netflix serie, som alle taler om?

Eller læse den krimi, du har stående på hylden?

Du skal selvfølgelig ikke erstatte dit aktie-kiggeri med at begynde at drikke eller tage på casino.

Der findes tre former for afhængighed: negative, neutrale og positive.

De negative er dem, som forværrer dit helbred, din økonomi og dine relationer. Det er f.eks. stoffer, spiritus og gambling.

Så er der de neutrale. 

De ødelægger ikke noget, men de gør heller ikke så meget godt. Det kan f.eks. være at se tv (eller tjekke aktiekurser som besat).

De positive er f.eks. at være afhængig af at løbe hver dag eller gå i fitnesscenter.

Hvis du kan finde en positiv vane at erstatte dit aktie-kiggeri med, er det selvfølgelig genialt, men det er måske lidt meget at bede dig om at erstatte det med gulerødder.

Derfor kan en neutral vane være mere realistisk.

Jeg tænker, at en god Netflix serie kan være løsning.

Bagefter kan du altid tage en kold tyrker fra Netflix, for så har du styrket din evne til at tvinge dig selv væk fra neutrale vaner.   

Har du nogle andre løsninger eller eksempler på skøre aktievaner? Skriv dem gerne til mig på mail info@pengeogfrihed.dk eller fortæl om dem inde i Gruppen på Facebook her. Jeg laver en tråd om det. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Fem hurtige fordele når du begynder at investere

Fem hurtige fordele når du begynder at investere

Når man taler om fordele ved at investere, vil de fleste straks begynde at tale om penge og afkast. 

Det er også skønt – men langt fra den eneste positive gevinst ved aktier. 

Mange investerer for at nå et bestemt mål. Måske ønsker de at blive økonomiske uafhængige. Eller investere sig til et bestemt slags hus. Eller at gå på pension tidligt.

Men i virkeligheden er afkast og penge bare tal.

Tænk over det.

Du investerer ikke for nogle tal på en skærm. Du investerer for at opnå en bestemt følelse. Måske en følelse af kontrol. Måske en følelse af frihed. Måske en følelse af tryghed. Måske en følelse af selv at kunne bestemme. 

Det magiske ved at investere er, at de her følelser sniger sig ind på dig langt tid før, at du er i mål.

Her kommer et lille aber-dabei. Det kommer selvfølgelig også an på, hvordan du investerer. Hvis du investerer efter, hvad du hører en fremmed sige i en podcast, så gambler du. Og det kan blive en ubehagelig rutsjetur med bankende hjerte, adrenalin-sved og livlige mareridt.

Men hvis du investerer på en måde, som er tryg og forudsigelig, så vil du opleve, at du begynder at føle ro og frihed langt tid før, at du er rig og fri.

Jeg kan selvfølgelig ikke forudsige præcist, hvordan du vil opleve det.

Men jeg kan fortælle dig om de fem forandringer, som jeg har bemærket i mit liv, efter jeg er begyndt at investere som value investor (og det er den strategi, som jeg står for).

1. Mindre stress   

Før i tiden havde jeg altid travlt.

Jeg blev irriteret over et rødt lys i trafikken og følte altid, at jeg var bagud. Jeg levede livet, som om livet var en tur ned af et samlebånd. Det skulle gå hurtigt, hurtigt, og jeg kunne ikke følge med i det. Jeg havde tilmed en underliggende følelse af, at der ville ske noget frygteligt, hvis jeg ikke fulgte med samlebåndet eller faldt helt af det.

I dag har jeg en følelse af at have tid. Min tid er min, og det er okay. 

Jeg lægger mere mærke til de små fine ting, som fugle der kvidrer – mens jeg venter for rødt lys. 

2. Mindre gnaven

Før i tiden kunne små ting gøre mig gnaven.

Jeg var høflig nok i Netto-køen (håber jeg), men indeni var jeg frygtelig gnaven.

Jeg var rigtig mavesur. Det ødelagde min dag, hvis den anden kø kig hurtigere, eller hvis personen foran mig skulle bytte noget.

Jeg var vrissen over for folk. Jeg kunne f.eks. ikke være mere ligeglad med kassedamen. Hun var som en genstand, jeg skulle forbi. 

I dag kender jeg min faste kassedame.

Jeg smiler og taler med hende. Jeg ved, at hun interesserer sig for investeringer og har inviteret hende med i Penge og Frihed. Vi stopper op et øjeblik og snakker sammen. Jeg hilser også på andre folk i køen, hvis jeg har set dem før.

De er ikke længere blot folk, som potentielt står i vejen for at jeg følger med på livets samlebånd. De er blevet til mennesker.  

3. Bedre til at sige fra

Før i tiden havde jeg en chef, som jeg aldrig rigtig kunne sige fra overfor, fordi jeg var bange for at miste mit job og min indkomst, som jeg var afhængig af for at betale regningerne.

Det her med ikke at sige fra blev en måde, som jeg levede på.

Jeg sagde ikke fra over for nogen. Det var blevet okay at træde ind over mine grænser. Det var som om jeg troede, jeg ikke havde ret til at sige fra. Jeg skulle passe ind.

Hvis jeg sagde fra, så ødelagde jeg rytmen i livets samlebånd. 

I dag er jeg ikke så bange for noget, og jeg er langt hurtigere til at sige fra.

Jeg siger fra over for folk, som er meget kritiske og suger energi ud af mig. Jeg blokerer på livet løs på sociale medier, så jeg aldrig behøver at høre den samme trold eller gnavne person to gange. Jeg takker nej til aftaler, som før i tiden var obligatoriske.  

Jeg er mindre bange for at stå alene – ikke bare økonomisk, men også på et psykisk plan. 

4. Bedre til at holde orden og sortere

Før i tiden havde jeg en del ting, som jeg ikke kunne give slip på, fordi jeg var bange for, at jeg en dag ville mangle dem. Det kunne være et par bukser, som sad for stramt. Eller en skål jeg aldrig brugte. 

I dag har mit hjem færre ting, fordi det er blevet nemmer for mig at give slip på materielle ting. Skulle jeg bruge det igen, så køber jeg det igen. 

Jeg giver rask væk ting, fordi jeg ved, at der er en stor værdi i at have orden i hjemmet.

Det er flere penge værd end selve dimsen. 

5. Bedre til at have det sjovt alene

Før kunne jeg kede mig i mit eget selskab.

Jeg higede altid efter noget uden for mig selv. En vild rejse. En god fest. En forside. Noget opmærksomhed.

Jeg kunne læse en bog i sofaen, men efter et par kapitler, var det som om, at det dirrede i mig.

Jeg tror i bund og grund, at jeg kedede mig i livet. Der manglede noget, som jeg virkelig interesserer mig for. Noget som kunne holde mig fanget i timevis. 

I dag bliver jeg stimuleret på et intellektuelt plan af investeringerne.

At investere er som at spille skak med hele verden. Jeg prøver at lure, hvor valgkampen ender, hvad kineserne gør, hvordan folk vil forbruge i fremtiden.

Hver virksomhed er som en gigantisk gåde, som skal løses, og det er sjovt at se, når jeg har ret. 

Investering er en leg for mig. Jeg har det sjovt i mit eget selskab. 

Er du interesseret i at lære at investere på en tryg og forudsigelig måde, så kan du begynde med min e-bog, som du kan downloade her.

Tre måder at undgå at spille offer og tage magt over din økonomiske situation

Tre måder at undgå at spille offer og tage magt over din økonomiske situation

Penge er ikke bare noget, der sker for dig.

Penge er noget, som du tiltrækker og skaber og får til at vokse. 

Hvis du vil skabe velstand i dit liv, er det vigtigt, at du indtager en rolle, hvor du tager fuldt ansvar for alt, hvad der sker i dit liv. Inklusiv penge.

“Det findes ikke økonomiske problemer. Der findes kun personlige problemer, som giver sig udtryk i penge.”

Derfor er det vigtigt at se på, hvilken grundholdning du har til livet.

Du skal øve dig i at være helt overbevist om, at det er dig, der skaber din succes. Ikke noget udefrakommende. 

Der er tre ret udbredte vaner, som du skal vænne dig helt af med, fordi de placerer dig som et offer, der ikke har magt over situationen.

Offer-vane 1: Bebrejde 

Giver du noget skylden for, at det går som det går?

Måske er det økonomiens skyld? Måske er det din partners skyld? Måske er det dit helbreds skyld? Måske er det vejrets skyld?

Hvis du hører dig selv kaste skylden på andre eller bebrejde nogen noget som helst, skal du stoppe dig selv.

Offer-vane 2: Bortforklare 

Ofre har det med at retfærdiggøre, hvorfor det er gået, som det er gået.

Du skulle prøve at høre, hvordan dømte kriminelle snakker. De bortforklarer i et væk, hvad der er sket. Jamen, det var ikke så slemt. Hun ville også selv. Han var selv uden om det. Det var bare et lille indbrud. En lille slåskamp burde ikke være ulovligt. 

Det dur jo selvfølgelig ikke.

Hører du dig selv påbegynde en søforklaringen, så skal du stoppe dig selv. Du er i gang med at sende aben videre.

Hvad der skete, er dit ansvar og dit ansvar alene. Hvad der sker i fremtiden er dit ansvar, og dit ansvar alene. 

Først når du virkelig tager det til dig, vil du begynde at se forandringer ske i dit liv.

Hvordan kan det give sig udtryk, når det gælder penge?

Lyt til, hvordan du eller andre taler om penge.

Hvis nogen siger, at penge ikke er så vigtige, er du ved at tage dem i en bortforklaring.

Du kan være 100 pct. sikker på, at de har økonomiske problemer. Personen er i færd med at retfærdiggøre sin situation.

Dertil kommer, at det er rigtigt svært at tiltrække penge med en grundholdning om, at de ikke er vigtige.

Lad os sige, at du have en ven, som sagde du ikke var vigtig.

Ville du gide at hænge ud med den person? Nej,vel?

Offer-vane 3: Brok og kritik

Negativitet er noget af det værste, du kan gøre mod dig selv. 

Når du brokker dig over noget, så får du kun en ting: Mere af lige præcis det, som du klager over. Negativitet er som pest i dine tanker. 

Det værste er, at det smitter mere end den nyeste corona mutation.

Hvordan har du det i nærheden af en, som brokker sig? Det er lidt som at blive suget ind i universets sorte hul. Efter et øjeblik sidder du også og opremser alle livets forbandelser.

Hold dig så langt væk fra brokkere, som du overhovedet kan.

Men hvad hvis nu, du ikke kan undgå dem? Hvad hvis nu det er et familiemedlem, som den fulde onkel ved frokostbordet? Så må du sige “aha” og “okay” – men undgå at tage det ind. Lad være med at gå ind i en diskusion. 

Du kan ikke få begge dele

Du skal vide, at du kan ikke både kan have en offer-attitude og blive rig. Der findes ikke rige ofre. 

Du skal vælge, hvad du vil have. 

Så hvad bliver det?

Vil du blive ved med at bebrejde andre, brokke dig over chefen (jeg har også været der) og bortforklare, hvorfor du ikke har skiftet job?

Eller vil du have et fedt liv med overskud mentalt og økonomisk?

Hvad gør du så, hvis du kan mærke, at du falder i offer-rollen?

Grib tanken eller sætningen og slet den. Bare sig det, som det er. “Hov, det vil jeg gerne tage i mig igen. Slet. Slet”.

Spørg i stedet dig selv: Hvordan har jeg skabt denne situation?”

Derefter rejser du dig mentalt finder ud af, hvad der skal til, for at du nu kan komme ud af den.

Husk at du kan tage ansvar over din økonomi ved at lære at investere. Du kan få hjælp i min e-bog BLIV FRI her.