Syv pengevaner der gør dig fattig

Syv pengevaner der gør dig fattig

Meget af det som vi gør jævnligt er automatisk. Det er vaner, som vi holder fast i, fordi vi ikke har lært andet.  

Det gælder også penge og forbrug.

Har du vaner, som gør dig fattigere i stedet for rigere?

Jeg har kigget tilbage på mine egne oplevelser for at se, hvor jeg gik galt, og hvordan jeg fik rettet op på det.

Måske kan du også genkende dig selv og lære noget af det?

Læs om mine syv værste fejltrin her.

Fejl nr. 1: Du betaler dig selv til sidst 

Når du får penge på kontoen, betaler du alle dine regninger: husleje, varmeregning og forsikringer bliver betalt med det samme. 

Derefter booker du en restaurant og planlægger en weekendtur til Berlin. 

Du vil gerne lægge penge til side til at investere. Din plan er at sætte penge til side til din egen fremtid sidst på måneden…hvis der er nogle penge tilbage på kontoen.

Surprise! Det er der aldrig.

Jeg fik for alvor lagt basen til min økonomiske frihed, da jeg prioriterede min opsparing som det vigtigste. Jeg valgte at hæve penge på min lønkonto den første i måneden, allerede før regningerne blev betalt.

Hver måned overførte jeg 10.000 kr. til en anden konto i en anden bank, så de røg helt ud af min forbrugskonto.

Hvis du vil være økonomisk uafhængig, skal du prioritere din opsparing og dine investeringer.

At lægge penge til side til at skabe aktiver skal være lige så vigtigt som at betale huslejen og varmeregningen. 

Når du håber på at have penge til overs sidst på måneden, er det en måde at sige, at det er det mindst vigtige efter regninger, cocktails og middage.

Det sjove er også, at der aldrig er meget tilbage på kontoen sidst på måneden. Hvordan kan det være?

Har du hørt om Parkinsons lov? 

Professor C. Northcote Parkinson undersøgte det offentliges forbrug af ressourcer. Han udledte to konklusioner. A. En arbejdsopgave tager altid lige præcis så lang tid, som der er sat af til den. B. Udgifterne stiger indtil de matcher indtægterne. 

Er det samme ikke sandt for vores egen forbrug af tid og penge? Lad os sige, at du har en uge til at skrive en artikel, så tager det altid en uge at skrive den. Har du kun en time på grund af deadline, så tager det en ligepræcis en time. Det samme med penge. Du bruger det der er på kontoen. Vores forbrug matcher den indtægt, som vi ved vi har. 

Derfor skal du spare op, som om at du betalte en vigtig regning – så får du det gjort. Ellers bliver dine penge bare spist op af alt muligt andet. 

Fejl nr. 2. Du forsøger at følge med andres overforbrug

Jeg kan huske mange situationer, hvor jeg brugte penge, som egentlige var helt unødvendige, blot fordi jeg ikke var komfortabel med at sige fra. 

Jeg kan f.eks. huske en bestemt situation, hvor jeg sagde ja til at tage en taxa til lufthavnen, selvom metroen kørte præcist den samme vej – og var meget hurtigere. Jeg var ukomfortabel med at fremstå som en gnier, hvis jeg sagde nej til at tage en taxa, men sandheden var, jeg meget hellere ville tage metroen. 

Det er okay at sige, at du foretrækker noget andet. I den her situation kan jeg bare have sagt, at vi kunne mødes i lufthavnen. Jeg behøvede ikke at forklare noget.

Det er måske ikke nødvendigvis venner, som du ønsker at behage. Det kan også være, at du forsøger at fremstille dig selv på en bestemt måde på sociale medier og ender med at bruge en masse penge på at fremstå velhavende.

Spørg dig selv: vil du hellere se rig ud eller vil du hellere være rig?

Vær komfortabel med at stå ved dig selv og dine valg. Det er at være autentisk.  

Fejl nr. 3. Du har rod i konto og forbrug

Det er en vane at have uorden i sin økonomi.

Det er også en måde at holde dig uvidende og undgå at tage stilling – det er lidt som at stikke hovedet i jorden som strudsen. 

Hvis du ikke ved, hvad du forbruger, og hvor meget du har, er det på tide at får styr på det.

Du kan bruge nogle forskellige aps som Spiir til at holde styr på dit forbrug.

Jeg bruger selv et regneark. Jeg downloader en CVS fil fra banken og overfører det til mit eget ark, så jeg hurtigt kan kategorisere posterne. Det er mest praktisk for mig, fordi jeg har konti i flere banker. 

Jeg anbefaler, at du går igennem din pengestrøm en gang om måneden.

Du skal:

a. Lægge et budget

b. Gå igennem gennem posteringerne, så du ved, hvad du bruger penge på og kan lukke ned for unødvendige abonnementer og fejlbetalinger.

C. Følge udviklingen i din formue. Det er meget motiverende for at få sparet op og få investeret.

Fejl nr. 4: Du opbygger gæld  

Det er socialt acceptabelt at have gæld.

Faktisk forventer de fleste at have gæld: Studiegæld, kreditkortgæld, billån, huslån, kviklån. 

Jeg har selv haft studielån, og det tog mig ca. 5 år at betale det af. Jeg kan huske, at jeg en dag besluttede mig for at betale det hele af på en gang med mit Dankort, og det var en kæmpe lettelse. Jeg har også haft en smule boliggæld (andelslån), som jeg betalte af så hurtigt som muligt. 

Når du har gæld, betaler du negative renter – og det sinker din rejse mod økonomisk frihed.

Du sætter gang i det omvendte af renters rente, hvis du ikke betaler af på din gæld.

Det arbejder imod dig.

Jeg bor i dag til leje i Portugal. Der var flere overvejelser inde over her, bl.a. at jeg ønskede fleksibiliteten ved at leje i stedet for at eje, da jeg var ny i landet. 

I dag har jeg ingen gæld overhovedet – ikke engang boliggæld – og det er mange år siden, at jeg har haft det.

Pas på med at skabe gæld. Køb kun det, som du har råd til, og kig meget nøje på, om hvor meget du betaler i rente, hvis du skal have gæld. Kig også på, om renten er fast eller om den vil ændre sig i takt med, at nationalbankerne hæver renten. 

Fejl nr. 5: Du betaler “dummebøder”, fordi du ikke planlægger

Betaler du dobbelt så meget for flybilletterne, fordi du ikke har været ude i god til? 

Får du bøder fra biblioteket, fordi du glemte at aflevere børnenes bøger før ferien?

Eller rykkere med ekstra gebyr?

Glemmer du at lukke for et abonnement, som du længe har tænkt, at du skulle afmelde? 

Alle de her ting er ærgerlige penge – og unødvendige.

Hvorfor ikke tænke lidt frem og sætte en påmindelse på din telefon?

Siger du ja til to ugers gratis prøveperiode, så sæt en påmindelse til at ringe to dage før, at det udløber, så du når at tage stilling til, om du vil beholde det. Det samme med biblioteksbogen eller sommerferie billetterne. 

Noget af det skyldes sjusk og mangel på planlægning. Her er jeg personligt ret god til at få gjort ting – mest af alt på grund af metoden med at få telefonen til at minde mig om det.

Noget andet skyldes en udskydelse af beslutninger – dette gælder f.eks. sommerferie-planlægningen.
Her skal jeg indrømme, at jeg har betalt mange unødvendige penge, fordi jeg er dårlig til at planlægge i god tid.

Dette noget helt andet end sjusk. For mig skyldes det nok, at jeg ubevidst håber, at noget endnu bedre dukker op.

Det kan også være at Parkinsons lov spiller ind her – du bruger så meget tid på en opgave, som du giver den. Ferieplanlægningen er en opgave med en flydende deadline medmindre du sætter en deadline på.

Fejl nr. 6: Du betaler for meget i skat

Skat bliver en af dine største udgifter i dit liv.

Der er en del ting, du kan gøre for at spare på skat.

I et tidligere blogindlæg har jeg nævnt nogle ting, du kan gøre på investeringsområdet for at minimere skatten:

Du kan bruge nogle af de konti der findes, hvor du betaler mindre i skat på investeringer: dette kan være børneopsparing, aldersopsparing, ratepension og aktiesparekontoen. 

Du kan også strukturere dine investeringer på en måde, så du betaler mindre skat.

I frie midler giver en køb og behold metode god mening, da du først betaler skat, når du sælger.

Det kan du læse mere om i blogindlægget her.

Fejl nr. 7: Du udskyder at investere

Måske tænker du, at du en dag begynder at investere, når du har flere penge. Eller når det er soleklart og tydeligt, at aktiemarkedet vil stige uafbrudt i 10 år. Eller når du har mere tid. Eller når du har et bedre job. Eller når børnene er flyttet hjemmefra. 

Det er en glidebane, fordi du går glip af både viden, erfaring og penge.

Der er altid undskyldninger for ikke at komme i gang.

Jo længere du udskyder det, jo længere skal du arbejde for at blive økonomisk uafhængig. Jo før du begynder, jo lettere bliver det for dig, fordi du skal investere mindre af dine egne penge.

Du skal naturligvis beslutte dig for at komme i gang så hurtigt som muligt og sætte tid af til at få det gjort. Måske kan du sætte en påmindelse på telefonen?

Jeg gik i gang med at investere i det øjeblik jeg fik mit første fuldtisjob efter studient, men i mange år investerede jeg kun gennem min ratepension, som jeg selv havde oprettet og frivilligt indbetalte til.

Da jeg blev fyret på barsel i 2016, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke tidligere havde investeret mine frie midler – men bedre sent end aldrig. I dag har investeringer ændret mit liv, fordi mine penge giver mig en frihed til at designe mit drømmeliv i Portugal. 

Vil du lære mere om, at investere, kan du tilmelde dig min e-bog Bliv Fri her.

Fem ting du skal gøre inden nytår for at spare på skat af aktier 2022

Fem ting du skal gøre inden nytår for at spare på skat af aktier 2022

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du i Danmark kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Hvis du gør det til en vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.500 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 54.200 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. Du kan læse mere om aldersopsparingen på skats side her.

3. Sæt penge ind på ratepensionen  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 59.200 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4. Top aktiesparekontoen op

Du kan i alt maksimalt skyde 103.500 kr. ind på aktiesparekontoen. Har du ikke toppet den op, er det måske nu, du skal gøre det. 

Hvis du tidligere har sat penge ind på aktiesparekontoen og fået afkast, kan det påvirke, hvor meget du kan sætte ind.

Men du behøver ikke at tage den store regnemaskine frem, for din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen.

Hvad er aktiesparekontoen?

Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne. Du kan læse mere på skats hjemmeside her.

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 58.900 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af. 

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger grænsen, hvor aktiebeskatningen stiger. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Bor du i Danmark og betaler skat i Danmark, betyder skatten jo også, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid.

Samtidig er du med til at bidrage til samfundet i Danmark. Det kan du læse mere om på skats hjemmeside her.

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan giver du aktier i gaver

Sådan giver du aktier i gaver

Hvorfor ikke give aktier i jule- eller fødselsdagsgave?

De fylder og roder ikke, og det kan være gaven, som bliver ved med at give langt tid efter, at du har foræret den.

Køber du aktier med omtanke, skulle den gerne blive ved med at vokse i værdi.

Dertil kommer noget meget mere værdifuldt: når du forærer aktier, videregiver du også viden og interesse for aktiemarkedet. 

Men hvordan, spørger du nok.

Her er nogle måder at give aktier på: 

1. Opret selv kontoen og køb for personen

Er der tale om et barnebarn eller et barn under 18, kan den nemmeste løsning være at oprette en konto og et tilknyttet depot i barnets navn og selv købe aktierne for barnet.

Det er ukompliceret.

Bedsteforældre kan sagtens oprette en opsparingskonto med tilknyttet investeringsdepot til børnebørn og andre børn i familien. Du har brug for kopi af barnets ID (f.eks. pas), og så kan du faktisk oprette det i egen bank, hvor du selv har adgang til kontoen og depotet.

Vær opmærksom på, at du som forælder eller bedsteforælder kan give 68.700 kr. (2021) til børn og børnebørn uden, at de bliver beskattet. Alt derover beskattes med gaveafgift på 15 pct.

2. Overfør aktier til en andens depot 

Du kan også overveje selv at købe aktierne og efterfølgende overføre dem til den anden persons depot, men det er den besværlige metode, som har nogle uhensigtsmæssige skattekonsekvenser.

Hvis du overfører til et barn eller barnebarn, bliver du beskattet af forskellen i aktiekursen mellem købstidspunkt og overdragelse af aktien. Lad os f.eks. sige, at du køber en aktie til en værdi af 1.000 kr, og at den stiger til 1.500 kr. inden, du når at give den videre. I det tilfælde skal du som giver betale skat af de 500 kr., selvom du aldrig ser pengene. 

Reglerne er anderledes for overdragelse mellem ægtefæller. Her stilles modtager, som om han eller hun havde købt den pågældende aktie, dengang du købte den.

Du skal også være opmærksom på, at der er en del omkostninger forbundet med at overføre aktier fra et depot fra et andet.

Hos Saxo Bank koster det f.eks. 50 dollar at få overført udenlandske aktier.  

3. Sæt dig ned med personen og køb aktierne    

Et alternativ kan være, at du og gavemodtager sætter jer sammen fysisk og opretter depotet og køber aktierne.

Giver du aktier til en nybegynder på aktiemarkedet, giver du med den her metode også personen en chance for selv at kunne finde rundt på platformen og selv forvalte pengene senere hen.

Din viden og hjælp er også en slags gave. 

4. Giv et investeringskursus i stedet   

Har du overvejet at give viden om investeringer enten sammen med aktien eller i stedet for at købe aktien?

Investering i viden er den bedste investering, du kan foretage dig. Det siger Warren Buffett. 

Hvorfor ikke forære et investeringskursus som julegave eller fødselsdagsgave?

Jeg afholder et gratis webinar om at investere d. 27. og 28. december, og du skal være velkommen til at invitere dine kære med. Du kan melde dem til her. Du kan også købe en 1:1 sparring med mig resten af december måned. Den kan du bestille her.

5. Giv aktien med en fysisk gave   

Måske kan det virke lidt kedeligt at få foræret en konvolut med en besked om nogle aktier. Især hvis der er tale om et barn.

Har du overvejet at give en fysisk gave i kombination?

Hvad ønsker personen sig? Er det noget, som du kan investere i? Måske er det rent faktisk en god investering?

Hvis jeg havde købt lidt aktier, hver gang jeg havde købt julegaver til mine nevøer og niecer, så var de og jeg blevet pænt velhavende. Når jeg tænker tilbage, har de haft antenner ude og spottet gode selskaber lang tid før, at jeg har set det. 

Min ene nevø ønskede sig f.eks. brændende en iPod (ja, det hed de dengang) i 2001, da Apple aktier kostede under 40 cents. Jeg blev først investor i Apple i 2018.

Nike ville jeg flere gange havde kunne købe til under 5 dollar, hvis jeg havde investeret efter julegaverne.

Jeg gav selv et elektronisk Amazon gavekort i julen 2001, fordi jeg ikke kunne få armene ned over, hvor genialt Amazon var. Min svoger har senere hen indrømmet, at han aldrig brugte gavekortet, fordi han syntes, at det var skummelt at taste sine oplysninger ind på det dengang ukendte site. Aktien kostede dengang under 10 dollar . Åh suk. Jeg skulle have givet ham aktier i stedet for gavekortet, der aldrig blev brugt. 

Sådan kan jeg blive ved med at nævne julegaver, der kunne have været geniale investeringer. Spildt mælk er spildt, men lad os gøre det anderledes i år og fremover… 

Hvor meget må du give? 

Skat sætter grænser for, hvor meget du må give uden, at der skal betales skat.

Mellem ægtefæller er der ingen grænse.

Dine børn og børnebørn kan du i 2021 give 68.700 kr og i 2022 for 69.500 kr. Alt derover beskattes som med 15 pct.

Den samme grænse gælder for ugifte samboende.

Denne grænse gælder faktisk også for oldebørn, tipoldebørn og plejebørn, som du har haft i mindst 5 år, før de fyldte 15.

Når nu vi er ved det, gælder den også den anden vej, hvis børn skulle få lyst til at give de ældre generationer, men så er skatten højere.  

Dine svigerbørn kan du i 2021 give 24.000 kr. uden, at der skal betales skat.

Penge eller aktier til alle andre (også søskende) skal modtager angive på selvangivelsen som anden indkomst. Det er selvfølgelig lidt surt, når de normalt ikke betaler skat af jule- eller fødselsdagsgaver.

Der skal ikke betales skat af et investeringskursus, så det kan være et alternativ, hvis skatten giver hovedpine.   

 

I øvrigt skal du være velkommen til at invitere dine kære til mit online webinar Fem skridt til økonomisk frihed, som jeg afholder d. 27. december kl. 20 og 28. december kl. 21. Det er ganske gratis, men det kan være den største julegave, du nogensinde giver dem, fordi det kan ændre deres fremtid til det bedre. Du booker en plads på webinaret her

Sådan skaber du ekstrem velstand

Sådan skaber du ekstrem velstand

For nyligt fik jeg lidt af en åbenbaring. 

Det skete, da jeg hørte coachen Bob Proctor tale om de tre pengetyper.

Han deler folk op i M1, M2 og M3’er.

Han taler om dem, der tjener penge ved at give deres tid for at få penge, dvs. dem med et lønjob.

Dem kalder han M1.

Det er 96 pct. af befolkningen, der falder i den kategori. Det er alle de mennesker, der går på arbejde for at få en løn. Det er sygeplejersken, men det er også advokaten, lægen og direktøren. 

Så taler han om dem, der har forstået princippet med passive aktiver, og som får f.eks. købt aktier. Dem kalder han M2.

Hvis du er begyndt at investere i aktier, falder du i M2 og tillykke med det. Du er del af en eksklusiv skare af folk, som kun udgør 3 pct. af befolkningen, ifølge Bob Proctor. 

Men han går et skridt videre til en gruppe, som jeg ikke har hørt om før. M3’erne er den sande elite på pengefronten.

Det er dem, som sætter mange indtægtskilder op. De nøjes ikke med lønindtægt eller aktier.

De har også udlejningsejendomme, en eller flere forretninger og andre passive indtægter som f.eks. bøger eller copyright. Det er som om, at de kører med et program, der hedder “hvor ellers kan jeg tjene penge.” 

Det gik op for mig, at jeg har været fortaler for M2, mens jeg i virkeligheden selv kører på den lille udgave af M3’eren – uden at være bevidst om det. 

Indimellem får jeg et kritisk spørgsmål om, hvorfor jeg sælger kurser og gruppe-coaching forløb, når jeg er økonomisk uafhængig og kan leve af aktier.

Jeg har børstet spørgsmålet af mig med en tanke om, at jeg gør det fordi det er sjovt, og fordi jeg gerne vil bringe min viden ud. Jeg vil gerne hjælpe folk med at blive økonomisk uafhængige.

Nu kan jeg se, hvad jeg gør.

Jeg sætter flere indtægtskilder op. 

Men ikke nok med det. Nu, hvor jeg ved, at M3 er vejen frem, vrimler det med ideer til, hvordan jeg kan gå mere i den retning.

Ideen om M3 har rykket ved mine perspektiver og grænser på en måde, hvor jeg kan mærke, at min virksomhed og mit liv er ved at accelerere.

Jeg har tænkt mig at dyrke M3’eren mere, og jeg anbefaler også, at du gør det.

“Men hvordan?” spørger du så nu.

Lad mig være ærlig og sige, at du ikke kommer til at hoppe direkte fra M1 til M3 på kort tid.

Du kommer nok til at gå fra M1 til M2 og langsomt videre til M3’eren trinvist.

Hvis du lige nu er en M1’er, er det mest oplagte at få købt nogle aktier, så du kan blive en M2’er.

Det er et kæmpe skridt og en klar forbedring at blive en M2’er. Det er stadig min holdning, at aktier er en genial måde at få en passiv indkomst.

Hvordan finder du andre indtægtskilder end aktier?

1. Udvid inden for dine nuværende kompetencer

Først skal du se, om du kan tænke på nye indtægtskilder som lægger op af din nuværende profession.

Hvis du feks. er journalist, som jeg var, er det oplagt at undersøge, om der er nogle muligheder for at være ordstyrer på en konference eller tjene ekstra penge på andre fritidsjob som journalist.

Måske er der mulighed for at freelance lidt ved siden af, hvis din arbejdsplads tillader det?

Eller skrive en bog? Bøger kan medføre foredrag, som igen er en indtægtskilde. 

2. Brainstorm nye områder

Er der andre områder, hvor du kan tjene penge?

Sæt dig ned og brainstorm og lav et mindmap. Hvad er dine evner? Hvor ligger dine interesser? Har du nogle gamle drømme? Hvad elsker du at beskæftige dig med? Kan der være noget der?

Hvis du f.eks. elsker biler, kunne der så være en hobby og indtægtskilde i at købe gamle biler og sætte dem i stand og sælge dem med fortjeneste?

Kan du begynde at blogge om et område du elsker?

Har du en stor følgerskare på et af de sociale medier, kan du så begynde at tjene penge på den ved at promovere noget? Er der noget, du kan leje ud i en periode? Dit sommerhus måske? 

For hver ide du skriver ned, så lav det om til et mindmap, dvs. du sætter en cirkel rundt om hovedideen, og så tegner ud streger ud til andre cirkler, hvor du skriver flere indtægtskilder.

I begyndelsen vil dine m3-projekter måske være små hobby projekter, men med tiden får du måske en rigtig forretningside, som kan blive større.  

3. Regn på lønsomheden i dine ideer

Når du får de her nye ideer til, hvordan du kan tjene penge, skal du vurdere hvor meget tid, der ligger i det.

Nogle ideer er bedre pengemaskiner end andre.

Hvis du f.eks. kan strikke og beslutter dig for at sælge hjemmestrikkede sokker på et julemarked, så skal du lige overveje timeprisen. Lad os sige, at du kan sælge dem for 150 kr. og de tager 15 timer at strikke, så er det en timepris på under 10 kr., når garnet er trukket fra.  Det er ikke en speciel god brug af din tid, og det er ikke sokkerne, der vil føre til “ekstrem” velstand.

4. Sorter ideerne i passive og aktive kilder

Du skal også sortere ideerne i aktive og passive indtægter.

Aktive er nogle, hvor du hele tiden må levere din arbejdskraft, mens passive er noget, du skal sætte op en gang og så kan det sælges igen og igen.

For at bruge strikke-eksemplet er de strikkede sokker en aktiv indkomst, fordi du skal strikke, før du kan sælge. Men hvis du laver et online strikkekursus eller sælger strikkeopskrifter online, så er det en passiv indtægt, fordi du kun skal sætte det op en gang og derefter kan du sælge den samme vare igen og igen. 

Det er vigtigt, at du får sat nogle passive indtægtskilder op. Det er dem, du skal prioritere. 

Dit første skridt

Et oplagt sted at begynde vil selvfølgelig være aktier i virksomheder, hvis du endnu ikke er begyndt at investere.

Hoppet fra en ren M1 til en M2 betyder trods alt, at du bevæger dig fra 96 pct. af befolkningen til en elite på 3 pct. af befolkningen.

Når du får sat ekstra indtægtskilder op, er det vigtigt, at det ikke ryger ned i forbrug. Du skal sende dine nye indtægter videre i en ny pengemaskine, og det kunne jo helt oplagt være aktier.

Et godt sted at begynde at lære om aktier er ved at læse min e-bog

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Gør disse ting for at undgå at snyde dig selv i skat 2021

Gør disse ting for at undgå at snyde dig selv i skat 2021

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du i Danmark kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Hvis du gør det til en vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.400 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 52.400 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Sæt penge ind på ratepensionen  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 58.500 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4. Top aktiesparekontoen op

Du kan i alt maksimalt skyde 102.300 kr. ind på aktiesparekontoen. Har du ikke toppet den op, er det måske nu, du skal gøre det. 

Hvis du tidligere har sat penge ind på aktiesparekontoen og fået afkast, kan det påvirke, hvor meget du kan sætte ind.

Men du behøver ikke at tage den store regnemaskine frem, for din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen.

Hvad er aktiesparekontoen?

Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 56.500 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 56.500 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Bor du i Danmark og betaler skat i Danmark, betyder skatten jo også, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid.

Samtidig er du med til at bidrage til samfundet i Danmark. 

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tre fejl du begår ved at forsøge at spare og “prutte” om tingene

Tre fejl du begår ved at forsøge at spare og “prutte” om tingene

Forleden læste jeg en “prutte”-tråd på Facebook, hvor det blev diskuteret, hvordan man kan forhandle sig til rabat og nedslag.

Der var mange kreative indslag og eksempler på hvide løgne.

Her er nogle af de eksempler, som dukkede op:

  • En sagde altid “det er vist lige over mit budget” og ventede på ekspedientens reaktion.
  • En spurgte om der var studenterrabat… hele livet.
  • En stak en hvid løgn om at havde set det billigere på nettet eller i en anden fysisk butik. 
  • En sagde bare højt, at det var for dyrt og ventede på en reaktion.
  • En anden sagde “det er over mit budget” og ventede.
  • En stak en løgn i en hushandlen og sagde, at banken kun havde godkendt et lavere beløb. 
  • En ringede til hotellet og spurgte, om de gav 5 euro i rabat pr. nat.

Hvad er problemet med at søge rabat og nedslag? Det skal jeg fortælle dig.

Der er tre hovedproblemer:

Du har fokus på mangel

Hvilke tanker ligger der bag dit behov for at spare?

Det er en tankegang om, at penge er en mangelfuld resource.

Der ligger et fokus på begrænsninger og mangel bag, og det mindset forstærker du, når du går ud i verden og tænker på, hvordan du kan få nedslag.

Det kan godt værer, at man kalder det en “hvid” løgn, når du siger til en ekspedient, at du ikke har råd til en kjole, men det bliver din sandhed.

Hvad mener jeg med det? Det en sætning, som du siger højt, og der er en ekstra lytter med: din underbevidsthed.

Når du siger “det er for dyrt” eller “det ligger over mit budget”, bliver det den virkelighed, som du skaber for dig selv.

Din psyke tænker “aha, det er det, du vil have” og begynder at skabe situationer, som kan bekræfte, at det er sådan det er.

Kender du til bekræftelse? Det er små sætninger, som vi siger til os selv for at påvirke psyken. Det kan være sætninger som:

“Der er overflod i mit liv”

“Jeg tiltrækker velstand fra alle kanter”

“Det klarer jeg bare”

Med de små hvide løgne, som du stikker ekspedienten, skaber du negative bekræftelser.

Du får ikke det bedste

De mest velhavende mennesker, som jeg kender, gør akkurat det modsatte af at prutte.

De giver mere for tingene. De giver spontant middag til vennerne, de giver rigeligt med drikkepenge og de søger først og fremmest kvalitet, når de køber ting. 

Jeg fik hjælp af en veninde til at falde på plads i Portugal. Hun havde selv boet i Portugal tidligere. Mens vi gik rundt og købte alt muligt fra tørrestativ til gulvskrubber, sagde hun hele “tag den dyreste”.

“Hvorfor det?”, spurgte jeg. 

“Den er bedre,” svarede hun.

Da vi stod ved tørrestativerne, mærkede jeg efter. Den billige var let i materialet. Den dyre var tung og virkede af bedre kvalitet.

Sådan er det jo tit. Kvalitet koster.    

Da hun senere var taget hjem, fortsatte jeg stilen.

Da jeg kiggede hårtørrer, kom til at tænke på den hårtørrer, som jeg havde haft derhjemme.

Jeg havde købt den på tilbud for 100 kr. i LIDL kort tid efter, at jeg var blevet fyret på barsel.  På det tidspunkt var fokus i mit liv i høj grad på mangel og frygt.

Den hårtørrer lugtede så frygteligt af plastik – den lugtede giftigt – og det gik ikke væk med tiden.

Når jeg tørrede hår, kom børnene tit hen og ville have varm luft på sig, og jeg var splittet mellem at fornægte dem lidt hverdagssjov eller sende varm luft med hormonforstyrrende stoffer mod et dansende blebarn.

Jeg ved ikke, hvor mange øjeblikke jeg har stået og haft det skidt med at sende dårlig plastik luft på dem.  Jeg kom aldrig til at elske lide den hårtørrer, og jeg endte med at smide den ud, da vi flyttede – hvilket igen er noget miljøsvineri.

Hvad gjorde jeg i butikken i Portugal?

Jeg pegede på den dyreste, som de havde. Den føltes tung og solid. Den havde en plads for sig selv i butikken. Lidt hævet over de andre, som om den var kongen over hårtørrerne.

Mærket var en Remington, som de måtte bestille hjem til mig med bud, fordi de ikke havde den på lager.

Hvad kostede den så? Det kan jeg ikke huske. Det var slet ikke det, som jeg havde fokus på.

Har den plastiklugt?

Overhovedet ikke. Nu har jeg det bedre med at sende varm luft mod mine børn.

Det er alle pengene værd, at jeg kan nyde det dyrebare øjeblik.

Du kan miste handlen og relationen

Når du står i en situation, hvor der muligvis er flere købere, som f.eks. et hus, en service eller en genbrugsvare, kan du miste handlen, hvis du bliver fedtet. 

Begynder du at prutte om huset, mister du måske chancen for at købe dit drømmehus.

Beder du om rabat hos frisøren, kan det være, at hun beder dig om at finde et andet sted eller klipper dig modvilligt og lidt gnavent. (P.S. Husk at støtte de små erhvervsdrivende. Måske er de der ikke næste gang, du vil handle hos dem, fordi de har svært ved at få det til at køre rundt med pruttende kunder. Vær gavmild. Rabat er det omvendte af drikkepenge. Du beder dem om at gå ned i løn.).

Sådan har jeg det i hvert fald selv.

Både i min forretning og privat, gider jeg ikke gå videre med dem, som henvender sig for at få rabat. 

Da jeg f.eks. flyttede til Portugal, tog jeg meget lidt med mig.

Jeg solgte en masse legetøj og møbler på genbrugssider til meget lave priser, fordi jeg hurtigt skulle af med det. Selvom det var tydeligvis billigt sat, er der altid nogen, der henvender sig for at få det endnu billigere. Dem ignorerer jeg eller blokerer. 

I min kursusvirksomhed møder jeg også folk, som vil have rabat.

I begyndelsen – da jeg var meget sulten og stadig ikke kørte med overskud – gav jeg indimellem rabat, men jeg oplevede, at jeg fik problemer med de kunder, der ikke havde betalt fuld pris. De er besværlige kunder, som skaber ballade i forretningen. 

I dag ser jeg det som et faresignal, hvis nogle henvender sig for at få rabat.

Jeg siger direkte til dem, at der ikke er et match. Jeg kan godt finde på at slette dem fra listerne, så de heller ikke længere får blogindlæg og e-mail med webinarer, fordi jeg ser det som et advarselssignal, at de ikke synes, de skal betale samme pris som andre. 

Jeg ønsker kun kunder, som betaler fuld pris med glæde. De har mere fokus på at få det bedste ud af det, og er sjovere at arbejde med og mere gavmildt indstillet til livet.

Hvad skal du gøre i stedet?

Fokusér på velstand hver dag. Fokusér på, hvor meget du har og dyrk taknemmeligheden. 

Den følelse behøver ikke at have noget med materielle ting at gøre.

Du kan gå dig en tur og nyde udsigten. Nyde hvor overvældende meget skønhed, der er. Nyde træernes gavmildhed. Skyernes lette dans på himlen. Den friske luft. Fuglenes kvidren. Kold luft der strømmer ind af dine næsebor og varm luft, der glider ud. 

Hvis du er stille i dit sind, kan du nå ind til et sted, hvor du virkelig kan mærke velstand som en stærk fysisk kraft.

Nogle vil føle den som gåsehud. Andre som en sitrende strøm af glæde gennem kroppen.

Prøv at søg ind til din indre velstand mindst 15 minutter tre gange om dagen. Morgen, middag og aften. 

Sand velstand er så meget mere end penge. Det er en indre frihed, kærlighed, gavmildhed, taknemlighed, fysisk velvære og gode relationer. Der findes en uendelig strøm af rigdom, overskud og velstand, og den bor i dig.

Når du bliver god til at dyrke den indre velstand, vil du også tiltrække ydre velstand i form af flere penge, gode investeringer og materielle goder.

Det lyder som hokuspokus, men det er det ikke.

Din indre verden og din ydre verden hænger sammen.

Så længe du fokuserer på at jage tilbud og få særlige rabatter, har du fokus på mangel og den materielle del af velstand.

Den gode nyhed til dig, som sidder fast i det materielle, er, at et kvarters fokus på velstand er ganske gratis.

Det er også 15 minutter, som du ikke bruger på at prutte et par bukser ned i pris. Et par bukser som du måske aldrig rigtig bliver glad for og aldrig kommer til at gå med.

Hvordan hænger det her sammen med investeringer?

Det hænger super fint sammen.

Du bliver en bedre og roligere investor, når du kan mærke, at universet er fuld af overskud. 

Du vil have mindre tendens til at gå i panik og reagere med at købe og sælge på en følelse af mangel og frygt. 

Du kan lære mere om at investere og tiltrække materiel velstand ved at læse min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.