Ti personlige regler for at få udrettet ting

Ti personlige regler for at få udrettet ting

På få uger har jeg fået rykket mig selv og mine to børn fra Nørrebro i Danmark til Cascais i Portugal. 

Det har været en kæmpe opgave med alt, hvad det har indebåret af at finde nyt hus, ny skole, opsige nuværende skole og børnehave, få vurderet og solgt lejlighed, pakke kasser, sende kasser, tømme lejlighed for store og små ting, få styr på havelågebeskatning og sælge aktier, åbne nye virksomheder, flytte ind i nyt hus, få åbnet gas, internet, telefon, få lokal bankkonto, ansætte husbestyrer, købe møbler til et hus, gøre hovedrent og pakke kasser ud. 

Det har været en kæmpe operation, og det er gået lynhurtigt.

Hvordan har jeg fået det gjort? Og så alene med to børn?

I baggrunden opererer et styresystem, og jeg har sat mig ned for at se på, hvordan det fungerer. 

Jeg har nogle principper, som jeg har samlet op hen af vejen, og som jeg følger. 

Her er de vigtigste af dem: 

1. Skriv det ned

Mellem dig og mig: jeg elsker lister. Når jeg skriver noget ned, letter det hjernen for den byrde at forsøge at huske det.  

Huskelisten er vældigt udskældt, men den burde blive hædret. Nogle folk siger, at den får dig til at fokusere på at løbe efter din egen hale, fordi du fokuserer på mængden af ting, der skal gøres, og ikke får prioriteret. 

Jeg siger, at ingen kan huske særligt meget i hovedet, så det er vigtigt at få det hele skrevet ned, og så må du prioritere opgaverne bagefter. 

Sådan her gør jeg:

Jeg skriver en stor hovedliste på en første side i en notesbog. Jeg sætter ekstra sider af, så jeg kan blive ved med at tilføje ting til “hovedlisten”. De næste sider bruger jeg på daglige lister. Jeg laver en ny side for hver dag. Når jeg sætter den daglige liste sammen – hvilket jeg gør aftenen før, så jeg kan sove roligt – sørger jeg for, at der er mindst en opgave, som er vigtig og høj prioritet.

2. Få gjort noget hver dag

Du skal bevæge dig jævnt frem, og derfor er det vigtigt at få gjort noget hver dag. Som man siger: du spiser en elefant i små bidder. 

Jeg har faktisk brugt det samme princip på timeplan, da jeg skulle pakke kasser og senere pakke kasser ud. Det virker så uoverskueligt at stå foran et bjerg af 32 flyttekasser. 

Jeg sagde til mig selv: “Jeg tager bare en kasse af gangen, og det er okay, at det bare er en kasse. Hvis jeg bare en gang i timen kan stoppe op og bruge ti minutter på at pakke en kasse ud, så kommer jeg langt på et par dage.” 

3. Gør det sværeste først

Min søn på otte har allerede lært det her princip. Han kan ikke lide at få klippet neglen på lilletåen. Derfor siger han altid, at jeg skal tage den først, og jeg roser ham hver gang for det. Så er det overstået, og han behøver ikke at sidde og gru for det resten af tiden.

Der er altid nogle opgaver, som er sjove, og nogle som er svære. De fleste har nok en tendens til at tage den nemme opgave først. Men det skal du ikke. Du skal gå bevidst efter at få det værste af vejen, så den ikke plager dig resten af dagen. 

4. Gør hurtige ting med det samme

“Just answer right away,” sagde min professor i journalistik på NYU om breve og emails. 

Det princip har jeg taget meget langt. Hvis du hurtigt kan svare på en besked eller en email, så svar med det samme, så det ikke kommer på din to-do liste. Det holder mængden af ting på din liste nede.

Små ting som tager mindre end et minut at få gjort, skal du bare gøre med det samme. Du skal selvfølgelig være lidt mindful med, hvornår du tjekker email, så du ikke hele tiden får afbrudt dig selv.

I flyttesituationen har det betydet, at hvis jeg fik øje på noget vigtigt, som jeg endeligt ikke måtte glemme at pakke, så gik jeg med det samme hen og lagde det ned i en kasse, så den tanke ikke skulle plage mig igen og igen. 

5. Gør det på det rette tidspunkt

Nogle opgaver kræver, at du er frisk i hovedet. Jeg kan f.eks. Ikke skrive blogindlæg sent om aftenen. De bliver bedre, hvis jeg skriver først på dagen. Derfor vil jeg hellere gå tidligt i seng og stille uret til kl. 5 for at få dem skrevet. 

6. Uddeleger opgaver

Jeg har gjort stort brug af andres hjælp. Jeg har bogholder, revisor, advokat i Portugal til at hjælpe med det praktiske, som at få NIF nummer (det er sådan et skattenummer du skal bruge for at bestille eller købe alt, der er større end en blyant).

Jeg brugte også venners hjælp.  

En veninde med sans for indretning lavede en gigantisk shoppingliste fra IKEA til mig. En anden veninde, som er som en maskine til at få ting gjort, hjalp mig med at tømme de sidste ting i lejligheden. Jeg ansatte min tidligere vicevært til at lukke lejligheden helt ned, efter vi var taget afsted (opgaver som at transportere seng til storskrald og gøre lejligheden rent). 

I den anden ende ansatte jeg en til at åbne det nye hjem, så møblerne stod samlet og klar. En tredje veninde, som selv har boet i Portugal, fløj med og hjalp med at holde lidt styr på børnene og finde hen til det nærmeste supermarked og få købt det vigtigste. Mens hun var her, fik jeg ansat rengøringshjælp og husbestyrerinde.

7. Træf hurtige beslutninger på det ikke essentielle

Der er beslutninger, som kræver omtanke og analyse. Så er der beslutninger, som bare skal træffes for at komme videre. Hvem du skal gifte dig med er en stor beslutning, men hvor første date foregår er ikke så vigtigt. Den slag beslutninger skal du træffe på under et minut. Hvilket land du vil flytte til er vigtigt, men hvilken flyselskab eller flyttefirma du vælger, er ikke.

I investeringsverdenen er det vigtigt at analysere, hvad du vil investere i, men hvilken platform du bruger er mindre vigtigt. Det nævner jeg, fordi mange faktisk går i stå allerede der, hvilket er fjollet.

I min process har det betydet, at det har taget mig 45 sekunder at vælge navn til de nye virksomheder, som jeg har valgt, 20 sekunder at vælge bank, 20 sekunder at vælge internetudbyder, osv. Det er små beslutninger som ikke må trække ud.  

8. Vær i god tid

Som jeg siger til mit ældste barn: “forskellen på at være i god tid og dårlig tid er, om du har tid til at bemærke, at fuglene kvidrer.”

Jeg kan generelt ikke fordrage at være sent på den. Det skaber kaos, dårlig stemning og giver et dårligt indtryk.

Kom tidligt, kom først og vær generelt i god tid.

Det gælder også, når du skal være færdig med at pakke eller når du skal i lufthavnen. Livet er sjovere og mere fuld af overskud, når du er i god tid.  

9. Hold det enkelt

Der er altid flere måder at gøre tingene på, og jeg spørger altid mig selv, hvilken måde der står for enkelt og simpel.

Det hedder “simple living og med til den filosofi er, at du ikke behøver at have så mange ting og eje så meget.

Jeg har valgt at bo i et condominium, som de kalder det hernede. Det er sådan et slags beskyttet bofællesskab med fælles områder, vagt og mur rundt om. Det betyder, at jeg ikke skal bekymre mig om at holde have, pleje pool, hentet pakker (de kan afleveres hos vagten), køre mine børn til legeaftaler (de har indtil videre legeaftaler med de andre børn i samme område og de løber bare frem og tilbage).

I investeringsverdenen kan det stå for at gå efter en køb og behold strategi, så du ikke hele tiden skal finde nye investeringer. 

10. Få hjælp fra de bedste

Her handler det ikke så meget om at uddelegere, som at lære af og blive inspireret.

Du skal ikke tage imod råd fra folk, som ikke har styr på det. Onkel Harry, som er dybt begravet i spillegæld, har selvfølgelig en holdning til, hvad du skal investere i, og hans øjne bliver lidt store og grådige, når han taler. En person, som aldrig har boet i udlandet, vil fortælle dig, at du er egoistisk, og ikke tænker på dine børns ve og vel, hvis du flytter til Portugal. Spørg i stedet en, som bor i Portugal, hvordan deres børn har det.

Det er din opgave at søge de gode råd.

Spørg dem, som har klaret sig godt på det område, som du vil mestre – og ignorer resten.

Det kan godt betale sig at købe sig til den slags rådgivning, hvis du ikke selv kender nogen. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI her. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig en gang om ugen. 

Sådan kan et sabbatår gavne din karriere

Sådan kan et sabbatår gavne din karriere

Hvad sker der, hvis du tager en pause fra det hele og laver noget helt andet?

Bliver det til et “hul” i dit cv, som du kan falde ned igennem og ikke komme op af igen? 

Jeg tror, at mange holder sig tilbage fra at tage livspauser eller sabbatår, fordi de er bange for, at det kan skade deres karriere.

Måske virker det også bare uoverskueligt.

Måske overbeviser de sig selv om, at det er umuligt at tage et år eller et par års pause fra jobbet.

Min holdning er, at alle burde gøre det mindst en gang i livet. 

Her giver jeg dig nogle grunde til, hvorfor det kan gavne ikke bare dig, dit helbred og velvære men faktisk også din karriere.

1. Du bliver afstresset 

Den første begrundelse er næsten indlysende.

Når du får en pause fra hverdagens trummerum og rotteræs, får du stresset af og får ny energi.

Hvis du er kørt surt i det, er du ikke en særlig god medarbejder.

For det første er det ikke særligt attraktivt med en kollega, der sidder og sukker dybt ved skrivebordet.

For det andet får du ikke særlig mange gode, kreative ideer, hvis du er nedkørt og træt.

Det input du giver på arbejdspladsen vil være langt bedre efter en livspause. Du bliver en bedre kollega og medarbejder af det.

Mange kommer tilbage fra sabbatåret og laver et kæmpe karrierehop bagefter. 

2. Du kan rebrande dig selv 

Nogle gange kører vi surt i vores hverdag på arbejdet, fordi vi er blevet hende “der kan det der”.

Vi er ved tilfældigheder blevet brandet ind i vores stilling – måske uden at vi ønskede det. 

Jeg har hørt om skuespillere, som tager et par års pause, fordi de er trætte af, at de hele tiden får den samme rolle tilbudt. Så forsvinder de i en periode fra skærmen, og når de vender tilbage, søger de bevidst at rebrande sig selv til en anden rolle.

Den oscar-vindende skuespiller Matthew McConaughey er et eksempel på dette.

Han var træt af de romantiske roller og begyndte i 00’erne at sige nej til at alle tilbud. Han holdt to års pause. Så begyndte nye tilbud at komme til ham. 

Det var sådan han landede rollen i Dallas Buyers Club, som han vandt en Oscar for. Alt det her fremgår af hans selvbiografi Greenlights.

3. Du kan tage kurser og afprøve en ny karriere

Du kan bruge din livspause på et forny dig selv.

Det kan du naturligvis gøre på mange måder.

Du kan rejse, du kan afprøve en ny karriere, du kan tage kurser og du kan endda tage en hel ny uddannelse.

Du kan endda også lave en kombination. Du kan rejse til et andet land og tage kurser derfra.

Jeg har mange på mine kurser, som beslutter sig for at bruge et afbræk i livet på at lære at investere. 

Nogle tager frivilligt en pause, andre er midt i et karriereskift, nogle er på barsel, andre er blevet fyret, men fælles for dem er, at der er opstået tid, og det giver muligheder at afprøve noget nyt.

Sådan gør du til jobsamtaler

Når du sidder i en jobinterview, kan spørgsmålet godt opstå.

HR-damen i jakkesættet peger på dit CV og spørger, hvorfor du har et hul. 

Jeg har selv været ude for det, efter jeg blev fyret på barsel. Det skete allerede et år efter, og jeg skal indrømme, at jeg ikke havde forberedt et godt svar. Jeg gik i forsvar, fordi jeg blev fornærmet over spørgsmålet.

Selvfølgelig var der ikke noget hul i mit CV. Men sådan taler de her HR-personer. 

Du skal forberede et godt svar på det og forklare, hvordan du brugte den tid på at blive skarpere. Du kan endda skrive det ind i dit CV. Skriv også din barsel på og forklar, hvilke kompetencer det har givet dig at blive forælder. 

Slut af med at sige noget i stil med: “Jeg har aldrig været skarpere, end jeg er lige nu. Det skyldes til dels, at jeg tog den tid til at ….(her forklarer du, hvad du brugte tiden på)”.

Warren Buffett siger det egentlig meget klart.

“Det bedste investering du kan foretage dig, er en investering i dig selv,” siger han.

Nogle gange er tid også en investering i os selv. 

Vil du lære om at investere som Warren Buffett, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Fem regler der får dig godt igennem coronaens hævnforbrug

Fem regler der får dig godt igennem coronaens hævnforbrug

Nu smider vi snart maskerne og kan få lov til at kramme, rejse, forsamles og synge sammen igen.

Det sker trin for trin, at verden åbner mere og mere op.

Nogle folk bliver euforiske og køber noget, som bliver et symbol på friheden.

Er du klar over, at luksusbilmærket Lamborghini melder udsolgt for året? Seks måneder inde i året er 2021 blevet deres næstbedste år nogensinde, selvom omverdenen har haft lukket i et par måneder af det.

“Revenge spending” beskriver det her fænomen, når folk kommer ud af nedlukning og bruger flere penge, end de gjorde før nedlukningen.

Det særlige ekstra forbrug kan være drevet af en bitterhed over at have været tvunget til at sidde isoleret derhjemme og spise egen mad. Det kan være drevet af en bitterhed over de rejser og fester, som blev aflyst, og de oplevelser, som de gik glip af. 

Jeg kan selv mærke, hvordan jeg har lyst til at give den gas og indhente alt det forsømte.

Måske har du også tænkt ved dig selv at, når vi kommer ud på den anden side, så ville du holde en kæmpe fest og booke en lang luksusrejse.

Hvordan navigerer du dig igennem den næste tid uden at lave økonomisk harakiri?

Her kommer fem regler, du kan følge: 

1. Undgå forbrugsgæld og overtræk 

Undgå for alt i verden at stifte forbrugsgæld, fordi du nu vil fyre den af.

Kender du renters rente? Det er det her med, at dine penge begynder at tjene penge til dig, f.eks. i form af et afkast fra investeringer. Efter en tid begynder afkastet også at tjene penge. 

Gæld er det stik modsatte af renters rente.

Det betyder, at dine penge arbejder imod dig, fordi du betaler for din gæld. Jo højere rente, jo værre er problemet.

Der findes ingen værre gæld end forbrugsgæld og overtræk på kreditkortet. Det skal være en leveregel for dig, at du undgår det.

2. Brug aldrig mere, end du tjener   

Det bør være et grundprincip for dig, at du altid bruger mindre end din løbende indtægt, så du dermed altid lægger penge til side.

Nu har vi jo “siddet inde” i lang tid – og jeg er den sidste til at sige, at du skal spare dig igennem den næste tid, hvor verden åbner op igen.

Jeg kommer ikke til at spare mig igennem det. Jeg vil nyde, at jeg kan rejse, gå i Tivoli og i biografen med mine børn, gå ud og spise med veninder og i det hele taget kan gense de mennesker, som jeg holder af.

I stedet for at kigge på dine månedlige indtægter og udgifter og få det til at give et plus, ville jeg kigge på de årlige indtægter og udgifter og lægge en plan.

Dermed kan du godt tillade dig nogle sommermåneder, hvor du bruger mere end din løbende indtægt. 

3. Kig dine prioriteter igennem 

Måske har nedlukningen åbnet for en ny måde at leve på.

Måske er det på tide at justere forbruget derefter.

Måske har du fundet ud af, at du ikke savner fredagsbaren med kollegerne. Måske har du fundet ud af, at du er mere til middagsselskaber hjemme end byture ude. 

Nedlukningen har måske ændret din livsstil varigt. Der er ikke nogen grund til at falde tilbage i gamle dyre vaner, hvis du egentlig ikke har savnet det.

Reflekter over, hvad du har savnet, og hvad du godt kan leve uden, før du bare siger ja til alle nye aftaler.

Jeg prioriterer oplevelser frem for ting og sager. Jeg elsker gode middage, små fester, rejser og oplevelser.  

Men jeg prædiker ikke nul forbrug. Jeg går i stedet ind for forbrug med omtanke.

Køb det du virkelig elsker. Køb kvalitet og hold dig væk fra resten. 

4. Lav et budget 

Det kan hjælpe at sætte et budget for, hvor mange penge du kan og vil lave hævnforbrug med.

Det er ikke det rette tidspunkt at fornægte dig selv en god aften med vennerne, fordi du vil spare. Ikke oven på lang tids isolation. Det kan være direkte usundt og deprimerende.

Du har formentlig også sparet nogle penge under nedlukningen på grund af aflyste ferier og fester.

Sæt dig ned og regn på, hvad du har sparet. De penge kan du bruge af nu.

Det er min holdning, at det er vigtigt at finde kompromisser og både-og løsninger.

Selvfølgelig skal du forkæle dig selv, men du skal sætte nogle rammer for, hvor meget det skal fylde rent økonomisk.

5. Få dine penge til at arbejde for dig

Om noget har nedlukningen virkelig illustreret, hvor vigtigt det er at have en økonomisk stærk base. 

Det er vigtigt, at du sørger for at dine penge tjener penge for dig, mens du sover – eller af andre grunde ikke kan arbejde. 

Du kan bedre nyde livet og forbruge for sjovt, hvis du har tryghed i, at en del af din økonomi arbejder videre baggrunden og bevæger sig i den rigtige retning.

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI her. 

Syv ud af ti kvinder stresser over penge: Her er løsningen

Syv ud af ti kvinder stresser over penge: Her er løsningen

Du kender det måske selv. 

Du går rundt med en knude i maven og bekymrer dig om, hvad det betyder for din pension, når aktierne falder.

Du vågner med uro i kroppen om natten.

Du har en følelse af, at du burde have mere styr på det. 

Men hvordan? Hvor skal du begynde?

Syv ud af ti kvinder stresser over opsparing og investering, viser en ny amerikansk undersøgelse fra Fidelity.

Seks ud af ti svarer, at det er blevet værre på grund af pandemien. 

Nu er det godt nok en amerikansk undersøgelse, men det er en rimeligt antagelse, at mange kvinder herhjemme også føler sig stressede over opsparing og investering.

Det er nemlig meget menneskeligt og naturligt, at angsten vokser, når verden lukker ned, og aktierne ligner en rutsjebane, der kunne hedde djævleturen fra helvede. 

Men i stedet for at tage en sovepille og ignorere følelsen, er det måske et signal om at kigge nærmere på pengesagerne. 

Her er, hvad du kan gøre:

1. Lav en money date med dig selv 

Tiden er kommet til at få et overblik over, hvor mange penge du egentlig har.

Sæt dig ned og få et overblik over, hvor meget gæld du har (inklusiv boliggæld og gamle studielån og hvad du ellers har).

Derefter skal du finde ud af, hvad du har af aktiver og opsparing. Skriv det hele ned: Pensionen, kontanter og aktier.

Tag derefter alle aktiverne og træk gælden fra. Så kommer du frem til din personlige egenkapital eller nettoformue.

Følg udviklingen i din formue hver måned. Det er motiverende og skaber ro (forudsat den vokser og ikke skrumper). 

Hvad gør du med bolig?

Jeg foreslår, at du laver to opgørelser. En over din nettoformue uden egen bolig og en med.

Du skal jo bo et sted, så bolig er en nødvendighed.

Omvendt er det også motiverende at se, at du betaler af på den.  

2. Sørg for at have en nødopsparing

Du skal have en nødopsparing i kontanter, som kan betale uforudsete udgifter såsom bilreparation, erstatning af køleskabet og pludselige taxaregninger på grund af et uheld eller sygdom.

Der skal stå omkring 10.000 kr. på en konto, du altid har adgang til – gerne med tilknyttet betalingskort. Det må ikke stå på din lønkonto, fordi så bliver det suget ind i den daglige økonomi.

Beløbet skal stå klar og KUN være til nødløsninger, så du ved, at du kan håndtere uforudsete hændelser.

Det giver ro i sjælen. 

3. Sørg for at have en sikkerhedsopsparing

Du skal også have omkring 3-5 måneders løn stående i kontanter.

Det er den konto, der gør, at du ikke bekymrer dig over, om du skulle blive opsagt. 

Det er også den konto, som gør, at du har modet til at sige op på stedet, hvis der sker noget uacceptabelt på dit arbejde.

Den skal også stå på en separat konto, men behøver ikke at have tilknyttet et betalingskort.

Den opsparing gør dig mere rolig i dit arbejde og mindre følsom over for chefens luner.

4. Automatiser opsparingen  

Du skal have en frihedsopsparing, og du skal på sigt kunne leve af afkastet fra den.

Det vigtige er, at du automatiserer processen.

Sørg for at sætte penge over på din opsparing hver måned.

Det skal være en automatisk overførsel først på måneden, så det er lige så højt prioriteret som husleje og andre faste udgifter.

Hvor meget skal du sætte over?

Minimum 10 pct. af din løn, men meget gerne mere. Kan du komme op på 20-50 pct. er det godt.

De her penge skal investeres i aktiver (gerne aktier) og vokse over tid. Du må ikke tage af den opsparing før, at du er økonomisk uafhængig.

5. Søg viden om investeringer

Nu skal du både have praktisk erfaring med at investere, og du skal sørge for at uddanne dig i, hvordan du får dine penge til at vokse på bedst mulig måde. 

Vi lærer meget i skolen. Læse, skrive, regne og spille stikbold.

Men vi lærer intet om, hvordan vi håndterer vores penge.

Den del må du selv søge.

Tag kurser, få coaching, læs bøger, læs blogindlæg.

Et par gange om året lancerer jeg Value Investor Akademiet, hvor du kan få en god grunduddannelse i at håndtere dine penge og investere som en value investor (dvs. som Warren Buffet).

Hold øje med e-mail fra mig, som inviterer dig til et webinar (du skal selvfølgelig være på email-listen for at kunne modtage den. Du kommer på e-mail listen, når du downloader min e-bog om at investere. Den får du her). 

Sådan kurerer du penge stress 

Der er ingen vej uden om.

Du skal blive intim med din økonomiske og finansielle situation. 

Du skal give dig selv den uddannelse, som folkeskolen ikke har formået at give dig. 

Du skal tage hånd om det.

I begyndelsen kan det godt føles ukomfortabel. Måske har du lyst til at stikke hovedet under hovedpuden i dynen i stedet. Men tving dig selv.

I takt med at du får mere erfaring og mere styr på det, vil din penge stress forsvinde og du vil udvikle ro og “pengetillid”.

I takt med at du ser dine penge vokse, vil du få en følelse af, at du har godt styr på det.

Du vil begynde at opleve, at det faktisk også er ret sjovt.

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Fem grunde til at jeg forlader Danmark

Fem grunde til at jeg forlader Danmark

Jeg emigrerer. 

Jeg tager mine to drenge og forlader Danmark.

Det er blevet en søgning hen mod et godt liv (læs blogindlægget om, hvorfor vi vælger Portugal her), men faktisk begyndte det som en spirende utilfredshed.

Hvad er det som gør, at vi ikke bare falder til ro i Danmark og bliver her?

Før jeg kaster mig ud i at kritisere Danmark, vil jeg lige sige, at jeg skal også elsker Danmark.

Jeg synger med på Nationalsangen nytårsaften og skåler med dronningen og alt det der.

Der er mange andre ting, som jeg er taknemlig for.

De gode institutioner til børn, lugten af nyslået græs, bøgetræer, Matador, koldskål og jordbær. Bare for at nævne et par ting. 

Men hvorfor så tage afsted?

En morgen under den anden corona-nedlukning lå jeg og kiggede op i loftet efter uret havde ringet. Jeg tænkte, at det var for surt. Jeg havde slet ikke lyst til at stå op og gå i gang med dagen.

Stå op i mørke, kæmpe med flyverdragten på den lille, cykle ud i mørket og blive våd af sludregn.

Hele den daglige rutine med hente, bringe, ordne, lave mad og køre min forretning i hver eneste pause, hvor jeg ikke tager mig af drengene.

Egentlig har jeg det perfekte liv med økonomisk uafhængighed og frihed.

Og så alligevel ikke.

Jeg har længe følt, at jeg sidder fast i den samme livsstil, der ikke forandrer sig, selvom jeg har en millionomsætning.

Okay, lad os være specifikke.

Jeg har lavet en liste med fem ting, som jeg gerne flytter fra:

1. Vinteren 

Nej, jeg elsker ikke vinteren.

Ja, jeg har godt set, at Facebook og Instagram vrimler med billeder af vinterbadere, men jeg er ikke en af dem, der hugger hul på isen for at tage mig en dukkert.

Jeg kan faktisk ikke fordrage at cykle om vinteren.

Vi skal helt hen til maj, før jeg synes, at det er sjovt.

Alligevel cykler jeg mine børn i børnehave og skole hver dag (biler er upraktiske i København), og jeg har mange gange forbandet det i mit sind, når en bil kører forbi i høj fart og sprøjter en vandpyt op på mig. 

Jeg kan ikke fordrage slud i modvind, røde fingre, mørke morgener, flyverdragter med sand og mudder, og børn der smelter helt sammen midt i det hele, fordi de faktisk også synes, at det er frygteligt. 

2. Skatten 

Jo, jeg bidrager gerne til samfundet. Det er ikke det.

Men som selvstændig er det gået op for mig, at jeg betaler absurd mange penge i skat.

Lad os sige, at jeg har et godt launch, hvor jeg sælger kurser for en mio. kr. (dejligt rundt tal at arbejde med her.)

Den femtedel hedder moms. Så ryger 200.000 ud af regnskabet. Nu er der 800.000 kr. tilbage.

Så skal der betales regninger. Freelancere, revisor, leje af kontor, kurser til mig. 

Lad os sige, at det bliver 300.000 kr. ud af regnskabet. Nu er der 500.000 kr. tilbage.

Overskuddet derfra betaler jeg personlig indkomstskat af (har enkeltmandsvirksomhed). 

Det er 52 pct. Lad os sige 50 pct. for at gøre det simpelt. 

Så ryger 250.000 af. Så er der 250.000 kr. tilbage til mig.

Men vent.

Vi er ikke færdige med skatteregnskabet endnu.

Når jeg så går ud og forbruger, betaler jeg igen 25 pct. i moms.

Man tænker ikke over det som lønmodtager, men når du selv skal skrue lønnen sammen fra overskuddet, bliver det tydeligt.

Selvom jeg tjener millioner, betyder det ikke, at min livsstil forandrer sig synderligt.

Jeg bor stadig i den samme andelslejlighed på indre Nørrebro og sukker efter mere plads, så drengene kan få hvert deres værelse.

Jeg sukker efter et område, hvor der ikke står hashrygere i baggården. Jeg sukker efter grønt græs uden skodder fra joints.

Jeg drømmer om børn, der selv kan løbe ud og lege.

Men huspriserne vokser hurtigere end mit overskud.

Det bringer os til det næste emne…boligpriserne.

3. Boligpriserne

Amen, hold op. 

Jeg har sagt det før og siger det igen.

Er der seriøst nogen, der mener, at et kartoffelrækkehus er 12-14 mio. kr. værd?

Er du klar over, at du kan købe et brownstone house i Brooklyn til mindre end det? (ca. 1 -1,5 mio. USD for et meget større brownstone house i Brooklyn. Læs evt. artikel her).

På et tidspunkt kiggede jeg på huse på Lolland. Der er smukke huse til salg for meget lidt.

Men det er ikke der, jeg hører til.

Et kartoffelrækkehus ved siden af friskolen, som min ældste dreng går på, var min drøm.

Men den har jeg skrottet.

Nu har jeg fundet et rækkehus med pool i Cascais. 

4. Hård tone generelt – men især mod børn

Jeg er virkelig træt af road rage på fortovet.

Jeg oplever ikke, at der er meget elastisk omkring børnefamilier.

Folk bliver hurtigt irriterede på os.

Det begyndte allerede, da min ældste søn var en uge gammel. Der oplevede jeg for første gang, at der var en, der skubbede hårdt til barnevognen, fordi den stod i vejen.

Bare på en uge var jeg ude for følgende:

En mand på Nørrebrogade blev sur over, at min Christianiacykel stod i vejen på fortovet. Jeg var ved at hente min yngste søn fra bussen, og han begyndte pludselig at græde og vride sig, som jeg var ved at trække ud på cykelstien.

Jeg fik skældud af et ægtepar, der kom gående forbi. Meget højlydt.

Ved du, hvad manden råbte?

“Jeg hader børn!”

Mens min søn på fire hørte det.

Hvilken type mand? Sådan en ganske almindelig mand i 60’erne, etnisk dansk inden du begynder at få ideer om Nørrebro.

Må man virkelig sige sådan?

Man må ikke sige, at man hader eskimoer eller negere. Faktisk må man slet ikke sige de ord.

Du kan ikke gå og være åbenlys racist på åben gade. Folk ville forsvare, blive forargede.

Men du kan godt være åbenlyst hadefuld mod børn uden at nogen løfter et øjenbryn. Det undrer mig ofte.

Næste morgen kørte jeg mod børnehaven. Da jeg skulle svinge ind, må jeg have trukket en smule ud for at svinge.

Cyklisten bag mig begyndte at skælde meget højlydt ud med bandeord.

Jeg råbte tilbage, at han måtte have en vidunderlig dag.

Det skulle jeg aldrig have gjort.

Han stoppede op og cyklede tilbage, stillede sig op foran os og spærrede vejen, mens han kaldte mig “fucking idiot” foran mine børn.

Jeg var helt ærlig helt paf og sagde ikke noget. Han var helt rød i hovedet, og lignede en, der ville op og slås. Børnene blev bange.

Det flimrede et øjeblik for hans øjne, som om han først der fik øje på børnene. Så kiggede han direkte på dem og sagde:

“Ja, det er jeres mor, der er en fucking idiot.”

Hvilken type mand? Sådan en ganske normal dansker på vej til arbejde på sin cykel – inden du får ideer om Nørrebro.

Samuel på fire kvidrede “fucking idioter” hele vejen til børnehaven. 

Dagen efter gik Samuel og jeg til bageren.

Han fandt en halv tøjklemme, som han stirrede længe på og besluttede sig at samle op. Vi gik videre. En mand eksploderer i raseri.

“Det er fandme ikke i orden det der. Sådan en møgunge.”

Jeg spurgte, hvad der var sket.

Samuel på fire år havde smidt tøjklemmen efter ham, sagde han.

Jeg sagde undskyld til manden og sagde roligt til Samuel, at han ikke må smide noget efter andre på gaden, men det fik ikke manden til at stoppe.

Han blev ved, indtil jeg med min meget skrappe stemme sagde:

“Okay, makker, så slapper du af. Det er en en dreng på fire år.”

Hvilken type mand? Høj, kraftig, omkring 60 år – igen pæredansk inden du får ideer om Nørrebro (arabiske indvandrere er faktisk altid søde mod børn, skulle jeg hilse og sige).

Lad os spole frem til afrejsedagen, hvor vi tager til Lissabon.

I lufthavnen i Lissabon skulle jeg tisse, og mine to drenge står på lufthavnens toilet og ventede på mig kufferterne. Jeg genkendte en ung kvinde fra flyet i spejlet, da jeg vaskede hænder. Hun kiggede surt på mig. 

Jeg smilede til hende i spejlet.

Hun så stadig sur ud. Kiggede mig direkte i øjnene.

“Det er da dig fra flyet, ikke?” spurgte jeg.

“Din dreng kørte sin rullekuffert over min fod,” sagde hun.

“Ej, der er jeg ked af,” svarede jeg.

Drengene opklarede situationen, hvem har kørt hvilken kuffert. 

“Du ødelægger ting for andre, når du ikke har styr på dine drenge,” sagde hun i sådan et syrligt tonefald.

“Så stopper du,” svarer jeg hende. 

Men det gjorde hun ikke. Nu var hendes ferie ødelagt, mente hun, og det var min skyld.

Før du tænker, at hun har ret, må lige forklare. Der er tale om en børnerullekuffert med to kilo i. Hun havde lukkede sko på.

Lidt voldsomt at stå og sige sådan foran drengene. Totalt over stregen.

Sådan kan jeg blive ved.

Jeg oplever mange danskere som sure på børn.

Børn larmer. De er i vejen. De er utilregnelige. 

Som mor er folk hurtige til at bebrejde mig – ganske højlydt foran børnene.

Hvor er almindelig venlighed blevet af?

Jeg har to meget livlige drenge, der løber sig frem i livet og leger konstant.

Jeg har også to følsomme drenge, som godt kan blive bange for vrede fremmede.

I Danmark har vi brug for en diskussion om, hvordan vi tænker og taler om børn – og taler foran børn. 

5. Isoleret voksenliv i en børnefamilie

Vi har alle sammen forskellige oplevelser.

Jeg oplever, at jeg lever et isoleret voksenliv, efter jeg har fået børn.

Jeg står selvfølgelig i den situation, at jeg er alene.

Jeg har ingen partner og ingen forældre. Men der er også andre faktorer.

Jeg blev fyret i en nedskæringsrunde, mens jeg var på barsel.

Min gamle chef er en af de mænd, der synes det er okay at tale højt om, at han ikke kan lide børn – det er jo generelt okay i Danmark. Når det er okay som chef at tale sådan, er det også okay at fyre barslende mødre. 

De fester og sociale aktiviteter, som jeg tog del i før børn, kunne jeg ikke længere være med til med børn.

Jeg har haft venner, som åbenlyst taler om, at de ikke kan lide børn.

Jeg prøvede i en tid at lade som om, at jeg ikke har børn. Jeg så dem kun på deres voksen præmisser og talte aldrig om mine drenge. Det betød, at jeg ikke kunne tale om meget af det, som er vigtigt for mig.

De venner har jeg ikke mere. 

Det har selvfølgelig ikke hjulpet, at corona har lukket ned for alt socialt omkring skolen og børnehaven. Begge børn var i nye institutionerne (Min store dreng Isak gik i 0., og Samuel havde gået et halvt år i børnehaven, da den første nedlukning kom).

Nedlukninger gør det selvfølgelig svært at skabe et fællesskab med andre børnefamilier. Der er ingen julefester, der er ingen afslutning, der er ingen forældrekaffe. Vi må ikke engang komme inden for. Der er ikke engang skole-hjem samtaler.

Hvordan bliver alt det her bedre i Portugal?

Jeg er alene med mine drenge, og der er jeg også i Portugal. Det er jeg med på. Der er også corona i Portugal.

Men nedlukningerne har virkelig skåret al larm væk og gjort det tydeligt for mig, at jeg vil noget andet. Jeg søger en livsstil, som er anderledes.

Vi kommer til at bo i rækkehus med fælles pool, så der kommer en fælles snitflade med andre. Jeg kommer til at få fuldtids hushjælp, så jeg får mere luft.

Hvad kan du bruge det her blogindlæg til?

Bliv inspireret til at forandre dit liv, hvis der er noget, som du ikke synes er okay. Du kan lave drastiske ændringer. Det er muligt.

Skab selv den livsstil, som du ønsker.

Da jeg begyndte at tænke over de her ting, blev jeg ved med at se Sir Richard Bransons Necker Island for mig.

Det var inspirerende at tænke over, hvordan nogle rigmænd opbygger deres helt eget univers for at skabe det liv, som de ønsker.

Jeg ville skabe mit eget Necker Island for mig.

Mit eget paradis. Desværre kan det ikke ligge i Danmark.

Hvordan ser dit Necker Island ud?  

Når du vil skabe dit liv, kan det være en god ide at have en passiv indkomst, så du har frie rammer. Du kan lære at investere ved at downloade min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her

Fem måder mødre kan undgå økonomisk ulighed efter barsel

Fem måder mødre kan undgå økonomisk ulighed efter barsel

Det er dyrt for kvinder at få børn. 

I gennemsnit koster det dem mere end en mio. kr., fordi deres løn sakker bagud i forhold til deres mandlige kollega, og fordi de betaler mindre ind på pensionen.

Det læste jeg forleden i Femina.

Personligt har jeg aldrig tjent flere penge, end jeg har efter, at jeg blev mor.

Jeg gik fra et almindeligt lønjob som journalist til en drastisk lønnedgang, fordi jeg blev fyret på barsel. Men derefter blev jeg god til at investere i aktier og etablerede en virksomhed. 

Men det er ikke den rejse, som de fleste kvinder går igennem.

De fleste kvinder går på barsel, vender tilbage til det samme eller et lignende job.

Mange kvinders karriere sakker bagud i forhold til de mandlige kolleger. Nogle vælger selv en lønnedgang for at gå på deltid.

Ihvertfald oplever de typisk 10 pct. nedgang i indtægter efter et barn, 20 pct. efter to børn, 30 pct. for tre børn.

Men behøver det at være sådan?

Overhovedet ikke.

Her er fem ting, som du kan gøre for at undgå at blive straffet økonomisk, fordi du er blevet mor.

1. Du kan dele barslen 

Nu havde jeg ikke selv nogle at dele barslen med, men havde jeg haft en at dele med, ville jeg nok have gjort det.

Det er ikke bare på grund af karrieremulighederne i barselstiden, men på grund af de mønstre, som dannes i familien.

Det er vigtigt, at forældrene deles om opgaven, og at moderen ikke gror fast i rollen som familiens projektleder. 

For at der fra begyndelsen bliver dannet gode mønstre, er det vigtigt, at moderen slipper tøjlerne og lader faren have ansvaret for babyrytmik, legeaftaler og indkøring i en del af barslen.

2. Du skal uddelegere 

Det er ikke blot vigtigt at få partneren ind som helt ligeværdig partner, det er også vigtigt at uddelegere til andre.

Ansæt en rengøringskone, ansæt en barnepige, få måltidskasser leveret. Melder bedsteforældre sig på banen for at hente en gang om ugen, så lad dem. 

Sørg for at outsource alt det, som en person, der tjener mindre end dig, kan udføre, så du har mentalt plads til din karriere og kan fokusere på kvalitetstid med børnene.

Børnene er fløjtende ligeglade med, hvem der tager opvasken, hvem der laver maden og vasker gulvet. De har godt af at mærke, at der er flere voksne, der tager sig af dem.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem der læser godnathistorie. Du skal prioritere den vigtige kvalitetstid.

3. Du skal blive ved med at indbetale til pension 

Mange kvinder tager en ufrivillig pause fra at betale ind til pensionen, når de kommer på barsel.

Det skal du undgå, for det har langsigtede konsekvenser.

Prioriter din pension. 

Få evt. partneren til at betale ind på pensionen, hvis du selv skal på barselsdagpenge.

Tal det igennem, før barnet kommer. 

4. Du skal investere   

Du skal sætte ind på at gøre det omvendte af at sakke bagud økonomisk.

Du skal tage nogle konkrete skridt for at få løftet din økonomi på sigt.

Investeringer i aktier er en helt oplagt måde at kompensere. 

Desværre er virkeligheden en anden. Kvinder ejer langt færre aktier end mænd, og færre kvinder er investorer. Det er en del af det mønster, som skaber en økonomisk ulighed.

Tiden er kommet til at lave om på det.

5. Du skal opgradere din viden og videreuddanne dig 

Du må ikke lade ammehjernen overtage din livsstil.

Du skal blive ved med at forbedre dig og søge viden og nye kundskaber.

Du må tage kurser, læse bøger og i det hele taget opgradere dig selv. 

Jeg har siddet hver aften og lært og taget kurser, når mine børn var lagt.

Med min første søn tog jeg en to-årig online forfatteruddannelse fra Stanford, som i arbejdsbyrde og intensitet svarer til en mastergrad. Med min anden søn kastede jeg mig ud i at lære alt om value investering og om, hvordan man driver en blog og en online virksomhed.  

Den sidste regel: flygt    

Jeg ved godt, at jeg sagde fem regler, men du får en sjette alligevel, som du kun skal bruge i nødstilfælde.

Oplever du, at din chef modarbejder dig, når du kommer tilbage fra barsel, så skal du sige op. 

Du kan selvfølgelig i en kort periode søge efter et andet job, men bliv ikke hængende for længe.

Det er stærkt demotiverende at blive i et miljø, som fortæller din underbevidsthed, at du er mindre værd, fordi du er blevet mor – eller far (det her sker også for mænd).

Jeg blev selv degraderet, da jeg kom tilbage fra barsel og fik at vide, at jeg skulle “starte forfra”.

Jeg har en kammerat, som blev flyttet fra et godt stofområde som journalist til at være fast redigerende om aftenen, da han kom tilbage fra barslen. 

Oplever du noget lignende, så husk, at der er mange andre måder at tjene penge på.

Hvis det hjørne af arbejdsmarkedet du befinder dig i har svært ved at rumme en mor (eller familiefar), så er der kun en ting at gøre: Find et sted på arbejdsmarkedet, hvor de kan rumme det, og hvor de behandler dig godt.

Måske er tiden kommet til et karriereskift. Måske skal du etablere din egen virksomhed.

Måske trænger du bare til at hoppe over til konkurrenten.

Hvad der end sker, står du stærkere mentalt og økonomisk, hvis du har lært at få dine penge til at arbejde for dig. Det er nemmere at træffe de stærke beslutninger, hvis du er økonomisk uafhængig.

Hvilken karriere ville du vælge, hvis du ikke behøvede at arbejde for at betale dine regninger?

Husk, du kan begynde med at opgradere din viden ved at læse min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.