Snyd ikke dig selv i skat

Snyd ikke dig selv i skat

Så er vi der igen. Sidst på året og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre? Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt mere fakta om børneopsparingen:

  • Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
  • Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
  • Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
  • Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto til under 1 pct. i renter.

Men 72.000 kr. kan godt vokse, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr. når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

  • For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
  • For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Faktisk har jeg for vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse på. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.  

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing? Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at din barn aldrig skal bekymre sig om sin pension. 

Fakta om aldersopsparingen:

  • Du kan sætte 5.200 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 48.000 kr. ind i år.  
  • Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
  • Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Ratepension  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

  • Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
  • Du betaler en løbene lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
  • Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
  • Du kan indbetale 55.900 kr. i år. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du er topskattebetaler. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på den løbende. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist.

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning handicapper effekten af renters rente.

4.Indbetal på aktiesparekontoen

Fra 2019 kunne du for første gang indsætte 50.000 kr. ind på en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

Nogle er rigtig ærgerlige over, at ordning endte med en lagerbeskatning, fordi det handicapper muligheden for virkelig at få effekten af renters rente.

Men i stedet for at ærgre sig over noget, du ikke har indflydelse på, ville jeg se lagerbeskatningen som en mulighed. Se det som en måde at kunne slippe lidt fri af nogle begrænsninger.

Hvad mener jeg med det? Jo, mange holder sig tilbage fra at sælge en aktie, fordi de ikke vil betale skat af gevinsten, og dermed holder de nogle gange fast i noget, som falder igen.

Med en lagerbeskatning har du lidt frie tøjler til at købe og sælge uden at bekymre dig om skatten – den skal jo betales alligevel. Du kan vælge at bruge aktiesparekontoen lidt mere aktivt til de selskaber, du kun vil holde i kortere tid, mens frie midler er til langsigtede investeringer. 

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 52.900 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 52.000 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet. Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Betaler du skat, betyder det, at du har tjent nogle penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid. Samtidig er du med til at betale for de ting, vi elsker i Danmark. Gode skoler til landets børn, veje uden huller, hospitaler, læge, militær og politi som fungerer. Alt er godt.

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvordan lønslaver taber i længden

Hvordan lønslaver taber i længden

Engang tog jeg en personligheds test. 

“Du er en leder. Du er en visionær. Du er iværksætter,” sagde konsulenten, som havde lavet testen. 

Jeg blev skuffet. Det var ikke det, som jeg havde lyst til at høre. Jeg ville hellere høre, at jeg var kreativ og kunstner-type, så jeg kunne blive bekræftet i, at jeg var en god journalist. Jeg var tryg ved at sidde i en fastansættelse hos Dagbladet Jyllands-Posten som erhvervsjournalist.  

På det tidspunkt i mit liv kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg en dag ville blive iværksætter. Eller lede eller undervise nogle. 

Ikke at der er noget galt med iværksættere. Eller lærere. Eller prædikanter. Overhovedet ikke.

Jeg kunne bare godt lide min faste løn, og jeg var meget optaget af at finde nyheder og skrive. Det var det, jeg ville.

Frihed er lyset 

I dag har jeg det helt anderledes. Jeg er lidt af en blanding af lærer, prædikant og iværksætter.

Jeg kan ikke forestille mig noget bedre, og jeg forstår ikke, at der overhovedet findes nogen, der læner sig tilbage og nøjes med at være slaver hos andre.

Hvad forandrede sig?

Jo, hvis du har fulgt en smule med på bloggen, så ved du nok, at jeg blev fyret på barsel.

Jeg var alene med to drenge, den ene på 3 år og en baby på tre måneder. Jeg følte det som om, at dugen blev flået væk under mig midt under et måltid. Alting fløj gennem luften og landede alle mulige underlige steder.

I dag synes jeg, at alle bør sørge for at gøre sig uafhængige af arbejdsgiverens lønseddel (og fyringstrussel).

Det kan du gøre på to måder.

A. Du kan enten selv starte en virksomhed.

B. Eller du kan blive i dit trygge job og investere i virksomheder, som andre har startet og blive økonomisk uafhængig på den måde. 

Hvorfor er det så vigtigt?

1. Du er økonomisk sårbar, når du er afhængig af en indkomst

Vi taler meget om, at vi skal sprede vores investeringer, så vi minimerer risiko. Men hvad med indtægterne? Hvorfor er der ingen der kigger på den kæmpe store risiko, der ligger i at være afhængig af en indtægtskilde fra en arbejdsplads. Du lægger din skæbne i en persons hånd, nemlig din chefs. 

2. Du bliver stresset af det

Der er så mange fine eksperter, der taler om stress, og om, hvordan vil skal være bedre at leve i nuet og mindfulness og alt det der. Vi skal lægge mobiltelefonen væk. Vi skal stemple ud om aftenen. 

Måske findes der også en meget simpel økonomisk grund til, at så mange bliver stressede. De er sårbare overfor en enkelt beslutning, som ligger uden for deres egen kontrol: nemlig at blive fyrede.

Hvorfor tjekker folk arbejdsmail, efter børnene er lagt i seng? Fordi de bliver nødt til det. Hvorfor skriver de videre på en præsentation, når hele familien sover? Fordi der ikke er anden vej.

Mange af os lever som en slags moderne slaver, hvor vi halser afsted til arbejde, ofte før solen er stået op. Vi slæber skrigende børn i børnehave og vuggestue og henter dem, når der ikke er noget energi tilbage i dem. Det meste af dagen bruger vi på at udføre andres ordre. Selv når vi har fri, for arbejdet kryber ind i vores fritid med telefonen og bærbaren. 

3. Mange job bliver automatiseret eller overtaget af robotter

Sidst jeg var hos børnetandlægen, var receptionen forsvundet og damen fyret. Når jeg ringer til banken, taler jeg med en automatisk indtalt stemme.

Det er ikke kun de overfladiske servicejob som forsvinder.

Automatiseringen har lange fangarme ind i de professionelle rækker. På et tidspunkt var der tale om, at robotter ville skrive nyheder. 

Hvor der før var investeringsrådgivere, findes der robo-advisor. Kan man forstille sig en robo-advisor til mange andre ting? Jeg kan.

Du skal virkelig overgå science fiction film, hvis du skal forstå, hvordan det bliver i fremtiden. 

Fra slave til frihed

I dag er jeg på den anden side og kan leve af mine investeringer og min virksomhed, og jeg kan ikke forstå, hvad jeg tænkte dengang, jeg var fastansat og blev ked af, at en konsulent synes, at jeg skulle blive iværksætter.

Forskellen på at være fastansat og være fri er så stor, at det næsten er umuligt at gøre op. Men lad mig prøve:

  • Når du er ansat, arbejder du for andre. De fortæller dig, hvilken afdeling du skal arbejde i, hvilket område du skal arbejde med, hvilke møder du skal gå til, og endda hvorvidt du må stå op eller sidde ned til møderne (hos Jyllands-Posten måtte vi ikke sidde ned til møderne. Ledelsen synes, at møderne skulle være kortere, og troede, at det hjalp at lave et “sidde-forbud”. Men det blev morgenmøderne ikke kortere af. Det er ikke sjovt at være gravid og være tvunget til at stå op til møder).
  • Det du bliver betalt i et lønjob er peanuts i forhold til, hvad du kan tjene selv. Det kan godt være, at du føler at det er trygt. Men lad mig fortælle dig, at allerede det første år med CVR-nummer, har jeg overgået min gamle løn i omsætning. Og til næste år bliver det fordoblet. Dertil kommer investeringerne, som jeg ikke måtte foretage mig før. 
  • De kan fyre dig, når de vil, og den slags sker. Hele tiden. Også selvom du er på barsel eller syg eller på anden måde sårbar. Nej, det rammer ikke forsiderne. Dine kolleger vil trække på skulderen. 

Omvendt er der store fordele ved at blive uafhængig. At blive økonomisk uafhængig drejer sig i mine øjne ikke om at bruge resten af livet i en hængekøje. Det drejer sig om at kunne vælge.

Og er du økonomisk uafhængig kan du:

  • arbejde med det, som du vil
  • arbejde med din lidenskab
  • arbejde med noget, som gør en stor forskel i verden og giver mening for dig
  • arbejde og have fuld kontrol med processen
  • selv bestemme, om du vil sidde ned eller stå op
  • arbejde i sandaler (vi måtte ikke være iklædt “strandtøj” på Jyllands-Posten)
  • bo præcist, hvor du vil
  • tjene så mange penge, som du orker at tjene og bruge   

Vil du lære om at investere, kan du downloade min e-bog Bliv Fri her. På den måde kan du sprede din risiko uden at skulle sige dit job op. Det er faktisk muligt at blive økonomisk uafhængig alene ved hjælp af investeringer i andres virksomheder. Det kan du læse mere om i bogen.  

Derfor kan du ikke spare dig til velstand

Derfor kan du ikke spare dig til velstand

Kan du huske dengang, man fik stukket en tier i hånden med beskeden “køb dig en isvaffel?” 

Jeg kan huske fornemmelsen af rigdom ved en tier. Jeg kan huske, at jeg havde en kagedåse fyldt med tikroner, og det var en skattekiste uden lige, fordi hver tier indeholdte uanede mængder af eventyr.

Lidt hurtig research viser, at en Kæmpe Eskimo kostede 1,5o kr. i 1972, mens den “store” isvaffel på kortet (Cornetto) kostede 1,75 kr. 

Indrømmet. På det tidspunkt var jeg ikke helt født endnu. Men det illustrerer, hvor meget man kunne købe for en tier engang.

Du kunne købe isvafler til alle dine venner for en tier.

I dag er det pinligt at give et barn en tier. De griner, hvis du laver bedstefar-tricket og klapper en tier i hånden på dem og mumler noget generøst om en isvaffel. Man kan knap nok købe en pakke tyggegummi i kiosken for det beløb.

Skal du lave det generøse bedstefar trick med at trykke nogle penge i hånden på et barn og se barnet galoppere hen mod kiosken i håb om et sukker-rus, skal du i hvert fald af med 100 kr. Ellers får du ikke effekten. 

Fænomenet hedder inflation, og det spiser dine penge. Det betyder, at dine penge over tid ikke kan købe det samme. Hvor du før kunne købe fem vaffelis for en tier, kan du i dag ikke købe en halv. 

Indrømmet.

Priserne på iskortet i kiosken stikker lidt mere af end mange andre varer, men de er gode til at illustrere, hvordan inflationen udhuler værdien af dine penge.

Opsparing gør dig fattigere 

Inflation er grunden til, at du ikke kan spare dig til hverken økonomisk tryghed eller frihed. Det er som at køre om kap med håndbremsen oppe. Du kommer ingen vegne. 

Den opmærksomme læser vil nok brokke sig og påpege, at inflationen har ligget under 2 pct. i mange år. Det har jeg også opdaget. 

Selv med en lav inflation bliver dine penge langsomt spist væk.

En inflationen på to 2 pct. betyder, at værdien af dine penge bliver halveret på 36 år.

Stiger inflationen til 4 pct. – hvilket ikke er urealistisk – så bliver dine penge halveret på 18 år.

Tænk over det.

Hvis du forsøger at spare dig til en tryg alderdom, er det en Sisyfos opgave, hvor tiden får din tunge sten til at trille tilbage. 

Der er i øvrigt en nem måde at regne effekten af inflation ud. Du dividerer inflationen op i  tallet 72, og så kommer du frem til, hvor lang tid det tager for dine penge at halvere. Det hedder 72-reglen (rule of 72). 

Invester i virksomheder

Der er en løsning på det problem, og det er at investere i selskaber, som kan følge med inflationen.

Lad os nu sige, at du havde investeret aktier i et selskab, der solgte populære is. Så kunne dine penge nemt følge med tiden tendens – og bedre end det. 

Du kunne jo også have investeret i Coca Cola – en af de andre favoritter fra kiosken, som helt sikkert har fulgt med inflationen (og lidt mere end det).

Coca-Cola er et af de selskaber, som Warren Buffett har investeret i gennem årtier. Selskabet er i stand til at fastholde deres pris, fordi de har konkurrencefordele. De kan forsvare sig i konkurrencen mod Jolly Cola og Pepsi bl.a. ved at have en hemmelig opskrift, ved at have et stærkt brand og ved at have stordriftsfordele.

Det er den slags virksomheder, som du skal lede efter.

Det er endda endnu bedre, hvis du finder virksomheder, som vokser hurtigere end inflationen.

Men som minimum skal du sikre dig, at priserne på selskabets varer kan følge med inflationen. Det sikrer du dig ved at finde ud af, om de har konkurrencefordele.

Så skal du naturligvis også sikre dig, at du ikke betaler for meget for investeringen. Man kan regne på, hvad en virksomhed er værd, og hvor meget du bør betale for aktien, og det kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri

Plant et hasselnøddetræ

På nogle måder er det fint at spare. Det er fundamentet for at skabe økonomisk uafhængighed. Men det er ikke nok.

Man kan sammenligne det med egern. Lad os sige, at der findes tre slags egern:

1. Der findes egern, der spiser alle de nødder, som de finder, med det samme. Det egern har du ikke lyst til at være. Det overlever ikke vinteren.

2. Så findes der egern, som gemmer nødder til vinteren. Det har deres lille forråd, og de piler frem og tilbage med nødderne i efteråret. Det er fint. De overlever vinteren, og så begynder de forfra igen, når vinteren er slut. Bedre end at dø af sult. Men stadig ikke helt nok. 

3. Så findes der det tredje slags egern. Det smarte egern udstyret med et menneskes hjerne og sans for strategi. Det egern graver nogle nødder ned i jorden, så der kommer flere nøddetræer. Det gør de også selvom det betyder, at de ikke lige præcis kan spise den nød igen. De giver nøden væk i en tro på, at der kommer mere senere hen.

Det egern vil du gerne være.

For at blive økonomisk uafhængig skal du sørge for at dine penge avler penge. Du skal have dem til at formere sig. Ikke bare forsvare sig mod inflationen. De skal gerne løbe hurtigere end det, og det kan de også sagtens komme til, hvis du lærer at investere.

Som Harv Eker siger: “Rige mennesker ser hver krone som et frø, der kan plantes for at skabe hundredevis af kroner. Derefter plantes igen for at skabe tusindvis af kroner.” 

Jeg starter en ny mastermind gruppe op i januar. Er du interesseret i at være med i mastermind gruppen, hvor du på otte uger lærer at investere som en value investor, kan du booke en strategisamtale her. Du kan også downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.  

 

Passiv indkomst: 10 gode ideer til at booste din indkomst

Passiv indkomst: 10 gode ideer til at booste din indkomst

I begyndelsen af vores rejse mod velstand og frihed, kan vi have brug for at booste vores indtægter.

Når vi investerer er der tre ingredienser, som skaber velstand: Det investerede beløb, afkastet og tiden.

Tiden er en begrænset resource, så den kan vi ikke gøre så meget ved. Afkastet lærer du at øge her på bloggen. Men selvom afkastet er højt, kan det gå langsomt, hvis din investerede sum er lav.

Derfor kan det give god mening at fokusere på at øge indtægterne i en periode. Jo mere du investerer, jo hurtigere vil du komme i mål.

Du har nok allerede et dagjob. To fuldtidsstillinger er nok at presse dagligdagen.

Hvad gør du så? Du har brug for en passiv indkomst.   

Passiv indkomst – hvad er det egentlig? 

Hvad er passive indkomster? Det er en indtægt, hvor du ikke behøver at lægge det store arbejde i.

Helt fri for en indsats fra din side kan de passive indkomster dog aldrig blive. Det er som at anlægge en have. Du skal grave et hul og plante et træ, før du kan forvente at få æbler. Men æbletræet passer sig selv, når du først har planet det. Ingen grund til at stå og stirre på det. 

Her er 10 ideer til passive indkomster.

1. Bøger 

For 90 år siden udgav min morfar sin første bog. Han er siden da død, og det er min mor også. I dag får jeg løbende penge på kontoen fra både bogsalg og rettigheder. Det er ofte små beløb, men jeg synes alligevel, at det er lidt fascinerende, at der stadig kommer indtægter fra en bog, der først blev udgivet for 90 år siden. 

Hvilken bog er det? Det er Hans Kirks bog Fiskerne, som udkom i 1928. Skoler og gymnasier er vilde med at købe og kopiere hans bøger, og det holder løbende gang i indtægterne.

Bøger er et klassisk eksempel på en passiv indkomst. Du skal selvfølgelig skrive bogen, men når den først er udgivet, er der ikke mere arbejde i den. Pengene kan blive ved med at komme ind. Både i form af salg, men også i form af bibliotekspenge og rettigheder.

2. Udlejningsejendom    

Du kan købe en ejendom med det formål, at det skal udlejes og give dig en indtægt. 

Måske kan det virke lidt uoverskueligt at skulle købe en hel lejlighed eller et helt hus. Jeg er selv meget bevidst om, at ejendomspriserne er skyhøje, godt hjulpet på vej af de lave renter. Ligesom der er bobler på aktiemarkedet, kan der være bobler på boligmarkedet. 

Men der er en mellemvej. Hvorfor ikke bruge den bolig, som du allerede har, til at få en ekstra indtægt? F.eks. ved at leje din bolig ud, når du alligevel tager på ferie gennem en side som www.Airbnb.com? Jeg fik sidste år finansieret hele familiens vinterferie ved at leje boligen ud, imens jeg var væk.

3. Peer-to-peer lån  

Du kan låne penge direkte til andre uden om banksystemet. Det hedder peer-to-peer lending eller crowd lending og foregår gennem forskellige platforme. En af dem er mintos.com. 

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en risiko for, at betaleren går konkurs og ikke kan betale tilbage. Den risiko er der altid, når man låner penge ud.

Jeg låner ikke selv penge ud via de her platforme, da jeg kan få et højere afkast i aktier. Men det er en mulighed, og mange er glade for det.  

4. Meningsmålinger   

Hvis du er typen, der alligevel sidder og falder sammem på sofaen om aftenen, kan du overveje at udfylde spørgeskemaer. Det kan du nemlig modtage en betaling for. 

Man kan så diskutere, hvor passivt det egentlig er. Hvis du ligger ned på sofaen og ser Netflix imens, ville jeg stadig kalde det passivt.

Du kan forvente omkring 1. kr. i minutten for dit arbejde. En af siderne er www.Mobrog.com. For mig er beløbet for småt, men måske tidligere i mit liv, ville det have givet mening. Måske da jeg var studerende. 

5. Sælg dine billeder 

Er du god til at tage billeder, kan du uploade dine billeder til de stock photo sider som f.eks. www.istockphoto.com, 

6. Saml point 

Nogle kreditkort og betalingskort giver dig mulighed for at indsamle point, som du senere hen kan bruge.

Da jeg rejste meget med mit arbejde, sørgede jeg for at have et betalingskort, der var hæftet op på SAS eurobonus. Hver gang jeg betalte, optjente jeg point. Det gjorde jeg i øvrigt også, når jeg rejste med de flyselskaber, der var i ordningen. Jeg fik flere gratis flyrejser på den konto, bl.a. en tur til Nice.  

7. Drop shipping

Har du prøvet at købe en vare fra et dansk eller engelsk site og blive overrasket, når du skal hente pakken, over, at det er sendt fra Kina? Så er du stødt på drop shipping.

Drop shipping er en online forretning, hvor du ikke har et varelager eller har noget med forsendelsen at gøre. Du har en hjemmeside og kører reklamer for produkter. f.eks. på Facebook. Når ordren kommer ind, sender du den videre i systemet. 

8. Sæt brugte ting til salg  

Du har sikkert rigtig mange ting, som du ikke længere bruger. Hvorfor ikke sætte dem til salg? Jeg gør det i perioder, hvor mit liv går ind i en ny fase.

Slut med babyer? Sæt alt baby udstyret til salg. Meget af babyudstyret er ret dyrt og har en høj gensalgs-værdi.

Måske kan det virke uoverskueligt at sælge det hele. Hvor skal du begynde? Her bruger jeg princippet om, at mange små handlinger kan skabe store resultater. 

Bare sæt en ting til salg om dagen. Så bliver det til 365 ting på et år. Får du igennemsnit 100 kr. per ting, bliver det til 36.500 kr. på et år. Det er alligevel penge, ikk?

Er det passivt? Måske ikke. Men det er nemme penge.  

9. Start en blog      

De fleste misforstår helt, hvad man tjener penge på som blogger. De tror, at man skal have banner-annoncer i toppen og leve af det.

Lad mig gøre det kort: du tjener ikke penge på selve hjemmesiden. Du tjener penge på relaterede produkter.

Der gik ikke mange dage fra jeg først havde lanceret min blog til at telefonen begyndte at ringe. Jeg fik alle mulige blandede tilbud, og jeg takkede nej til mange af dem. Nogle ville have mig til at sælge helseolie, andre til at reklamere for en familiebil, andre til at skrive noget freelance for dem.

Men der kom også nogle gode tilbud ind. F.eks. har jeg holdt to foredrag i en fagforening til 13.000 kr.

Hvad ville du kunne sælge, hvis du skulle lancere en blog? Du kan kombinere en blog med både service som coaching, foredrag og kurser eller med fysiske produkter. 

10. Invester i aktier    

Aktier er helt klart min favorit. Det er intet, der overgår aktier. Det er ikke ualmindeligt for mig, at få 50-60 pct. i afkast på få måneder. Derfor gider jeg ikke bruge 1 kr. i timen på en spørgeundersøgelse eller få 8 pct. på risikable peer-to-peer lån. 

Aktier er genialt. Hvis du tænker over det et øjeblik: Når du køber aktier i et selskab, bliver du medejer af selskabet. Du får alle fordelene ved at være ejer. Du får gevinsten i form af udbytte og kursgevinst. Men du behøver ikke at troppe op på virksomheden. Du skal intet gøre. Der er allerede en daglig ledelse og en bestyrelse, som tager sig af alt arbejdet.

Måske har du hørt, at det er risikabelt at investere i aktier? Ikke hvis du ved, hvad du gør. Mange folk handler aktier i blinde. De køber uden at vide, hvad de skal lede efter. De hører måske noget og så køber de aktier ud fra et tip. Eller de kigger lidt på en aktiekurs og tænker: “den stiger, den må være god”. Eller måske kigger de på aktiekursen og tænker: “den falder, den må være på udslag.” Det er som at få en blind til at læse en bog. Det giver ingen mening at investere i et selskab uden at sætte sig ind i, hvad virksomheden laver, og hvad selskabet egentligt er værd. 

Hvad er det så, du skal gøre? Du skal åbne regnskabet og undersøge selskabet. Du skal regne på, hvor meget et selskab er værd, og så skal du købe aktierne, når selskabet er på udsalg på aktiemarkedet. Aktier kører op og ned, nogle gange på dagligt plan. Det kan du udnytte til din fordel. Køb billigt, sælg dyrt. Og få en masse dejlige udbytter i venteperioden. 

Metoden kan du læse meget mere om metoden i min e-bog BLIV FRI. Download den her

Jeg kører nogle intensive mastermind grupper, hvor du på to måneder lærer at investere i individuelle virksomheder. Hvis det er noget, som du er interesseret i, skal du være velkommen til at booke en gratis strategisamtale med mig her

Sådan regner du på dit huskøb

Sådan regner du på dit huskøb

For ikke så lang tid siden, var jeg som besat på Ærø. 

Jeg var på ferie, solen skinnede, øen var dejlig, og jeg gik rundt med telefonen foran næsen og mindede lidt om dem, der for nogle år tilbage spillede Pokémon på telefonen.

Jeg så hverken biler eller andre fodgængere. Jeg stoppede op meget pludseligt, fordi jeg havde fundet noget på skærmen, som matchede med virkeligheden uden for skærmen. 

Folk omkring mig blev vældigt forskrækkede, når jeg kiggede op fra telefonen og med vild begejstring råbte:

“Det her er også til salg.”

Jeg fulgte nemlig et kort på en app (Boligas app), som viste mig, når jeg passerede et hus, som var til salg. 

Jeg var blevet forelsket i Ærø, og mit liv ville aldrig blive det samme igen, hvis jeg ikke fik sat en nål på verdenskortet lige ved Ærø. 

Måske har du også prøvet det? Måske på en ferie til udlandet, hvor du drømte om et hus i paradis, som kun var dit?

Måske kom du i tanke om, at du jo havde et job, som du måtte vende tilbage til efter ferien, så du kunne kun bruge huset en gang i mellem.

Så begyndte du at leje med tanken om at leje dit drømmehus ud og spekulerede på, om det var en god investering eller ej. 

Du behøver ikke at spekulere længere. Her er svaret.

Warren Buffett købte kendt bygning på Manhatten 

I 1993 modtog Warren Buffett en opringning fra en bekendt, som gjorde ham opmærksom på, at der var en stor ejendom til salg lige ved siden af New York University på Manhatten. Det er lige der omkring, at vennerne fra serien Friends skulle forestille sig at bo. Et meget attraktivt sted på Manhatten. 

Det er i dag lidt af en vandrehistorie blandt investorer, hvordan Warren Buffett lynhurtigt regnede et par ting i hovedet og slog til meget hurtig uden at se indersiden af bygningen. 

Der er ikke så meget hokus-pokus over metoden: Vi ved præcist, hvad det er, han regner på, og du kan også gøre det i hovedet.

Han regner på, hvad der er af indtægter, trækker udgifter fra og ganger det med 10.

Voila.

Det er hans indkøbspris.

Owner earnings brugt på ejendomme    

Når jeg køber aktier, regner jeg på, om det er en god forretning. Jeg finder ud af, hvilken aktiekurs jeg skal købe aktierne til for at pengene – rent teoretisk – er tjent ind igen på ti år. 

Beregningen hedder owner earnings, og du er måske stødt på den i min bog Bliv Fri eller i en af mine Facebook Lives. 

Den beregning stammer faktisk fra ejendomsinvestering.

Når det er aktier, skal du finde indtægterne og trække investeringer til vedligeholdelse af den eksisterende forretning væk.

Det er præcist det samme du gør, når du skal regne på en bygning.

Du finder ud af, hvor meget du har i lejeindtægter på huset. Derfra trækker du alle løbende udgifter og udgifter til vedligeholdelse fra. Det vil sige, at du skal trække udgifter til varme, el, vand, gartner, vicevært, rengøring, maler og udskiftning af hvidvarer og vedligeholdelse af huset fra. Derefter ganger du det med ti. 

Hvorfor gange med ti? Jo, fordi du vil gerne have, at huset har betalt sig selv ind på ti år med lejeindtægterne. På det 11. år begynder det at give overskud.

Hvad med værdistigningen i ejendommen?

Rigtig mange køber huse med den formodning, at huspriserne bliver ved med at stige.

Dermed begår de en af de største fejltrin som investorer: de går ud fra, at den tendens der har været hidtil vil fortsætte. En ting er sikkert. Det vil den ikke.

Der er cyklus i både aktier og ejendomme. Det går frem og op, men det går også nogle gange ned og tilbage. Derfor kan vi ikke bare regne med, at vi tjener på værdistigning i huset. 

Med denne beregning er værdistigningen gratis. Skulle huset stige i værdi, er det blot en bonusgave.

Hvad skal du så købe dit udlejningssommerhus til?   

Jeg så huse på Ærø til både 500.000 og til 2 mio. kr., og de var meget forskellige. Dem til 500.000 var enten små (50 kvm) eller trængte til en del renovering. Dem til 2 mio. kr. var paladser. 

Jeg fandt et virkeligt godt vedligeholdt hus til ca. en mio. kr. midt i Ærøskøbing. 

Har du ikke været på Ærø, så bør jeg lige forklare, at Ærøskøbing er kronjuvelen øen. En meget smuk by med brostenbelagte gader og små farverige huse. Det er svært at finde et hus til leje i Ærøskøbing i højsæsonen. Det er fuldt booket. 

Sådan et hus i Ærøskøbing kan i hvert fald godt lejes ud til ca. 1.000 kr. per nat eller 7.000 kr. per uge. Lad os sige, at man kan leje det ud lidt under halvdelen af året (jeg går ikke ud fra, at der er så mange, der tager til Ærø i november, men det er rimeligt at gå ud fra, at det kan lejes ud fra maj til september). 

Lad os sige, at der går 2.000 kr. til rengøring og andre løbende udgifter hver uge. 

Jeg ganger 5.000 kr. med 20 uger og ganger det igen med 10. Så når jeg lige præcis frem til en mio. kr. 

Så huset på Ærø kunne måske godt blive en god forretning. 

Købte jeg så huset?

Nej, faktisk ikke. Jeg blev træt ved tanken om, at skulle agere udlejer på en bolig, som det tager 5 timer at komme til fra København. Jeg blev træt ved tanken om, at skulle modtage opringninger om tilstoppede vaske eller sprængte rør. 

Investerer man for at tjene penge, er der ingen nemmere måde at tjene penge på end ved aktier. Her modtager du ingen opringning om problemer i butikken.

Aktieinvesteringer passer sig selv. Der er både daglig ledelse og en bestyrelse til at modtage hasteopkald om problemer. Dit arbejde er blot at følge op, når der er kvartalsregnskaber, men ellers kan du læne dig tilbage og leve dit liv.

Det klarer sig selv, mens du bliver underholdt og velhavende. 

Men hvem ved. Måske bliver jeg alligevel en dag sommerhusejer på Ærø. Måske for at bruge det selv. 

Du kan læse mere om owner earnings i min e-bog Bliv Fri. Her kan du se, hvordan metoden anvendes på virksomheder, så du ved, hvilken aktiekurs er en god pris. Du kan downloade bogen her 

Sådan bliver du økonomisk uafhængig

Sådan bliver du økonomisk uafhængig

At være økonomisk uafhængig er noget, som vi alle sammen ønsker.

Men hvad betyder det præcist? Og hvordan bliver du det? 

Det betyder, at du kan forsørge dig selv med afkastet af dine investeringer og derfor ikke behøver at have et lønarbejde.

De fleste tror, at man skal have en fin titel og en høj løn for at kunne blive økonomisk uafhængig. At man skal være partner, advokat, hjernekirurg eller adm. direktør for at opnå det.

Det kunne ikke være mere forkert.

Få penge til at arbejde for dig

Læger og advokater og direktører har godt nok en høj løn, men de arbejder for deres penge, som alle os andre. De bytter deres tid for penge ligesom dig. 

Mange af de højtlønnede specialister kommer til at forøge deres udgifter i takt med, at de tjener flere penge. Huset bliver større, bilen bliver mere lydløs, vinen får bygget en vinkælder, sommerhuset får et anneks og rejser går endnu længere væk til hoteller med mange stjerner. Faktisk får de fanget sig selv ind i en fælde, som er lidt svær at slippe ud af. De omgiver sig selv med ting, som koster penge, og dermed er det endnu mere nødvendigt at gå på arbejde og få løn. 

Drop ideen om, at du skal have en lang uddannelse, en imponerende titel og en høj løn for at blive økonomisk uafhængig. Det kan være en undskyldning for ikke at komme i gang. 

For at blive økonomisk uafhængig har du brug for en ting, og den kan alle opnå. Du har brug for aktiver, som tjener penge for dig, mens du sover. 

Hvad er aktiver præcist? Jeg har før omtalt aktiver som “små pengemaskiner”.

Forestil dig, at du har spillemaskiner stående ude i byen. Folk putter penge i dem for at spille, og en gang om ugen tømmer du dine maskiner og lever af mønterne fra dem. Så er maskinerne et aktiv, og du er økonomisk uafhængig.

Der findes mange forskellige typer aktiver: udlejningsbolig, opsparingskonto med rente (når renten er højere), obligationer, spillemaskiner og naturligvis den bedste af dem alle sammen: aktier. 

Hvorfor er aktier den bedste type aktiv? Fordi du bliver ejer af en virksomhed, uden at du behøver at påtage dig arbejdet med at drive virksomheden. Du er fri for at afholde personalesamtaler, revisormøder eller projektplanlægning og alligevel får du alle fordelene ved at være virksomhedsejer. Du skal blot eje og beholde din aktie. Du behøver ikke engang at køre ud og tømme flipper-maskinen. 

Hvordan når du så dertil, hvor du bliver økonomisk uafhængig? Sådan skridt for skridt? 

1. Brug færre penge, end du tjener  

Det er absolut nødvendigt, at du efterlever en leveregel om at bruge færre penge, end du tjener. Du kan aldrig blive økonomisk uafhængig, hvis du bruger flere penge, end du får ind på kontoen. Aldrig. Sådan er det bare. 

Gør det gerne til din leveregel, at du hver eneste måned bruger færre penge, end du har i indtægter netop den måned. Nogle mennesker lever med en varierende indtægt, og hvis din indtægt svinger meget, så sørg for at overholde denne leveregel på årsbasis. Men for alle andre bliver det uoverskueligt at gøre det på årsbasis og mere bindende at overholde reglen fra måned til måned. 

Men hvad så med måneder, hvor du er på ferie? Du sparer op til ferien på forhånd resten af året og bruger af det budget. 

2. Kom af med gæld 

 Gæld er det omvendte af aktiver. Gæld er passiver. Det betyder, at det koster dig penge. Gæld suger penge ud af din økonomi.

Du skal af med den dyre gæld først. Derefter arbejder du dig ned mod gælden med lavere rente.

Det kan i nogle tilfælde give mening at beholde lidt af gælden, hvis renten er så lav, at du regner med at kunne få et afkast af dine aktiver, som er højere end gælden. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg her

3. Spar op   

 Du skal lægge penge til side hver måned. Den nemmeste måde at gøre det på er ved at sætte automatiske overførsler op i din netbank. Den den dag du får indbetalt din løn skal din netbank automatisk overføre mindst 10 -20 pct. af din løn til en opsparingskonto. 

Du skal først opbygge en nødopsparing, som kan dække kritiske engangsudgifter, som f.eks. et nyt køleskab, taxakørsel i en nødsituation eller reparation af bilen. Det kan være alt mellem 5.000- 10.000 kr. Det giver ro i sindet, hvis du kommer ud for noget, som kræver en uforudset udgift. Du kan sige pyt: det kommer fra din nødopsparing. Dermed undgår du at gøre en svær situation mere besværlig. 

Lad os f.eks. sige, at dit barn brækker et ben på en ferie et ukendt sted. Så prajer du straks en taxa og siger “skadestue” uden at tænke over, hvor stor regningen bliver. Fordi det er netop det, som nødopsparingen er til. Til nødstilfælde. Du skal ikke stå på en fjern ferieø, hvor du ikke taler sproget, og gå i panik over en udgift, du ikke havde forudset. Pyt, tænker du. Jeg har sat 10.000 kr. af til lige præcis det her. 

Derefter skal du opbygge en anden og større opsparing, som kan dække mindst tre måneders faste udgifter. I mit tilfælde er det 30.000 kr.

Denne opsparing i kontanter vil give dig en tryghed i sindet og gøre dig mere modig i livet, fordi du har tre måneder til at klare dig på egen hånd, hvis alt går galt.

4. Invester  

 Når du har opbygget de to opsparinger, skal du opbygge en tredje opsparing, som du skal investere.

Du kan investere i mange ting, men jeg anbefaler, at du investerer i aktier, fordi det er det nemmeste.

Der er flere måder at investere på:

Er du typen der ikke vil bruge alt for megen tid på det, så anbefaler jeg dig at købe aktier i billige fonde som følger et index, f.eks. ETF’er. Du kan bruge en metode, som hedder dollar cost averaging, og som ganske enkelt betyder, at du køber for det samme beløb hver måned. Kan du lægge 3.000 kr. til side, køber du helt automatisk for 3.000 kr. hver måned. På den måde får du udlignet købsprisen over tid. 

Jeg foretrækker selv en anden metode, som hedder value investering. Det betyder, at du køber aktier, når virksomheden er på udsalg og sælger dem igen, når virksomheden er dyrt prissat. Det giver et meget højere afkast og skaber dermed hurtigere økonomisk uafhængighed. Den metode kan du læse meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade gratis her. 

5. Sæt speed på processen  

 At investere er en færdighed, som du skal lære og øve dig på. 

Når vi lærer noget nyt, tager det lang tid, hvis vi skal lære det hele på egen hånd. Nogle gange er risikoen for, at noget går galt også for stor til, at du bør lære det uden assistance. Derfor tager vi køretimer og svømmeundervisning.  

Andre gange er det måske ikke direkte farligt, men vi vil bare gerne være lidt sejere til det lidt hurtigere. Derfor hyrer vi en tennisinstruktør eller karrierecoach. 

Det kan også være en stor fordel at få hjælp til at lære at investere, fordi du kan blive meget bedre hurtigere ved at lære fra nogen, der er kommet længere end dig. Du kan ikke drukne eller køre galt, men du kan tabe en masse penge unødvendigt, hvis du prøver det på egen hånd. Derfor er det en god forretning at investere i et kursus. 

Er du interesseret i at lære at investere som en value investor, så kører jeg nogle mastermind grupper, hvor du på to måneder lærer det hele inklusiv analysen og beregningerne. Hvis det er noget, som du er interesseret i, skal du være velkommen til at booke en strategisamtale med mig her