Fra nytår ændrer mange banker grænsen for, hvornår du skal betale for at have dine penge stående hos dem.
I min egen bank, Nordea, skal du nu til at betale negative renter allerede fra 250.000 kr. i frie midler (før var det 750.000 kr) og fra 100.000 kr. i pensionsmidler (før var der ingen grænser på pensionsmidler).
Min bankrådgiver ringede til mig før jul og spurgte, om jeg ikke skulle have “aktiveret” pengene. Underforstået om de skulle hjælpe mig ved at få pengene investeret i deres fond Nordea Basis Invest.
Jeg takkede nej. Med ro i maven. Jeg ved, hvad jeg gør.
Jeg flytter lidt på pengene og venter til den rette investering og det rette øjeblik.
Men jeg må indrømme, at det føles lidt som økonomisk blackmail.
Presset øges for at få dig til at investere et tidspunkt, hvor markedet befinder sig i en manisk fase af en aktieboble.
Jeg får henvendelser fra folk, som spørger, hvad de skal gøre med deres opsparing i kontanter.
“Pengene siver ud”, sagde en.
“Hvad med TINA?” siger andre. Det er en forkortelse for There Is No Alternative.
Alternativ til aktier, mener de.
Men er det nu sandt?
Tro mig, jeg er glad for aktier. Det er den bedste form for investering, den bedste type aktiv.
Men jeg synes ikke, at det er en god ide at kaste en stor sum penge i markedet lige nu, hvor det er historisk højt. Du skal slet ikke gøre det, hvis motiveret er at undgå at betale en halv procent i renter.
Det er jo netop de lave og de negative renter, som er med til at skabe den aktieboble, som vi befinder os midt i nu. Det driver priserne op.
Det er et tidspunkt, hvor du bør træde lidt varsomt frem.
Lidt fakta.
Shiller’s PE Ratio – som er et måleinstrument for, hvor dyrt aktiemarkedet er – er lige nu over 34. Det har kun været over 30 tre gange i historien. I 1929 og under it-boblen – og lige nu.
Historien siger lidt om, hvad der sker, hvis du sætter mange penge i markedet, når Shiller’s PE er over 30.
Investerede du en klat penge i Dow Jones-indekset i 1929, tog det 29 år, før dine penge blev det samme værd. Investerede du en klat penge i S&P 500 under IT-boblen, tog det 13 år.
Pointen her er, at du ikke bare skal kaste pengene bredt i aktiemarkedet.
Men hvad kan du så gøre? Her er dine alternativer.
1. Invester i billige børsnoterede selskaber
Vi er midt i en gigantisk aktieboble, og nogle selskaber er blevet helt absurd dyre.
Tesla handles f.eks. til en PE på over 1.000 (det betyder, at for hver 1.000 kr. du investerer i selskabet, får Tesla 1 kr. i overskud). Et normalt og rimeligt PE niveau er 15. Rigtig mange virksomheder handles til det dobbelte.
Det er foruroligende. Jo højere at flyve, jo længere at falde.
Men der er håb, for selvom markedet generelt er dyrt prissat, er det langt fra alle selskaber, som er meget dyre. Der findes lommer af billige brancher og selskaber.
Det lyder utroligt, men der findes eksempler på value investorer, som fik et positivt afkast under finanskrisen – helt uden at shorte (altså uden at vædde på, at markedet faldt). De fik et positivt afkast, fordi de formåede at investere i selskaber, der steg igennem en af de værste aktiekrise, vi har set.
Hvordan kan det lade sig gøre? Ved at investere i selskaber, der er undervurderede.
Du kan lære, hvordan du regner dig frem til, hvad et selskab er værd i e-bogen Bliv Fri, som du kan downloade her.
2. Overfør nogle midler til dine andre depoter
Der er ingen, som siger, at du kun kan have en bank eller et investeringsdepot.
Blandt investorer er det meget normalt at lege mere flere depoter i flere banker. Har du flere depoter, så kan du overveje at sprede dine midler lidt strategisk ud på de forskellige konti.
Jeg har f.eks. konti og depoter hos Nordea, Nordnet, Saxo Bank og på en amerikansk platform, der hedder Trade Station.
Her er deres grænser:
Hos Nordea kan du have 250.000 kr. i frie midler uden at blive ramt af negative renter
Hos Nordnet kan du også have 250.000 i frie midler.
Hos Saxo Bank kan du have 1 mio. kr.
Med andre ord kan jeg alene på de danske banker have 1,5 mio. kr. stående i kontanter uden at blive ramt. Men de er ikke det eneste jeg har.
3. Flyt penge over i en bank, som ikke har indført negative renter
Ikke alle banker har indført negative renter. Det lyder utroligt men jo, det er sandt. Der findes et alternativ.
Et nemt alternativ er Santander Consumer Bank. De tilbyder en højrentekonto, som ikke er særlig højrente. Det bedste, man kan sige om den, er, at den ikke har negativ rente (helt specifikt giver deres højrentekonto 0,05 pct. i rente).
Det tager ca. 7 minutter at åbne en konto hos dem, hvilket du gør på nettet. Når du har åbnet kontoen, kan du overføre penge fra din almindelige bank til kontoen. Det tager ca. en bankdag for pengene at nå fra den ene bank til den anden.
Mens negative renter er blevet hverdagskost herhjemme, er det langt fra det samme i udlandet.
Tjekker du renten i Norge, er den faktisk positiv. De fleste norske banker giver 1 pct. – 1,5 pct. på indlån.
Jeg har hørt om folk, som har sagt til deres bank – hvis den altså har filial i Norge – at de var ved at flytte til Norge og skulle have en norsk konto. Det kan du f.eks. gøre med Nordea og Danske Bank.
Danske Banks norske afdeling giver 0,20 pct. på deres opsparingskonto. Nordea giver 0,60 på deres fastrentekonto.
Du kan se en liste over de norske bankers renter her. Der er måske lidt vildt at skifte nationalstat – eller lyve om det samme- for at få nogle små-ører i rente. Men det er måske bare mig.
Jeg bruger en amerikansk handelsplatform, som ikke opererer med negative renter på indestående. Jeg har oprindeligt valgt den af andre årsager: fordi den har en professionel platform og lave gebyrer.
Du kan også overveje at bruge en udenlandsk handelsplatform som Trade Station eller Interactive Brokers.
Du skal dog vide, at hvis du vælger en udenlandsk platform, skal du selv opgive skat, og det kan godt blive lidt besværligt.
Flyt aldrig flere penge, end der er dækning for
Du skal huske at tjekke, om der er dækning i tilfælde af, at banken skulle gå konkurs.
Herhjemme dækker Garantifonden for Indskydere og Investorer dig for indestående på 100.00 euro eller ca. 750.000 kr., hvis den danske bank skulle gå konkurs.
Flytter du dine penge til en udenlandsk konto, skal du sikre dig, at der er en tilsvarende ordning.
Saxo Bank er dækket af garantifonden på lige fod med andre danske banker.
Det er Santander Consumer Bank ikke, men du er stadig dækket for det samme beløb, bare gennem den norske variant af garantifonden, som hedder Bankenes Sikringsfond.
Du er også dækket af Bankernes Sikringsfond, hvis du sætter dine penge ind på en norsk konto hos Danske Bank.
Bruger du en amerikansk platform som Trade Station , findes der en tilsvarende amerikansk ordning, hvor SIPC (Securities Investor Protection Corporation) dækker for 250.000 USD i kontanter.
Alt dette er selvfølgelig noget, som du skal tjekke selv, før du flytter pengene.
Læs på pengeinstituttets hjemmeside eller ring til dem og spørg om det.
Hvordan kommer du i gang med at investere? Du kan begynde med at læse min investeringsbog BLIV FRI. De kan downloade bogen her.
