Hver december gør jeg en status over, hvad jeg har lært i løbet af året – og sætter planer for det næste år.

I år vil jeg dele mine tanker med dig.

Det er et personligt skriv, men måske kan det inspirere dig til at lave samme status over året.   

Her kommer første del – min oversigt over, hvad der skete for mig, min familie og min virksomhed i 2024 – og hvad jeg kan trække med ind i 2025. 

Hvad skete der i 2024?

Det gik super godt på aktiemarkedet, indtil det japanske marked faldt midt i sommerferien. 

I det sene efterår var det som om, at der både var bull og bear marked på en gang. Derefter gik der valg og volatilitet i den.

Jeg kunne mærke en nervøsitet hos privatinvestorerne, som satte sig direkte på min egen pengepung. 

Året rummede både nogle sejre – især i den første halvdel af året – men også nogle udfordringer.

Der er 5 ting, som jeg lærte af det:

1. Tænk stort: gå efter drømmen 

I begyndelsen af året havde jeg en krise, fordi vi var ved at blive hjemløse.

Lejekontrakten på vores hus var ved at løbe ud, og jeg vidste ikke, hvor vi skulle bo efter 1. maj.

Jeg ledte og ledte, men fandt ikke noget, jeg kunne li’. 

Det var først, da jeg stillede det rigtige spørgsmål, at vores hus dukkede op. 

Jeg spurgte mig selv:

“Hvad er drømmehuset?” 

  • Havudsigt
  • Gå afstand fra skole
  • Egen pool og have
  • Værelse til hver mand, gæsteværelse og kontor

Der var kun et hus på markedet, som tjekkede alle boksene af. Til gengæld var det helt perfekt.

Der var kun et problem med huset. Det kostede omkring 50.000 kr. (6.000 euro) at leje om måneden. Og det var ikke til salg. 

Det er meget for en iværksætter, som har meget svingende indtægter og kun sælger 1-2 gange om året. 

Jeg valgte at gå efter det og gøre alt for at få det til at fungere. Vi flyttede ind 1. maj, og lige inden sommerferien så alt rosenrødt ud. 

2. Prøv noget nyt – måske fungerer det?

Men udgifterne til huset pressede mig, fordi mine faste udgifter steg så meget.

Som iværksætter tjener jeg ikke noget, når vi har sommerferie…og sommerferien i skolen i Portugal varer 2,5 måned. 

Dertil kommer, at mine indtægter svinger. Nogle gange tjener jeg over 750.000 kr. på en kursuslancering. Nogle gange 50.000 kr. 

Jeg lancerer normalt kun 2 gange om året. 

Op mod sommerferien lancerede jeg sommer school – som er value investor akademiet som selvstudie – hvilket udsprang af en nødløsning for at få min egen sommerferie til at fungere. 

I august var der stadig en måneds sommerferie tilbage og huset og skolerne skulle betales.

Hov, vent lidt. Beile, skriver du ikke, at du er økonomisk uafhængig?

Jo, det er jeg også med lavere udgifter, men nu er jeg i en fase, hvor udgifterne overstiger mine indtægter. Så jeg måtte få indtægterne til at stige. 

Hvis vi pressede os sammen i en lejlighed, kunne vi blive økonomisk uafhængige igen, men det vil jeg ikke.  

Huset fik mig til at gøre noget nyt: Det gik op for mig, at jeg har brug for faste månedlige indtægter året rundt. 

Det inspirerede mig til at lancere Value Investor Rapporten, som er en månedlig analyse af en virksomhed.

På denne måde har jeg nu en fast månedlig indtægt som dækker de vigtigste faste udgifter som husleje og udgifter til privatskolen. Det er noget af det bedste, som jeg længe har gjort.

Det har skabt en ro i vores lille familie. 

Det betød også, at vi i år kunne tage på juleferie i Danmark (normalt laver jeg live webinarer og lancerer kurser mellem jul og nytår – det gjorde jeg ikke i år).

3. Investeringer i egen viden og kompetencer virker

Jeg tog en del kurser og coaching forløb i løbet af året. 

I foråret tog et markedsføringskursus hos emotionelle kundertyper til 2.500 kr. og et par rådgivningstimer til i alt 4.500 kr. Det gav mig ideen til Summer School, som gav et salg på knap en halv mio. kr. 

I sensommeren tog jeg et andet kursus i at lancere, som hjalp mig med at gennemtænkte og planlægge lanceringen for Value Investor Rapporten. Kurset kostede 12.000 kr. og det nye produkt – Value Investor Rapporten – gav alene den føste måned et salg på knap 200.000 kr.  

Warren Buffett siger det igen og igen: Den bedste investering du kan foretage dig er en investering i dig selv.

Forestil dig, at du købte aktier for 7.000 kr. og fik vendt det til en halv mio. kr. på få måneder. Det er et afkast på over 6.000 pct. Eller købte aktier for 12.000 kr., som gav udbytte på 100.00o kr. hver måned. Det er et direkte afkast på 800 pct. – hver måned. 

Investeringer i min egen viden, som jeg kan bruge til at tjene penge er faktisk den bedste investering. 

Det er vigtigt at investere i aktier, som kan arbejde, mens du sover. Men det er også vigtigt at investere i din egen vide, for det er mig – og dig – der skal træffe investeringsbeslutningerne.

4. Året kan vende meget brat

Jeg satte mig et mål om en omsætning på 5 mio. kr. for 2024, og midt på året havde jeg nået halvdelen.

Det så ud til, at det ville lykkes.

Jeg kunne næsten ikke få armene ned. 

Men sommeren bød på nogle drastiske kursfald på aktiemarkedet, og det blev svært at sælge investeringskurser i efteråret 2024. 

Salget fra kurserne gik næsten helt i stå. 

Lad mig komme med et eksempel: Jeg solgte over 40 pladser til Value Investor Akademiet i første halvdel af året, men kun 6 i efteråret.

Den samme udvikling skete for Indeks Akademiet: over 40 pladser blev solgt sidste efterår, men kun 7 her i efteråret 2024.

Jeg har aldrig haft så vært ved at sælge kurser, som jeg havde i slutningen af 2024. Det er mit værste halvår nogensinde (men jeg blev reddet af Value Investor Rapporten). 

Derfor står jeg her på tærsklen og indrømmer, at jeg ikke når de 5 mio. kr. i år. 

Jeg når heller ikke mine mål for afkast eller portefølje i 2024.

Hvordan skal jeg forholde mig til det? Det kæmpede jeg en del med i løbet af efteråret.

Svaret kommer herunder. 

5. Du skal holde fokus på det lange mål

Jeg arbejder meget med loven om tiltrækning: ideen er, at du skal tro på dine mål for at kunne tiltrække det, der skal til. 

Jeg troede på mine mål i årets første 6 måneder, men mit håb sank hen mod slutningen af året – i takt med at aktiemarkedet faldt.  

Betyder det, at loven om tiltrækning ikke virker? Eller måske er det netop et tegn på, at loven virker?  

Jeg talte med min coach om det: 

Hvad gør man, når man sætter et mål, men data taler et andet sprog?  

Svaret er, at du skal blive ved med at holde fokus på det langsigtede mål. Det er ikke de kortsigtede mål, der er de vigtigste. Det er de langsigtede. Lad ikke det korte sigte tage modet fra dig – fokus på det lange. 

Når du investerer, er det vigtigt at have blikket rettet mod horisonten.

Når jeg regner på en virksomhed, kigger jeg 10 år ud i fremtiden.

Hvis du bedømmer en virksomheds potentiale 10 år ud i fremtiden, så nytter det ikke noget at vurdere din succes på aktiekursen efter 3 måneder. Eller 6 måneder.  

Tingene skal have lidt tid til at virke.

Det gælder også i det private.

Måske er målene bare udskudt en smule? 

Der kommer vækst efter tilbagegang

Jeg har set det gang på gang.

Spurten kommer efter en langsom periode. 

Jeg henviser ikke specielt til aktiemarkedet her. 

Jeg mener helt generelt, at vi bliver testet på stamina- og det er en vigtig test.

Perioden med dalende omsætning, faldende aktier, mindre interesse for aktier er en vigtig periode. Perioden hvor du ikke ser målbare fremskridt – men faktisk går flere skridt tilbage – er vigtigere, end du tror. 

Det gælder især på aktiemarkedet: På aktiemarkedet er det jo netop der, du kan investere til en lavere kurs og dermed foretage dit livs vigtigste investeringer for din og din families fremtidige velstand. 

Dem der holder ud og bliver ved med at gøre arbejdet i de svære tider, bliver belønnet rigeligt, når den sure periode er overstået. 

Vil du lære mere? Download din e-bog Bliv Fri her. Den koster kun din e-mail adresse.