“Jeg har nogle penge, som jeg gerne vil investere for mit barn. Hvordan skal jeg gøre det?”
Det er et af de mest hyppige spørgsmål, som jeg får. Den gode nyhed er, at du får svaret her.
Jeg har helt styr på, hvordan du skal gribe det an, for jeg gør det selv.
Et af mine højeste ønsker er at gøre mine børn økonomisk uafhængige allerede før, at de er voksne.
Jeg vil gerne hjælpe mine drenge med at skabe et liv, hvor de kan gøre, hvad deres små hjerter brænder for uden at skulle bekymre sig om penge.
Den ene interesserer sig brændende for dinosaurer og den anden for rummet. Det kan nå at ændre sig mange gange, inden de bliver voksne. Men skulle de ønske at grave efter knogler eller studere stjernerne, så kommer de til at kunne gøre det.
Jeg håber også , at de aldrig behøver at bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok til at blive pensioneret. For det sørger jeg for.
Er det realistisk? Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor mange penge du investerer for dem, og hvor god du er til at få et afkast.
Du kan hjælpe dem med at få en god start på livet for færre penge, end det vil koste dem i fremtiden. Hvis du f.eks. investerer 10.000 kr. og får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. om året, kan det teoretisk set blive til 38 mio. kr. på 60 år.
Med små børn er der omkring 20 år til, at de skal bruge pengene på f.eks. uddannelse i udlandet eller bolig på egen hånd. Teoretisk set kan du investere 100.000 kr. og lave det om til 1,6 mio. kr. på tyve år, hvis du får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. og ikke betaler skat.
Nu vil nogen argumentere, at 15 pct. er højt, men det er ikke desto mindre det mål, som jeg selv sætter.
Der skal jo selvfølgelig også betales skat, og det gør billedet mere broget.
Det er her, at du har brug for at læse videre, fordi der findes måder at investere skattefrit for dit barn og andre måder at reducere skatten.
Pointen her er også, at det magiske ved at investere for børn er, at der er rigeligt med tid, og renters rente kan få lov til at trylle.
Her er, hvad du skal gøre i fem trin:
1. Opret en børneopsparing
Børneopsparingen er skattefri. Det betyder, at der ikke skal betales skat af afkastet – og det er den eneste ordning i Danmark, der har den løsning.
Det skal du selvfølgelig benytte dig af.
Du skal naturligvis investere pengene – hvad du skal investere i, kommer vi til nederst.
Først skal vi se på, hvor du skal investere, og her bør børneopsparingen være din prioritet nummer et.
Mange tror, at en børneopsparingen blot er en opsparing med en rente. Det er måske en misforståelse, der er opstået, fordi mange af os er vokset op med den type opsparing i tider, hvor renten var langt højere.
I dag giver det ingen mening at lade en børneopsparing stå på en opsparingskonto uden at investere pengene, for renteniveauet er absurd lav (og endda ofte negativt).
Praktik om børneopsparingen:
- Du kan kun oprette en børneopsparing pr. barn.
- Det kan oprettes fra 0 år til 14 år. Børneopsparingen er bundet i mindst syv år og kan udbetales fra barnet er 14 til 21 år.
- Man kan indsætte 6.000 kr. om året, indtil der er indsat 72.000 kr. på kontoen.
- Det skal lige tilføjes, at en børneopsparing kommer med nogle begrænsninger, som f.eks. at man i nogle banker kun kan investere i danske aktier eller i bankens egne puljeordning. Der findes dog banker, der lader dig investere børneopsparingen mere frit.
- Der er lige en ting, du skal være opmærksom på. Rigtig mange forveksler børneopsparing med børnebørnsopsparing. Den sidstnævnte er ikke skattefri.
Sådan gør du:
- Sæt den i gang så tidligt som muligt, så renters rente har længst tid at løbe på.
- Lad den løbe så lang tid så muligt, dvs. indtil de 21 år. Hvorfor? Fordi så får pengene mest tid til at arbejde uden, at der skal betales skat. Samtidig er dit barn formentlig kommet sig over de værste teenageår, hvor der er stor fare for, at pengene bliver klattet væk.
- Jeg har ledt med lys og lygte efter en bank, som gjorde det muligt at investere i selskaber på børser i udlandet. Jeg er havnet hos Jyske Bank (selvom jeg normalt bruger Nordea til mine almindelige konti).
2. Opret en aktiesparekonto til dem
Aktiesparekontoen har en lavere skat, end hvis du investerer frie midler.
Hvad er frie midler? Det er bare et udtryk for penge, der ikke er bundet op på f.eks. i en pensionsopsparing.
På aktiesparekontoen betaler du 17 pct. i lagerbeskatning mod de 27-42 pct. du normalt betaler i frie midler.
Du kan indsætte 102.300 kr. på aktiesparekontoen i 2021.
Hvis du har råd, ville jeg gøre det. Men der er lige et aberdabei her, når vi kommer op i så store beløb. Når du sætter penge ind på barnets konti, giver du pengegaver, og overskrider du et vist beløb, skal barnet til at betale skat af gaven.
Jeg har været forsigtig med ikke at overskride grænsen for, hvor meget man må give sit barn skattefrit i gave. I 2021 var grænsen på 68.100 (den justeres årligt).
3. Opret en aldersopsparing til dem
En aldersopsparing er en form for pensionsopsparing, og ja, jeg synes, at du skal oprette sådan en.
Tænk om du kunne sikre dine børns pensionisttilværelse allerede før, at de er blevet voksne? Kunne det ikke være genialt?
Lidt fakta:
- Du kan i 2021 indsætte 5.400 kr. ind på dit barns aldersopsparing. I det store billede er det jo småpenge.
- Dine børn skal ikke betale skat ved udbetaling, når de bliver pensionister (modsat f.eks. ratepensionen).
- Samtidig bliver de heller ikke modregnet i folkepensionen.
- Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner) – men det er jo lige meget, for dine børn har formentlig ikke noget at trække det fra.
- Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler.
- Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler.
4. Brug barnets frikort til lagerbeskattede investeringer
Nu bliver det en smule teknisk, så hold fast.
Jeg har lige skrevet, at skatten er højere, når du investerer i frie midler, end når du investerer gennem aldersopsparing og aktiesparekontoen.
Normalt er skatten 27 pt. for de første 56.500 kr. i afkast. Derover bliver den 42 pt.
Men hvis det er et værdipapir, som bliver lagerbeskattet, så kan man bruge barnets frikort.
Skat deler værdipapirer op i to slags:
Kapitalindkomst – Det kan være produkter som obligationer, renteindtægter og visse udenlandske fonde. Kapitalindkomst er lagerbeskattede, og til dem kan barnet bruge frikortet.
Aktieindkomst – typisk almindelige aktier. De er ikke lagerbeskattede. Her betales først skat, når papiret bliver solgt.
Lagerbeskattet betyder derimod, at der løbende betales skat ud fra, hvor meget papiret er steget i værdi – uanset om det er blevet realiseret, dvs solgt, eller ej.
Det bliver for teknisk at redegøre præcist for, hvad der går under kapitalindkomst, så det bedst bud er at ringe til skat og tjekke, hvis du er i tvivl.
Skat har offentliggjort en liste over hvilke fonde, der fremover bliver fritaget for lagerbeskatning her.
Jeg bruger ikke selv den her metode, da jeg ikke investerer i fonde. Jeg fokuserer på børneopsparingen, aldersopsparingen og aktiesparekontoen.
5: Invester pengene
Hvordan investerer du så pengene på de her forskellige konti og depoter, som du har oprettet?
Jeg er stor fortaler for at udvælge individuelle virksomheder, som er kommet på udsalg på aktiemarkedet af den ene eller den anden grund. Metoden hedder value investering, og du kan læse meget mere om, hvordan du gør det her i min e-bog.
At vælge individuelle virksomheder kræver, at du kigger i regnskabet, laver lidt analyse på virksomheden og regner på virksomhedens værdi.
Ved du allerede nu, at det ikke er en metode, du vil sætte dig ind i, kan du vælge at købe investeringsfonde.
Vælger du fonde med spredning, behøver du ikke så stor et kendskab. Derfor kan fonde være et godt sted at begynde.
Her vil jeg foreslå, at du de første mange år vælger akkumulerende fonde – i stedet for fonde der udbetaler udbytte – da du er ved at bygge en formue op.
Hvilken fond helt præcist skal du så vælge til dit barn?
Vælg gerne en, som lægger sig op af et aktieindeks. Dem findes der mange af.
Her skal du igen vælge i mellem en investeringsforening eller en af de udenlandske ETF (står for exchange traded fond):
- ETF’erne er ekstremt billige. Deres årlige omkostninger er helt ned til 0,07 pct. – og det er lavt.
- De danske investeringsforeninger har omkring 2 pct. i årlige omkostninger, men nogle kommer under en procent.
- Du kan bruge en hjemmeside som morningstar.dk til at slå fondene op.
- Du skal især kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Lær mere om at investere
Dette er kun den spæde begyndelse. Vil du gøre dig selv og dine børn økonomiske uafhængige er der ingen vej uden om: Du skal sætte dig ind i investeringer. Du skal lære mere.
Jeg håber for dig, at du vil begynde at analysere virksomheder, stille kritiske spørgsmål, så du udvælger de bedste af dem. Det vil give dig det bedste afkast.
Det er penge godt givet ud at investere i kurser eller en coach, som kan hjælpe dig videre.
Et godt sted at begynde er med min e-bog her. Sørg også for at være på min email-liste, for så du besked næste gang jeg afholder et webinar. Downloader du bogen kan du klikke ja til at være på listen.
