Sådan investerer du for dine børn

Sådan investerer du for dine børn

De kære børn. Vi vil dem det bedste og bekymrer os for dem. Ikke bare i dag – om de kommer godt igennem trafikken og får nok at spise til frokost – men langt ud i fremtiden.

Et af mine højeste ønsker er at gøre mine børn økonomisk uafhængige allerede før, de er voksne. Jeg håber, at jeg kan hjælpe mine to drenge med aldrig at skulle bekymre sig om penge.

Jeg håber, at de vil kunne arbejde med lige det, som de ønsker – ikke ud fra økonomiske årsager, men fordi de brænder for det, som de beskæftiger sig med.

Jeg håber også , at de aldrig behøver at bekymre sig om, hvorvidt der er penge nok til at blive pensioneret. For det sørger jeg for. 

Er det realistisk? Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor mange penge du investerer for dem, og hvor god du er til at få et afkast. Men en ting er helt sikkert. Du kan hjælpe dem med at få en god start på livet for færre penge end det vil koste dem i fremtiden.

Med små børn er der 20 år til, at de skal bruge pengene. Det er alligevel så lang tid, at renters rente kan få lov til at trylle.

Og arbejder du med deres pensionsopsparing, så kan renters rente lave endnu mere magi for dem. 

Har du børn, så bliver du nok også lidt blød om hjertet ved tanken om at sikre dine børn.

Men hvordan gør du?

Det svarer dette blogindlæg på. 

1. Opret en børneopsparing 

Børneopsparingen er skattefri. Det betyder, at der ikke skal betales skat af afkastet – og det er den eneste ordning i Danmark, der har den løsning.

Det skal du selvfølgelig benytte dig af.

Du skal naturligvis investere pengene.

Mange tror, at en børneopsparingen blot er en opsparing med en rente. Det er måske en misforståelse der er opstået, fordi mange af os er vokset op med den type opsparing i tider, hvor renten var langt højere. I dag giver det ingen mening at lade en børneosparing stå på en opsparingskonto uden at investere pengene, for renteniveauet er absurd lav (og endda negativt). 

Det skal lige tilføjes, at en børneopsparing kommer med nogle begrænsninger, som f.eks. at man kun kan investere i danske aktier.  Jeg ser børneopsparingen som en af flere opsparinger, vi kan lave til vores børn, så jeg investerer i udenlandske aktier andetsteds til dem. 

Praktik om børneopsparingen:

  • Man kan indsætte 6.000 kr. om året, indtil der er indsat 72.000 kr. på kontoen. Du skal indsætte det så hurtigt som muligt, det vil sige fra år 0 til år 12.
  • En børneopsparing kan du sætte til at blive udbetalt på forskelige tidspunkter. Du skal sætte den til at løbe så lang tid som muligt, dvs. indtil de 21 år. Hvorfor? Fordi så får pengene mest tid til at arbejde uden, at der skal betales skat. Samtidig er din guldklump kommet sig over det værste teenagehalløj og formentlig begyndt at tænke fremtidstanker om bolig og studier.  

2: Opret en aldersopsparing til dine børn

En aldersopsparing er en form for pensionsopsparing, og ja, jeg synes, at du skal oprette sådan en.

Tænk om du kunne sikre dine børns pensionisttilværelse allerede før, at de er blevet voksne? Kunne det ikke være genialt?

Lidt fakta:

  • Du kan sætte 5.300 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. 
  • Dine børn skal ikke betale skat ved udbetaling, når de bliver pensionister (modsat f.eks. ratepensionen).
  • Samtidig bliver de heller ikke modregnet i folkepensionen. Sådan er lovgivningen i hvert fald skruet sammen i dag. 
  • Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner) – men det er jo ligemeget, for dine børn har ikke noget at trække det fra. 
  • Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler.
  • Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler.  

3. Opret en aktiesparekonto til dem

Aktiesparekontoen har også en lavere skat end frie midler.

Her betaler du 17 pct. i lagerbeskatning mod de 27-42 pct. Du kunne i 2019 indsætte 50.000 kr. på en aktiesparekonto – og det bliver til yderligere 50.000 i 2020.

Det er naturligvis også en mulighed.  

4. Brug barnets frikort til lagerbeskattede investeringer

Nu bliver det en smule teknisk, så hold fast i bordkanten.

Jeg har lige skrevet, at skatten er højere, når du investerer i frie midler, end når du investerer gennem aldersopsparing og aktiesparekontoen.

Normalt er skatten 27 pt. for de første 55.300 kr. i afkast. Derover bliver den 42 pt.

Men hvis det er et værdipapir, som bliver lagerbeskattet, så kan man bruge barnets frikort. 

Skat deler værdipapirer op i to slags:

Kapitalindkomst – Det kan være produkter som obligationer, renteindtægter og visse udenlandske fonde. Kapitalindkomst er lagerbeskattede, og til dem kan barnet bruge frikortet. 

Aktieindkomst – typisk almindelige aktier. De er ikke lagerbeskattede. Her betales først skat, når papiret bliver solgt.

Lagerbeskattet betyder derimod, at der løbende betales skat ud fra, hvor meget papiret er steget i værdi – uanset om det er blevet realiseret, dvs solgt, eller ej. 

Det bliver for teknisk at redegøre præcist for, hvad der går under kapitalindkomst, så det bedst bud er at ringe til skat og tjekke, hvis du er i tvivl.

Skat har offentliggjort en liste over hvilke fonde, der fremover bliver fritaget for lagerbeskatning her 

5: Invester pengene  

Hvordan investerer du så pengene på de her forskellige konti og depoter, som du har oprettet?

Jeg er stor fortaler for at udvælge individuelle virksomheder, som er kommet på udsalg på aktiemarkedet af den ene eller den anden grund. Metoden hedder value investering, og du kan læse meget mere om, hvordan du gør det her i min e-bog.

At vælge individuelle virksomheder kræver, at du kigger i regnskabet, laver lidt analyse på virksomheden og regner på virksomhedens værdi.

Ved du allerede nu, at det ikke er en metode, du vil sætte dig ind i, kan du vælge at købe investeringsfonde.

Vælger du fonde med spredning, behøver du ikke så stor et kendskab. Derfor kan fonde være et godt sted at begynde.

Her vil jeg foreslå, at du de første mange år vælger akkumulerende fonde – i stedet for fonde der udbetaler udbytte – da du er ved at bygge en formue op. 

Hvilken fond helt præcist skal du så vælge til dit barn?

Vælg gerne en, som lægger sig op af et aktieindeks. Dem findes der mange af.

Her skal du igen vælge i mellem en investeringsforening eller en af de udenlandske ETF (står for exchange traded fond): 

  • ETF’erne er ekstremt billige. Deres årlige omkostninger er helt ned til 0,07 pct. – og det er lavt.
  • De danske investeringsforeninger har omkring 2 pct. i årlige omkostninger, men nogle kommer under en procent.
  • Du kan bruge en hjemmeside som morningstar.dk til at slå fondene op.
  • Du skal især kigge på de årlige omkostninger i procent (ÅOP). 

6: Lær mere om at investere   

Dette er kun den spæde begyndelse. Vil du gøre dig selv og dine børn økonomiske uafhængige er der ingen vej uden om: Du skal sætte dig ind i investeringer. Du skal lære mere.

Jeg håber for dig, at du vil begynde at analysere virksomheder, stille kritiske spørgsmål, så du udvælger de bedste af dem. Det vil give dig det bedste afkast.

Jeg håber også, at du vil lære at regne på, hvad virksomhederne er værd, så du ved, hvornår de er på udsalg på aktiemarkedet. Du kan starte med tjeklisten, som hjælper dig med at analysere dine virksomheder her. 

Det er penge godt givet ud at investere i kurser eller en coach, som kan hjælpe dig videre.  

Jeg kører nogle intensive coachingforløb, hvor du kan lære at investere som Warren Buffett på to måneder. Hvis det er noget, som du er interesseret i, skal du være velkommen til at booke en strategisamtale med mig her

 

Fem ting du bør lære dine børn om penge

Fem ting du bør lære dine børn om penge

Vi lærer vores børn at svømme, at læse, at regne, at spise vitaminpiller, at kigge sig for, før de går over vejen, men vi lærer dem sjældent at håndtere en af de centrale funktioner i livet: penge. 

Mange af os er — uden at vide det — analfabeter, når det kommer til penge. Ganske enkelt fordi, at det ikke er noget, vi lærer om i skolen eller i hjemmet.

Du har selvfølgelig styr på det, for du er jo havnet på den her blog og søger information. Men hvad med dine børn? Husker du dem? Og hvordan lærer man det egentlig videre?

Er et bud på fem vigtige pengelektioner, som du skal give dit barn.

Lektion 1:  Penge kan lave penge

Det her er noget af de vigtigste at lære. Når min fem-årige søn får nogle penge, er hans første impuls at løbe ud og købe slik for dem. Her er han ikke anderledes end mange andre. De fleste børn (og voksne) styrter ud og bruger deres penge, ligeså snart de har nogen.

En større undersøgelse fra Stanford University i USA har vist, at børn som tidligt lærer at behovsudsætte, klarer sig bedre i livet. Det viser den såkaldte Marshmallow test, hvor man gav en marshmallow til nogle børn og forklarede dem, at hvis de kunne vente i et kvarter, så fik de en til marshmallow. Man fandt ud af, at de børn som distraherede sig selv og formåede at vente et kvarter uden at spise den, klarede sig meget bedre i livet målt på en lang række a parametre. 

Jeg giver min fem-årige søn renter på de penge, som han har i sin sparegris, og jeg fortæller ham helt specifikt, at det er hans penge, der laver pengene. Hvis han begynder at bruge af pengene, så slutter renterne. Når han bliver lidt ælder, så forfiner jeg systemet, så han kan bruge nogle af pengene, lade andre stå og trække renter. Når han bliver endnu ældre, skal han lære andre metoder til at få pengene til at lave penge. …

Lektion 2: Du bliver ikke rig af en høj lønindtægt. Du bliver rig af aktiver

Min søn på fem taler allerede om, at mor skal “arbejde” for at tjene penge. Det er noget, han har opfanget i børnehaven. De leger far, mor og børn, og far eller mor tager jo altid på arbejde for at tjene penge. Nogle gange er han lidt bekymret, fordi mor ikke går på “arbejde”. Mor er du “arbejdsløs?” spørger han. Han udtaler ordet lidt langsomt, som er det et svært fremmedord “ai-bajd” og “ai (pause) bajd (pause)løs”. Jeg må fortælle ham, at nej, jeg “går ikke på arbejde”. Jeg har min egen virksomhed. Jeg fortæller ham også, at vi sammen er ejere af mange andre virksomheder.

“Virksomhed, hvad er det?” spørger han. Ja, måske skal han være lidt ældre, før jeg giver ham den lange forklaring om aktier. Men jeg peger nogle gange på et produkt og fortæller ham, at vi er ejere i den og den virksomhed, som laver det og det.

Rigtig mange af os tror, at rige mennesker “tjener” mange penge ved at have et godt job. Warren Buffett udbetaler sig selv omkring 100.000 dollar hvert år i løn, alligevel har han i perioder været verdens rigeste mand. Det er naturligvis fordi, at hans aktiver laver pengene til ham. Hvad er aktiver? Præcist hvad det kan være, kommer vi til nu…  

Lektion 3: Fattige mennesker køber passiver, rige mennesker aktiver

Hvor mange gange har du ikke hørt folk tale om at investere i ejendom, når de køber et hus, som de selv skal bo i? En ejendom er i din privatøkonomi et passiv. Og hvad er passiver og aktiver? 

Passiver er noget, som koster dig penge. Aktiver er noget, som giver dig penge. 

Passiver er din bil, dit hus, din lejlighed, din computer, din telefon.

Aktiver er aktier, udlejningsejendom, obligationer, en opsparing der får renter (hvis du er så heldig) eller endda en slikautomat i en sportshal. 

Lektion 4: “Renters rente er universets mægtigste kraft”

Det siger Albert Einstein. Så må vi hellere lige være opmærksomme. 

Renters rente er, når dit afkast også laver afkast. Eller når de renter, du har fået, også får renter på. Så begynder snebolden at rulle ned af bakken og blive stor. 

Det gælder selvfølgelig også for en gæld, som du ikke betaler af på. Gælden vokser sig bare større og større. Hvordan præcist lærer man børn dette? Større børn kan du jo forklare det og vise dem et regnestykke. Med mindre børn kan det være en ide at øge “renterne” i takt med, at der kommer flere penge i sparegrisen. 

Lektion 5: Pay yourself first

Folk som er gode til at spare op prioriterer deres opsparing på linje med de store udgifter. De trækker pengene til opsparingen fra lønkontoen først på måneden og indretter budgettet efter det, der er tilbage. Princippet hedder “pay yourself first”.

Jeg havde i mange år en automatisk overførsel d. 1. i måneden på 10.000 kr. fra min lønkonto til min opsparingskonto. I begyndelsen gik pengene til at betale mit boliglån ned, men systemet fortsatte bare som opsparing, da jeg var færdig med andelslånet.

Har du større børn, som selv tjener penge, kan du hjælpe dem med at sætte forskellige bankkonti op, hvor der hver måned automatisk bliver trukket penge fra den ene (lønkonto) til den anden (opsparing). Hvor meget skal de spare op? En god tommelfingerregel er mellem 10-20 pct. for voksne. Har du små børn, kan du i princippet gøre det samme med lommepengene, f.eks. sige at halvdelen af lommepengene er til forbrug og den anden halvdel til opsparingen, som giver “renter” (altså flere lommepenge). 

Lektion 6: Styr dine penge, lad dem ikke styre dig

Du skal også have en plan for, hvad du ønsker dig. Mange folk kigger bare på, hvad de har på kontoen og forbruger sig igennem beløbet hver måned uden at prioritere. Hvordan lærer man børn at prioritere? Tal med dem om, hvad de ønsker sig. Vis dem, hvordan de kan holde styr på, hvad de forbruger ved at lave et lille regnskab. Når det står sort på hvidt, at alle lommepengene er blevet brugt på slik og fjol, sker der noget i dem. Da jeg selv var teengager, fik jeg kun lommepenge på den betingelse, at jeg holdt styr på forbruget i en lille notesbog. Kunne jeg ikke forklare, hvad mine penge var gået til, fik jeg ikke flere penge næste måned. Det havde en stor effekt på mig at skrive ned, hvad mine penge blev brugt til, og det lærte mig at prioritere og spare op til noget, som havde en større værdi for mig end småting. 

Det var mine tanker og erfaringer. Hvad har du af erfaringer og forslag til at gøre børn pengekloge? Skriv endeligt til mig. 

Og husk, du kan lære meget mere om at investere i aktier ved at downloade e-bogen Bliv Fri her. Måske kan din teenager også læse den og lære at investere? Måske kan I lære det sammen, som et slags familieprojekt?