Danskernes fem mest typiske investeringsfejl

Danskernes fem mest typiske investeringsfejl

Hvordan kommer du i gang med at investere dine penge?

Det spørgsmål stiller mange sig selv.

Men der er et andet spørgsmål, som er mindst lige så vigtigt at stille: Hvad skal du IKKE gøre, når du skal investere dine penge?

For mig har investeringer i aktier forandret mit liv. Jeg har investeret mig til økonomisk uafhængighed. Det har gjort det muligt for mig at flytte til Portugal med mine to drenge på fem og otte år.

Vi kan gå ned til stranden fra vores hus. Der er et stisystem, som snor sig gennem klitter og fredet natur (som du kan se på billedet).

Vi svømmer, spiller tennis, sejler og rider, og det er en livsstil, som jeg tidligere kun kunne dagdrømme om, da jeg sad på indre Nørrebro i København – men i dag udlever.

Det har været muligt, fordi jeg har formået at lave et stabilt godt afkast over mange år.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde kastet mine penge i fejlinvesteringer.

Jeg er i kontakt med mange private investorer gennem mine kurser og min blog, og jeg kan se nogle mønstre, som går igen.

I det her blogindlæg vil jeg kigge på de typiske investeringsfejl, som går igen og igen.

Fejl nr. 1: De investerer det meste i danske selskaber

Der er en vis geografisk blindhed, når det kommer til aktieinvesteringer. Den typiske danske aktie investor kan næsten kun få øje på danske selskaber. Jeg har mødt mange private investorer, som har 90-100 pct. af deres penge placeret i aktier i danske selskaber – og de tænker ikke engang over geografien. De investerer blot i det, som de hører om.

Jeg tror, at det stammer fra de danske erhvervsmediers fokus på danske selskaber. De dækker næsten kun regnskaber og pressemøder fra de danske selskaber.

Hvorfor er det forkert at købe dansk?

Det er fint at købe dansk, når det drejer sig agurker og jordbær, men når det drejer sig om dine investeringer, bør du have en større geografisk spredning.

Set i det store billede er Danmark et lille land med små virksomheder.

Fejl nr. 2: De investerer mest i biotek og andre risikable selskaber

Der er en del investorer, som sætter alle deres penge i biotekselskaber.

Hvad er problemet med det?

Mange biotekselskaber har endnu ikke noget produkt på markedet.

Det betyder, at de ikke har en indtægt, og derfor kører med underskud.

Det du investerer i er et håb om, at de kan udvikle en fremtidig medicin. Det er en ekstrem risikabel form for investering.

Du skal hellere investere i selskaber som har omsætning og stabilt overskud. 

Fejl nr. 3: De investerer efter “millionærklub-metoden”

Skræmmende mange mennesker lytter trofast til det daglige podcast Millionærklubben og følger de investeringsråd som bliver givet uden at forholde sig kritisk eller selv researche virksomheden.

Jeg har talt med rigtig mange, som har sat alle deres penge i selskaber, udelukkende fordi de er blevet nævnt i et podcast.

Det er der flere farer ved.

  • Du risikerer at investere i et selskab, som er et flop.
  • Du risikerer at investere i et udemærket selskab, men på det forkerte tidspunkt, hvor aktien er for dyr.
  • Eller du risikerer at blive voldsomt nervøs, når aktien har naturlige udsving – og sælge på det forkerte tidspunkt.

Fejl nr. 4: De overlader ansvaret til banken

Nogle af de mest bitre privat investorer er dem, som tidligere har tænkt, at den sikre løsning var at lade banken investere for dem. Efter et årti går det op for dem, at pengene ikke vokser, og de får øjnene op for, hvad de er gået glip af. 

Hvorfor vokser pengene ikke?

Fordi banken investerer dine penge på en forkert måde, som næsten altid involverer obligationer og høje omkostninger.

Hvad er problemet med obligationer?

Obligationer betyder, at du låner penge ud til en stat eller til virksomheder. Det får du en betaling for. Problemet er, at i et lavrente marked er den betaling meget lav.

Hvad angår omkostningerne, kan det være, at du tænker, det jo blot er 2,5 pct. (eller hvor meget det nu er). Men prøv at hør: det er mange penge, for det er 2,5 pct. af hele det investerede beløb. Hvis de formår at lave et afkast på 3 pct. om året og tager 2,5 pct., så er der ikke meget tilbage til dig. 

Fejl nr. 5. De investerer ikke i sig selv 

Rigtig mange private investorer kaster sig ud i at købe aktier uden helt at vide, hvad de gør. 

Vi sender vores børn til svømmeundervisning for, at de skal lære at svømme.

Vi giver vores børn køreundervisning for, at de kan lære at køre bil.

Men intet sted lærer vi om at håndtere vores penge og investere dem. Det er ikke noget, vi lærer om i skolen, og det er ikke noget, som du skal have kørekort til. 

Du kommer da heller ikke til at drukne eller køre nogen over, hvis du kaster dig ud i det uden viden eller vejledning, men du risikerer at smadre din fremtidige økonomiske frihed, hvis du ikke følger nogle basale trafikregler.

Som Warren Buffett siger: den bedste investering du kan foretage dig, er en investering i dig selv. Du er dit vigtigste aktiv.

Mit liv i Portugal havde ikke været muligt, hvis jeg havde lavet fejlinvesteringer. Hvis jeg havde investeret i selskaber, som gik konkurs eller som af andre årsager bare fik store aktiefald, som de ikke indhentede igen.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde ladet banken om at investere mine penge.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde købt i grådighed eller solgt i panik.

Det har kun været muligt, fordi jeg har fået et stabilt godt afkast – og det er noget jeg har lært at skabe. Det er ikke held. Det er baseret på viden.  

Du kan begynde at investere i dig selv ved at læse min investeringsbog BLIV FRI.  Du kan downloade bogen her.  

Ti overraskende ting om Warren Buffett

Ti overraskende ting om Warren Buffett

Warren Buffett er kendt som en legende blandt aktieinvestorer.

Han har gennem årtier slået markedet med de aktier, som han har udvalgt.

Han har investeret med mod, når andre har frygtet fremtiden, og udvist forsigtighed, når andre har været grådige.

Men Warren Buffett er ikke kommet sovende til sin success.

Han har afprøvet ting og begået fejl. Du hører ikke så tit om hans tidlige kamp og de fejltrin, som han har lært af. 

Her er ti af dem. 

1. Han begyndte med at sælge tyggegummi, sodavand og gå med aviser

Han har arbejdet fokuseret på at opbygge en formue, siden han var barn.

Han begyndte med at sælge tyggegummi for 5 cents i sit nabolag og senere gik han også med aviser.

Han kørte også en forretning med spillemaskiner hos frisører. Han opkøbte gamle spillemaskiner, reparerede dem og indgik en aftale med frisørerne om, at de fik halvdelen af de penge, som kom i maskinerne.

Han bildte frisørerne ind, at han bare arbejdede for ejeren (selvom han selv ejede maskinerne) fordi han var så ung, at det var svært for ham at sige nej til dem, når de spurgte om at få flere maskiner. Det var nemmere for ham at sige, at chefen sagde nej.

Inden han var 16 år, havde han tjent 53.000 dollar, hvilket var pænt mange penge dengang.

2. Han købte sine første aktier som 11-årig – men fejlede stort

Som 11-årig købte han sin første aktie. Han købte tre aktier  i Cities Services til 38 dollars pr. aktie i 1942.

Det gik forrygende med det selskab. Allerede få år efter var beløbet firdoblet.

I 1945 var aktier i selskabet steget til omkring 160.

Men det nød Warren Buffett ikke specielt meget godt af, for han solgte allerede et par måneder efter, da den var steget til 40 dollar. Det tjente han $5,25 på – og ærgrede sig over.

Det har været en oplevelse – og et tidligt fejltrin – som har formet ham som investor. Han har i hvert fald selv brugt anekdoten som et eksempel på, hvor vigtigt det er at holde fast.

3. Som 16-årig blev han i en kort stund fanget i ludomani

Som 16-årig blev han grebet af hestevæddeløb.

Han gik alene på væddeløbsbanen og begyndte at tabe og blev så opsat på at få pengene igen, at han havde svært ved at stoppe sig selv. 

På en dag tabte han $175 dollar, hvilket var mange penge dengang.

Han besluttede sig for, at han aldrig ville opføre sig sådan igen. Han har omtalt hændelsen i biografien The Snowball:

“Jeg begik en af de værste synder, hvilket er, at du taber, og så tror du, at du bliver nødt til at få pengene hjem samme dag. Den første regel er, at ingen går hjem efter det første væddeløb. Den anden regel er, at du ikke behøver at vinde pengene hjem på samme måde, som du tabte dem. Det er så fundamentalt.”

“Jeg var så syg. Det er sidste gang, jeg gjorde noget i den stil.”

4. Han blev afvist af Harvard Business School  

Det var hans drøm at gå på Harvard Business School, men hans ansøgning blev afvist – og det er en af de vigtigste begivenheder i hans liv. 

Det var en skjult gave, selvom det helt sikkert har føltes som et nederlag i øjeblikket.

Hvis han ikke var blevet afvist, var han ikke blevet en investeringslegende. 

Han endte nemlig med at gå på Columbia, hvor Benjamin Graham – forfaderen til value investing – underviste.

Hvis han ikke var gået på Columbia, var han nok ikke blevet value investor.

Hvad er pointen her? Nogle gange er der en skjult gave i det, når noget ikke lykkedes. Vi kan ikke altid se det i øjeblikket.

5. Berkshire Hathaway var en ruin

I dag tænker alle på hans virksomhed Berkshire Hathaway som en success. 

Men oprindeligt var Berkshire Hathaway en amerikansk tekstilvirksomhed, som han opkøbte. Da tekstilproduktionen blev outsourcet til Asien, havde Berkshire Hathaway ingen fremtid.

I stedet for helt at lukke virksomheden som det gigantiske fejlkøb det var, brugte Warren Buffett skallen af den til at køre videre som investor. 

6. Han havde på et tidspunkt to koner 

Han første kone Susan Buffett gik fra ham, men forblev gift med ham.

De havde været gift i mange år, og deres tre børn var voksne og var flyttet hjemmefra.

Susan Buffett var blevet træt af livet i Oklahoma. Hun flyttede til Californien for at afprøve et liv som professionel sanger. 

Hun introducerede ham for veninden Astrid Menks, som arbejdede på en lokal cafe. Hun bad Astrid kigge ind til ham og sørge for, at han fik noget af spise.

Veninden, der i dag er Buffetts anden kone, flyttede ind og de levede i mange år som mand og kone, mens han stadig var gift med Susan.

Hvad han ikke vidste var, at Susan også havde installeret sig med en ny mand i Californien. Det fandt han ud af, da hun døde.

Astrid har boet med ham siden 1977, da Susan fløj til Californien.

De blev først gift i 2006 efter Susans død. 

7. Han har tjent 99 pct. af sine penge efter, at han er fyldt 50

Der er ingen tvivl om, at Warren Buffett var succesfuld som ung, men han blev først virkelig rig i sine ældre år.

Det skyldes effekten af renters rente. Det har virkelig taget fat i anden halvdel af hans liv. 

Hans formue var $357 mio. da han var 52 år gammel. Den er over 110 milliarder i 2021. 

8. Han svigerfar fortalte ham, at han ville fejle

Da han friede til sin første kone Susan, ville hans svigerfar have en mand-til-mand samtale med ham.

Warren Buffett var allerede i fuld færd med at investere for andre, og det vidste folk i Omaha godt. Rygtet var begyndt at sprede sig.

Men det gav svigerfar ikke meget for.

Han fortalte Buffett, at han ville fejle stort. Ifølge Warren Buffett sagde han således:

“Grunden til, at du vil fejle – og min datter vil sulte – men jeg vil ikke klandre dig det. For det skyldes, at demokraterne har magten, og de er kommunister.”

9. Han bor stadig i det første hus han købte i 1958

Han bor stadig i det hus, som han flyttede ind i som nygift med Susan Buffett. Først boede de der som lejere og siden fik de mulighed for at købe det.

Han købte det i 1958 for $31.500.

Det er et hus med 5 soveværelser og 2 badeværelser og et gæstetoilet.

10. Han var meget genert som ung 

Hvert år taler Warren Buffett til millioner af mennesker, når der er generalforsamling i Berkshire Hathaway.

Omkring 40.000 er til stede i salen, og mange flere ser med live. Det bliver nemlig streamet på Yahoo Finance.

Oprindeligt var han dog så genert, at han havde svært ved at sige sit eget navn. Han kunne ikke få sig selv til at tale foran forsamlinger. 

Som ung studerende tog han et Dale Carnegie kursus i at holde taler, og han har omtalt det kursus som den bedste investering, som han har foretaget sig i sit liv.

Men han var lige ved ikke at tage kurset. Først meldte han sig til, og så meldte han sig fra igen, fordi han blev nervøs.

Så besluttede han sig for at melde sig til og betale kontant ved tilmelding, så der ikke var nogen vej tilbage. Det fik ham til at dukke op.

“Det bedste investering du kan foretage dig, er en investering i dig selv,” har Warren Buffett senere sagt. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

De ti vigtigste budskaber fra Berkshire Hathaways generalforsamling 2021

De ti vigtigste budskaber fra Berkshire Hathaways generalforsamling 2021

Hvert år øser superinvestoren Warren Buffett og hans partner Charlie Munger ud af deres visdom på årets generalforsamling i virksomheden Berkshire Hathaway. 

På trods af at begge har krydset de 90 år, bruger de gerne omkring tre timer uden pause på at besvare spørgsmål fra publikum.

Hvad var det vigtigste, du kan lære som privatinvestor fra de to legender i år?

I det her blogindlæg hiver jeg de ti vigtigste pointer frem. 

1. Vær ikke for sikker på dine investeringer

Warren Buffett viste en liste over de 30 største børsnoterede virksomheder i dag. 

Hvor mange af virksomhederne var på listen over de største børsnoterede virksomheder  for omkring 30 år siden?

Prøv at gætte, før du læser videre.

Warren Buffett trak listen fra 1989 frem på en slide.

Svaret var:

Ikke en eneste.

Han brugte det som en advarsel til investorer.

“Vi var lige så sikre på os selv i 1989 som i dag.”

2. Sæt dine penge på Amerika

Fem ud af seks af de største virksomheder på den ovenstående liste var amerikanske virksomheder.

“Det er ikke et tilfælde. Det viser, at systemet (i USA) har fungeret utroligt godt.”

Hans pointe er, at du skal lave et væddemål og dine penge er bedst placeret ved at vædde på USA ved at investere i amerikanske virksomheder. 

Hvis du ikke ved præcist, hvad du skal investere i, anbefaler han S&P 500 som en indeksfond (Charlie Munger er lidt uenig. Han anbefaler Berkshire Hathaway frem for S&P 500).

”Det vigtigste er at komme på et skib. Ethvert skib, ”konkluderede Warren Buffett.

3. Vær forsigtig i dette marked  

Warren Buffett havde medbragt en klassisk lærebog om økonomi.

Han slog negative renter op bagerst i bogen, men fandt intet. 

Han slog derefter “rente” op og fandt følgende skrevet:

“Du kan teknisk set forestille dig negative renter, men det kan ikke rigtig ske i virkeligheden.”

Warren Buffett forklarede, at på kort sigt har alle det godt med det lave og endda negative renteniveau.

”Indtil videre har vi ingen ubehagelige konsekvenser. Det får aktier til at stige, og forretninger til at blomstre. Men alt har konsekvenser inden for økonomi,” sagde han.

Folk bliver følelsesløse for tal, og at de langsigtede konsekvenser kender vi endnu ikke – men de er der.

”Charlie og jeg betragter det som den mest interessante film, vi nogensinde har set,” sagde Warren Buffett.

4. Pas på med at investere i Tesla  

Warren Buffett sagde ikke dette direkte.

Han kan nemlig ikke fordrage at krænke individuelle virksomheder og administrerende direktører.

I stedet fortalte han publikum en historie om et bilfirma ved navn Marmon, der blev betragtet som et af de store kommende bilfirmaer ved århundredskiftet, fordi de opfandt bakspejlet.

”Alle startede et bilfirma, og meget få valgte vinderen,” forklarede han.

Han havde slået Marmon op og havde forventet at udfylde en sldie med uddøde bilfirmaer, der begyndte med bogstavet m.

Men der var mange flere, end han forventede.

Han kunne udfylde hele diaset med uddøde bilfirmaer, der begyndte med bogstaverne MA.

”Der blev startet mindst 2000 bilvirksomheder. I 2009 var der tre tilbage og to gik konkurs under finanskrisen, ”sagde han.

5. Pas på SPACs 

Spacs står for Special purpose acquisition companies. Det er funde, der får penge af investorer til at finde noget at opkøbe. Ja, lidt vagt – og det synes Buffett og Munger også.

SPAC’er har to år til at finde noget at investere i. Hvis de ikke finder noget, skal de give pengene tilbage til investorerne.

Det skal de gøre på et rødglødende marked, hvor der ikke er meget til salg, og hvor alt er historisk dyrt.

“Hvis du satte en pistol mod mit hoved og sagde, at jeg absolut skulle købe en virksomhed inden for to år, ville jeg købe en,” sagde Buffett. “Men det ville ikke være noget godt.”

Mange mennesker investerer i SPAC’er i håb om, at aktien vil stige ugen efter.

”Ingen fortæller dig, når klokken er midnat, og det forvandler sig tilbage til græskar og mus,”sagde Warren Buffett.

Charlie Munger var lidt mere rå, da han omtalte SPAC’erne.

”Det er ikke bare dumt. Det er til at skamme sig over. ”

6. Charlie Munger vædder på Kina

Charlie Munger har for nylig investeret i Alibaba.

Han kommenterede ikke topchefen Jack Mas forsvinden og genopståen, og det formodede engagement fra det kommunistiske parti i forsvindingsnummeret, da Jack Ma forvandlede sig fra provokatør og genopstod efter flere ugers total tavshed som et blidt lam der ville gå på pension.

I stedet forklarede Charlie Munger, at det var en historisk og økonomisk milepæl, den dag kineserne besluttede at ændre kommunisme til en version, der accepterer Adam Smith og kapitalismen.

”Det var en bemærkelsesværdig ændring, og det har fungeret som gangbusters. De løftede 800 millioner ud af fattigdom. Min hat over for kineserne, ”sagde han.

 7. Buffett vædder på Bank of America

De amerikanske banker er generelt i god stand, siger Warren Buffett.

Han sammenligner bankerne nu med banksektoren i tiden før finanskrisen og vurderer, at der ikke er den samme systematiske risiko.  

Berkshire besluttede sig for at hæve deres andel i Bank of America over grænsen på 10 procent (når de ejer mere end 10 procent bliver det mere omstændigt at rapportere handler til det amerikanske finanstilsyn).

De sælger andre amerikanske banker for ikke at få en for høj eksponering mod sektoren.

Før du løber afsted for at købe aktier i alle slags banker, så hør også denne kommentar.

”Vi kan bedre lide banker i dag …. i USA. Banker i den øvrige verden bekymrer mig mere. ”

8. Hold dig fra bitcoin

Da han blev spurgt til bitcoins success, svarede Warren Buffett, at han ikke ønsker at fornærme nogle af alle de mennesker, der har investeret i bitcoin. 

Han gav mikrofonen videre til Charlie Munger, der er den mere gnavne af de to.

“Selvfølgelig hader jeg bitcoins success,” svarede Charlie Munger. 

Problemet?

Han synes, det er vanvittigt at opfinde en valuta ud af den blå luft. Den eneste værdi er forventningen om, at andre vil betale mere for den i fremtiden.

Det kaldes spekulation, ikke investering.

9. Fy til Robinhood

Warren Buffett forklarede, at meget af den kortsigtede spekulative optionshandel finder sted på Robinhood (især salg af calls med en løbetid på to uger).

“Det er blevet en væsentlig del af casinoøkonomien,” sagde Warren Buffett.

Han sagde, at det ikke er umoralsk, men at de fodrer menneskers lyst til at gamble.

Charlie Munger var derimod ikke bange for at kalde det umoralsk.

”Det er dybt forkert. Vi ønsker ikke at tjene vores penge på at sælge ting, der er dårlige for mennesker.”

10. Inflationen er kommet

Warren Buffett modtager regelmæssig information om prisudviklingen Berkshires virksomheder.

På spørgsmålet om inflation kalder han markedet rødglødende. Især på ejendomsmarkedet.

”Vi hæver priserne, og vores leverandører hæver priserne. Det er op, op, op. ”

Han funderede over, hvor underligt det er, at 80 procent af befolkningen kæmper i den nuværende situation (mange små forretninger har måtte lukke på grund af corona-restriktioner), mens 20 procent af befolkningen har penge, der brænder i lommen og dermed driver priserne op.

“Dette er en skør film,” sagde han til konklusion.

Vil du lære mere om, hvordan Warren Buffett investerer, kan du downloade min bog Bliv Fri her

Ti kendetegn ved YOLO investoren

Ti kendetegn ved YOLO investoren

Phillip var blot 21 år og læste på Handelshøjskolen, da han købte sine første aktier. Han havde aldrig investeret før, men det begyndte han på i 2021.

Det var anden periode, hvor undervisningen var aflyst. Han sad hjemme i køkkenet hos sin mor det meste af tiden, foran den bærbare. 

Hans mor havde længe talt om aktier. Hun havde taget investeringskurser og lært at læse regnskaber.

Da Philip spurgte, om han måtte låne 30.000 kr. til at investere i aktier, sagde hun med det samme ja.

Da hun senere spurgte, hvad han havde investeret i, fortrød hun, at hun havde sagt ja. Phillip havde sat alle pengene i GameStop.

“Jeg ved godt, at jeg kan tabe alle pengene, men jeg skal nok få dem ud inden da,” sagde han.

Hvordan det gik for Philips GameStop investering, melder historien ikke noget om. Måske fik han solgt, før aktien imploderede, måske mistede han det meste. 

Det er også lige meget. 

Philip er nemlig en fiktiv karakter bygget over virkelige personer, som jeg har talt med.

Philip er en YOLO-investor. Det er en type investor, som fylder rigtig meget på aktiemarkedet lige nu, og som kan have stor indflydelse på, hvordan markedet vil udvikle sig fremover.

Faktum er nemlig, at der sjældent har været så mange private investorer på aktiemarkedet, som der er lige nu.

Private står nu for næsten lige så stor en del af volumen på det amerikanske aktiemarked som institutionelle investorer som pensionsselskaber og investeringsfonde, viser tal fra Bloomberg som Financial Times viste i en artikel om YOLO investoren.  

Ikke alene strømmer private til tasterne for at købe aktier, men der er dukket en helt ny type op på markedet, og denne investor agerer ikke som de andre.

Hvem er denne nye type aktionær, som går under navnet YOLO-investoren?

YOLO’erne er dukket op i hobetal på aktiemarkedet under pandemien. 

De har som Philip siddet bundet til en skærm derhjemme under en restriktioner, og mange af dem har fået adgang til en pose penge, som de ikke tidligere havde.

Det kan være den amerikanske stimulus check eller de danske feriepenge, som blev udbetalt i kontanter.

Hvad er ellers kendetegnende ved dem? 

1. De gambler

YOLO’erne investerer meget kortsigtet og satser på at få pengene flerdoblet på få dage eller uger.

De har en tilgang til aktiemarkedet, som om det var en enarmet tyveknægt, og de satser på at ramme jackpot. De satser på meget profitable langskud (altså lidt vilde sats).

At spare op til pensionen er fjernere for dem end en rumstation på mars.

Det har fået dem til at investere på en måde, som var der no tomorrow. YOLO står nemlig for You only live once.

2. De investerer gerne for lånte penge   

De bruger både margin på kontoen, låner sig til pengene fra forskellige kilder (som mor og far) og bruger gearede produkter.

De er på ingen måde bange for at tabe lånte penge. 

3. De har færre penge  

De har færre penge end tidligere generationer af private investorer.

Hvor mange har de?

Typisk mellem 6.000 kr. og 30.000 kr. i opsparing, ifølge artiklen fra FT – og mange har slet ikke nogen opsparing. Så låner de sig frem.

Til sammenligning havde den typiske private investor under it-boblen omkring 300.000 i opsparede midler til at investere. 

4. De er yngre   

De er i starten af 30’erne  – og ofte meget yngre.

Hold det op i mod generationen, som drev it-boblen frem. De var omkring 50 år dengang.

YOLO’erne er så unge, at de stadig legede med LEGO og spiste kinderæg. dengang finanskrisen bragede løs. Finanskrisen er lige så fjernt for dem som 1. verdenskrig for os andre.

Derfor har de heller ikke den store frygt for en aktiekrise. Det meste af deres voksenliv har været levet under et bull marked. 

5. De bruger sociale medier til at tage investeringsbeslutninger

De er ikke bange for at skrive ud på sociale medier, hvor mange penge de har lige nu, og spørge om råd til, hvordan de skal investeres.

Det kan være et opslag som “Jeg har 100.000. Hvad skal jeg investere i, hvis jeg vil have pengene fordoblet på et år?”

Det helt særlige ved dem er, at de rent faktisk gør, som fremmede skriver på sociale medier. 

6. De investerer aktivistisk 

De investerer i Tesla, fordi de vil have grønne biler.

De investerer i Beyond Meat, fordi de ville stemme på Greta Thunberg, hvis de kunne.

De investerer i GameStop for at drive hedgefonde ud af deres short positioner.

De investerer i Bitcoin i protest mod centralbankernes pengepolitik. 

De investerer, fordi de forfølger en sag. 

7. De elsker alt “tech” 

Deres favoritter er fintech, biotek, blockchain, al krypto, gaming og Tesla.

De har gerne Catherine Wood fra Ark Invest eller SPAC-kongen Chamath Palihapitiya afbilledet på kaffekoppen.

8. De elsker gebyrfrie platforme 

De elsker platforme som Robinhood, eToro, deGiro og Nordnet herhjemme, fordi der enten ikke er gebyrer på aktiehandel eller meget lave gebyrer. 

Robinhood blev downloadet 3,4 mio. gange i januar 2021, skriver Financial Times.

De unge GameStop gamblere er vilde med den gebyrfrie platform. De glemmer bare at tjekke alt det, som er skrevet med småt: nemlig at de gebyrfrie platforme (som Robinhood og eToro) tjener penge på et spread mellem køb og salg af aktien.

Hver gang de handler værdipapirer, tjener tjenesten penge på at sælge den en smule dyrere til dem.

Det svarer lidt til den forretningsmodel som de typiske vekselbureauer reklamerer med på turiststeder. De reklamerer med gebyrfri veksling af valuta, men alle med en smule rejseerfaring ved, at deres vekselkurs er dårlig, og at du er bedre tjent med at gå et ordentligt sted hen.

Den slag detaljer går YOLO-investoren ikke op i. De er på vej til fest og har travlt. 

9. De elsker fractional shares 

På en platform som Robinhood er det muligt at købe såkaldte fractional shares, hvilket er en lille del af en aktie.

Der er lige noget for YOLO, fordi de har ikke altid pengene til at købe den aktie, de vil have.

De har sjældent 3.000 dollars (omkring 18.000 kr.) til en aktie i Amazon eller 2.000 dollars (omkring 12.000 kr.) for en Google aktie.  

10. De er fløjtende ligeglade med renters rente

De investerer for at bruge pengene nu. De er ikke interesserede i at spare op.

Får de et godt afkast, så bruger de det – de geninvesterer det sjældent.

De må ud og låne nye penge, hvis de vil investere igen. .

Hvad betyder de her investorer for dig?

Når der kommer en stor gruppe aktionærer ind på aktiemarkedet, som opfører sig atypisk, så kan det påvirke hele markedet.

Der er ingen af os, der helt ved, hvordan de vil reagere, for vi har ikke set dem før. Her er mit bedste bud på, hvad YOLO’erne betyder for dine aktier:

A. Der er større volatilitet. Priserne på udvalgte aktier kan potentielt stige helt eksplosivt, som vi så med GameStop, fordi YOLO’erne kommer ind og driver aktiepriserne højt op i samlet flok. Derefter kan aktier i det pågældende selskab implodere.  

B. Der er større usikkerhed i markedet. Vi ved ikke helt, hvordan de vil reagere. Her er tre begivenheder, som vi ikke ved, hvordan de vil reagere på:

  • Skat: Hvad sker der, når der i foråret skal betales skat af aktiegevinsten? Måske har de ikke styr på, at de skal betale skat af deres afkast, og det kan få aktierne til at dykke, fordi de skal sælge aktier for at få råd til skatten. 
  • En korrektion: Vi ved faktisk ikke helt, hvordan de reagerer på et dyk. Vil de gå i panik? Sælge? Eller ligger det til YOLO at være ligeglad. Det har vi ikke fået svar på endnu.
  • Genåbning: Hvad sker der, når verden åbner op igen. Vil de sælge alle deres aktier og købe en flybillet til Bali og glemme alt om aktier igen?

Hvad skal du gøre ved den øget usikkerhed og volatilitet?

Ikke noget. Du skal carry on as usual.

Du skal købe aktier i selskaber, som du tror vil klare sig godt på 10-20 års sigt.

Du skal regne på, hvad et selskab er værd på aktiemarkedet, så du ikke kommer til at købe aktier alt for dyrt. Selv det bedste selskab kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt det til overpris.

Du skal også gå din potentielle investering igennem punkt for punkt med en tjekliste, så du er sikker på, at du ikke kommer til at købe aktier i noget, som er i farezonen for at gå konkurs. Du skal bl.a. tjekke, hvor meget gæld selskabet har og sikre dig, at de er gode til at tjene penge. Du skal se efter, om de beskytter sig med konkurrencefordele, så du ved, at de bliver ved med at være gode til at tjene penge på sigt.

Og så må du lade YOLO-investoren om at investere i tabsgivende selskaber med høj gæld og tvivlsom fremtid og til en alt for høj kurs.

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her. 

Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Hvad betyder det, når et selskab skriver, at de vil lave aktietilbagekøb? Er det godt eller skidt? Skal du juble eller være bekymret for det, hvis du har aktier i dem? 

Det korte svar er, at aktietilbagekøb er godt, når det kommer aktionæren tilgode og skidt, når det ikke gør.

Det næste spørgsmål er så, hvornår gør det så det? 

Før vi når dertil, må vi først definere, hvad er aktietilbagekøb egentligt er.

Aktietilbagekøb er ganske enkelt, når et selskab køber sine egne aktier tilbage.

Hvorfor gør selskaber det? Det er en måde at belønne aktionærerne på. 

Konsekvensen af aktietilbagekøb er nemlig, at aktieprisen stiger.

Hvordan det? 

Forestil dig, at du har en kage, som skal deles i ti stykker. Lad os sige, at to af stykkerne bliver annulleret og nu bliver den samme kage delt op i otte stykker. For at være helt præcis: Vi går tilbage til den oprindelige størrelse på kagen, og deler den samme mængde i otte stykker i stedet for 10. Nu er hvert stykke større. Derfor bliver de resterende stykker (eller aktier) mere værd.  

Er det så ikke bare pr. definition godt, når et selskab køber egne aktier tilbage?

Nej. Ikke nødvendigvis.

Du skal se aktietilbagekøbet i en større sammenhæng og stille en række spørgsmål. 

Du skal spørge:

Tjener virksomheden penge?

Hvis selskabet ikke tjener penge, så er det en skidt ide, at de begynder at købe deres aktier tilbage. De har hul i spanden og skal fokusere på at få lukket det hul først.

Aktietilbagekøb er en måde at uddele årets gevinster til aktionærerne. Det er et alternativ til udbytte. De skal ikke uddele gevinster, når der ikke er overskud er.

Opdager du, at en virksomhed køber egne aktier tilbage i en periode, hvor de kører med underskud, så skal du holde dig væk som aktionær.

Det er et tegn på dårlige ledelse.

Skylder de mange penge væk?

Har selskabet en stor gæld, så bør de heller ikke købe egne aktier tilbage. Når de køber aktier tilbage, og hvis de gør det for lånte penge, så øger de gælden. De skulle hellere bruge pengene på at få gælden ned.  

Hvad er problemet med høj gæld?

Selskaber med høj gæld er i større risiko for at gå konkurs i en krise, end selskaber med lavere gæld. Det er ikke meget anderledes end en person med høj personlig gæld, som bliver fyret. Han eller hun er i større farezone for ikke at kunne betale sine regninger og skulle sende huset på tvangsauktion, end en person med lavere gæld. 

Hvad er høj gæld? Min tommelfingerregel er, at jeg kun investerer i selskaber, som kan betale deres gæld af på tre år free cash flow.

Er aktien dyr eller billig?

Er aktien dyr, så giver det ikke mening for dem at købe egne aktier tilbage.

Hvorfor ikke?

Fordi de betaler for meget for aktien. De smider penge ud af vinduet. De skal kigge på det som en investering.  

Lad os sige, at en virksomhed egentlig er 1000 kr. værd pr. aktie. Hvis de køber aktier tilbage til 2000 kr. pr. aktie, så smider de 1.000 kr. ud af vinduet, hver gang de køber en aktie tilbage.

Husk på, at det også er DINE penge, som ledelsen brænder af. Du er medejer af selskabet. Ledelsen passer den bare for dig, som en slag stedfortræder. 

Hvorfor reagerer andre ikke på det? Fordi mange mener, at markedet er effektivt, og at det derfor altid er et rimeligt niveau at købe aktierne på. Meget mere om det i min e-bog, som du kan downloade her.

Fordelene og ulemper ved aktietilbagekøb

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb eller share buybacks, som det hedder på engelsk – forudsat at det er gjort anstændigt. Han køber ofte aktier tilbage i Berkshire Hathaway. 

Hvis aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte, hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Hvad er så ulemperne ved aktietilbagekøb?

De opstår kun, hvis tilbagekøbet sker på “falske” grundlag, som de tre foroven.

Men hvorfor sker det overhovedet, at ledelsen køber aktier tilbage, selvom fundamentet ikke er på plads?

Det sker, fordi ledelsen har en interesse i, at aktierne stiger uanset hvad.

Mange selskaber belønner deres topledelse efter, hvordan aktien klarer sig, f.eks. ved medarbejderoptioner og forskellige bonusordninger, som ledelsen kun får glæde af, hvis aktien stiger til et vist niveau.

Det betyder, at mange ledere har en tendens til at lave aktietilbagekøb ud af egeninteresse for at få aktien til at stige, så de kan få deres bonusaflønning. Nogle gange er deres selviske interesser så store, at de ignorerer sund fornuft. 

Derfor er der ikke rigtig nogen vej uden om… Når et selskab melder om aktietilbagekøb, så må du kigge selskabet efter i sømmene og se på, om de får betalt for meget for aktierne, om de har overskud og hvor stor deres gæld er.

Hvis du vil lære, hvordan du vurderer om et selskab er dyrt eller billigt, så skal du en tur forbi min e-bog Bliv Fri, som viser dig, hvordan man ret hurtigt kan regne på en virksomheds værdi.

De ti skøreste ting folk siger om aktier

De ti skøreste ting folk siger om aktier

Prøv at lægge mærke til de ting, som folk går rundt og siger til hinanden i livet. Læg især mærke til de sætninger, som mange folk siger pr. automatik, såsom:

“Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

eller…

“Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.”

Så nikker de og går videre i livet, som om de lige har pustet på såret go ikke har behov for at give det mere opmærksomhed. 

Aktiemarkedet har sine egne fjollede sætninger, som folk siger for at rationalisere den måde, de handler – og taber penge på.

Forleden lavede jeg en liste med skøre ting folk siger, som holder dem fra at investere.

Denne her liste består af sætninger fra folk, som allerede investerer – og som ikke helt vil indse, at de har gang i at ride rodeo på en løbsk tyr.    

Her er de ti skøreste – og mest skadelige – af de sætninger. 

1. “Den her gang er det anderledes.” 

Nej, det er det nok ikke.

Sætningen bliver oftest sagt, når aktierne er steget ekstremt meget og nogle vil bortforklare, at det kan være en grådigheds-boble, som ender med at briste.

De vil gerne have, at aktierne bliver ved med at stige.

Men det gør de ikke. Der kommer altid en tilbagetrækning og et fald efter en periode med løbske priser.

2. “Jeg skal købe noget på udsalg i dag.”   

Det her skriver folk tit i Facebook grupper på dage, hvor aktierne er faldet 2-3 pct. på en dag.

Det er helt tydeligt, at personen ikke har den ringeste ide om, hvor overvurderet aktiemarkedet er.

De fleste aktier skal falde over 50 pct. for at kunne blive kaldt rimeligt prissat. En banan til 20 kr. er ikke på udsalg på dage, hvor den koster 18 kr. 

3. “Aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.” 

Medmindre den er helt i nul, kan den godt falde mere.

Det her med at kigge på grafen og gætte på, hvordan den bevæger sig, kan du virkelig brænde dine penge på.

Vil du have ro i maven, må du kigge i regnskabet og finde ud af, om selskabet er sundt, har vækst og tjener penge.

Der er et begreb, som hedder faldende knive. Det er selskaber, som falder – og falder. Prøvere man at gribe dem så skærer man sig.

Når en aktie har gang i sådan en deroute, kan den godt stoppe op og hvile, før den falder mere. Den kan endda også finde på at stoppe op, stige en smule og derefter falde ud over kanten.

Der er desværre her, at mange novicer siger: “aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.”

4. “Aktien har haft en god vækst og vil klare sig godt.”

Nogle kigger på aktiekurven og tror, at den siger en virkelighed om selskabet og om hvordan det vil klare sig i fremtiden. 

Bare fordi en aktie er steget, kan du ikke gå ud fra, at den vil blive ved med at stige i fremtiden.

Du skal kigge på, hvordan selve selskabet klarer sig.

Du skal åbne regnskabet og kigge på selskabet.

Du kan til gengæld godt sige at “selskabet har stabil vækst i omsætning og overskud, samt gode konkurrencefordele som beskytter dem.” Se det er værd at kigge på. 

5. “Alt er indpriset i aktien.” 

Aktiemarkedet er en stor auktion, hvor der hele tiden bliver budt – og hvor følelserne kan løse løbsk.

Forestil dig en kunstauktion, hvor auktionlederen siger “er der nogen højere bud?”. Man kan nærmest se sådan en scene for sig, hvor to begynder at byde hinanden op.

Det er det, som sker på aktiemarkedet – bare med millioner af mennesker, der får hidset hinanden op. 

Derfor er der ikke altid en sammenhæng mellem virkeligheden og aktieprisen.

6. “Den ser dyr ud.” 

Her er en person, som forsøger at vurdere, om det er en god handel alene ved at kigge på aktiekursens udvikling.

Men du kan ikke sige om en aktie er dyr eller billig alene ved at kigge på aktiekursen. Aktiekurser kan i perioder være helt løsrevet fra virkeligheden i selskabet. 

Du bliver nødt til at holde aktien op mod virkeligheden i selskabet ved at kigge i regnskabet. Det kan ud lære at gøre i min e-bog her.

7. “Aktien koster kun 1,25 kr. så jeg kan ikke tabe så meget.”

Om du investerer 10.000 kr. i SAS aktier til en-to kroner eller i Novo til 400-500 kr. pr. aktie, risikerer du lige mange penge.

Du har 10.000 kr. på spil. 

8. “Jeg køber næste gang aktien tager et dyk.” 

Hvad hvis bunden af næste dyk er højere end niveauet i dag?

Det giver ikke altid mening at vente – ikke alene baseret på aktiekursen. Det giver kun mening, hvis du har åbnet regnskabet og regnet lidt på den og set, at selskabet er overvurderet og formentlig vil falde tilbage. 

9. “Jeg venter til aktiemarkedet crasher.”

Det hedder at time markedet, og det er helt umuligt.

Nogle tror, at value investering går ud på at sidde med en masse kontanter og vente på, at markedet crasher.

Det gør det ikke.

Det går ud på at holde øje med, hvad virksomhederne burde koste og købe, når de er rimeligt prissat – uanset om hele markedet er dyrt.

Selvom vi er i en boble, så sker det, at markedet sender individuelle selskaber eller brancher på udsalg. 

10. “Hold, den kommer stærkt igen.”

Det skriver folk tit, når de skal trøste end, der ømmer sig over, at en aktie er faldet meget.

Det er absolut ingen naturlov, at en aktie skal vende tilbage til samme niveau, som den var før.

Eller at den vil stige med samme hastighed. I stedet for at puste lidt på de røde tal og forsøger at trøste med klicheer, hvorfor så ikke lære at investere ordentligt?

Du kan følge en tjekliste, regne på hvad selskabet burde koste. Du får en god introduktion til metoden i min e-bog her.

Husk også at downloade min tjekliste. Den finder du her.