Fem grunde til, at kvinder er bedre investorer

Fem grunde til, at kvinder er bedre investorer

Mænd fylder meget, når det handler om aktieinvesteringer, men kvinder er faktisk bedre investorer.

Mænd er aktieanalytikere, aktieeksperter, aktionærer, bestyrelsesformænd, direktører og finanseksperter. Mænd laver debatindlæg og udgår 90 pct. af deltagerne i de fleste aktie-relaterede grupper på sociale medier.

Men når det kommer til at skabe afkast, er kvinderne faktisk bedre end mænd.  

Det viser flere studier, bl.a. fra Cal-Berkley, Warwick Business School og Fidelity. Vil du dykke mere ned i data, er jeg sikker på, at du kan få Google til at vise dig det.

Her kommer jeg med nogle bud på, hvorfor kvinder er bedre investorer end mænd. 

Grund 1: Kvinder skyr risiko

Kvinder er meget bevidste om, at de kan tabe penge på aktier.
De tænker sig derfor om, før de investerer. De vælger aktier, som de kan genkende fra deres eget liv, og som de ved, har gode, solide produkter på hylden.  
Nogle mænd har lidt mere tendens til lotto-adfærd, når det gælder aktieinvesteringer. Med det mener jeg, at de vælger aktier, som de tror har et potentiale for at skyde i vejret, som f.eks. et biotekselskab uden indtægt men noget spændende forskning og potentiel medicin i pipelinen.
Grund 2: Kvinder “glemmer” deres investering
Kvinder træffer en beslutning, investerer og så går de videre i livet og “glemmer” at tjekke udviklingen på aktiekursen.
Det betyder, at de ikke lider lige så meget af “trigger-finger”, hvor de hele tiden tjekker aktiekursen og kommer til at handle baseret på, hvordan kursen har udviklet sig lige den dag. 
Studier har vist, at kvinder handler ni gange om året, mens mænd handler 13 gange om året (Warwick-studiet).  

Grund 3: Kvinder laver deres hjemmearbejde
Fordi kvinder er lidt mere bevidste om risiko, tøver de også mere og bruger mere tid på at sætte sig ind i et selskab, før de investerer i det.
De tager sig også tid til at sætte sig ind i, hvordan de investerer i aktiemarkedet generelt, hvor mænd har en tendens til at smide brugsanvisningen væk og bare begynde at pille ved knapperne for at se, hvad der sker.
Dette kan både være en styrke og en ulempe. Kvinder skal nok passe lidt på, at de ikke udsætter handling alt for længe og aldrig kommer i gang. 

Grund 4: Kvinder er tålmodige

Nogle gange tager det tid, før en aktie begynder at vise resultater. Den tålmodighed har kvinder. De mister ikke modet med et selskab, fordi aktien ikke er skudt i vejret efter et par måneder.

Nu bliver det en smule lommefilosofi – indrømmet – men måske hænger det sammen med, at kvinder biologisk set skal vente ni måneder på at få et barn. Vi ved, at gode ting tager tid og vokser roligt frem.  

Grund 5: Kvinder accepterer et tab og kommer videre 

Når aktier i et selskab bliver sendt sydpå af en god grund som fundamentale problemer i selskabet, kan man reagere på tre forskellige måder:

1. Man kan enten smække laptoppen i og glemme alt om det (gøre ingenting).

2. Eller man kan tage tabet med det samme og sælge aktien og investere pengene i noget andet.

3. Endelig kan man grave sig længere ned i hullet ved at købe flere og flere af de samme aktier i håb om, at det en dag vender. Logikken her er, at man får en lavere gennemsnitspris. 

Kvinder er rigtig gode til at tage tabet med det samme og komme videre i livet.

Det betyder, at deres penge kan lave et godt afkast et andet sted og dermed kommer de sig hurtigere over tabet.

Skyder man omvendt flere og flere penge i en dårlig investering, fordi man har svært ved at acceptere et nederlag, kan man virkelig få gravet sig et hul, som er svært at komme ud af igen.

Jeg mødte engang en ældre mand, som havde skudt hele sin pension i frie midler i en dårlig investering, fordi han blev stædigt ved med at tro på, at det ville vende og ikke kunne indse, at han havde taget fejl.   

Kom i gang

Det er mit indtryk, at de her kvaliteter gør kvinder til særligt gode value investorer.

Det vil sige, at de er gode til aktieinvesteringer, hvor du er meget langsigtet, og hvor du rationelt køber virksomheder, som er kommet på udsalg på aktiemarkedet og tålmodigt venter på, at du kan sælge dem igen, når de er dyrt prissat (eller beholde dem). 

Hvis du vil lære at investere på denne måde, så er min e-bog Bliv Fri et godt sted at begynde. Den koster kun din e-mail og giver dig en virkelig god introduktion til, hvordan superinvestoren Warren Buffett investerer. Vil du lære mere om at investere, kan du høre om mastermind gruppen, hvor du lærer alt om at investere som Warren Buffett på 8 uger. For at komme i betragning skal du booke en strategisamtale.

Tre ting du kan gøre, hvis du vil tjene mere

Tre ting du kan gøre, hvis du vil tjene mere

Penge. Hvordan får du mange af dem? 

De fleste har fokus på at få en lønindkomst, imponere chefen, stige i graderne og få en lønforhøjelse.

Det er den absolut mest besværlige måde at blive rig på.

Du skal ikke have fulgt med længe på bloggen for at finde ud af, at jeg er stor fortaler for at skabe aktiver, som kan tjene penge for dig, mens du sover.

Når du bruger lønindkomst som din kilde til rigdom, så gør du dig afhængig af at sælge din tid for penge, og det gør dig stresset. Du løber rundt som en kylling uden hoved, fordi du skal aflevere din tid for at få flere penge. 

Du skal heller ikke have fulgt med på bloggen særlig længe for at vide, at jeg elsker aktier, og synes, det er det suverænt bedste aktiv.

Det er så nemt. Du kan sidde hjemme ved køkkenbordet, logge ind på en platform og på fem minutter begynde at bygge dine små pengemaskiner, som tjener penge til dig, mens du sover. 

Men hvad hvis nu du ikke har nogle penge at investere? Hvad gør du i den situation, hvor du gerne vil skrue kraftigt op for din løbende indtægt, så du har noget at bygge dine aktiver for?

Hvis du virkelig er ambitiøs, er der tre metoder, som kan få din indtægt til at stige.

1. Skab noget nyt, som kan blive kopieret uendeligt

Kender du Torben Flanbaum? Han var en gas- og vandmester, som i 1990’erne opfandt dekanteringstuden. Den der dims, så vinen ikke drypper, når du hælder op. Så ilter den vist også vinen. Det blev han temmelig rig af.  

Men du behøver ikke at stå i en kælder og lege ingeniør. Der kan være andre typer ting, som kan masseproduceres. Vi kan tage et eksempel fra mit liv.

Jeg har små grupper, som jeg kalder Mastermind Gruppen, hvor man på otte uger kan lære at investere som Warren Buffett. Der er få personer på holdet, og jeg hjælper hver enkelt person med at finde ud af, om de er på rette vej med deres proces, analyser og beregninger.

Det kan jeg ikke kopieres, fordi undervisningen er et samarbejde og er tidskrævende. Skulle jeg bruge det her princip, skulle jeg skabe et online kursus, som var uafhængig af min tal-massage og mine øjne på analyser. 

Hvordan kunne det se ud i dit liv? Er der noget, som du kan skabe, som kunne blive masseproduceret?

2. Få andre til at gøre det for dig

Her er vi ovre i Joe & the Juice-kategorien. Stifteren Kaspar Basse har ikke opfundet noget genialt, men han har skabt sig et imperie, hvor andre mennesker står og trykker gulerødderne gennem juiceren for ham. 

Hvis jeg skulle bruge det her princip, skulle jeg ansætte nogen til at skrive mine blog-indlæg, tage strategisamtalerne og coache og undervise på mastermind-gruppen, og så ellers gå i gang med at skabe noget nyt.   

3. Skab noget helt unikt, så dit arbejde stiger i værdi 

Her er vi i Pablo Picasso-kategorien.

I den her kategori falder kunstmalere, arkitekter, sangere. Får de et hit, kan de kræve meget mere for det næste kunstværk, som de producerer eller den næste live optræden, de skal foretage sig, og dermed eksploderer deres timeløn.

De fleste som jeg kan tænke på i denne kategori, har dog også et element af 1’eren i sig. Tag for eksempel Jussi Adler-Olsen. Han fik skabt noget unikt, som blev populært, men pengene kommer fra masseproduktionen af bøgerne. Eller Medina, som rammer hitlisterne, men hendes sange kan også sælges uendeligt. Eller Arne Jacobsen – hans stole kunne masseproduceres. 

Kombiner de tre – og invester i aktier

Kan du kombinere flere af de ovenstående, så kan du nå endnu længere. Skab noget helt unikt, sæt det i masseproduktion og få andre til at tage sig af det daglige arbejde.

Når det så kører, skal du naturligvis investere dit overskud i aktier. Og du skal ikke investere på hvilken som helst måde, fordi ja, man kan miste en masse penge, hvis man ikke tænker sig om.

Du skal naturligvis følge en tjekliste og have en ide om, hvad virksomheden, som du køber aktier i, er værd.

Det kan du læse meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her. Vil du med i Mastermind Gruppen, kan du booke en strategisamtale her

 

Hvad Guy Spier kan lære dig om dit liv og dine penge

Hvad Guy Spier kan lære dig om dit liv og dine penge

Engang gik amerikaneren Guy Spier rundt og drømte om at blive den næste cigarrygende Gordon Gekko fra Wall Street, men så fik han et job på Wall Street og blev vældig ked af livet.

Han skiftede kurs, blev optaget af Warren Buffett og besluttede sig for at investere og leve som ham.

Den rejse har han skrevet en bog om.

Forleden læste jeg bogen The Education of a Value Investor af Guy Spier, hvor han beskriver sin rejse fra ung, naiv og selvoptaget Gordon Gekko Wannabe til at blive et helt menneske med ro i sjælen (og en masse penge).

Det var mødet med Warren Buffett og value investering som overbeviste ham om, at der var en anden måde at leve livet på.  

Her er nogle af de vigtigste pointer, som jeg lærte af bogen:

1. Tænk over, hvilket miljø du bevæger dig ind i  

Vi tror, vi kan forandre vores miljø, men i virkeligheden forandrer vores miljø os.

Vi skal være hyper opmærksomme på, hvem vi omgiver os med og vi skal helst omgive os med mennesker, der er bedre end os, så de kan hive os op, i stedet for at hive os ned.

Sådan skriver Guy Spier i bogen, når han tænker over, hvordan det påvirkede ham at arbejde for D. H. Blair på “Wall Street”, da han først blev færdiguddannet fra Harvard.

Han beskriver, hvordan han kom ind i et miljø, hvor han skulle forsøge at sælge børsnoteringer, som han ikke selv troede på kunne flyve. Med andre ord skulle han gøre almindelige mennesker fattigere, mens D.H. Blair blev rigere. Det påvirkede ham så dybt, at han stadig forsøger at ryste skammen af sig, tyve år efter, at det er sket. 

Mange af os er nødt til at have et dagjob for at betale regningerne. Du har nok dit eget D. H. Blair øjeblik. Jeg kan selv være ærgerlig over, at jeg i 8 år befandt mig på en redaktion, hvor det var okay at komme med nedsættende bemærkninger om homoseksuelle, indvandrere, enlige mødre og mange andre udsatte grupper.

I dag synes jeg, at jeg var lidt naiv, da jeg blev overrasket over, at jeg blev fyret på barsel. Vi tror nogle gange, at vi bliver skånet i et usundt miljø, elller at det ikke påvirker os. Men Guy Spier har jo ret. Selvfølgelig påvirker det os. Det trækker os ned. Og nogle gange rammer det os også som en boomerang.

Senere i bogen beskriver Guy Spier, hvordan han valgte at flytte fra New York, fordi han føler, at byen som helhed fik nogle uheldige træk frem i ham (han bliver ved med at bekæmpe sin egen indre Gordon Gekko og sin egen indre trang til at konkurrere og imponere). Han flyttede til Schweiz, hvilket gav ham ro – og mulighed for at stå på ski med sine børn hver weekend. 

2. Kopier dine mentorer    

Efter Guy Spier forlod Wall Street, læste han bøger om Warren Buffett og spurgte hele tiden sig selv: Hvad ville Warren Buffett gøre i denne situation? Han satte sig ved sit skrivebord og forestillede sig, at han var Warren Buffett. 

På et tidspunkt fik han fat på en CD med Charlie Mungers (Warren Buffetts partner) tale “the 24 standard causes of human misjudgement”, og det var det eneste han gennem halvandet år lyttede til i bilen.

Med andre ord studerede han sine mentorer intensivt og brugte dem aktiv i sin beslutningsprocess – også selvom hverken Charlie Munger eller Warren Buffett var direkte tilgængelige.

Dette er en praksis som Napoleon Hill også anbefaler i bogen Tænk dig rig. Ideen her er, at du skal finde nogle personer, som du beundrer og spørge dig selv, hvad de ville have gjort. Du skal begynde at diskutere med dem i dit sind. Spørge dem til råds. Kopiere dem. Efterligne dem. Tale som dem, tænke som dem og bevæge dig som dem. Det vil løfte dig til næste niveau.

Hvem er din mentor? Hvem kunne du finde på at kopiere? 

3. Udvis ærlig interesse i dine medmennesker  

Guy Spier fandt ud af, at Warren Buffett er Dale Carnegie fan, og han læste derefter bogen How to Wind Friends and Influence People af Dale Carnegie.

Her lærte han, at det er vigtigt at omtale personer ved fornavn og appellere til deres egen interesse. Før denne bog var Guy Spier mere optaget af at forsøge at imponere folk omkring sig.

Tænk på en person, som du snart skal se. Hvad kan du spørge ind til, som betyder noget for dem, i deres liv? Det er ene god vane at forberede sig til næste møde og overveje på forhånd, hvordan du kan vise interesse for det menneske på en indlevende måde.  

4. Skriv takkebreve   

Guy Spier tog det et skridt videre. Han udviklede en vane, hvor han skrev håndskrevede takkebreve, som han sendte med posten. Han skrev hundredevis af dem hvert år. Hans mål var tre om dagen. 

Folk har en tendens til at tro på ros og på dem, som kommer med rosen. Det læste Guy Spier i bogen Influence af Robert Cialdini.

Samtidig opdagede han, at den tidligere præsident Ronald Reagan havde skrevet mange varme og underfundige breve til alle mulige mennesker. Ronald Reagan var aldrig den mest oplagte eller bedste kandidat til posten, og Guy Spier funderede over, hvor stor en betydning de breve havde på Reagans karriere. Måske var Ronald Reagan aldrig blevet præsident, hvis han ikke havde skrevet de breve. 

Guy Spier skrev bl.a. sådan et brev til Monish Pabrai (Lær hans navn at kende: han er den nye Warren Buffett), og det kom til at ændre hans liv. Han og Monish blev gode venner, og sammen med Monish Pabrai vandt han en auktion, hvor præmien var at spise en frokost med Warren Buffett. Det førte ham til at skrive denne bog.

Hvem kan du skrive et brev til og sende med posten i dag? 

5. Vær autentisk 

Prøv ikke at være nogen anden end dig selv. Du vil komme længere i livet, hvis du bare er, som du er.

Du har større mulighed for at få indflydelse, hvis du er autentisk fordi ærlighed vækker et dybt psykologisk ekko hos andre.  Dette opsnappede Guy Spier en fra en bogen Power vs. Force af David Hawkins. 

6. Lev et liv der passer din personlighed og ikke omvendt 

Da Guy Spier endelig mødte Warren Buffett, går det op for ham, at Warren Buffett ikke blot er autentisk, men lever autentisk.

Guy Spier spurge Warren Buffett, hvorfor han havde konstrueret sit liv på den ene og den anden måde. Han regnede måske med at høre en forklaring om, det er bedre for afkastet, men Warren Buffett svarede blot, “fordi det passer godt til min personlighed.”

Warren Buffett foretrækker at bo i Oklahoma, langt væk fra Wall Street, lang væk fra journalister og analytikere, fordi han godt kan lide Oklahoma. Han trækker persiennerne ned, når han arbejder, fordi han bedst kan lide det sådan. Han undgår at tale med ledelserne fra de forskellige virksomheder, han er investor i….ganske enkelt fordi, at det er sådan, han foretrækker det. 

Det fik Guy Spier til at tænke en del over, hvordan han ville leve sit liv.

Hvordan vil du gerne leve dit liv? 

7. Hold dig væk fra gæld

Guy Spier holder sig gældfri, fordi gæld ville forstyre hans resultater som investor. Det ville forstyre hans evne til at agere rationelt.

Hvad mener han med det?

Jo, når der kommer en krise, hvor aktierne falder 50-60 pct., så vil du blive bange. Hvis du har gæld, så bliver du endnu mere bange. Bange for at miste dit hjem, din bil, din base.

Warren Buffett siger, at han vil ikke have gæld, fordi han vil ikke forsøge at opdage, hvordan han ville opføre sig, hvis han havde gæld.

Han siger også, at du først opdager, hvem der svømmer nøgne, når tidevandet går ud. Altså med andre ord vil man kunne se, hvem der har for meget gæld, når der kommer en krise. Det er dem, der går konkurs og hvis hjem må sælges på tvangsauktion. 

8. Respekter din hjernes begrænsninger  

Når hjernen ser en aktiekurs, får den det lidt som om, at den er på stoffer. Rigtig mange investeringsbeslutninger bliver truffet uden, at den rationelle del af hjernen er med.

Vores hjerne er stadig bygget som om, at vi skulle beskytte os mod tigere og løver. Det er en stor udfordring, når du investerer. Ser du en aktiekurs, som falder, kan du blive næsten ligeså bange, som var der et rovdyr i stuen (lidt overdrevent sagt). Og ser du en aktiekurs der stiger, får du lyst til at jage.

Det viser en masse forskning. 

I bogen refererer Guy Spier til en del forskere, som har fundet frem til, hvor dominerende vores sub-rationelle del af hjernen er (blandt disse er Daniel Kahneman, Dan Ariely, Jason Zweig, Josehp LeDoux og Antonio Damasio). 

Hvad betyder dette for dig som investor?

Det betyder, at du skal anerkende, hvor svært din hjerne har ved at tænke rationelt. Du skal beskytte dig mod alt det, som fodrer den sub-rationelle del af hjernen. Alt det, som giver dig lyst til at handle uden at være rationel.

Guy Spier har valgt at slukke for sin Bloomberg skærm og dermed undgå synet af aktiekurser. Han har valgt ikke længere at have en analytiker ansat, fordi han vil undgå den påvirkning, der minder ham om Wall Street. Han undgår også, at handle aktier, mens markedet er åbent. 

Hvad kan du gøre for at blive mere rationel i dine investeringsbeslutninger?  

9. Hav et sæt af investeringsregler      

Du skal sætte nogle regler op for dig selv for, hvordan det skal fungere, når du investerer. Guy Spier deler sin liste, men for dig vil det ikke nødvendigvis være den samme slags liste. Således ser hans liste ud:

1. Hold op med at tjekke aktieprisen.

2. Hvis nogle prøver at sælge dig noget, må du ikke købe det.

3. Tal ikke med ledelsen i virksomheden.

4. Lav research i den rette rækkefølge.

5. Diskuter aldrig din investering med nogen, som har en interesse.

6. Sælg eller køb aldrig aktier, mens markedet er åbent (brug automatiske købs- og salgsordrer).

7. Hvis en aktie falder efter, at du har købt den, må du ikke sælge den i to år.

8. Tal aldrig om dine nuværende investeringer.

10. Byg din egen tjekliste   

Vi laver alle sammen fejl indimellem, når vi investerer, fordi det at investere er en praksis, som vi skal øve os i.

Guy Spier anbefaler, at du analyserer, hvad der er gået galt, når du har lavet en fejlinvestering. Hvad fik dig på den investering? Hvordan var beslutningsprocessen? Og hvad gik endeligt galt?

Tjeklisten er ikke det samme som dine investeringsregler. Reglerne skal bygge rammerne om din praksis op. Det er lidt som dine egne trafikregler. Tjeklisten er mere som en slags sidste gennemgang, som skal holde dig fra at lave fejl. Lidt ligesom en pilot, der går igennem en tjekliste for at sikre, at flyet er klar til at lette. Er der benzin på? Sidder alle passagererne ned? Osv.

Listen skal være individuel, fordi dine tidligere fejltrin ikke vil være de samme som Guy Spiers.

Hans punkter drejer sig bl.a. om at sikre, at ledelsen ikke er ved at gå igennem en personlig krise, at virksomheden skaber en win-win situation for alle aktører, at aktien er billig nok, og at han køber den af de rette årsager.

Hvad er dine ømme punkter? Hvilke fejl har du tidligere begået?

Skriv dem gerne til mig på mail, så kan jeg arbejde på en universel tjekliste for alle. 

Jeg kører nogle intensive mastermind grupper, hvor du på to måneder lærer at investere i individuelle virksomheder. Hvis det er noget, som du er interesseret i, skal du være velkommen til at booke en gratis strategisamtale med mig her

Sådan får aktier dig fra stress til ro på kort tid

Sådan får aktier dig fra stress til ro på kort tid

Du halser på arbejde, før solen er stået op og forlader måske skrigende børn i institutionen. Om vinteren kommer du også hjem efter, at solen er gået ned.  

På en rigtig dårlig dag slår tanken dig: var det sådan, jeg ville have, at det skulle være? Det er jo lidt som et hamsterhjul, hvor du løber meget hurtigt rundt, men har glemt hvorfor.

Du skynder dig at skifte tanke til noget mere praktisk, fordi du har ikke brug for mere at spekulere over. Du har i forvejen søvnløse nætter, hvor du stresser over, at du ikke falder i søvn. 

Hvordan kommer du ud af den knibe?

Du skal begynde at investere. Det er din løsning. 

Så spørger du måske: Men tager det ikke lang tid at blive økonomisk uafhængig? Og skal man ikke have en kæmpe formue? 

Du bliver selvfølgelig ikke økonomisk uafhængig den samme dag, som du køber din første aktie. Men stressen og følelsen af meningsløshed vil begynde at fordampe med det samme.  

1. Det tager kortere tid, end du tror

Jeg har en veninde, som har investeret sig til frihed på 10 år.

Hun bor i en stor lejlighed i indre by. Hun har to børn, en lille bil, et sommerhus, som hun deler med familien, og så rejser hun på ferie mindst en gang om året.

Er ti år lang tid? Nej, for hun har jo stort set levet det liv, som hun ellers ville have levet. Måske er bilen ikke helt så stor, som den ellers ville have været. Måske er en ferie om året skåret væk. Måske deler de et sommerhus i stedet for at have et selv. Men de lever et virkeligt godt liv. 

Ti år ville være lang tid, hvis du skulle bo i en celle og undgå at leve det liv, som du gerne ville. Men det har hun jo ikke gjort. 

Dertil kommer, at det ikke behøver at tage 10 år. For andre tager det kortere tid. Der er nemlig mange faktorer, som du kan spille med. Tiden er blot en af ingredienserne. 

2. Du kan få et højt afkast

De fleste tænker i alt for lave afkast.

De tænker 4 pct., måske 8 pct.

Men du kan godt lave et afkast på omkring 15 pct. om året, hvis du lærer at investere som en value investor.  

Det betyder, at du skal bedømme kritisk, hvad du køber aktier i. Du skal vurdere, om det er et godt selskab med en fremtid, regne på hvad selskabet er værd og først købe aktier i selskabet, når det er på udsalg på aktiemarkedet.

Lyder det svært? Du kan sagtens lære det. Tænk på alt det, du har lært i dit liv. Selfølgelig kan du det.

Du kan læse mere i min e-bog om, hvordan man bedømmer virksomheder her.

3. Det er som en slankekur: kalorier ind og kalorier ud

Det er ikke kun et spørgsmål om at tjene en masse penge på aktier.

Du skal også se på, hvad du bruger af penge.

Jo mere du kan skrue ned for dit privatforbrug, jo hurtigere vil det gå. Det påvirker nemlig i begge ender: Du kan investere mere nu, og du behøver ikke så mange penge i markedet for at blive økonomisk uafhængig.

4. Du vil se en løsning med det samme

At begynde at investere vil løfte dit humør fra dag et, fordi du får øjnene op for, at der findes en anden vej, end at sælge din tid for penge.

Når du oplever, at dine penge tjener penge, vil du begynde at se lysere på din hverdag. Fordi det føles ikke længere permanent. Du ved, at du er på vej mod en anden livsstil. 

Du får håb og noget at arbejde hen imod, og det vil gøre hverdagen meget lettere. 

5. Du vil blive motiveret

Når du første gang oplever, at en virksomhed, som du har investeret i, retter sig op og begynder at give dig et godt afkast, vil du blive motiveret. 

Du vil blive ivrig efter at finde andre kilder til indkomst, fordi du vil have flere penge i markedet til at arbejde for dig.

Jeg tror f.eks. ikke, at jeg havde begyndt denne blog, hvis jeg ikke var begyndt at investere. 

Og når du sætter ekstra brænde på bålet, så begynder det for alvor at gå hurtigt.

Vil du lære om at investere, kan du downloade e-bogen BLIV FRI  her. 

Bør du være bange for en indeksboble?

Bør du være bange for en indeksboble?

Der har været snak om, at de finansielle markeder er plaget af en ny type boble: en indeksboble.

Hvad i alverden er det, og er det noget, som du bør frygte? 

Lad os begynde med definition af passiver investeringer og indeksinvesteringer. Og derefter kigger vi på, hvad der er farligt ved det. Til sidst kommer jeg med forslag til, hvordan du sikrer dig mod sådan en fætter.

Hvad er en indeksboble? 

Forud for finanskrisen kunne du ikke køre i en taxa uden at høre om, hvor meget chaufføren havde tjent på ejendomshandler. I dag kan du ikke stå i en elevator uden at høre om passive investeringer.

Private investorer er vilde med at investere i aktiemarkedet gennem det, som vi kalder passive investeringer.

Hvad er det?

Med passive indeksinvesteringer menes der en investeringsfond, som lægger sig op af et indeks, som f.eks. kan være et aktieindeks som OMXC20 eller S&P 500 eller Dow Jones. Der findes mange andre typer indeks, f.eks. indeks for obligationer eller guld. 

Når man investerer på den måde, betyder det helt konkret, at der ikke sidder en pengeforvalter og udvælger aktier og andre værdipapirer, men at fonden helt automatisk køber aktier i de virksomheder, som ligger i indekset. På den måde er det passivt.

Hvorfor er det så populært?

Der er to fordele.

Den ene er, at de aktivt forvaltede fonde ofte ikke kan slå indeksene i konkurrencen om, hvor højt afkast de får. Med andre ord klarer indeksfonde sig godt.

Det andet er, at omkostningerne i sådanne passive fonde er meget lave i forhold til de aktive. Dermed er der flere penge, som arbejder i aktiemarkedet, og afkastet bliver over tid større. 

Hvor populært er det egentlig blevet?

Passive investeringer udgør i dag 45 pct. af investeringer i det amerikanske aktiemarked via fonde mod  25 pct. for ti år siden. På det globale marked er det 18 pct.

Så ingen tvivl om, at det er meget populært.

Det er i øvrigt ikke kun aktier i virksomheder, der er ramt af tendensen. En fjerdedel af obligationer er investeret via passive fonde (CNBC).   

Men hvad er så ulemperne? Hvorfor er det et problem, at mange mennesker investerer på en passiv og automatisk og billig måde?

Lad os se på argumenterne: 

1. Alt bliver for dyrt 

Problemet med indeksfondene er, at folk ikke forholder sig rationelt til de enkelte investeringer, som ligger gemt i indekset. Det betyder, at de ikke tager stilling til, om det er rimeligt at betale den pris, som den enkelte virksomhed bliver prissat til.

Virksomhederne bliver med tiden ekstremt højt værdisat, fordi folk bliver ved og ved med at poste penge i dem, uanset hvor meget de er steget, fordi de hver måned sætter det samme beløb i de passive fonde, som strategien jo lyder (strategien hedder dollar cost averaging, og jeg har forklaret den nederst i blogindlægget).

Man kan også forklare det sådan her:

Forestil dig, at rigtig mange mennesker beslutter sig for, at de vil købe ind i supermarkederne ved bare at tage en af hver vare, der findes i butikken. De trykker på en knap, venter og får fyldt kurven op og betaler. De kigger slet ikke på varerne eller på priserne. 

Hvad ville det betyde for priserne på tandpasta? På ketchup? For juleand? Det ville naturligvis betyde, at varerne steg i i pris. De ville stige og stige og stige, fordi der ikke er nogen til at sige stop, nu er det for skørt, at en ketchup koster 150 kr.

Det er faktisk det, som sker på aktiemarkedet. I ti år er aktierne steget, og det er et af de længste bullmarkeder, som vi nogensinde har set.

Aktierne er i dag lige så dyre, som de var forud for crashet i 1929. 

Den mest kendte fortaler for teorien om en indeksboble er nok Michael Burry, som er kendt fra bogen og filmen The Big Short som manden, som indså problemerne, der skabte finanskrisen.

Han taler netop om, at “price discovery” forsvinder med de passive investeringer. Altså problemet med, at investorerne ikke kigger på, hvad der er i kurven, eller hvor meget det koster. 

Hvordan kan man se, hvor dyre aktierne er blevet generelt?

Det kan man bruge Shiller’s P/E Ratio til. I 1929, før det store crash, var aktierne over en bred kam værdisat til overe 30 i price earnings (målt ved Shillers P/E ratio). Det er de også i dag. De har kun en gang i historien været højere, og det var under it-boblen.

Historisk set har vi grint af, hvor dyre selskaberne blev på børsen før krakket i 1929. Måske kommer vores børn også til at grine af, hvordan vi opfører os i dag. 

2. Salget bliver også automatiseret

Når folk så vil af med aktierne, så svarer det til, at man tager den samme kurv og råber “sælg det hele.” De store indeks består af både store solide virksomheder og mindre virksomheder med mindre omsætning af aktier.

Hvad sker der, når mange folk stiller sig op og vil sælge det samme? Så falder priserne. De kan falde langt ned, for nogle af selskaberne har måske svært ved at finde købere. For ligesom de mange passive investorer ikke undersøger prisen på de dyre selskaber, må man formode at de heller ikke undersøger prisen på de billige. 

Man siger, at aktierne tager trappen op og elevatoren ned. Måske bliver det denne gang elevatorskakten uden elevatoren. Eller et hop ud af vinduet. Altså et frit fald.

Vi har endnu ikke set, hvordan aktiemarkedet vil reagere med så stor en andel af private i passive investeringer. Mange af investorerne har kun oplevet bullmarked.

Hvordan vil de reagere, når aktierne falder 40-50 pct.? 

3. Jo længere det står på, jo værre bliver det 

Michael Burry påpeger, at crashet bliver værre, jo længere tid den her boble får lov til at udspille sig. 

“Teateret bliver mere og mere overfyldt, men udgangen er den samme, som den altid har været.” Dermed mener han også, at mange penge er bundet op i små aktier, som der ikke vil være mange købere til, når markedet falder.

For indeksene består jo ikke kun af denne verdens Google, Amazon og Apple.

Lad os tage S&P 500 som eksempel. Det indeholder de 500 største amerikanske virksomheder, men 500 er mange, og Michael Burry vurderer, at 266 af selskabernes omsætning er så små, at udgangen vil blive presset. Du kan læse interviewet med ham her

4. Babyboomerne har ikke råd til et stort aktiefald

Den store generation i USA kaldet baby boomerne, der blev født mellem 1946 og 1964, er ved at gå på pension. Der er omkring 75 mio. af dem, og halvdelen af dem er allerede gået på pension. 

Pensionister reagerer på en anden måde, fordi deres investeringer er mere kortsigtede. De har ikke 10-20 til at vente på, at markedet retter sig. Mange af dem har ganske enkelt ikke råd til at se deres pensionsformue svinde med 40-50 pct., fordi det kan ødelægge deres pensionisttilværelse.

Det næste crash bliver også det første, hvor vi skal se, hvordan den store gruppe af baby boomers reagerer. Det faktum at så stor en del af aktiemarkedet ligger i baby boomernes hænder kan forværre faldet. 

5. Teorien om super cyklus 

Aktiemarkedet bevæger sig i bølgeskvulp. Det går lidt op, og det går lidt ned. Man taler om, at der årligt er en korrektion, og at der hver 8-10 år kommer et crash.

Men det stopper ikke her. Der er mere. 

Hedgefund manageren Ray Dalio taler om en “super cyklus”. Han siger, at hvert 90. år eller deromkring, kommer er et endnu større crash. Han taler om et krak som vil minde om 1929.

I 1929 mistede aktiemarkedet 90 pct. af sin værdi. 

Hvad skal du gøre? 

Der er ingen tvivl om, at der er store fordele ved de passive investeringer.

De er et godt alternativ til andre typer fonde, som er meget dyrere i årlige omkostninger, og dermed spiser af dit fremtidige afkast.

Løsningen er ikke, at skifte til aktivt forvaltede fonde – de kommer også til at opleve et stort fald, når crashet kommer. De vil blive ramt af det samme brandudsalg. 

Det bedste du kan gøre er at forholde dig til priserne og selv udvælge aktier i selskaber, som er billigt prissat på aktiemarkedet. Du kan lære mere om metoden i min e-bog her.

Men at håndplukke selskaber selv, er ikke for alle. Hvis du ikke har tid til at lave arbejdet med at analysere virksomhederne og kigge i regnskaberne, skal du lade være og holde dig til fonde. 

Investerer du i fonde, så er det bedst at vælge de passive fonde.

Men hov, er det ikke lige præcis det, som blogindlægget advarer imod?

Ja og nej. Du skal tænke over, hvordan du gør det. 

Jeg ville ikke sætte et stort beløb ind i fonde nu.

Den bedste metode er dollar cost averaging, hvor du sætter det samme beløb ind hver måned og køber i de samme fonde. På den måde bliver din købspris udlignet over mange år, og du vil både få lidt af det på toppen og lidt af det i bunden.

Hvad hvis du er ny investor og begynder med din dollar cost averaging metode nu, hvor aktierne er så dyre, og hvor der er fare for en boble og et crash?  

Løsningen kan være at gemme nogle kontanter til kunne købe ekstra, når aktierne brager ned. Over tid vil det give dig et bedre afkast.

Hvad gør jeg selv?

Jeg håndudvælger specifikke virksomheder, som jeg vil investere i. Jeg er den type investor, som man kalder value investor, og som du måske kender fra rigmanden Warren Buffett.

Men de første 12 år af min karriere som investor foregik i de her passive indeksfonde, fordi jeg blev nødt til det. Som erhvervsjournalist måtte jeg ikke investere i individuelle virksomheder.

Når mine sønner en dag bliver store og selv skal investere, vil jeg også anbefale dem passive investeringer, hvis jeg ser, at de interesserer sig mere for fodbold end for regnskaber.

Men inden jeg når dertil, vil jeg forsøge at vække deres interesse for at sætte sig ind i virksomheder og udvælge dem selv. For der er ikke noget der slår, at forhold sig til, hvad man rent faktisk investerer i.       

Husk at læs min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her. Den koster kun din e-mail-adresse. 

De fem vigtigste vaner en god investor bør have

De fem vigtigste vaner en god investor bør have

Hvilke daglige vaner skal du indarbejde for at blive en god investor?

De fleste overvurderer, hvad de kan udføre på en uge, men undervurderer hvor meget de kan udføre på et år. For ikke at tale om, hvad de kan udføre over ti år.

En stor del af den succes vi opnår skyldes daglige vaner. Små skridt som vi tager automatisk, fordi vi har besluttet os for det.

Vi kender reglerne for, hvordan vil skal opføre os, hvis vi vil leve et sundt liv: motioner jævnligt, undgå sukker, undgå alkohol, osv.

Men hvad er reglerne, hvis du vil klare dig godt som investor? Hvilke daglige rutiner skal du have på plads?

Svaret kommer her: 

1. Læs og læs og læs

I biografien the Snowball findes der et lille billede af investoren Charlie Munger, som går en lille tur, mens han holder en bog op foran sig og læser. Under billedet står der “Charlie Munger going for a read.” 

Jeg tror gerne på, at det er sådan han går tur. Men sine hinkestens tykke briller og en bog foran ansigtet. Man siger også, at hans partner Warren Buffett læser 500 sider om dagen. Det svarer altså til sådan ca. to bøger. Måske er det sandt, måske ikke, men der er ingen tvivl om, at begge herrer læser meget og er meget vidende om alt muligt. 

Vil du være en god investor, skal du være vidende. I dag betyder dette råd naturligvis ikke, at du nødvendigvis skal holde en bog op foran dit ansigt, mens du børster tænder.

Pointen er, at du skal suge viden til dig. Du kan læse papiraviser eller netaviser. Du kan lytte til podcast, mens du løber. Du kan læse bøger i sofaen eller lytte til dem, mens du går en tur.

Men lad nu være med at tro, at alt hvad du har mulighed for at lytte til, er din tid værd. Sorter i det. Det skal give dig reel viden og ikke bare være en podcast med en masse sniksnak og lidt hype snak om hvilke aktier, du skal købe lige nu.  

2. Invester aldrig for lånte penge    

De penge som du investerer, skal være penge, som du kan tåle at tabe på kort sigt.

Det betyder naturligvis ikke, at du skal regne med at tabe dem. Men du skal tåle at kunne tabe dem.Fordi det gør dig mere cool som investor og får dig til at handle mere rationelt. Så aldrig, aldrig investere for lånte penge.

Invester heller ikke midler, som du egentlig har sat til side til andre ting, som f.eks. dit store barns fremtidige indskud i en lejlighed. Det er opskriften på panik og krise. Dermed ikke sagt, at du ikke kan investere børneopsparingen. Det kan du sagtens. Det gør jeg selv med stor fornøjelse. Men det må ikke være penge, som er nødvendige til et andet formål på kort sigt.   

3. Sæt dig et mål   

Hvor meget vil du egentlig sætte af til at investere hver måned? Hvor stort et afkast vil du have? Og hvad med det store billede? Hvad vil du opnå med dine investeringer? Hvorfor bruger du overhovedet tid på det? Hvad ser du i fremtiden?

Uden mål som føles ambitiøse for dig, kommer du ikke til at være motiveret. Og uden motivation kommer du ikke til at gøre det daglige arbejde.

Du skal gerne holde dine mål opdaterede. Kig dem igennem mindst en gang om året. Ændrer din situation sig, skal du også opgradere dine mål, så det passer til din nye indkomst, din nye familiestatus eller dit nye realkreditlån. Bliver du forældre, så husk at inkluder dine børn og deres fremtidige økonomi i dine mål. Jeg er meget motiveret af at gøre mine børn rige ved at investere deres børneopsparing og pension for dem. 

4. Indarbejd en rutine  

Hvornår på dagen eller ugen vil du gøre det arbejde, som skal flytte dig videre? For nogen vil det være en daglig rutine i ugens hverdage. For andre vil det måske være en gang om ugen. Igen for andre vil det være en gang om måneden. 

Det er bedre at vælge en daglig rutine end ugentlig eller månedlig aktivitet, fordi der er risiko for, at du kommer for langt væk fra det og ikke får det gjort, hvis det er noget, du skal gøre en gang om ugen eller måneden. Hellere lidt tid hver dag.

Vil du opnå noget, skal du tænke i en stabil og jævn indsats. Vil du være i god form, er det f.eks. bedre at løbe en kort tur hver dag end at tage sig sammen og løbe langt en gang om måneden. For det første bliver det virkelig anstrengende at skulle løbe 300 minutter (eller fem timer) på en gang i stedet for ti minutter hver dag. Det bliver en uoverskuelig opgave. Samtidig er vanens magt stærk: Du vil savne ikke at løbe, hvis du gør det hver dag.  

Det er ikke det samme som, at du skal logge ind og handle aktier hver dag. Det er et skråplan og vejen mod daytraderland. Men gør noget af det til en daglig vane. Det kan f.eks. være at researche på et selskab, som står på din ønskeliste. At logge ind og se, hvordan det står til med dine aktier. Hvis du vil gøre det til en vane, så kan det hjælpe at gøre det på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.  

5. Invester i dig selv 

Du er dit vigtigste aktiv. Du er din vigtigste investering. 

Om det gælder den rigtige cykelhjelm, sund mad eller et investeringskursus, vil du være din bedste investering.

Hvorfor? Fordi uden dig, så er der ikke meget.

Hvem skal udvælge aktierne, hvis du falder på cyklen og får hjernerystelse?

Hvem skal tjene pengene hjem, hvis du går hen og får en kræftsygdom?

Og omvendt kan du forbedre din og din families fremtidige velstand ved at opgradere dine evner som investor. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her.