Disse 10 typer selskaber skal du undgå at investere i

Disse 10 typer selskaber skal du undgå at investere i

“Hvad skal jeg investere i?”

Det spørgsmål har du sikkert stillet mange gange.

Men før du stiller det, bør du faktisk få svar på et andet spørgsmål:

“Hvad skal jeg undgå at investere i?”

En dårlig investering kan sende dig tilbage til startfeltet i dit livs finansielle Ludo.

Når det gælder aktieinvesteringer, så kan det være ligeså vigtigt at vide, hvad du ikke skal investere i, som at vide, hvad du skal investere i.

At vide hvad du skal holde dig fra er ikke kun et spørgsmål om at undgå at tabe penge. Klare grænser vil også gøre investeringsprocessen nemmere for dig.

Du risikerer at bruge lang tid på at undersøge selskaber, som du fra starten skulle have sorteret fra, hvis du ikke har defineret, hvad du skal undgå.

Men hvordan laver du sådan en liste?

Ingen panik.

Jeg deler gerne min liste med ti typer selskaber, som jeg anbefaler at du viger uden om: 

1. Selskaber du ikke forstår

Du har sikkert hørt om Stein Baggers fup-selskab IT Factory.

Jeg har undret mig over, hvordan det kunne være, at investorerne ikke opdagede, at stort set det hele var et svindelnummer.

Investorerne har ikke forstået produktet – og dermed kunne de ikke gennemskue Stein Bagger.

Det er vigtigt, at du forstår selskabets produkter og service.

Når du forstår det, kan du bedre vurdere, om det er en god forretning med en gylden fremtid.

Stil dig selv spørgsmålet: “Forstår jeg selskabet, og det som de lever af at sælge?”

Når du har forstået produktet, kan du gå skridtet videre og undersøge, hvor glade kunderne egentlig er for deres service eller produkt.

2. Selskaber med dårlig ledelse

Du skal undgå selskaber med en dårlig ledelse.

Det næste gode spørgsmål er så, hvad god og hvad dårlig ledelse egentlig er. 

Det er her, at du må bruge dine menneskekundskaber og vurdere, om du stoler på de mennesker, som leder forretningen.

Vurder deres mimik, kropsprog og omgangskreds og spørg dig selv, om du ville stole på personen privat.

Ville du låne dit hjem til en person, som omgås en tidligere HA rocker?

At IT Factorys nu svindeldømte direktør Stein Bagger hyrede en tidligere Hells Angel rocker som sikkerhedschef, burde måske nok havde ringet et par alarmklokker hos investorerne i den sag.  

3. Selskaber uden 10 års historik  

Du skal kunne se mindst ti års regnskabstal.

Startup-virsomheder med mindre end 1o års historik er for risikable at investerer i.

Du har brug for at kunne danne dig et billede af virksomhedens kurs og retning, og det skal du bruge 10 års tal til at gøre.

4. Selskaber med underskud   

Du skal undgå selskaber, som taber penge.

Hvis de ikke tjener penge, så er der hul i spanden. 

Det er lidt som at gifte sig med en person, der altid bruger flere penge, end I tjener. Det bliver jeres familie ikke rig af. 

Hul i spanden er dårlig forretning både for privatpersoner og for virksomheder. 

5. Virksomheder med faldende salg   

Undgå selskaber som skrumper.

Det kan være, at de taber markedsandel, eller at hele markedet svinder ind. Uanset hvad årsagen er, så er det ikke noget godt tegn.

Deres omsætning skal stige stabilt over tid – og gerne med mere end 10 procent om året.

Hvis du investerer i en virksomhed, hvis omsætning falder over tid, så investerer du i en virksomhed, som skrumper.

Det kommer ikke til at være en kursraket.

6. Virksomheder med en lille markedsværdi

Hold dig væk fra virksomheder, som har en markedsværdi på under 100 mia. kr. i normale tider. Falder aktien på grund af en begivenhed, som et aktiecrash, så kan du gå ned til 50 mia. kr.

Hvad er markedsværdi? Det er antallet af aktie ganget med aktiekursen, og det kan hurtig googles frem med “market cap”.

Det her betyder naturligvis, at du skal holde dig helt fra virksomheder på minibørser som First North og Spotlight Stock Market.  

Du kan risikere, at du får svært ved at sælge aktier i de små virksomheder.

Det er set før i historien, at minibørserne – som er en slags børnehave til de rigtige børser – er frosset helt til.

Hold dig til de lidt større selskaber for at sikre dig, at der er nok omsætning i aktien til, at du kan sælge dem igen – selv i de magre år.

7. Selskaber i lande med tvivlsom infrastruktur 

Har du hørt om Luckin Coffee? Den kinesiske konkurrent til Starbucks Coffee?

Det kom frem, at 40 pct. af deres rapporterede omsætning var fiktion. Aktien faldt over 80 pct., og handlen blev i en periode suspenderet.

Hvordan kunne revisorerne undgå at se, at 40 pct. af salget var opdigtet? Det undrer mig.

Der er huller i den kinesiske lovgivning og mangelfuld overvågning af børsnoterede selskaber. F.eks. har de meget mangelfuld lovgivning og overvågning af insider trading.

Det er nogle af grundene til, at holder mig fra kinesiske selskaber.  

Når du investerer, er du afhængig af, at der er infrastruktur omkring selskabet, som fungerer.

Du skal kunne stole på, at revisionen af selskabet er i orden.

Du skal også kunne stole på, at selskabet ikke pludseligt bliver nationaliseret – eller på anden måde bliver ramt af et lyn fra en national regering.

Du skal selvfølgelig også kunne stole på, at lovgivningen er fyldestgørende, og at tilsynet med selskabet fungerer. 

8. Selskaber med svingende resultater

Hvis selskabets nøgletal og resultat svinger meget, skal du også undgå det. 

Du skal finde selskaber med stabile og forudsigelige tal, fordi du bedre kan regne på dem og vurdere, hvordan de vil udvikle sig i fremtiden.

Nogle brancher har gennemgående svingende tal af forskellige grunde. Et eksempel kan være vindmølleselskaber som Tesla, der får enorme ordre på vindmølle-parker. Det betyder, at deres omsætning og resultat kører op og ned år efter år.

Svingende tal, betyder, at det er svært at finde et “normalt” år. Det gør det svært for os at regne på dem.

9. Medicinal og biotekselskaber 

Undgå medicinal og biotek-selskaber.

Medicinal- og biotekselskaber udvikler medicin, og det er noget kompliceret noget.

Der ligger mange potentielle “bomber” i både deres egne og konkurrenternes “pipeline” (deres udvikling af medicin).

Hvis et af selskabets egne forsøg med medicin slår fejl, så vil fremtidsudsigterne og aktier i selskabet dykke. Hvis et af konkurrenternes forsøg med medicin har fremskridt, vil det også kunne få både fremtidsudsigterne og aktierne i dit selskab til at dykke.

Du har ikke en jordisk chance for at forstå til bunds, hvad der foregår med deres udvikling af medicin.

Det er svært at gennemskue, hvad der ligger i deres forskningsprojekter, og hvor realistiske de er.

Selv hvis du har fået fat i nogle interne dokumenter, som forklarer alle forsøg i detaljer, er der stadig en masse kort, som du ikke kan se: nemlig konkurrenternes.

Der er med andre ord alt for mange jokere i medicinal- og biotekselskaber.

10. Finansielle virksomheder 

Undgå at investere i banker og forsikringselskaber. Især banker.

Banker kan gemme på alt muligt, som du ikke kan gennemskue.

Deres udlån og investeringer kan gøre dem sårbare, og det er svært for dig at gennemskue, da det er komplekst.

De kan være investerede i ting og sager, som de ikke engang selv helt kan gennemskue (tænk Finanskrisen).

Dertil kommer, at banker og forsikringselskaber har en anden måde at aflægge regnskab på, som gør det svært at regne f.eks. owner earnings på dem. Det betyder, at vores system bliver sat ud af kraft.

Hvad er der tilbage at undgå?

Du kan selvfølgelig ikke konkludere, at du kan investere i alt andet end de virksomheder, som du finder på listen.

Det var bare den første grovsortering.

Nu kommer dit arbejde med at undersøge, om en udvalgt virksomhed er en vidunderlig virksomhed – til en god pris.

Du skal selvfølgelig altid undgå at investere i noget, som er alt for højt prissat på aktiemarkedet.

Selv den mest vidunderlige virksomhed kan være en elendig investering, hvis du får købt aktierne for dyrt. 

Hvordan ved du, om aktierne er for dyre? Det er ret nemt at finde ud af. Jeg lærer dig, hvordan du gør i min e-bog.

Læs mere om den metode, som jeg bruger i min e-bog Bliv Fri her. 

Her er verdens 10 bedste aktie-investorer, som du kan kopiere

Her er verdens 10 bedste aktie-investorer, som du kan kopiere

Når du skal investere i aktier, kan du tage en genvej.

Genvejen er at kopiere andre investorer, som er bedre end dig.

Du skal selvfølgelig ikke kopiere din overbo med et middelmådigt afkast. Du skal finde de bedste af de bedste.

Hvem er det?

Fortvivl ikke.

Jeg afslører her min liste over mine 10 favorit value investorer. Den gode nyhed er, at de her store hedgefund managere hvert kvartal skal afrapportere deres aktiehandler til de amerikanske myndigheder. Det betyder, at du kan slå det op på hjemmesider som dataroma.com, whalewisdom.com og gurufocus.com.

Først en smule baggrund: Der findes to typer value investorer. Der findes de kvantitative. Det er dem, som køber mange selskaber efter nogle bestemte nøgletal. Det var sådan, at Benjamin Graham var investor.

De kan eje hundredvis af selskaber og endda tusindvis af selskaber – og man kan ikke forvente, at de undersøger hvert enkelt selskab i detaljer.

Joel Greenblatt er et eksempel på sådan en kvantitativ investor. Han har skrevet bestselleren The Little Book that Beats the Market. Han er en anerkendt value investor – men han har aktier i 1044 selskaber. 

Det kan vi ikke bruge, når vi skal kopiere dem. De kvantitative har et automatisk system og en computer til at købe op for dem. Når de køber aktier i et selskab er det på ingen måde et kvalitetsstempel. 

Den anden type, den kvalitative investor, er mere selektiv med deres investeringer. De satser stort, når de ser noget, som de føler sig sikre på.

Det er den slag investorer, som vi skal have fat på. De ved, hvad de gør, og de investerer på en grundig og omhyggelig måde, som harmonerer med det, som jeg anbefaler dig at gøre: at gennemgå virksomheden med en tjekliste og en tættekam.  

For at undersøge, om en investor er kvalitativ eller kvantitativ, må du se på, hvor mange forskellige selskaber, han investerer i. Jeg har den grundregel, at deres top fem investeringer mindst skal udgøre 50 pct. af deres portefølje.

Lad os se på top ti…

1. Warren Buffett

Berkshire Hathaway (ca. 200 mia. usd)

Behøver jeg at sige mere? Hvis du ikke kender ham, må du være ny på bloggen.

Den 90-årige herre har fornyet og videreudviklet value investering. Han er den absolut bedste af dem alle.

Warren Buffett står bag det børsnoterede selskab Berkshire Hathaway. Han er den eneste af dem, som investerer via et børsnoteret selskab. Vil du følge hans investeringer, kan du i princippet købe aktier i Berkshire Hathaway – men ligesom alle andre selskaber er det vigtigt, at du ikke får købt aktierne i Berkshire for dyrt.

Det kan være kompliceret at regne på, hvad Berkshire Hathaway er værd, da der er mange selskaber i selskabet. Det kan være et godt pejlemærke at lægge mærke til, hvornår Warren Buffett selv køber aktier tilbage i selskabet. 

Berkshires top fem investeringer i børsnoterede selskaber er Apple, Bank of America, Coca-Cola, American Express og the Kraft Heinz Co. De fem selskaber udgør 75 pct. af hans børsnoterede investeringer (Apple udgør alene 44 pct. i skrivende stund).

Udover de børsnoterede ejer Berkshire også en række af selskaber i privat ejerskab. 

2. Charlie Munger 

Berkshire Hathaway (ca. 200 mia. usd) og Daily Journal (ca. 100 mio. usd) 

Charlie Munger er Warren Buffetts partner.

Uden Charlie Munger var Warren Buffett ikke blevet den investor, som han er i dag. 

Det er Munger, som har løftet Warren Buffett fra at være en såkaldt cigar but investor, som hovedsageligt ledte efter billige selskabr og kiggede mindre på kvaliteten af selskabet.

I dag er Warren Buffett kendt for at sige, at han hellere vil investere i en vidunderlig virksomhed til en rimelige pris, end en rimelig virksomhed til vidunderlig pris. 

Det er Charlie Munger, der har fået Warren Buffett på den tanke.

Udover sin indflydelse på Berkshire Hathaway har Charlie Munger også en rolle i Daily Journal’s portefølje, der i skrivende stund har aktier i fire selskaber: Bank of America, Wells Fargo, Posco og US Bancorp. 

3. Bill Ackman  

Pershing Square Capital Management (7 mia. usd)

Bill Ackman er også value investor men en helt anden type. Han kalder sig selv en “aktivist investor”. Det betyder, at han forholder sig meget aktivt til de selskaber, som han investerer i. Han køber sig ofte ind i virksomheder med problemer og presser derefter virksomheden til at lave store ændringer.

Det er en meget anderledes stil end Buffett og Munger, som er kendt for at være passive investorer, der satser deres penge på grundlæggende sunde virksomheder med god ledelse. De lader derefter ledelse styre showet uden at gribe ind.

Bill Ackman er også kendt for at lave nogle meget satsede væddemål på, at bestemte aktier falder. Det hedder at shortselle eller bare at shorte en virksomhed.

Han har været involveret i nogle meget farverige sager, hvor han offentligt har advaret imod en virksomhed og derefter shortet aktier i selskabet. Han har indimellem tabt en masse penge på det, som da han shortede Herbalife med den argumentation, at det var et pyramidespil. Rivalen Carl Icahn blev provokeret og begyndte at købe aktier i selskabet, og de to investorer skændes meget offentligt og med bandeord på live interview på de store tv-kanaler. Bill Ackman trak sig ud af sit Herbalife væddemål i 2019 med et gigantisk tab. 

I foråret 2020 shortede han markedet lige før det store corona-dyb og tjente styrtende på det.

Jeg er principielt imod shorting (det må blive et emne i et andet blogindlæg), men Bill Ackman kommer med på listen, fordi han også er en utrolig dygtig value investor, der køber aktier i spændende virksomheder. Han har som regel ret, når han shorter – men det er meget risikabelt at satse mange penge på at shortselle.

Han har blot syv virksomheder i sin portefølje og top fem udgør 83 pct. Han har overvægt af forbrugerorienterede virksomheder hotelkæder og restauranter (tænk Chipotle Mexican Grill, Starbucks og Hilton).

4. David Einhorn 

Greenlight Capital (922 mio. usd) 

Ligesom Bill Ackman er David Einhorn glad for at shorte aktier.

Han er f.eks. kendt for, at han i 2007 offentligt kritiserede og shortede Lehman Brothers. Han pegede på nogle af de problemer, der viste sig at få Lehman Brothers til at gå konkurs.

Han shorter nu Tesla og bruge Twitter til at sætte spørgsmålstegn ved Tesla’s forretning. Du kan se hans Twitter-profil her.

Han minder lidt om Bill Ackman i sin aggressive stil, der involverer shortselling, konfrontationer og retssager. De to investorer er da også jævnaldrende, begge bosiddende i New York og kommer i de samme investorkredse.

Han har skrevet bogen Fooling Some of the People All of the Time om en af de andre selskaber, Allied Capital, som han advarede imod og shortede.

Han har 23 forskellige selskaber i sin portefølje. De fem største positioner udgør 68 pct. 

5. Monish Pabrai 

Pabrai Investment Funds (148 mio. usd)

Da amerikansk-indiske Monish Pabrai solgte sit IT-selskab og erklærede, at han hellere ville arbejde med at styre sin egen fond, undrede hans venner sig. De mente, at han skulle se at få sig et almindeligt job i stedet for at pille sig i navlen. 

I dag er han en af verdens absolut bedste investorer. Han bliver af nogen kaldt den nye Warren Buffett.

Han satser på et klassisk value play, hvor han satser stort på en næsten gratis lotteriseddel, hvor upside kan være stor, og hvor der næsten ikke er noget at miste. Han har skrevet bogen The Dhandho Investor om denne måde at investere på. Du kan læse mere om bogen i mit blogindlæg her

Hans fond har i skrivende stund blot investeringer i tre selskaber: Micron, Seritage Growth Properties og Fiat Chrysler. Han skal dog blot oplyse de selskaber, som han ejer mere end 10 procent af, så han kan godt have aktier i flere.

6. Li Lu 

Himalaya Capital Management (ca. 1 mia. usd)

Li Lu var en af de studerende, der organiserede protesterne på Tiananmen Square i 1989. Han flygtede fra Kina og blev optaget på Columbia University, hvor Warren Buffett oprindeligt stiftede bekendskab med value investering. 

I løbet af sin studietid lykkedes det ham at investere sit legat til en million dollar (det har Charlie Munger fortalt på Berkshires generalforsamling). 

Charlie Munger er hans mentor og en af investorerne i hans fond. Munger er ikke sky for at rose Li Lu som et stort talent på Berkshire Hathaways årsmøder. Ifølge rygterne er Li Lu udpeget til at overtage roret i Berkshire Hathaway – men det ved vi ikke.

Han har blot fire selskaber i sin portefølje, og de er: Micron Technology, Bank of America, Facebook og Google (Alphabet). 

7. Bill Gates 

Bill and Melinda Gates Foundation Trust (17 mia. usd)

Microsoft-stifteren Bill Gates er egentlig ikke en value investor, men jeg holder alligevel øje med, hvad hans fond foretager sig, fordi han er nære venner med Warren Buffett.

Buffett har doneret store dele af sin formue til Bill and Melinda Gates Foundation Trust, og jeg forestiller mig, at Gates vender de store investeringsbeslutninger med sin ven.

Fonden har et mere it og web-orienteret fokus end Buffetts Berkshire Hathaway, hvilket ikke er så overraskende, når nu det er Bill Gates. Han har bl.a. investeret i Google og Amazon.

Der er 23 selskaber i porteføljen. De fem største udgør 72. Den største af de fem er Berkshire Hathaway, som udgør 40 pct. – men det hænger nok sammen med, at Warren Buffett giver donationer i Berkshire Hathaway-aktier. 

8. Allan Mecham 

Arlington Value Capital (688 mio. usd)

Efter finanskrisen blev Allan Mecham sagsøgt for at have snydt med sit resultat, fordi han tilsyneladende fik et positivt afkast under finanskrisen, hvor hele markedet ellers faldt over 50 pct. 

Der var dog ikke noget om sagen. Allan Mecham havde ikke snydt nogen. Der var intet tilsyneladende ved hans positive afkast. 

Han havde gjort det næsten umulige og fået et positivt afkast i et stærkt faldende marked – uden at shorte.

Du har formentlig aldrig hørt om ham før, for Mecham flyver bevidst under radaren.

Han giver sjældent interviews, han har ikke skrevet nogen bog, og han er i det hele taget meget stille. Han har tidligere udtalt, at det er et bevidst valg, fordi han har fokus på at tiltrække den helt rigtige type investor, som er indforstået med hans investeringsstil.

Han ønsker ikke publicity, fordi han frygter at tiltrække den forkert type, som måske vil trække pengene ud af hedgefonden, når aktierne falder, og han har mest har brug for at investere dem.

I april 2020 gik der rygter på det store internet om, at Mecham har besluttet sig for at lukke sin fond på grund af sit helbred, men der er ikke meldt noget offentligt ud. Han er den yngste af de de store investorer – den eneste under 50 år. 

Der er forskellige selskaber i hans portefølje, og dem fem største udgør 77 pct. Den største af dem er Berkshire Hathaway med 38 pct.  

9. Prem Watsa 

Fairfax Financial Holdings (1,6 mia. usd) 

Indisk-canadiske Prem Watsa har fokus på at købe billige selskaber på den klassiske value investor måde (tænk Warren Buffett, før han mødte Charlie Munger).

Han har bl.a. en stor aktiepost i et selskab som Blackberry, som engang var en kalendertelefon, som alle i USA måtte have. Salget styrkdykkede naturligvis efter iPhonen kom frem, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste har set den lille minicomputer med et mikroskopisk tastatur. Den eneste måde at forklare hans køb af aktier i Blackberry på er ved se det som en klassisk value investor tankegang, hvor han må have regnet på, at deres teknologi er mere værd end den aktiekurs, som de solgte til, da han købte aktien.

Han har 59 selskaber i sin portefølje, men en overvejende del af investeringerne ligner test-aktier med bitte små beholdninger. De fem største investeringer udgør 81 pct. af hans portefølje.

10. Seth Klarman 

Baupost Group (8 mia. usd)

Seth Klarman er en legendarisk investor. En af de mest kendte.

En brugt version af hans bog Margin of Safety sælger for over 1.000 dollar på Amazon. Nogle har spekuleret i, at det er med vilje, at han ikke får den genoptryk, fordi der er lidt prestige i at have en investeringsbog, som er blevet et sjældent samlerobjekt.

Seth Klarman forstår sig på køb og salg af brugte ting. Hans største investering er e-bay, som udgør 21 pct. af hans portefølje. Der sælges hans bog for mellem 3.000 og 18.000 kr.

Han har 30 selskaber i porteføljen og de fem største investeringer udgør 58 pct. 

Her slår du dem op

Listen af value investorer er rigtig lang, og du kan finde dem – og mange flere – på disse sider:

Når du begynder at undersøge investorerne og ser nærmere på deres portefølje, vil du formentlig få dine egne favoritter. Der findes mange flere end de ti, som jeg har listet for oven. Blandt andre kvalitative pengeforvaltere finder du også:

  • Chuck Akre (Akre Capital Management, 13 mia. usd)
  • Bruce Berkowitz (Fairholme Capital Management 598 mio, usd)
  • Bill Nygren (Oakmark Fund 11 mia. usd)
  • Edward Lampert (RBS Partners, 128 mio, usd)
  • Julian Robertson (Tiger Management, 363 mio. usd)
  • Guy Spier (Aquamarine Capital, 137 usd)

Kilder: Gurufocus.com og Dataroma.com

Husk at download min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som den slags super investorer Buffett her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Guy Spiers otte simple investeringsregler

Guy Spiers otte simple investeringsregler

De bedste inden for et fag lærer af deres fejl og sørger for, at de ikke begår dem igen.

I nogle fag bliver tidligere fejl lavet om til kollektive regler for at undgå de samme fejl.

Derfor har piloter tjeklister. Derfor har hospitaler regler for hygiejne. Derfor følger profesionelle løbere løbeplaner og kostplaner. 

Som investor bør du have to lister:

A. En tjekliste til at undersøge virksomhederne, så du ved, hvad du skal søge efter, og hvad du skal undgå. Vil du se min tjekliste, kan du finde den her.

B. Et sæt af regler for, hvordan du handler aktier.

B’eren er lidt ny for mig. Jeg opdagede disse investeringsregler i investoren Guy Spiers bog The Education of a Value Investor.  Jeg har nu indarbejdet dem i min egen rutine. 

Her er hans otte regler for, hvordan du skal håndtere at købe og sælge aktier.

1. Hold op med at tjekke aktiekursen dagligt

Når du åbner for din handelsplatform, får du en masse input, som sætter reaktioner i gang. Din hjerne begynder at forholde sig til, hvad du skal gøre, når der er plus eller minus på nogle af dine beholdninger. Skal jeg sælge? Skal jeg købe mere?

Det kan være svært at styre trigger-fingeren – den finger der trykker på købs- og salgsknappen – hvis du udsætter dig for mange inputs. Det er lidt ligesom at gå en tur i supermarkedet uden at skulle købe noget.

Din hjerne vil tænke:  “Næ, der er tre dåser flåede tomater for en dåses pris… skal jeg slå til?” 

Guy Spier går flere uger uden at tjekke aktiekurser. Han skriver, at det er befriende at vide, at investeringerne klarer sig fint uden, at du behøver at ånde på skærmen. 

2. Køb aldrig noget, som nogen prøver at sælge dig

Vores hjerne er dårlig til at træffe beslutninger, når vi bliver udsat for salgsargumenter. 

Derfor har Guy Spier sat den regel op for sig selv, at han aldrig køber noget, som nogen aktivt prøver at sælge til ham.

Her skal du som privatinvestor især være på vagt over for børsnoteringer, da der står et helt hold af salgspersoner og markedsføringsspecialister bag selskaber, som vil på børsen.

Guy Spier undgår også at investere i selskaber, som venner og bekendte har forsøgt at overbevise ham om at investere i.  

3. Tal ikke med ledelsen 

De fleste topchefer er fremragende salgspersoner og deres argumenter for selskabet kan være misvisende eller forførende.

Derfor skal du undgå kontakt med ledelsen i virksomheder, som du overvejer at investere i.

Hvis du føler trang til at stille ledelsen spørgsmål om selskabet er det et tegn på, at du ikke har foretaget tilstrækkelig research. 

4. Lav din research i den rette rækkefølge 

Det første indtryk er som regel det, som sidder fast. Derfor er det vigtigt, at du skrider rigtigt frem og laver din research i den rette rækkefølge. 

Hvad er den rette rækkefølge?

1. Årsregnskaber og kvartalsregnskaber

2. Pressemeddelelser og telekonference med ledelsen

3. Artikler og bøger om selskabet

4. Aktieanalyser

5. Diskuter kun din investeringer med personer uden en interesse

Guy Spier nægter at tale med analytikere, ledelse eller nogen fra salgssiden. 

Så hvem kan han tale med?

Han foretrækker at tale med ligesindede fra købssiden, dvs. andre investorer. Men selv med kolleger sætter han nogle grænser op:

1. Samtalen skal være fortrolig

2. Ingen må fortælle, hvad andre skal gøre

3. Der må ikke være forretningsmæssige interesser mellem personerne

4. Der skal være gensidig tillid

6. Køb og sælg aldrig aktier, når markedet er åbent

Her vender vi tilbage til den første pointe: aktiekurser giver dig konstant data, som du skal tage stilling til. 

Faren ved at handle aktier “live” er at du bliver fanget af markedets umiddelbare følelsesudsving og kommer til at gøre noget, som du fortryder.

Det er bedre at lægge både købs- og salgsordrer ind, når markedet er lukket.

7. Falder en aktie, efter du har købt den, må du ikke sælge den i to år

Investeringer river i vores følelse. Vi bliver glade, når aktierne stiger og vil bliver angste, når de falder. 

Når en aktie falder, kan det kortslutte vores evne til at tænke rationelt, fordi vi bliver overmandet af frygt, selvhad og andre stærke, negative følelser.

Derfor har Guy Spier sat den regel op, at han ikke må sælge en aktie i to år, hvis den falder under det niveau, som han har købt den til.

Han sælger den først, når der er gået omkring tre år, fordi han vurderer, at det er længe nok til, at aktierne bør have rettet sig op igen til et mere naturligt leje. 

8. Tal ikke om dine nuværende investeringer

Kender du udtrykket ‘commitment bias’?

Det er, når vi har sagt, at vi vil gøre noget, og når vi bagefter død og pine gennemfører det, blot fordi vi har sagt det. 

Har du sagt, at du investerer i noget – måske endda rost selskabet – kan det være smertefuldt at indrømme, at du har taget fejl. Du udsætter dig selv for faren ved at forblive investeret i noget, som du burde trække dig ud af.

Derfor er det bedre at være meget diskret med, hvad du investerer i.

Guy Spier fortæller først sine investorer om specifikke investeringer, når aktierne er solgt igen. Så laver han det, som han kalder et post-morten på dem. 

Vil du lære mere om at investere, så husk min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fem måder at klare uro på aktiemarkedet

Fem måder at klare uro på aktiemarkedet

 

Hvis du vil opnå et godt afkast som investor, skal du bekæmpe nogle almindelige psykologiske instinkter, som vil have dig til at følge flokken.

Flokken er drevet af frygt og grådighed, og det får aktier til at falde og stige, selv når det ikke giver mening. Når du ser andre reagere med frygt, tror du også, at der er en løve, der brøler. Det er svært at lade være med at reagere på det, men det kan godt tillæres. 

Du skal kunne tåle, at der vil være perioder, hvor dine aktier står i rødt – uden at du sælger – og du skal kunne klare, at der vil være perioder, hvor aktier stiger kraftigt – uden at du begynder at købe flere aktier.

Hvordan klarer man at stå igennem?

Her er fem ting, du kan gøre: 

1. Sørg for at være finansielt tryg 

Du bør have penge på kontoen og en opsparing til alt det uforudsete.

Du skal have to opsparinger:

  • En til uforudsete udgifter såsom en ny vaskemaskine. Der skal stå omkring 10.000 kr. på en særlig konto til det.
  • Derudover skal du have en sikkerhedsopsparing. Nogle kalder den også en fuck-off-konto, fordi det giver dem mulighed for at sige op, hvis de bliver udsat for noget urimeligt på arbejdspladsen. Du skal som minimum have tre måneders løn eller faste udgifter på din sikkerhedsopsparing.

Nogle tænker, at alle penge straks skal investeres, og at det er ærgerligt at have kontanter stående. Der er jeg uenig, for din opsparing i kontanter har et meget specifikt formål. Du kan tænke på den som et beløb, der køber dig tryghed og en evne til at stå bedre imod markedsudsving. 

2. Investér ikke for lånte penge  

Du må ikke optage et lån for at investere.

Den fælde har de fleste nok opfanget efter finanskrisen, hvor en generation af bankkunder blev fanget i gældsfælder, fordi banker, som Roskilde Bank der senere gik konkurs, lokkede kunderne til at tage lån i friværdien til at investere i egen bank. 

Der findes en anden måde at komme i problemer med lånte penge, som er mere usynlig, og som sjældent kræver din aktive rolle.  

Du skal holde øje med, om handelsplatformen automatisk gearer dine investeringer. Nogle lidt komplekse finansielle produkter er gearede – dem skal du undgå.

Nogle handelsplatforme sørger automatisk for, at du kan investere for mere, end du egentlig har på kontoen. Det gælder f.eks. hos Saxo Bank. Det skal du have slået fra. Hvis du er i tvivl om, hvordan din konto er sat op, så ring til dem og spørg dem. 

3. Research dine virksomheder    

Du skal ikke købe aktier i en virksomhed alene på baggrund af, at en analytiker har hyldet selskabet i en podcast som Millionærklubben. Måske fniser du af det råd, men tro mig, jeg har mødt mange privatinvestorer, som har købt aktier i et selskab alene på baggrund af en sætning sagt i Millionærklubben – og som senere har fortrudt det. 

Du skal researche virksomheden og sikre dig, at du forstår, hvad de tjener penge på (og at de tjener penge). Det betyder, at du skal undersøge deres service eller produkt. Du bliver nødt til at åbne regnskabet og se på, hvor mange penge de tjener.

Det kan hjælpe at bruge en tjekliste. Du kan låne min her

4. Bliv ikke skræmt af markedsudsving 

Det er markedets natur, at aktier kører op og ned.

Aktier er påvirkede af alle mulige begivenheder, som egentlig ikke har noget med forretningen at gøre.

Hvis en aktie falder efter, at du har investeret i selskabet, betyder det ikke nødvendigvis, at du har lavet en forkert investering.

Rigmanden Warren Buffett har mange gange investeret i selskaber, hvor aktien faldt yderligere efter, at han havde investeret. 

Da han købte aktier i Washington Post i 1970’erne, faldt aktien efterfølgende en del. Halvandet år efter at oprindeligt havde investeret i avisen, var aktien stadig nede med 25 pct. i forhold til den pris, han havde købt aktier til. 

Det er nok de færreste, der kan holde ud at se på sådan et stort minus gennem så lang tid. Men det kan Warren Buffett.

Han holdt fast og fik et afkast på over 124 procent. Alene det årlige udbytte, som han (gennem sit selskab Berkshire Hathaway) får udbetalt fra Washington Post, overstiger hvert år den oprindelige investering.   

5. Betal en rimelig pris 

Selv den bedste virksomhed kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt aktier i selskabet for dyrt.

Omvendt giver det dig ro, hvis du ved, at du har købt aktier i selskabet billigt.

Da Warren Buffett købte aktier i Washington Post, havde han regnet sig frem til, at han aktierne stod til 25 pct. af det, de egentlig var værd. Det er som at betale 25 øre for en krone.

At prisen så faldt til 20 øre for en krone gør jo ikke den oprindelige investering dårligere. Tværtimod er det måske bare et godt tidspunkt at købe mere. 

Du skal betale en rimelig pris for aktier i selskabet i forhold til den indtjening, som selskabet har. Det betyder, at du ikke kan sige, at noget er “billigt” bare fordi aktiekursen er faldet fra et højere niveau – denne basale fejl hører jeg folk begå igen og igen. 

Hvordan ved du, om aktien er billig i forhold til selskabets indtjening? Det er nogen, du ret hurtigt kan regne på. Du kan lære at bruge Warren Buffetts regnemetode her.

Du kan lære meget mere om at investere i e-bogen Bliv Fri, som kun koster at du indtaster din e-mail-adresse. Du kan downloade den her. Det er det bedste sted at begynde. 

Ni ting du kan lære af superinvestoren Monish Pabrai

Ni ting du kan lære af superinvestoren Monish Pabrai

Hvor meget ville du give for at have et par timer sammen med Warren Buffett?

1.000 kr.? 10.000 kr? 100.000 kr?

Den amerikansk-indiske investor Monish Pabrai betalte sammen med vennen Guy Spier over 4 mio. kr. (650.100 dollars) for at spise frokost sammen med Warren Buffett. 

Monish Pabrai og Guy Spier lavede en aftale om, at de ikke skulle tale om investeringer i løbet af frokosten. I stedet besluttede de sig for at invitere hustruer og børn med og tale om alt muligt andet. Hobbyer og den slags.

Han gjorde det som en slags tak til Warren Buffett, fordi Warrren Buffett indirekte har gjort Monish Pabrai styrtende rig. Hvordan? Det finder du ud af til sidst.

Ved du ikke, hvem Monish Pabrai er? Det burde du. Han er den nye Warren Buffett. Han har haft et gennemsnitligt afkast på 28 pct. siden han etablerede en fond i 1999. Hvordan har han klaret det?

Han har fulgt ni investeringsprincipper, som han oplister i bogen the Dhandho Investor.

De ni investeringsprincipper er lige til at kopiere – og det vil du se i det sidste punkt, at du roligt kan gøre. 

De ni principper er:  

1. Fokuser på at købe eksisterende forretninger

Mange tror, at de skal blive iværksættere og starte deres egen forretning for at blive rige.

Monish Pabrai gennemgår nogle succesfulde rigmænds udvikling og viser, hvordan de byggede deres forretning op ved at købe allerede eksisterende virksomheder. 

Warren Buffett og Monish Pabrai er blevet rige af at investere i allerede eksisterende virksomheder gennem aktier.

Hans pointe er, at det er meget mere risikabelt at etablere en virksomhed fra bunden og mere sikkert at investere i en, som allerede har en track record.

Det betyder også, at du som aktionær skal undgå at investere i nye virksomheder, for det er også risikabelt. Du skal investere i forretninger, som har haft succes i mindst ti år. Dermed er alle biotekselskaber uden et produkt på markedet naturligvis ude. 

Når du køber aktier, skal du tænke på det som, at du køber hele virksomheden. Det hjælper dig med at undgå at blive for spekulativ og undgå at tænke på aktier et som et stykke papir med nogle kurser, der kører op og ned.

Aktier er ejerandele i en virksomhed. Når du investerer, skal du overveje, om du ville købe hele forretningen, hvis du kunne. Kig på pengene, som går ind og ud af virksomheden.    

2. Invester i simple brancher med en lav grad af forandring

Hvad vil der altid være et behov for? Hvad vil ikke forandre sig?

Engang prøvede Bill Gates at få Warren Buffett til at investere i ‘computere’. Det ville Warren Buffett ikke.

“Men computere vil forandre alt,” sagde Bill Gates.

“Vil det forandre måden jeg tygger tyggegummi på?” spurgte Warren Buffett.

Det måtte Bill Gates indrømme, at det gjorde computere nok ikke.

“Fint, så holder du dig computere, og jeg holder mig til tyggegummi,” svarede Warren Buffett.

Du skal tænke lidt på samme måde. Du skal finde virksomheder, hvor det er nemt at regne ud, hvordan den vil udvikle sig i fremtiden.  

3. Køb kriseramte virksomheder i kriseramte brancher  

Det bedste tidspunkt at købe en hel virksomhed – eller aktier i en virksomhed – er, når den nærliggende fremtid ser mudret ud, og når virksomheden er upopulær og måske endda lidt forhadt.

På dette tidspunkt er der er en god chance for, at du kan købe en virksomhed til en god pris i forhold til, hvad den egentlig er værd.

Hvad er en virksomhed værd? Det kan du regne dig frem til. Jeg viser dig et par metoder i min e-bog, som du kan downloade gratis her

4. Køb virksomheder med en holdbar konkurrencefordel

Du skal sikre dig, at virksomheden kan beskytte sin forretning mod konkurrenter.

Spørg dig selv: Hvordan holder de på kunderne og hvordan forhindrer de, at kunderne hopper over til konkurrenten? 

Konkurrencefordele kan eksempelvis være patenter, monopol, stordriftsfordele, stærk brand og omkostninger ved at skifte til konkurrenten.

Har de mere end en konkurrencefordel, står de stærkere.  

5. Sats stort, når det er til din fordel 

Investering handler om sandsynligheder, ligesom væddemål og gambling gør, mener Monish Pabrai.

Når du støder på en investering med gode odds, skal du gå stort ind.

Hvor meget er meget? 

I 1963 investerede Warren Buffett 40 procent af sit partnerskabs midler i American Express. En anden value investor, Joel Greenblat placerer 80 pct. af sine midler i de 5 bedste ideer.

Monish Pabrai er lidt mere konservativ og placerer 10 procent af midlerne på en særlig god investering.  

6. Fokuser på arbitrage

Da min mor var ung, arbejde hun som guide i Italien. Hun lagde mærke til, at et hvidløg kostede få ører i Italien og mange kroner i Danmark. Hver gang hun skulle hjem til Danmark, fyldte hun kufferten med hvidløg og solgte det til den lokale grønthandler herhjemme, og det tjente hun nogle hundrede kroner på.

Min mor udnyttede arbitrage uden at vide det. 

Traditionel arbitrage er, når der er en forskel på, hvad den samme vare koster to forskellige steder. 

Monish Pabrai understreger, at virksomheder også kan drage fordele fra arbitrage og dem vil vi gerne investere i.

Der kan være en eller anden form for distance mellem virksomheden og de nærmeste konkurrenter, som gør at virksomheden kan have en overnormal profit. Det kan f.eks. være, hvis en frisør er den eneste i en lille by. Så kan de tage lidt højere priser og dermed udnytte, at folk ikke gider køre til den nærmeste storby for at blive klippet.

Arbitrage i virksomheder kan godt minde meget om konkurrencefordele, men alligevel ikke.

Frisøren i byen kan egentlig ikke beskytte sig mod en konkurrence, hvis der skulle dukke en ny spiller i byen op. Men indtil det sker, kan de tage priser, som er lidt højere en markedsprisen i næste by.  

7. Køb en virksomhed, når den er på udsalg

Du skal købe virksomheder, når de er på mindst 50 pct. udsalg i forhold til de indre værdier i selskabet.

En investering i selv den bedste virksomhed kan vise sig at blive en dårlig investering, hvis man får købt til en for høj pris.

Køber du omvendt et aktiv, når det er på skarpt udsalg i forhold til de underliggende værdier, så er sandsynligheden for permanent tab meget lav og chancen for, at det bliver til en lukrativ handel større. 

Du kan lære at regne på, hvad en virksomhed er værd i min e-bog Bliv Fri.

8. Kig efter virksomheder med lav risiko men høj usikkerhed

Aktiemarkedet blander ofte risiko og usikkerhed sammen.

Risiko er, hvis du kan tabe dine penge på investeringen. Usikkerhed er, hvis der er et eller andet ved virksomheden, som endnu ikke er afklaret eller som står hen i det uvisse indtil videre.

Aktiemarkedet reagerer på usikkerhed, som om der var tale om risiko, og det skaber nogle gode muligheder for at købe aktier på udsalg i et ellers sundt selskab.  

Selv et vidunderligt selskab med stærke konkurrencefordele, som beskytter dem mod konkurrenterne, kan gøre aktiemarkedet nervøst, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt de når analytikernes forventninger i det næste kvartal.

Man tror det er løgn, men aktiekursen kan falde helt derned, hvor man skulle tro, at virksomhedens fremtid var på spil, fordi kursen svinger meget, hvis der er lidt usikkerhed på den korte bane. Det kan være usikkerhed om, hvorvidt de når målet for næste kvartal. Det kan f.eks. også være, hvis der usikkerhed om den daglige ledelse. Vi har igen og igen set, at en virksomheds aktiekurs klasker sammen i den periode, hvor en virksomhed leder efter en ny topchef – især hvis det falder sammen med et andet element, som skaber usikkerhed. 

Når du skal sondre mellem usikkerhed og risiko, skal du kigge efter de langsigtede fremtidsmuligheder. Er der tvivl om dem eller ej?  

9. Invester i de virksomheder som kopierer 

Nogle virksomheder forsøger at opfinde noget nyt og revolutionerende. De kan være dragende at investere i, fordi det er spændende, men det skal du ikke. Du skal i stedet investere i dem, som tager en allerede afprøvet ide og udbreder den.

Virsomheder som kan efterligne andre virksomheders spæde success og brede det ud, har traditionelt set klaret sig godt. Derfor kan det være en bedre strategi at investere i dem, der forstår at kopiere andres success, end i de first movers, som er først på markedet med det. 

Monish Pabrai kommer med en lang række af virksomheder, som har opnået success ved at kopiere firstmoveres og opkøbe nye konkurrenter. Han nævner bl.a. Microsoft og McDonalds. 

Hans egen fond har også haft succes med kopimetoden. Monish Pabrai har kigget Warren Buffett efter i kortene. Han har både kopieret nogle af hans investeringer og kopieret den måde, som Warren Buffett satte sit oprindelige investeringsselskab op.

Hans pointe er, at du som investor kan skue til, hvad der har fungeret for andre investorer og kopiere dem. Du er f.eks. velkommen til at kopiere Monish Pabrai’s investeringsprincipper. 

Husk at du kan hente min gratis e-bog Bliv Fri her. Her lærer du, hvordan du investerer som Warren Buffett.   

 

Her er de fem bedste investeringsbøger til sommerferien

Her er de fem bedste investeringsbøger til sommerferien

Sommerferie står snart for døren, og du har måske mere tid til at læse.

Hvad skal du læse, når aktiemarkeder leger kispus med dig, og du skal styrke din tro på, at det nok skal gå? 

Her en en liste over de fem bøger, som bør være pligtlæsning, hvis du vil investere som Warren Buffett.

Den findes naturligvis mange andre gode bøger, men de her er mine fem favoritter.

1. The Snowball af Alice Schroeder  

Alle store mænd og kvinder skriver en selvbiografi hen mod slutningen af deres liv, så de kan give deres visdom videre, ikke sandt?

Nej, ikke Warren Buffett. Han outsourcer den slags, for han ved, hvor vigtigt det er at fokusere. The Snowball er Warren Buffetts selvbiografi uden at være skrevet af ham selv.

Warren Buffett henvendte sig selv til journalisten Alice Schroeder for at få hende til at skrive en biografi om ham, og han har samarbejdet med hende om den. Han er normalt ikke nem at få et interview med, men Alice Schroeder havde fri adgang. 

Den her bog er den perfekte sommerlæsning, fordi det er en god dannelseshistorie om en mand, der lå under for sin tyranniske mor og som udviklede sig til at blive en irriterende, øretæveindbydende teenager, der alligevel fik løftet sig op til at udleve sit potentiale.

Det er også historien om, hvordan han udviklede sig som investor og menneske. Warren Buffett har levet et ekstraordinært liv, og du vil spise bogen som slik, for den er underholdende.

Jeg refererer tit til denne bog, når jeg underviser, fordi der er så mange anekdoter, som vi kan bruge, når vi skal navigere på aktiemarkedet. 

2. Irrational Exuberance af Robert Shiller  

Jeg nævner altid den her bog, fordi det var den, der omvendte mig til value investor tilbage under it-boblen.

Den gik klokkeklart igennem hos mig og den stod som noget af de sandeste, jeg havde læst i mine 5+1 år på business schools (første fem år på CBS, derefter 1 år på NYU og Stern).

Jeg har læst den mange gange siden da, og hver gang får jeg den samme aha-oplevelse. Det er en opløftende og lidt sindsoprivende oplevelse at læse den. 

3. The Dhando Investor af Monish Pabrai   

Temaet for denne bog er at investere ved at finde “gratis lottokuponer”. 

Hvad betyder dette?

Monish Pabrai – en af de helt store value investorer – viser med en masse historiske cases, hvordan succesfulde investorer og forretningsmænd er gået “all in”, når de har fundet en investering, som de har følt sig sikre på, at de ikke kan tabe særligt meget på, men hvor der samtidig var gode muligheder for store gevinster. 

Bogen er dermed også dødsstødet til ideen om hele tiden at være i markedet og bare sprede sine investeringer. 

4. The Education of a Value Investor af Guy Spier   

Guy Spier, der i øvrigt er venner med Monish Pabrai, har skrevet en bog om at investere godt og leve godt.

Det er så fint ved hans bog at livet og investeringer flyder sammen. Det er to sider af den samme mønt. 

Bogen er en slags selvbiografi, der handler om, hvordan han voksede fra at være lidt grådig og ambitiøs på Wall Street til at droppe helt ud af det hektiske liv og etablere sin egen fond og finde sin egen investeringsstil.

Den handler ligeså meget om at leve et godt liv, som den handler om, hvordan man investerer med ro i maven. Der er mange små tips i bogen til, hvordan du kan investere. Der er bl.a. en tjekliste, som jeg har beskrevet i et tidligere blogindlæg her

5. The Intelligent Investor af Benjamin Graham 

Den her bog er biblen.

Du kommer ikke uden om den, hvis du vil være value investor.

Benjamin Graham var den første value investor. Uden ham, ingen Warren Buffett.

Han var i øvrigt Warren Buffett’s professor på Columbia University og senere hans arbejdsgiver.

Det vigtigste kapitel er kapital otte, hvor Benjamin Graham beskriver mr. Market, som en maniodepressiv galning.

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om mr. Market her.

Så er der naturligvis min gratis e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her. Det er det bedste sted at begynde. Du får den med det samme i din e-boks, og du kan læse den på en halv time.