Derfor har Michael Burry solgt alle sine aktier

Derfor har Michael Burry solgt alle sine aktier

Når Michael Burry træder helt ud af aktiemarkedet, spærrer folk øjnene op. 

Michael Burry var ham, der blev berømt for at have forudsagt finanskrisen i filmen The Big Short, som var baseret på historiske begivenheder.

I løbet af det seneste kvartal har han solgt alle aktier i hans hedgefund Scion Asset Managements. Han har solgt alle aktier i Facebook (Meta), Google, Nextstar, Booking Holdings, Sportsman Warehouse, Bristyl-Meyers Squibb, Cigna, Ovintiv og Stellantis.

Tilbage var kun en lille beholdning af the Geo Group – men før du løber ud og køber aktier i denne REIT, skal du overveje om det ikke skyldes, at han ikke nåede at sælge den før skæringsdatoen for at rapportere køb og salg af aktier til myndighederne. 

Michael Burry er en genert mand, som holder sig væk fra rampelyset.

Men han har en Twitterkonto, hvor han meddeler sine holdninger meget tydeligt – og få minutter efter sletter det igen. 

Her er, hvad han har sagt om markedet. Jeg har forkortet lidt i hans tweet, for at få pointen frem (han bruger tit svære ord og kryptiske vendinger, som kan forvirre mere end det tjener læseren). Du kan finde hans twitter konto her, og en anden konto som samler op på hans tweets her

1. Der kommer et crash

Michael Burry’s tweets er ofte lidt vage og dobbelttydige, men der er ingen tvivl om, at han advarer mod et kommende crash. Han siger, at det fald som vi har set indtil videre kun er begyndelsen på noget vildere. 

Hvad siger han helt præcist? Her kommer nogle af hans tweets’ og så kan du evt. selv dømme.

“Vi har ikke ramt bunden endnu. Hold øje med konkurser og kig derefter efter bunden. To rum spac konkurser er langt fra nok. ” (d. 7. september 2022)

“Krypto crash – Tjek

Meme Crash – Tjek

Spac crash – Tjek

Inflation – TJek

2000 – Tjek 

2008 – Tjek

2022 – Tjek” (skrevet d. 6 september 2022)

“Dog bliver jeg ved med at spørge, hvornår crash” (31/8) – skrevet med et screen dump af en graf der viser, hvor meget aktierne er faldet. 

“Nasdaq er i et bull marked, fordi det er 20 pct. oppe fra bunden? Hvem opfinder den slags. Efter 2000 gjorde Nasdaq det syv gange, mens det faldt 78 pct. mod sin bund i 2002” (d. 11 august 2022)

“Stik imod hvad internettet og twitter tror, findes der eksempler på bear markeder, der gik 50 pct. op og derefter gik mod lavere lav” (herefter skriver han en række datoer, bl.a. 1930. (d. 15. august 2022)

“Folk siger, at jeg ikke advarede sidste gang. Det gjorde jeg, men ingen lyttede.  Så jeg advarer denne gang. Stadig, ingen lytter. Men jeg vil have bevis for, at jeg advarede. ” (feb. 2021)

“Folk spørger mig altid, hvad der sker på markedet. Det er simpelt. Dette er den største boble af alle tider.” (juni 15, 2021)

2. Inflationen er slem – og det bliver værre endnu

Inflationen er slem, den går mest ud over de fattige – og det kommer til at blive værre. Han påpeger, at inflationen kommer og går som bølger, mens den bevæger sig i mod et højere niveau. Han mener ikke, at den amerikanske nationalbank (the fed) er rigtig forpligtet til at bekæmpe inflationen.

Her kommer nogle af de vigtigste citater:

“Inflation er den værste slags regressive skat. Prisen på mad herhjemme er aldrig før steget så meget så hurtigt.” (skrevet d. 13 september med et statistisk screen dump)

“Inflationen kommer med midlertidige toppe (…)  Den opløser sig, narrer folk og kommer tilbage.” (Skrevet d. 6 september med historisk data for, hvordan inflation har bevæget sig.)

“Du må forstå, at inflation altid bevæger sig med midlertidige toppe, og det er aldrig bare en top.” (d. 26 august 2022)

“En inflations-cyklus varer generelt set år.” (d. 26 august)

“Nationalbanken har ingen intention om at bekæmpe inflationen.” (14 april 2022)

3. Krypto vil falde mere

Da Bitcoin krydsede 60.000 dollar i værdi, begyndte han at twitte om at shorte kryptoen.

Han spurgte ganske enkelt “hvordan shorter man bitcoin”, hvorefter han slettede hele sin Twitterkonto. Jeg kan forestille mig, at han er blevet mødt med lidt af en Twitterstorm fra hans million følgere.

Han har skrevet bl.a. dette:

“Jeg hader ikke Bitcoin. Men på lang sigt er fremtiden usikker for en decentral krypto i en verden af legaliseret voldelige og hjerteløse centrale regeringer med livsblods interesse i at have monopol på valuta. På kort sigt er alt muligt – og derfor shorter jeg ikke krypto.” (d. 20 feb. 2021)

Hans pointe er, at regeringer jo kan ulovliggøre al kryptovaluta. Det kan man ikke argumentere imod. Det er den magt, som regeringer har. 

Han har også tweetet om, at de lovgivende myndigheder slet ikke forstår krypto – lidt på samme måde som de ikke forstod, hvad der skete før finanskrisen. 

Hvad siger han ellers?

Michael Burry har en holdning til stort set alt. Her er et par andre af hans kæpheste:

  • Vi gør ikke nok for miljøet.
  • Lockdown under pandemien havde alt for store sociale konsekvenser.
  • Der er racisme på universiteterne – især når du ser på, hvem der får adgang.
  • Private fængsler skaber flere fanger på grund af det økonomiske incitament i at få forretningen til at vokse.
  • Trump er en løgner (“still fake. Always fake.”)
  • Den amerikanske nationalbank The Fed er helt galt på den (mange forskellige tweets).

Hvad kan du bruge det til?

Michael Burry er en virkelig dygtig mand til at læse data – muligvis fordi han har Asperger og ser verden gennem andre briller (og et glasøje).

Han kan være lidt ekstrem i sine udtalelser. Enten er han denne gang gal på den – eller også er en meget tidlig på den?

Under finanskrisen var han mange år forud med sine forudsigelser. Han har advaret mod et gigantisk crash i omkring fem år, så folk er holdt op med at lytte til ham, ligesom i historien om drengen, der bliver ved med at råbe ulv. 

Vil du forstå hvordan han ser verden, kan du læse min introduktion til value investering i min e-bog Bliv Fri

Det drejer sig i høj grad om at holde op med bare at følge markedet og forholde sig kritisk til den data som både virksomheder og økonomien forærer os.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Dette er de tre store fordele ved value investering

Dette er de tre store fordele ved value investering

Hvorfor vælge value investering frem for andre typer af aktiestrategier? 

Lad os lige bakke lidt og forklare, hvad value investering egentlig er. 

Det er en metode, hvor du selv udvælger de selskaber, som du vil investere i. Du sørger for, at du betaler en rimelig pris for selskabet i forhold til, hvad aktiekursen er.

Value investorer tror ikke på, at markedet er effektivt, derfor kigger de meget nøje på selskabet og udvælger kritisk, hvad de vil investere i. 

De kigger bl.a. på, hvad selskabet burde være værd og holder det oppe imod den kurs, som det handles til i markedet.

Men det er ikke kun et spørgsmål om pris.

For den type value investorer der følger Warren Buffett, handler det også om at se på kvaliteten i selve selskabet og se på, om det bliver drevet ordenligt.

Hvordan man vurderer det, kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri her.

Hvad er fordelen ved metoden?

Der er mange, men de tre vigtigste er:

1. Det høje afkast

Rigtig mange af de kendte value investorer får et gennemsnitligt afkast af deres aktier på 15-20 pct. om året.

Hvis du gør arbejdet ordentligt, har du også mulighed for at få et rigtigt godt afkast.

Når det er sagt, skal jeg selvfølgelig lige påpege, at jeg aldrig kan love dig præcist, hvor højt et afkast du får, da jeg ikke ved, hvad du investerer i, og hvordan det vil udvikle sig.

Det eneste jeg kan sige er, at metoden virker for rigtige mange.

2. Tryghed i markedsfald

Value investorer kigger nøje på, hvad de investerer i, og hvad det er værd.

Som Warren Buffett siger: det er som at købe 1 dollar for 50 cents.

Hvordan vurderer value investerer, hvad et selskab er værd? Bl.a. ved at kigge på, hvor mange penge de tjener nu, og hvor meget de regner med, at de tjener i fremtiden.

Eller ved at kigge på balancen og se, hvad der er af værdier i selskabet, som kunne blive solgt lige nu.

Når aktiemarkedet crasher, så er value investorer meget aktive med at investere.

Man kan sige, at det for alvor er der, de får blod på tanden. Skulle kursen på nogle af deres aktier falde, så tager de det med ro og køber måske nogle flere.

Value investorer er ret rolige, når markedet er turbulent, fordi de ved, hvad de gør.

3. Etisk investering

Når du kigger så grundigt på hver enkelt investering som en value investor, der går i Warren Buffett’s fodtrin gør, så ved du præcist, hvad du investerer i.

Det betyder, at du er helt sikker på, at du investerer efter dine værdier.

Du kommer ikke lige til at investere i noget, som du ikke vil bakke op om, som du f.eks. kunne komme til, hvis du investerer gennem fonde og ETF’er.

Hvis du spørger mig, findes der ikke en mere etisk måde at investere på. 

Mange andre fordele

Jeg kunne lave en lang liste af andre fordele.

F.eks. bliver du del af en bevægelse med mange fantastiske mennesker, som du bl.a. kan møde, hvis du tager til årsmødet i Berkshire Hathaway i Omaha.

Jeg kunne også fortælle dig, at det er en interessant hobby, og at du aldrig kommer til at kede dig. Jeg glæder mig hver gang, der kommer regnskab fra de vidunderlige selskaber på min ønskeliste (eller selskaber jeg allerede har investeret i).

Har jeg et øjeblik for mig selv, så er det oftest noget relateret til value investering, som tager frem og hygger mig med.

Nogle læser en krimi eller løser en krydsogtværs, når de er i sommerhuset. For mig er markedet lige så spændende som en krimi – og samtidig er det intellektuelt stimulerende at følge med.   

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at finde vidunderlige selskaber og vurdere, hvad de er værd. Du kan downloade den her.

Hvor mange aktier skal du have for at sprede risikoen?

Hvor mange aktier skal du have for at sprede risikoen?

Nogle kalder det diversificering. Andre kalder det at sprede risikoen. 

Rigtig mange tror, at du skal have aktier i mange forskellige fonde og selskaber for at sprede din risiko. Jeg hører om folk, der ejer MANGE fonde (f.eks. etf’er), fordi de gerne vil sikre sig, at de har så lidt risiko i markedet som muligt.

Da en fond nemt kan have 500 selskaber (f.eks. indeksfonde der spejler S&P 500) i sig, så ender det med, at de bliver medejere af tusindvis af selskaber. Nogle ender endda med at eje næsten hele markedet.

Det er rent ud sagt fjollet.

Men hvor mange selskaber skal man så eje for at minimere sin risiko?

Sandheden er, at det slet ikke er så mange, som du tror.

Her kommer noget statistik.*

  • Hvis du ejer aktier i to selskaber frem for et, minimerer du din risiko med 46 pct.
  • Hvis du ejer aktier i fire selskaber, minimerer du risiko med 72 pct.
  • Hvis du ejer aktier i 8 selskaber, minimerer du risiko med 81 pct.
  • Hvis du ejer aktier i 16 selskaber, minimerer du med 93 pct.
  • Hvis du ejer aktier i 32 selskaber bliver det til 96 pct.
  • …og med 500 selskaber bliver det til 99 pct.

Læg mærke til, at det langt fra er en lineær udvikling. Du får et stort hop ved at gå fra en aktie til fire eller otte.

Men derfra er der ikke meget at hente. Du vinder kun seks procentpoint ved at bevæge dig fra 16 selskaber til 500 selskaber. Det giver jo ingen mening at eje aktier i tusindvis af selskaber.  

Hvis du lander et sted mellem 10 og 20 har du rigeligt med spredning.

Faktisk vil jeg sige, at 10 er mere overskueligt for dig end 20, for er du medejer af selskaberne, skal du også have tid og energi i at følge med i udviklingen, så du kan sælge, hvis der sker noget negativt, som at deres konkurrencefordel bliver brudt. 

Som Warren Buffett siger:

“Diversificering er risikominimering for idioter.”

Hans pointe er, at du ikke bare kan sprede dig over mange selskaber og læne dig tilbage.

Der er også risikoen ved, at du får investeret på toppen af markedet, og at hele markedet falder 50-70 pct.

Warren Buffett siger, at den bedste måde at minimere din risiko på er ved at tilegne dig viden om det, som du investerer i.

Hvordan tilegner du dig viden?

For det første skal du holde dig orienteret om, hvad der foregår i samfundet og på aktiemarkedet.

For det andet skal du undersøge de selskaber, som du investerer i.

Du skal kunne besvare nogle spørgsmål om selskabet, før du køber aktier i det. Det kan være godt at have en tjekliste af spørgsmål, som du skal besvare. Du kan downloade min overskuelige 1-sides tjekliste her.

Når du koncentrerer dig om få selskaber, er det selvfølgelig vigtigt, at du har styr på, hvad du har placeret dine penge – og dermed din fremtid i. 

Det kan du lære meget mere om på mit webinar, som jeg afholder d. 15. september kl. 21 og d. 17. september kl. 10 om formiddagen. Du kan tilmelde dig her

*De her tal kommer i øvrigt fra første kapital af bogen You Can Be a Stock Market Genius af Joel Greenblatt.

Prisen du betaler ved at undgå at investere

Prisen du betaler ved at undgå at investere

Rigtig mange folk sidder på sidelinjen af aktiemarkedet og tøver med at hoppe ind i det.

De vil gerne i gang med at investere i aktier, og de følger med i diverse Facebook grupper, hører podcast om investeringer og læser relevante blogindlæg, men de holder sig tilbage fra at købe den første aktie.

Hvorfor?

Det er nok den samme grund, som stopper os fra at gøre alt muligt andet.

Det er frygten for, at noget kan gå galt.

De tænker på det værste, der kunne ske, hvis de gjorde noget. De stiller ubevidst spørgsmålet:

“Hvad er det værste, der kan ske?”

Sandheden er, at det værste der kan ske, er at du ikke kommer i gang.

Så stil dig selv et helt andet spørgsmål.

Du skal spørge dig selv:

“Hvad sker der, hvis jeg ikke kommer i gang med at investere?”

Her er, hvad der vil ske: 

1. Du går glip af en fremtidig formue

Det første svar er, at du går glip af det, som dine penge kunne vokse til.

Forleden læste jeg om en, som havde investeret 300.000 hen over fem år og havde fået beløbet til at vokse til en mio. kr.

Jeg kender en anden, som har investeret sin opsparing, siden hun blev færdiguddannet og bygget det op til en portefølje på over 15 mio. kr. …. og der er intet snyd. Ingen arv, ingen penge fra boligsalg eller andre pludselige formuer. Det var kun opsparing fra lønarbejde investeret i aktier gennem ti år.

Sådan en selvopbygget formue mulighed går du glip af.  

2. Din fremtid 

Det andet svar er, at du går glip af den fremtid, som du kunne skabe for dig selv og dine kære med de investerede midler.

Penge er jo ikke bare penge. Penge er en anden mulig fremtid.

Måske har du et brændende ønske at arbejde mindre.

Måske er dit store ønske at sørge for, at dine børn er sikret i fremtiden.

Måske er dit ønske at have friheden til at flytte til et andet land og skabe en ny tilværelse.

Eller måske er dit ønske lidt af en blanding af det hele, som det har været for mig.

Jeg bor i dag i Portugal med mine to drenge på 6 og 9 år. Jeg har friheden til at skabe et utroligt priviligeret liv for mine drenge, hvor de har sommer 9 måneder om året og lever et liv aktivt udeliv med svømning, ridning, tennis og udendørs leg året rundt.

3. Du vil formentlig klatte pengene væk

Hvis du ikke investerer dine penge, og i stedet har din opsparing stående i kontanter, vil de nok langsomt blive spist op, som var der gået mus i dem.

Den første fare er spontant overforbrug.

Penge, som er opbevaret i kontanter på en konto, er alt for nemme at bruge, og de fleste vil begynde at købe alt muligt, dyre puder og weekendophold, bare fordi de kan. 

4. Negativ rente og inflationen spiser også dine penge

Men selv hvis du har disciplin til at lade din opsparing stå, vil de langsomt forsvinde.

I dag er der negative renter på de fleste konti, og det spiser en del af dine penge.

Dertil kommer inflationen, som også tager en god bid. 

Vidste du, at med en inflation på 4 pct. er dine penge halveret på 18 år?

Dermed skrumper en million til en halv million efter 18 år. 

5. Du mister tilliden til dig selv

Problemet med at sætte os for at gøre noget og så alligevel ikke gøre det er simpel:

Det spiser lidt af din selvtillid.

Det er så vigtigt, at vi gør de ting, som vi sætter os for, så vi kan blive ved med at stole på os selv.

Hvis du havde en ven, som ikke dukkede op, når han sagde det, hvad ville du så tænke næste gang du overvejede at invitere ham til middag?

Du ville måske tænke, at han nok alligevel ikke dukkede op.

Måske ville du ikke lave en aftale med ham.

Er det sådan et forhold, som du ønsker at have til dig selv?

Det er så vigtigt, at du gør det, som du sætter dig for at gøre. Ellers undergraver du dit forhold til dig selv.

Derfor skal du sætte dig ind i at investere…og tage skridtet og få det gjort.

Du kan tage første skridt ved at tilmelde dig det gratis webinar, hvor jeg fortæller dig om den metode, jeg selv har brugt til at skabe økonomisk frihed og velstand ved at investere i aktier. 

Webinaret afholder jeg torsdag d. 15 september kl. 20 og igen lørdag d. 17 september kl. 10 om formiddagen. Jeg afholder kun mit webinar to gange om året, så gå ikke glip. 

Du vælger selv datoen. Du kan tilmelde dig her

 

Fem grunde til ikke at stole på analytikerens anbefalinger

Fem grunde til ikke at stole på analytikerens anbefalinger

Er der en aktieanalyse på det? Hvad siger aktieanalytikerne?

Den slags spørgsmål hører jeg ofte folk spørge, når de overvejer at investere i et selskab.

De fleste har en blind tiltro til analytikerne som eksperter og vil helst tjekke deres bedømmelse af et selskab, før de gør noget på egen hånd. De har samme tiltro til analytikerne, som de har til lægerne med deres børns helbred.

Men aktieanalytikerne er ikke eksperter på samme måde som advokaten eller børnelægen.

Aktieanalytikerens arbejde er bundet op på et kommercielt formål i banken.

Mit råd til dig er at undgå at læse aktieanalyser fra de store finanshuse, fordi der er nogle indbyggede fejl i systemet, som gør, at det er svært at stole på dem.

Du skal hellere opbygge en evne til selv at lave din egen analyse på et selskab, før du køber aktier i det.

Det kan du bl.a. lære at gøre ved hjælp af min 1-sides tjekliste her.

Lad os komme til sagen. Hvad er problemet med aktieanalytikernes anbefalinger?

Der er fem…

1. Banken tjener penge på handelsgebyrer

Analytikerne er ansat i bankerne. Bankerne tjener naturligvis penge på gebyrerne, som du betaler hver gang du køber eller sælger aktier.

Derfor vil der være en interesse i at få dig til at handle mere aktivt, end du ellers ville gøre. Man kan sige, at analyserne er en appetitvækker, som skal få dig til at være mere aktiv i markedet. 

Derfor skifter analyserne som stoplys i trafikken, så du føler, at du har brug for at holde øje og være aktiv.

Analytikerne og traderne i bankerne lever som fisk i symbiose i et lille akvarium. Børsmæglerne vil  forsøge at vække din appetit i en handel ved at sende dig kollegaens aktieanalyser. 

2. Analytikerne er afhængige af de selskaber, som de dækker

De børsnoterede selskaber beslutter selv, hvem de vil invitere med til deres kapitalmarkedsdage, som indimellem afholdes i luksuriøse omgivelser.

Jeg har f.eks. været med til en kapitalmarkedsdag på Four Season i Californian for et af de danske høreapparatselskaber. I dag 15 år senere taler jeg stadig om det hotelværelse, der var dobbelt så stort som min daværende lejlighed på Nørrebro, og om hvordan stuepiger kom ind på værelset om eftermiddagen for at trække gardinet for, tage sengetæppet af og fylde op med isterninger.

Selskaberne kan vælge at boycotte en analytiker, hvis de ikke kan lide analysen.

Hvis en analytiker blive skåret fra selskabets kommunikation og invitationer, bliver det svært for ham at dække selskabet fremover. 

Det gør det næsten umuligt at lave rå analyser, som udstiller selskabets svagheder.

Derfor har bankernes analytikere tendens til at lave flere køb-analyser end analyser med anbefaling om at sælge.

3. Analytikerne bevæger sig som flokdyr

Du ser ofte, at analyserne lægger meget tæt op af hinanden. Der vil være en dominerende tendens og lidt af en domino-effekt, hvor de smitter af på hinanden. 

Det skyldes, at det er svært at gå imod flokken.

Tager du fejl, står du meget udstillet, hvis du var den eneste, der havde det synspunkt. Det kan du blive fyret af.

Tager hele flokken fejl, er det nemmere at gemme sig og trække på skulderen af det.

4. En analytiker dækker kun en branche

En aktieanalytiker er specialiseret. De dækker f.eks. kun medicinal eller kun finanssektoren og ved meget lidt om andre brancher.

Det betyder, at en købs eller salgs-anbefaling bygger på et meget snævert udsyn.

Analytikeren har ikke et overordnet  blik for, om det et et godt tidspunkt i det hele taget at gå ind i f.eks. bank-aktier eller it-aktier – eller om der er bedre muligheder i en anden krog af samfundsøkonomien.

5. Analytikerne dækker kun de største selskaber

Der findes en hel underskov af virksomheder, som bliver helt ignoreret både af analytikere og medier. 

Herhjemme er det typisk selskaber i aktieindekset OMX C25, der bliver dækket (tænk Novo, Mærsk, Vestas).

Banken skal nemlig kunne generere nok omsætning fra handlen til at det giver mening at have en analytiker ansat til at dække selskabet.

Det betyder, at mange vidunderlige selskaber bliver ignoreret og overset ganske enkelt, fordi de ikke er blandt de største på børsen.

Hvad skal du så gøre?

Du skal selv opbygge en evne til at lave dit eget arbejde på et selskab. Det gør du ved at vide, hvad du skal lede efter.

I min e-bog Bliv Fri fortæller jeg om, hvordan jeg gennemgår en virksomhed, før jeg investerer.

Du kan lære at gøre det samme. Start med e-bogen, og hvis du ønsker mere information, kan du komme på mit intensive kursus Value Investor Akademiet, som jeg snart lancerer. Sørg for at være på email-listen og hold høje.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Warren Buffetts første investeringsfejl og lærerstreger

Warren Buffetts første investeringsfejl og lærerstreger

Investeringslegenden Warren Buffett lægger en ære i at være ærlig. Det gælder også hans investeringsfejl og lærestreger som investor. 

I et brev til aktionærerne fra 1989 indrømmede han selv de største fejl, som han begik i de første 25 år som pengeforvalter.

Hvorfor er det interessant? Måske tænker du, at det er foregået for over 30 år siden. Tid betyder ikke noget, for hans fejl er generelle i karakter, og han er endda så venlig, at han selv folder det ud og forklarer, hvad du kan lære af det – generelt set som investor. 

Det er super interessant at høre om andres bommerter, fordi du bliver en bedre investor, hvis du kan lære af de fejl, som andre har begået, så du ikke behøver at begå dem selv. 

Det kan spare dig for 25 år på aktiemarkedet – og for tab af penge.

Derfor gennemgår dette blogindlæg de tre vigtigste fejl, som Warren Buffett begik som en ung mand. Brevet er gengivet og forklaret i bogen Tap dancing to work af Carlol J. Looms, som du kan se i baggrunden på billedet. 

1. Fejl: Køb af en forretning, bare fordi aktien ser billig ud

Den første fejl var købet af tekstilvirksomheden Berkshire Hathaway.

Buffett købte de første Berkshire aktier i 1962 for omkring 7,50 dollar. I foråret 2022 krydsede a-aktien over en halv mio. dollar.

Hvordan kan det være en fejltagelse? 

I dag fungerer Berkshire Hathaway som et investeringsselskab, men det var ikke intentionen til at begynde med.

Buffett købte aktier i det oprindelige tekstil-selskab, som en ganske almindelig aktie-investering, der skulle sælges igen.

Tekstilproduktionen er siden hen blevet outsourcet til Indien og Bangladesh, men allerede dengang var det tydeligt, at tekstil-produktion ikke have en gylden fremtid i USA.

“Min første fejl var selvfølgelig at købe kontrol med Berkshire Hathaway. Selvom jeg vidste at forretningen – tekstilproduktion – ikke var lovende, var jeg lokket til at købe, fordi aktien så billig ud.”

Dette er en fejl, som jeg hører mange begå. Mange privatinvestorer taler om, at en aktie er “billigt” uden at kigge på, om der er kvalitet i den underlæggende forretning. Når vi gennemgår virksomheder på mit investerings-kursus Value Investor Akademiet, falder de første cases (som de studerende selv hiver frem) næsten altid i denne kategori: For meget fokus på pris og billig og for lidt på selve virksomheden. 

Warren Buffett forklarer i investorbrevet, at et problematisk selskab med en ekstrem lav værdisætning på aktiemarkedet i forhold til værdien i selskabet, sjældent vil se billig ud på sig.

“I en forretning, der har det svært, vil et problem knapt nok være løst før et andet opstår – der er sjældent blot en kakkerlak i køkkenet,” forklarer han. 

Hvad er løsningen?

Det er at gå efter vidunderlige virksomheder i stedet. Find frem til de bedste selskaber, vent og køb aktier i dem, når der kommer nervøsitet i markedet omkring noget, der egentligt ikke er virksomhedens problem. Det betyder, at du altid skal lede og opbygge en ønskeliste, så du er klar til at træde til, når en usikkerhed i markedet eller nervøsitet om virksomheden får aktiekursen til at dykke. 

Buffett endte med at beholde Berkshire Hathaway som et slags holdingselskab, hvilket gjorde det muligt for ham at investere gennem et børsnoteret selskabet. 

2. Fejl: Køb af en forretning udelukkende, fordi ledelsen er genial

Kort tid efter købet af Berkshire Hathaway, kastede Warren Buffett sig over Baltimore Department Store. Det var endnu et selskab, som han købte, fordi det så billigt ud på papiret, men som viste sig at være en ikke særlig vidunderlig forretning.

Han var oprindeligt interesseret i selskabet, fordi han så en dygtig ledelse, men han opdagede at selv den bedste ledelse ikke har mulighed for at brillere, hvis forretningen synker. 

“Gode jockeys klarer sig godt på gode heste, men ikke på gamle krikker,” forklarer Buffett.

Det er altid kviksandet, der vinder, lige meget hvor god direktøren er.

Så du skal igen kigge på selve forretningen – først og fremmest – før du investerer. Det lærer jeg dig at gøre i e-bogen lige her

“Jeg har sagt mange gange, at hvis en ledelse med ry for at være genial skal takle en forretning med ry for dårlig drift, så er det virksomhedens ry, der vinder.” 

Dette betyder ikke, at du skal ignorere ledelsen. Det er stadig vigtigt, at der er en god ledelse i selskabet. Men ikke på bekostning af kvalitet i forretningen.

“Efter nogle andre fejltrin har jeg lært kun at indgå i forretninger med folk, som jeg kan lide, stoler på og beundrer,” skriver Buffett. 

Han endte med at sælge forretningen tre år senere for nogenlunde det samme, som han havde købt for. Ingen katastrofe – men heller ikke en god brug af investorernes kapital i de tre år. 

3. Fejl: Missede investeringer

Warren Buffett er kendt for at være meget kritisk med at udvælge, hvad han investerer i.

Han indrømmer, at han har misset en del oplagte investeringsmuligheder på den regning.

“Nogle af mine værste fejl var ikke tydelige for offentligheden. Dette var aktier og opkøb af virksomheder, hvis fordele, jeg forstod, men hvor jeg alligevel ikke foretog investeringen,” skriver han i brevet.

Han siger, at han aldrig kunne finde på at investere i en forretning, som han ikke forstår til bunds.

“Det er ikke nogen skam at gå glip af en god investering, som ligger uden for dit kompetencefelt. Men jeg har spillet pas på nogle store opkøb, som blevet serveret på et sølvfad – og som jeg var fuldt ud i stand til at forstå.” 

…Og fejlen, der ikke er en fejl

Warren Buffett skriver, at mange nok ville sige, at han begik en brøler ved ikke at investere for lånte penge i de første 25 år.

Han forklarer, at ja, det kan godt se sådan ud, men det er et bevidst fravalg. 

Set i bagklogskabens klare lys er det tydeligt, at Berkshire Hathaway ville have kunne skabt et langt bedre afkast i gennemsnit end de 23,8 procent, som de havde i perioden 1965 til 1989, hvor brevet blev skrevet. Men selv hvis der havde været 99 procent chance for højere afkast og kun 1 procent chance for at det kune gå galt, ville han ikke investere med de odds.

“Vi ville ikke have brudt os om 99:1 odds dengang, og det kan vi stadigvæk ikke. En lille risiko for chock eller stress, vil aldrig kunne opveje for en høj chance for ekstraordinært afkast.”

Det kan måske lyde lidt underligt, for er investering ikke altid et gæt? Vi kender aldrig fremtiden. Er der ikke altid odds bagved? Tjo, men at investere for lånte penge er en måde at risikere hele butikken på, og det er han ikke villig til at gøre.

På generalforsamlingen i maj 2022 talte Buffett om, at han og Charlie Munger aldrig ville risikere at tabe investorernes penge. 

“Vi ville dø psykologisk,” sagde han, mens han rystede på hovedet.

Der var noget rørende og meget tillidsvækkende ved den måde, han sagde det på.  

Hvordan undgår du at lave fejl?

Du skal lære af andres fejltrin, fordi du dermed undgår at lave de samme fejl selv. 

En åbenlys løsning er at opbygge en tjekliste, som bygger både på dine egne erfaringer og dem, som andre har betalt dyrt for ved at begå brølerne og miste penge på det.

Du kan spare dig selv mange bekymringer og store tab ved at holde dig stringent til en god tjekliste. Du kan downloade min tjekliste her.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om hvordan du finder frem til en vidunderlig virksomhed. Du kan downloade den her.