Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Hvad betyder det, når et selskab skriver, at de vil lave aktietilbagekøb? Er det godt eller skidt? Skal du juble eller være bekymret for det, hvis du har aktier i dem? 

Det korte svar er, at aktietilbagekøb er godt, når det kommer aktionæren tilgode og skidt, når det ikke gør.

Det næste spørgsmål er så, hvornår gør det så det? 

Før vi når dertil, må vi først definere, hvad er aktietilbagekøb egentligt er.

Aktietilbagekøb er ganske enkelt, når et selskab køber sine egne aktier tilbage.

Hvorfor gør selskaber det? Det er en måde at belønne aktionærerne på. 

Konsekvensen af aktietilbagekøb er nemlig, at aktieprisen stiger.

Hvordan det? 

Forestil dig, at du har en kage, som skal deles i ti stykker. Lad os sige, at to af stykkerne bliver annulleret og nu bliver den samme kage delt op i otte stykker. For at være helt præcis: Vi går tilbage til den oprindelige størrelse på kagen, og deler den samme mængde i otte stykker i stedet for 10. Nu er hvert stykke større. Derfor bliver de resterende stykker (eller aktier) mere værd.  

Er det så ikke bare pr. definition godt, når et selskab køber egne aktier tilbage?

Nej. Ikke nødvendigvis.

Du skal se aktietilbagekøbet i en større sammenhæng og stille en række spørgsmål. 

Du skal spørge:

Tjener virksomheden penge?

Hvis selskabet ikke tjener penge, så er det en skidt ide, at de begynder at købe deres aktier tilbage. De har hul i spanden og skal fokusere på at få lukket det hul først.

Aktietilbagekøb er en måde at uddele årets gevinster til aktionærerne. Det er et alternativ til udbytte. De skal ikke uddele gevinster, når der ikke er overskud er.

Opdager du, at en virksomhed køber egne aktier tilbage i en periode, hvor de kører med underskud, så skal du holde dig væk som aktionær.

Det er et tegn på dårlige ledelse.

Skylder de mange penge væk?

Har selskabet en stor gæld, så bør de heller ikke købe egne aktier tilbage. Når de køber aktier tilbage, og hvis de gør det for lånte penge, så øger de gælden. De skulle hellere bruge pengene på at få gælden ned.  

Hvad er problemet med høj gæld?

Selskaber med høj gæld er i større risiko for at gå konkurs i en krise, end selskaber med lavere gæld. Det er ikke meget anderledes end en person med høj personlig gæld, som bliver fyret. Han eller hun er i større farezone for ikke at kunne betale sine regninger og skulle sende huset på tvangsauktion, end en person med lavere gæld. 

Hvad er høj gæld? Min tommelfingerregel er, at jeg kun investerer i selskaber, som kan betale deres gæld af på tre år free cash flow.

Er aktien dyr eller billig?

Er aktien dyr, så giver det ikke mening for dem at købe egne aktier tilbage.

Hvorfor ikke?

Fordi de betaler for meget for aktien. De smider penge ud af vinduet. De skal kigge på det som en investering.  

Lad os sige, at en virksomhed egentlig er 1000 kr. værd pr. aktie. Hvis de køber aktier tilbage til 2000 kr. pr. aktie, så smider de 1.000 kr. ud af vinduet, hver gang de køber en aktie tilbage.

Husk på, at det også er DINE penge, som ledelsen brænder af. Du er medejer af selskabet. Ledelsen passer den bare for dig, som en slag stedfortræder. 

Hvorfor reagerer andre ikke på det? Fordi mange mener, at markedet er effektivt, og at det derfor altid er et rimeligt niveau at købe aktierne på. Meget mere om det i min e-bog, som du kan downloade her.

Fordelene og ulemper ved aktietilbagekøb

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb eller share buybacks, som det hedder på engelsk – forudsat at det er gjort anstændigt. Han køber ofte aktier tilbage i Berkshire Hathaway. 

Hvis aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte, hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Hvad er så ulemperne ved aktietilbagekøb?

De opstår kun, hvis tilbagekøbet sker på “falske” grundlag, som de tre foroven.

Men hvorfor sker det overhovedet, at ledelsen køber aktier tilbage, selvom fundamentet ikke er på plads?

Det sker, fordi ledelsen har en interesse i, at aktierne stiger uanset hvad.

Mange selskaber belønner deres topledelse efter, hvordan aktien klarer sig, f.eks. ved medarbejderoptioner og forskellige bonusordninger, som ledelsen kun får glæde af, hvis aktien stiger til et vist niveau.

Det betyder, at mange ledere har en tendens til at lave aktietilbagekøb ud af egeninteresse for at få aktien til at stige, så de kan få deres bonusaflønning. Nogle gange er deres selviske interesser så store, at de ignorerer sund fornuft. 

Derfor er der ikke rigtig nogen vej uden om… Når et selskab melder om aktietilbagekøb, så må du kigge selskabet efter i sømmene og se på, om de får betalt for meget for aktierne, om de har overskud og hvor stor deres gæld er.

Hvis du vil lære, hvordan du vurderer om et selskab er dyrt eller billigt, så skal du en tur forbi min e-bog Bliv Fri, som viser dig, hvordan man ret hurtigt kan regne på en virksomheds værdi.

De ti skøreste ting folk siger om aktier

De ti skøreste ting folk siger om aktier

Prøv at lægge mærke til de ting, som folk går rundt og siger til hinanden i livet. Læg især mærke til de sætninger, som mange folk siger pr. automatik, såsom:

“Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”

eller…

“Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.”

Så nikker de og går videre i livet, som om de lige har pustet på såret go ikke har behov for at give det mere opmærksomhed. 

Aktiemarkedet har sine egne fjollede sætninger, som folk siger for at rationalisere den måde, de handler – og taber penge på.

Forleden lavede jeg en liste med skøre ting folk siger, som holder dem fra at investere.

Denne her liste består af sætninger fra folk, som allerede investerer – og som ikke helt vil indse, at de har gang i at ride rodeo på en løbsk tyr.    

Her er de ti skøreste – og mest skadelige – af de sætninger. 

1. “Den her gang er det anderledes.” 

Nej, det er det nok ikke.

Sætningen bliver oftest sagt, når aktierne er steget ekstremt meget og nogle vil bortforklare, at det kan være en grådigheds-boble, som ender med at briste.

De vil gerne have, at aktierne bliver ved med at stige.

Men det gør de ikke. Der kommer altid en tilbagetrækning og et fald efter en periode med løbske priser.

2. “Jeg skal købe noget på udsalg i dag.”   

Det her skriver folk tit i Facebook grupper på dage, hvor aktierne er faldet 2-3 pct. på en dag.

Det er helt tydeligt, at personen ikke har den ringeste ide om, hvor overvurderet aktiemarkedet er.

De fleste aktier skal falde over 50 pct. for at kunne blive kaldt rimeligt prissat. En banan til 20 kr. er ikke på udsalg på dage, hvor den koster 18 kr. 

3. “Aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.” 

Medmindre den er helt i nul, kan den godt falde mere.

Det her med at kigge på grafen og gætte på, hvordan den bevæger sig, kan du virkelig brænde dine penge på.

Vil du have ro i maven, må du kigge i regnskabet og finde ud af, om selskabet er sundt, har vækst og tjener penge.

Der er et begreb, som hedder faldende knive. Det er selskaber, som falder – og falder. Prøvere man at gribe dem så skærer man sig.

Når en aktie har gang i sådan en deroute, kan den godt stoppe op og hvile, før den falder mere. Den kan endda også finde på at stoppe op, stige en smule og derefter falde ud over kanten.

Der er desværre her, at mange novicer siger: “aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.”

4. “Aktien har haft en god vækst og vil klare sig godt.”

Nogle kigger på aktiekurven og tror, at den siger en virkelighed om selskabet og om hvordan det vil klare sig i fremtiden. 

Bare fordi en aktie er steget, kan du ikke gå ud fra, at den vil blive ved med at stige i fremtiden.

Du skal kigge på, hvordan selve selskabet klarer sig.

Du skal åbne regnskabet og kigge på selskabet.

Du kan til gengæld godt sige at “selskabet har stabil vækst i omsætning og overskud, samt gode konkurrencefordele som beskytter dem.” Se det er værd at kigge på. 

5. “Alt er indpriset i aktien.” 

Aktiemarkedet er en stor auktion, hvor der hele tiden bliver budt – og hvor følelserne kan løse løbsk.

Forestil dig en kunstauktion, hvor auktionlederen siger “er der nogen højere bud?”. Man kan nærmest se sådan en scene for sig, hvor to begynder at byde hinanden op.

Det er det, som sker på aktiemarkedet – bare med millioner af mennesker, der får hidset hinanden op. 

Derfor er der ikke altid en sammenhæng mellem virkeligheden og aktieprisen.

6. “Den ser dyr ud.” 

Her er en person, som forsøger at vurdere, om det er en god handel alene ved at kigge på aktiekursens udvikling.

Men du kan ikke sige om en aktie er dyr eller billig alene ved at kigge på aktiekursen. Aktiekurser kan i perioder være helt løsrevet fra virkeligheden i selskabet. 

Du bliver nødt til at holde aktien op mod virkeligheden i selskabet ved at kigge i regnskabet. Det kan ud lære at gøre i min e-bog her.

7. “Aktien koster kun 1,25 kr. så jeg kan ikke tabe så meget.”

Om du investerer 10.000 kr. i SAS aktier til en-to kroner eller i Novo til 400-500 kr. pr. aktie, risikerer du lige mange penge.

Du har 10.000 kr. på spil. 

8. “Jeg køber næste gang aktien tager et dyk.” 

Hvad hvis bunden af næste dyk er højere end niveauet i dag?

Det giver ikke altid mening at vente – ikke alene baseret på aktiekursen. Det giver kun mening, hvis du har åbnet regnskabet og regnet lidt på den og set, at selskabet er overvurderet og formentlig vil falde tilbage. 

9. “Jeg venter til aktiemarkedet crasher.”

Det hedder at time markedet, og det er helt umuligt.

Nogle tror, at value investering går ud på at sidde med en masse kontanter og vente på, at markedet crasher.

Det gør det ikke.

Det går ud på at holde øje med, hvad virksomhederne burde koste og købe, når de er rimeligt prissat – uanset om hele markedet er dyrt.

Selvom vi er i en boble, så sker det, at markedet sender individuelle selskaber eller brancher på udsalg. 

10. “Hold, den kommer stærkt igen.”

Det skriver folk tit, når de skal trøste end, der ømmer sig over, at en aktie er faldet meget.

Det er absolut ingen naturlov, at en aktie skal vende tilbage til samme niveau, som den var før.

Eller at den vil stige med samme hastighed. I stedet for at puste lidt på de røde tal og forsøger at trøste med klicheer, hvorfor så ikke lære at investere ordentligt?

Du kan følge en tjekliste, regne på hvad selskabet burde koste. Du får en god introduktion til metoden i min e-bog her.

Husk også at downloade min tjekliste. Den finder du her.  

Fem myter som kan bremse dig fra at investere i aktier

Fem myter som kan bremse dig fra at investere i aktier

Den første gang jeg talte om aktier med mine veninder, fik jeg en meget kontant reaktion.

“Det er meget risikabelt,” sagde den ene venindes storesøster, der også var med til fødselsdagsmiddagen.

Jeg forklarede, at jeg vidste, hvad jeg gjorde, så det var ikke risikabelt, men det var som om, at hun slet ikke lyttede efter. Hun afbrød mig.

“Du kan tabe alle pengene,” sagde hun.

Jeg kunne ikke rykke hendes opfattelse, og det var måske heller ikke meningen.

Hun havde brug for at retfærdiggøre, hvorfor hun ikke selv investerede. Det handlede mere om hende, end det handlede om investeringer.

Ingen ved bordet var specielt interesserede i at høre om aktiemarkedet, fordi de havde hver deres knage at hænge deres beslutning om ikke at investere op på. 

Vi kan nemlig bruge myter om aktier som en dårlig undskyldning for ikke at få investeret. Derfor er det så vigtigt at udrydde dem.

Her er de fem mest udbredte.

Myte 1: Du skal bruge mange penge  

Nogle tror, at man skal være millionær for at investere, men de fleste millionærer er jo netop opnået at blive rige ved hjælp af investeringer. Om det så er i aktier, ejendomme, egen virksomhed eller noget helt andet.

Du kan sagtens købe aktier for under 1.000 kr. Nogle argumenterer, at gebyret sluger en stor del af dine penge, hvis du investerer for 1.000 kr. Men erfaring akkumulerer, og derfor er det vigtigt at komme i gang med at investere så hurtigt som muligt.

Jeg foretrækker selv at investere et minimumsbeløb på 10.000 kr. pr handel. 

Myte 2: Det er for svært 

Det behøver ikke at være særligt kompliceret. Der findes nemme måder at investere på. Du kan f.eks. vælge at købe en fond, som lægger sig op af et aktieindeks og sætte din platform til at købe aktier i fonden for det samme beløb hver måned.

Det har flere fordele.

1. Du automatiserer handlerne, så du bare skal sætte det op en gang, og så køber du automatisk aktier i de samme fonde hver måned. Det tager ingen tid. Du kan gå videre i livet og koncentrere dig om andre ting.

2. Den anden fordel er, at du har indbygget spredning og automatisk investerer i mange virksomheder. Det betyder, at du umuligt kan tabe alle pengene, for alle virksomhederne i et indeks kommer ikke til at gå konkurs på en gang.

3. Når du køber for det samme beløb hver måned, får du en gennemsnitspris på aktien, så du ikke kommer til at købe på det højeste niveau. Det hedder dollar cost averaging. 

Myte 3: Det tager for meget tid  

Det tager så lang tid, som du ønsker, at det skal tage.

Vælger du vejen med passive indeksfonde, så vil det tage dig en halv time at sætte det op, og så kan det køre af sig selv fremover. 

Nogle af os elsker at investere i individuelle selskaber, som vi selv udvælger. Det hedder stock picking.

Indrømmet, det tager længere tid at udvælge virksomheder selv, men i mine øjne er det mere spændende af to grunde:

1. Du kan se et højere afkast, hvis du bliver god til det

2. Det bliver som en hobby at undersøge virksomheder.

Myte 4: Det er for risikabelt   

Det er kun meget risikabelt, hvis du bevæger dig ud i trafikken uden at kende de basale sikkerhedsregler. Det kan derfor vise sig at være en god ide at tage et kursus eller læse en bog, som min e-bog som du kan downloade her.

Vi sender heller ikke børn ud i trafikken uden at fortælle dem om trafikreglerne. 

At det er en god ide at få lidt viden, er ikke det samme som, at det er kompliceret.

Det er nemt nok at bevæge sig i trafikken, men det er nu en god ide at vide, hvad det røde lys betyder.

Myte 5: Det er kedeligt at investere   

Du skulle bare vide.

Det er alt andet end kedeligt.

Det er sindsoprivende. Det er afhængighedsskabende. Det er altomfavnende. 

Som en kursist engang sagde til mig.

“Nu har jeg købt min første aktie og brugt 15 minutter på at se den køre op og ned på skærmen. Det er sjovt.”

Dit forsvar mod myterne

Støder du hele tiden på myterne i din omgangskreds, så er det kun en ting at gøre: Glid uden om. Det kan være ret anstrengende at overbevise andre om, at du ikke er ved at formøble din opsparing, og at det ikke svarer til at gamble i et kasino. 

Det nytter ikke at diskutere, fordi nogle gange har folk besluttet sig for, at de ikke vil rykke.

Det bedste du kan gøre er at finde nogen på dit niveau at snakke om selskaber og aktier med. 

Du skal være velkommen til at være med i Facebook Gruppen Penge og Frihed her

 

 

Sådan ved du, at du er blevet aktie-junkie

Sådan ved du, at du er blevet aktie-junkie

Okay, indrømmet. Det her blogindlæg er for sjovt.

Og så alligevel ikke.

Jeg kan huske en dag, jeg fik besøg af en veninde fra udlandet. Vi sad ved Torvehallerne og drak et glas vin før maden.

Jeg loggede ind på en app for at se realtidspriser på aktiemarkedet.

“Du kigger på aktiekurser,” sagde min veninde.

Hun lød forarget, og jeg følte mig lidt som en af de tåbelig biroller i en Woody Allen film. Sådan en New Yorker kliché. En af dem der gør alt det, men godt ved, man ikke skal gøre 

Måske var det også lidt forkert, når nu vi ikke havde set hinanden i flere år, og hun var ved at opdatere mig på de sidste ti år af hendes liv. Karriereskift, nye lande, ny mand og nyt barn.

Jeg ville gerne drikke vin med hende. Jeg var glad for at se hende, og jeg ville gerne høre om det hele. 

Men markedet faldt, hvilket gav nogle muligheder for en god optionshandel. Jeg ville gerne lige et hurtigt smut hjem og logge ordenligt ind på en platform. Hvis jeg lige kunne smutte i et kvarter. Det er dragende at logge ind og tjekke aktierne. 

Kender du følelsen? Du er midt i livet og burde være nærværende. Men du tænker på aktiemarkedet?

Der er en hårfin balance mellem at blive grebet af noget og at blive besat af det.

Hvorfor sker det overhovedet?

Når du logger ind, får du en følelse af nydelse, som de fleste nok kender fra at tjekke deres sociale medier. 

Det sker, fordi du får et dopamin kick ud af tjekke dine aktier – især hvis de stiger.

Nogle af os får også et dopamin kick, når markedet falder, fordi vi ved, at det egentlig er der, vi tjener vores penge.

Hvad er tegnene på, at det er ved at tage overhånd?

Jo, lad os se…

1. Du tjekker aktiekurserne fem minutter efter åbning – hver dag

Hvis du står og banker på fondsbørsen port hver eneste morgen, så er du måske ved at blive lidt afhængig af det.

Det er okay at tjekke aktiekurserne – men du må altså også nogle gange gerne glemme det, fordi der sker noget andet i livet. 

2. Du tjekker aktiekurserne i weekenden    

Du ved godt, at aktiemarkedet er lukket, men du tjekker lige alligevel – også selvom du allerede har set, hvor det landede fredag aften.

Det føles bare så dejligt at logge ind og se tallene en gang til der på skærmen. Se dine flotte plusser… Eller pine dig med minusser.

Du glæder dig faktisk lidt til, at det bliver mandag, så markedet er åbent igen. 

3. Du bliver irriteret over en helligdag 

Du synes helt generelt, at der er for mange helligdage.

Du vil hellere tjekke aktier end at holde fri fra arbejde.

I øvrigt tjekker du også aktiekurserne, mens du er på arbejde.

Det er jo der, at markedet er åbent, så du siger til dig selv, at det bliver du nødt til. 

4. Livet uden for platformen føles lidt kedeligt 

Du har svært ved at koncentrere dig om at læse en bog, fordi tempoet går for langsomt.

Selv Netflix blegner lidt ved siden af.

Ja, selv sociale medier virker kedeligt ved siden af markedet. Går du på Facebook, går du helst i Facebook grupperne, der handler om aktier for at se, hvad de andre siger om dagens udvikling.

5. Du går på toilettet for at tjekke en aktiekurs eller købe aktier

Det er der da ikke nogen, der gør, siger du måske.

Jo. Det er der.

Jeg har f.eks. gjort det.

Jeg kan huske en juleaften, hvor Apple faldt ned til min købspris.

Det amerikanske marked er nemlig åbent, når vi spiser flæskesteg, og jeg stod på toilettet og forsøgte at købe Apple aktier.

Det lykkedes ikke – mine børn blev utålmodige og begyndte at banke på toiletdøren.

Jeg har siden da lovet mig selv aldrig at stå i den situation igen. Ikke mere toiletkøb. 

Sådan kurerer du dig selv

Du bliver nødt til at tage en kold tyrker. Der er ikke andet for.

Du skal holde op med at kigge på kurserne, når markedet er åbent.

Du kan sagtens træffe gode investeringsbeslutninger uden at være opdateret minut-for-minut. Dine beslutninger vil faktisk blive bedre. 

Her er tre konkrete løsninger.

1. Læg dine handler ind efter markedets lukketid  

Der er ingen grund til at handle aktier, når markedet er åbent.

Faktisk vil jeg råde dig til at lade være, fordi de små tal der fiser op og ned giver signaler til hjernen om at handle på dem. Det kan være stressende. Det er bedre at lægge en limit handel ind, mens der er lukket.

2. Tag 30 dages kold tyrker 

Det er lidt ligesom sukker. Du har brug for en pause for at blive nulstillet.

Du har brug for 30 dages pause fra at tjekke aktiekurser og fra at logge ind i din platform. Her mener jeg også, at du skal undgå at tjekke priserne, når markedet er lukket.

Du har brug for at mærke, at der ikke sker noget ved, at du ikke er helt opdateret. Verden braser nok ikke sammen, fordi du går glip af det.

Du kan evt. lave en aftale med en ven  om, at han skal informere dig, hvis nogle af dine positioner falder mere end 20 pct. i perioden eller hvis en ny finanskrise rammer markedet i løbet af de 30 dage.

Så kan du slappe af imens. 

3. Tving dig selv over i en anden neutral afhængighed 

Måske er det nu, at du skal se den Netflix serie, som alle taler om?

Eller læse den krimi, du har stående på hylden?

Du skal selvfølgelig ikke erstatte dit aktie-kiggeri med at begynde at drikke eller tage på casino.

Der findes tre former for afhængighed: negative, neutrale og positive.

De negative er dem, som forværrer dit helbred, din økonomi og dine relationer. Det er f.eks. stoffer, spiritus og gambling.

Så er der de neutrale. 

De ødelægger ikke noget, men de gør heller ikke så meget godt. Det kan f.eks. være at se tv (eller tjekke aktiekurser som besat).

De positive er f.eks. at være afhængig af at løbe hver dag eller gå i fitnesscenter.

Hvis du kan finde en positiv vane at erstatte dit aktie-kiggeri med, er det selvfølgelig genialt, men det er måske lidt meget at bede dig om at erstatte det med gulerødder.

Derfor kan en neutral vane være mere realistisk.

Jeg tænker, at en god Netflix serie kan være løsning.

Bagefter kan du altid tage en kold tyrker fra Netflix, for så har du styrket din evne til at tvinge dig selv væk fra neutrale vaner.   

Har du nogle andre løsninger eller eksempler på skøre aktievaner? Skriv dem gerne til mig på mail info@pengeogfrihed.dk eller fortæl om dem inde i Gruppen på Facebook her. Jeg laver en tråd om det. 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Ti skøre tegn på en aktieboble

Ti skøre tegn på en aktieboble

Hvordan ved du egentlig, om der er en aktieboble?

Problemet med en boble er, at vi først med sikkerhed kan konstatere den, når den springer. Indtil da må man forsøge at tyde tegnene.

Men hvad er tegnene?

Jeg hjælper dig til at få øje på ti af dem. 

1. Aktier der stiger heftigt – som Tesla 

I takt med at Tesla aktien steg, blev stifteren Elon Musk i januar verdens rigeste mand.

“Hvor underligt,” skrev han i en kommentar på Twitter. Og lidt efter: “Nå, tilbage til arbejdet.”

Teslas samlede markedsværdi er i skrivende stund over 800 mia. dollars.

Det betyder, at Tesla er mere værd end Toyota, Volkswagen, GM, BMW, Daimler, Honda og Ford tilsammen. Det er på trods af, at de store bilmærker har 36 gange mere salg end Tesla, og at Tesla har svært ved at tjene penge. 

Nøgletallet P/E (price/earnings) er et udtryk for, hvor dyr en aktie er. Teslas P/E er over 1600. Et normalt niveau ligger omkring 15. 

En normal P/E på 15 betyder, at du som investor betaler 15 kr. for hver en krone i overskud. I Teslas tilfælde betaler du over 1500 kr. for en krones overskud. 

2. Børsnoteringer skyder i vejret   

Børsnoteringer er flere og hyppigere i tider, hvor aktiemarkedet klarer sig godt.

Det er en naturlig udvikling.

Hvorfor sælge dit selskab og dit livsværk i en periode, hvor priserne er deprimerede? Du så ingen børsnoteringer i året efter finanskrisen. Men nu vrimler virksomheder på markedet. 

Det er alligevel usædvanligt nu, fordi vi ser, at børsnoteringer opfører sig som raketter på børsen. Platformen Airbnb aktiepris blev f.eks. fordoblet på den allerførste handelsdag i . Den gik fra 68 dollars pr. aktie til 146 dollars pr. aktie. I skrivende stund handles den til 182 dollars. 

Vi ser også, at selv små ukendte selskaber uden omsætning kommer flyvende ud af starthullerne. Det er typisk noget der sker, når markedet er overophedet og irrationelt og på allersidste stadie i en boble.  

3. Det vrimler med aktiebloggere og youtubere 

Det vrimler med folk, som siger deres arbejde op for at skrive, tale og lave videoer om aktier.

Mange af dem har ikke noget særligt at sige – andet end at du skal investere i aktier. De kan fortælle dig, hvordan du åbner en konto hos Nordnet og måske vise dig en ETF. Men så er der ikke så meget mere hjælp at hente. 

Det er f.eks. forbløffende at se en 25-årig nyuddannet ingeniør sige sit allerførste job op, fordi han på få måneder kan få over 30.000 følgere på Youtube og dermed kan leve af at lave videoer om at købe tomasuppe på dåse og vise hvor meget hans Tesla-aktier stiger.  

4. Taxachaufføren taler om aktier 

Før finanskrisen talte både frisøren og taxachaufføren om, hvad de havde tjent på mursten.

Jeg husker tydeligt en taxachauffør, som renoverede huse på Lolland. Han købte dem, renoverede dem og solgte dem igen. Jeg talte også med en frisør, som bare købte og solgte lejligheder – ikke noget med at renovere. Hun tjente bare penge på at satse på, at markedet blev ved med at stige. Snart ville frisøren flytte til Monaco og taxachaufføren til Bali. Det troede de i hvert fald. 

Det er lidt det samme nu.

Nu taler de bare om aktier. Om at skyde pengene i noget mere eller mindre tilfældigt og satse på at pengene bliver fordoblet på kort tid. 

De gambler og så længe markedet stiger, klarer de det godt.

Når andre hører den slags historier, smitter det. De begynder også at gamble, og det sender markedet endnu højere op.  

5. Der bliver åbnet rekordmange nye investeringskonti

Den amerikanske platform Robin Hood, som især appellerer til unge, har fået mere end 3 mio. nye brugere siden 2019.

Herhjemme har Nordnet fået 80.000 nye kunder i 2020 og har dermed rundet 200.000 brugere.

Det er alligevel lidt af en vækst. Det er faktisk forbløffende. 

6. Alle taler om, at Warren Buffett har mistet det 

Da it-boblen rasede på sit højeste, tog Warren Buffett til en investorkonference i Sun Valley.

Her fik han en kold skulder af tidens it-milliardærer – og alle de andre. Dengang talte folk om, at Warren Buffett var for gammel til at forstå teknologi-aktier. 

På generalforsamlingen i Berkshire Hathaway (hans virksomhed) skrumpede deltagerlisten. Der var endda en aktionær, som rejste sig foran forsamlingen og spurgte “om han ikke havde nogle hjerneceller tilbage til at vælge et par teknologiaktier.”

Det sker hver gang, der er en aktieboble. Value investorer bliver hånet, når markedet er frådende. 

Value investorer, det er dem der, som Warren Buffett, investerer med et blik for om prisen på selskabet nu også er rimelig. Når aktiepriserne går amok, står de tilbage som bedstefar med en løftet pegefinger. 

Det forlyder, at deres tankegang er forældede, de er sat ud af gamet, og de forstår ikke, hvorfor det denne gang “er helt anderledes”.

7. Et selskab kan stige over 6.000 pct. på få dage – på en misforståelse

Elon Musk sagde i januar på et tidspunkt, at han ville holde op med at bruge Facebooks WhatsApp til at sende beskeder og i stedet ville gå over til Signal. Det er et open source produkt, som fungerer via donationer.

Signal er ikke børsnoteret, men det er et andet selskab, der hedder Signal Advance, der producerer noget helt andet. 

Signal Advance aktier steg fra under 0,60 dollar pr. aktie til over 60 dollar pr. aktie i dagene efter Elon Musks tweet.

Hvis det ikke er et tegn på, at markedet gambler og glemmer at undersøge…

8. “Det er anderledes nu”  

Hver gang der opstår en boble, vil nogle stå frem med en teori om, hvorfor tyngdeloven ikke længere eksisterer på aktiemarkedet.

Du hører argumentet “det er anderledes den her gang, fordi…”.

I 1929 var det anderledes på grund af de mange moderne opfindelser (i den tid bliver biler og telefoner udbredt).

Under it-boblen var det på grund af internettet, som ændrede spillereglerne. 

Under boligboblen talte mange om, at byernes befolkning voksede, og derfor ville priserne blive ved med at stige.

I dag taler mange folk om, at renterne aldrig kommer op igen, og derfor er der ikke noget alternativ – alle sætter deres penge i aktier.  

9. Shiller PE Ratio over 30

Shiller PE ratio er den nobelpris-vindende økonom Robert Shillers instrument til at vise, hvornår markedet er “irrationelt begejstret” (fra bogtitlen Irrational Exuberance, som han har skrevet).

Du læste om P/E nøgletallet for oven med Tesla.

Shiller PE viser, hvor dyrt markedet er generelt, og det burde ligge omkring 15, hvis markedet var fair prissat, men den over dobbelt så høj.

Shiller PE er kun tre gange i historien steget så højt: Før crashet i 1929, under it-boblen og nu.

I skrivende stund er den på 34, hvilket er over niveauet i 1929.

Vidste du i øvrigt, at det tog 29 år, før Dow Jones indekset kom på det samme niveau, som det var i 1929? Med andre ord hvis du havde sat dine penge i en ETF, der matchede et indeks, ville du altså være blevet knap 30 år ældre, før dine penge var det samme værd igen.

Med andre ord er markedet meget højt prissat – og det midt under en pandemi.

Det er skørt.  

10. Buffett-indikatoren har aldrig været højere 

Hvis du vil vide, hvor dyrt eller billigt aktiemarkedet er, skal du holde aktiemarkedet op mod bruttonationalproduktet. Det siger Warren Buffet.

Derfor kaldes det Buffett-indikatoren, når man måler det meget brede indeks Wilshire 5000 op mod det amerikanske bruttonationalprodukt, også kaldet BNP eller på engelsk GDP. 

Buffett-indikatoren burde ikke være højere end 90 – så er den dyr. 

Et rimeligt niveau er mellem 50 og 75. Under 50 er billigt.

Nu er den over 200  – og den har aldrig været højere i den tid, den er blevet målt.

Det er måske ikke så underligt, at Warren Buffett sidder med en Joakim von And størrelse af en pengetank med kontanter og venter på, at markedet bliver billigere.

Hvad tænker du? Er Warren Buffett kløgtig eller har han mistet grebet? 

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her. 

Det skal du kigge efter i en børsnotering

Det skal du kigge efter i en børsnotering

Børsnoteringer kan virke meget dragende på private investorer.

De lokker som sirenerne i den græske mytologi. De glimter og synger om held og rigdom.

Børsnoteringer får os til at håbe på at ramme en jackpot. Vi håber på at finde den næste Google eller Amazon.

Vidste du, at hvis du have investeret i Amazon ved deres børsnotering i 1997, ville sølle 18 dollars være blevet til 12 mio. kr. i 2020. Hvis du havde investeret 1.000 i Google i 2004, da de gik på Børsen, var det blevet til 30.000 i 2019.

Men for Google og Amazon findes der et hav af selskaber, som laver gigantiske maveplaskere på børsen

Undersøgelser har vist, at børsnoteringer generelt klarer sig dårligere end aktieindeks.

Hvordan kan det være?

Det er der tre hovedårsager til:

1. Selskaberne er dyre

Selskaber går kun på børsen i en periode med generelt høje aktiepriser. Derfor bliver den pris, som de bliver børsnoteret til også høj. Du kan være helt sikker på, at børsnoteringer ikke er selskaber på udsalg. 

2. De bliver solgt aggressivt

Det er dyrt at gå på børsen. Der skal laves et prospekt, og der står en investeringsbank i ryggen af selskabet. Det kan være svært at modstå det professionelle salgsapparat, som står bag selskabet.

3. Sirenesang pumper priserne op

Børsnoteringer virker dragende på private investorer, som har det med at købe aktien uden at undersøge, hvad den bør være værd, fordi de kommer til at drømme og spekulerere i stedet for at investere. Det pumper prisen op. 

Betyder det, at du aldrig må investere i en børsnotering? Ikke nødvendigvis. Det betyder, at du skal tænke dig om og være forsigtig.

Hvad er nogle gode regler, hvis du vil investere i et selskab, som er på vej på børsen eller lige er gået på børsen? Her er tre regler, som kan hjælpe dig. 

1. Følg en tjekliste

Du skal i følge de samme regler, som når du investerer i alle andre børsnoterede selskaber. Du skal følge en tjekliste, som hjælper dig at sikre dig, at du investerer i et vidunderligt selskab.

Du skal bl.a. være sikker på, at du kan:

  • Forstå selskabets produkt.
  • Tro på, at selskabet sælger mere om ti år, end det gør i dag.
  • Se nogle konkurrencefordele.
  • Stole på ledelsen.

Du kan downloade min fulde tjekliste her.

2. Kig i regnskabet

Du skal som minimum sikre dig, at selskabet vokser og tjener penge.

Rigtig mange selskaber, som går på børsen, er faktisk dårlige forretninger, fordi de ikke kan finde ud af at tjene penge. Mange er unge selskaber og måske er de ikke nået dertil endnu. Måske når de aldrig dertil. Unge selskaber er risikable og kun en del af dem bliver til solide selskaber.

De taler i prospektet om, at de en dag vil tjene penge – men det er ikke nok. Du skal kunne se i tallene, at de kan tjene penge.

3. Regn på selskabet     

Selv det bedste selskab kan blive en dårlig investering, hvis du får købt aktier for dyrt.

Mange børsnoteringer bliver hypet og noteret for dyrt.

Du kan lære at regne på, hvad et selskab er værd i min e-bog Bliv Fri her.

4. Begræns din investering  

Hvis du absolut vil investere i en børsnotering, så skal du sørge for, at du ikke investerer mere, end du kan tåle at tabe.

Børsnoteringer falder under kategorien risikable investeringer, og de hører til i toppen af din investeringspyramide.

Jeg anbefaler, at du maks. placerer 10 pct. af din samlede formue i risikable investeringer. 

Andre gode investeringer 

Undersøgelser har vist, at det i langt de fleste tilfælde er en bedre investering at sætte sine penge i et aktieindeks, som matcher den pågældende industri, end at investere i en børsnotering.

Med andre ord vil du med høj sandsynligvis klare dig bedre, hvis du sætter dine penge i en fond, som passivt investerer ved at følge et aktieindeks.

Mange børsnoteringer falder kraftigt efter 180 dage, når de oprindelige investorer kan komme ud. Måske kan det betale sig at investere efter den periode?

Endelig vil langt de fleste virksomheder kommer ud for en eller anden krise, som får aktien til at falde drastisk – måske er det et bedre tidspunkt at investere der?

Amazon blev f.eks. børsnoteret i 1997, hvor de var ret ukendte, fordi internettet stadig var nyt og få handlede på nettet. Efter it-boblen faldt aktier i Amazon drastisk og det havde været et bedre tidspunkt at investere i Amazon omkring 2001. De var et helt andet selskab på det tidspunkt.

Husk nu også, at der findes mange andre virksomheder, som kan fungere som langsigtede lotterisedler.

Vidste du, at hvis du investerede 10.000 kr. i Warren Buffetts selskab i 1964, så ville de være blevet til over 200.000 mio. kr. i 2020?

Warren Buffett har aldrig lavet en børsnotering med selskabet Berkshire Hathaway. Han sneg sig ind af bagdøren ved at opkøbe alle aktierne i et tekstilvirksomhed og bruge det som en skal, som han lavede om til sit investeringsselskab.  

Vil du lære om at investere som Warren Buffet, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI. Du kan downloade bogen her.