Fem tips til at træffe gode investeringsbeslutninger

Fem tips til at træffe gode investeringsbeslutninger

For at blive en god aktieinvestor skal du øve dig i at blive god til at træffe hurtige beslutninger på egen hånd.

Hvis du tænker over det, så handler investering jo om at kunne træffe beslutninger.

Det er jo kernen i investering, hvis du skærer det helt ind til benet. Du skal kunne vurdere alle mulige informationer og skære igennem og sige ja til den ene virksomhed og nej til den anden. 

Evnen til at træffe en klar beslutning uden at læne sig op af andre er klart det, som adskiller succesfulde investorer – og mennesker i det hele taget – fra andre. 

Når folk kommer til mig med problemer på aktiemarkedet, så skyldes deres problem ofte, at de har ladet andre om at træffe beslutningerne.

Det kan f.eks. være:

  • De har investeret i Fingerprint eller Kahoot, fordi det blev nævnt i Millionærklubben. 
  • De har købt aktier i B&O og Norden, fordi overboen sagde, at det var en god investering. 
  • De har måske ladet banken investere for dem og er utilfredse med resultatet. Mens andre har nydt godt af 12 års bullmarked, er deres formue så godt som gået i stå og resten er blevet spist op af gebyrer. 

Derfor skal du ikke tage imod aktietips fra andre

Rigtig mange søger at få aktietips fra andre.

Men det er et problem, for i virkeligheden søger du, at der er nogen, der træffer beslutningen for dig.

Hvis du investerer i et selskab, fordi en anden synes, at du skal, så bliver du hurtigt nervøs og usikker, for du ved egentlig ikke, hvad der ligger til grund for beslutningen.

Når aktiemarkedet laver et generelt dyk, bliver dem, der har investeret efter andre, bange. Deres nerver sidder uden på tøjet. De kommer op at skændes med familien om økonomien og sover dårligt om natten. 

At træffe selvstændige beslutninger er nøglen til succes (og det gælder også alle mulige andre områder i livet). 

Her er fem principper for dine beslutninger. 

1. Træf beslutninger uden at spørge andre til råds

Jeg kender det godt.

Man får lyst til at spørge nogle andre, hvad de synes. Jeg griber også mig selv i at gøre det. 

Skal jeg tage til festen eller ej?

Skal jeg have den blå eller den røde kjole på?

Hvad skal jeg være klædt ud som til Halloween?

Næste gang du får lyst til at spørge nogen om, hvad de synes, du skal gøre i en hverdagssituation, så stop dig selv og træf beslutningen på egen hånd uden at konferere med nogen om det.

Tænk på det som, at du nu øver dig på at blive en bedre investor…og beslutningstager i det hele taget. 

2. Stræk dig og træf modige beslutninger

Vi har kun et liv.

Hvad vil du med dit liv? Spille på den sikre side? Eller prøve dine kræfter af i nye situationer?

Når jeg står med en stor beslutning, så hjælper det mig at spørge:

“Hvad er det værste, der kan ske?”

Hvis vi flytter til Portugal, hvad er så det værste der kan ske, hvis det er en “forkert” beslutning?

At flytter hjem igen efter et år. Så har vi prøvet det.

Samtidig med at du stiller det negative spørgsmål for at få opklaret “worst case”, skal du også give dig plads til at forvente det bedste udfald, for så er det i den retning, du søger. Som et lykkesøgende missil. 

3. Træf hurtige beslutning

Søg den data du skal bruge, men når du har informationen, skal du være klar til at træffe hurtige beslutninger.

Med helt almindelige hverdagsbeslutninger skal du vide, hvor festen foregår, hvad tid den begynder, om man skal være udklædt eller ej…og så beslutter du dig, om du tager med.

Når det drejer sig om investeringer, skal du følge tjeklisten og få besvaret spørgsmålene, og når de er besvaret, træffer du en beslutning.

Som jeg siger: Penge elsker fart.  

4. Ombestemt dig langsomt

Når du først har besluttet dig, skal du holde fast i din beslutning.

Du skal ikke begynde at kigge mod udgangen hele tiden.

Du skal kun i ekstraordinære tilfælde ombestemme dig. Når det gælder investeringer i aktier, betyder det, at du ikke hele tiden skal overveje, om du skal sælge hver gang du eller markedet bliver en smule nervøs.

5. Giv slip på pengene 

Når det gælder hverdagsbeslutninger, skal du se mere på, om du vil have det eller gøre det, end på hvad det koster.

Du skal selvfølgelig ikke kaste al fornuft over bord og leve “over evne”. Du skal altid sørge for, at du forbruger for færre penge, end du tjener.

Men når det er sagt, så skal du ikke lade prisen være den afgørende faktor i din beslutning.

Når det gælder investeringer, skal du selvfølgelig heller ikke kaste fornuft over bord. Du skal se på, om virksomheden er prissat fornuftigt. Men når du har gjort det og investeret, så skal du give slip på pengene. Send dem mentalt ud i universet og lad dem gøre deres arbejde.

Send pengene godt afsted med ro i maven ved at investere efter en metode:

Husk du kan downloade tjeklisten her og e-bogen her.

 

Hvorfor folk holder fast i dårlige investeringer

Hvorfor folk holder fast i dårlige investeringer

Da Warren Buffett var en ung mand, tog han på gallopbanen og satsede sine avisbudspenge på et hestevæddeløb. 

Han tabte. 

Hvad gjorde han så?

I stedet for at gå hjem, satte han flere penge på et nyt væddeløb, som han også tabte. 

Det samme skete igen og igen.

Han blev ved og ved, indtil han ikke havde flere penge. Han mistede det, som svarede til en voksen mands månedsløn. 

Hvorfor reagerede han sådan?

Fordi han havde svært ved at acceptere, at han havde tabt dem. Han forsøgte at vinde dem tilbage. Det er i virkeligheden et ulogisk træk, for hvert nyt væddemål skal ses som en selvstændig beslutning.

Nogle gange har vi svært ved at give slip på noget, fordi vi har investeret tid og penge i det. 

Vi har svært ved at acceptere, at det er en tabersag. 

Det sker også, når vi investerer i aktier. Vi har investeret i noget, og kursen falder. Vi opdager, at det ikke går godt for selskabet. I stedet for at trække os ud, sætter vi endnu flere penge i det. 

Den her tendens til ikke at ville give slip på en dårlig investering hedder på engelsk sunk cost fallacy (frit oversat til dansk noget i stil med “fortidig omkostningsvildfarelse”. Ja, det er der selvfølgelig ikke noget, der hedder. Vi holder os til sunk cost fallacy.)

Venskab og bukser bliver også ramt

Der sker faktisk alle mulige steder i vores liv. Det er også det, som er på spil, når vi holder fast i et dysfunktionelt venskab, som vi har haft siden studietiden. Det er på spil, når vi bliver i et forhold, der ikke bringer noget godt med sig, men som har så længe, at det alene er grunden til, at vi holder fast. Der kan være en stemme, der siger, “Jamen, vi har jo kendt hinanden i 15 år – 20 år- 30 år.” 

Det er tid, du har investeret i det forhold. Derfor bliver du ved med at dukke op til fødselsdage, parmiddage og bruger stadig din værdifulde tid på det, selv når din gamle ven ikke bakker dig op i dine planer eller håner dig for dine beslutninger.

Det er det samme problem, som folk med mange ting har. De holder fast i ting, fordi det har kostet noget engang. Måske er det et par bukser, som de ikke længere kan passe. De bruger dem ikke, men de kan stadig huske, hvor meget de har kostet, og hvor de købte dem.

Selvom de godt ved, at de nok aldrig får dem på igen, beholder de bukserne (eller tasken eller maskinen), fordi de føler, at de taber pengene i det øjeblik, de skiller sig af med det. Men pengene er allerede tabt.  

Tabersagen akkumulerer

Det kan også være, at du har startet en forretning og har investeret tid, penge og ressourcer i det. Måske har du købt et dyrt internationalt domæne for flere år tilbage. Hver uge har du omkostninger ved at holde forretningen ved lige. Dertil kommer al den tid, du har brugt på det.

Årene går, omkostningerne akkumulerer, og du tjener fortsat ikke penge på det. Hver uge bliver du ved med at poste mere tid og flere penge efter den. Det bliver en større og større tabersag. 

Hvorfor ikke bare lukke projektet og satser på noget, som du kan tjene penge på?

Fordi du har investeret og NÆGTER at give op og dermed vinke farvel til alle udgifterne, timerne, og ressourcerne.

Det kan også være, at du har investeret i en aktie, som er faldet. Måske tænker du “NU må den da have nået bunden,” og så køber du måske endnu flere aktier. 

Folk er mere tilbøjelige til at sælge aktier, som de har tjent på, end at sælge aktier, som de har tabt penge på – også selvom den tabende aktieinvestering er en helt håbløs forretning, og den gode investering har en lys fremtid. Det er ulogisk, men det er sådan, at folk gør.

Sådan undgår du det

Warren Buffett lærte en vigtig lektie af at brænde en masse penge af på væddeløbsbanen. Han lovede sig selv, at han aldrig ville reagere på samme måde igen, og det har gjort ham til en bedre investor. 

Som Warren Buffett siger: “You don’t have to make it back the way you lost it:”

Han er god til at trække sig ud af positioner, som han ikke længere tror på. Et eksempel var, da han i begyndelsen af pandemien solgte alle aktier i flyselskaber. 

Hvordan undgår du at falde i sunk cost fallacy fælden?

  1. Tag udgangspunkt i, hvordan situationen er lige nu.
  2. Accepter at fortid er fortid. Det er ligegyldigt, hvad der er sket før. 
  3. Kig på fremtiden. Vurder om investeringen vil give et godt afkast fremover. 

Du bør gå til alle områder af dit liv med pudsede briller. Du bør se på det, som om fortiden ikke eksisterede og have mod til at lave forandringer. 

Når du holder fast i ting udelukkende, fordi de har kostet dig noget, så undergraver du din fremtid.

For en ting er sikkert. Det er ikke med en fod i fortidens dårlige beslutninger, at du slipper fri og opnår så godt et afkast, at du bliver økonomisk uafhængig.

Du kan lære mere om, hvordan du skal agere som investor for at blive økonomisk uafhængig på et webinar, som jeg afholder på tirsdag d. 26. oktober og onsdag d. 27. oktober kl. 21.

Det er gratis, og du skal bare tilmelde dig den ene af aftenerne.

Du kan tilmelde dig webinaret Fem skridt mod økonomisk frihed ved at tilmelde dig her

Den største fejl mange nye value investorer begår

Den største fejl mange nye value investorer begår

Du er blevet en overbevist value investor, og nu skal du i gang. 

Du har set lyset og forstået det. 

At det gælder om at købe aktier billigt og sælge dyrt.

At det gælder om at købe virksomheder, når de billigt prissat på aktiemarkedet og sælge igen, når de er overvurderet. 

Tillykke med det. Det er faktisk en milepæl, at du har indset dette. 

For dig virker det nok indelysende. Men mange fanger det aldrig

De fleste tror – hvilket er den dominerende tankegang generelt – at aktier altid har den rigtige pris på markedet.

De fleste tror, at markedet er effektivt, alle oplysninger er ude, og derfor sætter markedet prisen lige der, hvor den skal være.

Der er bare en fejl ved den tankegang. 

Markedet er ikke en perfekt maskine. 

Markedet er mennesker, og mennesker er drevet af følelser. 

De er drevet af alle mulige slags følelser, heriblandt frygt og grådighed, som kommer særligt i spil på aktiemarkedet. 

Det betyder, at prissætningen på aktiemarkedet også er påvirket af frygt og grådighed. Det betyder, at priserne i perioder ryger under et logisk niveau, fordi folk er bange, og andre gange langt over, fordi de er fanget i grådighed. 

Det er ikke nogen selvfølge, at du kan forstå dette. 

Warren Buffett siger, at det er som at købe en dollar for 50 cents. Han siger også, at nogle mennesker fanger ideen lige med det samme, mens andre ikke gør. 

Dem der ikke fanger det med det samme, kan du forklare det til i dagevis, men de vil aldrig forstå det (siger Warren Buffett). 

Med andre ord er du i en ret udvalgt gruppe, som fanger det – og det er ingen selvfølge.

Vær taknemlig for det. 

Den store value investor fælde

Hvad er det så der går galt for så mange?

Ser du, de har ikke helt givet slip på ideen om, at markedet er effektivt. De tror grundlæggende, at det er effektivt…men at det en gang imellem glipper. 

Når de ser en aktie som falder, så går de straks ud fra, at det er på udsalg. 

Du hører ofte folk sige noget som “Der er udsalg på aktiemarkedet” på en dag, hvor det falder lidt tilbage. 

Så køber de løs uden at regne på noget.

Men hvad hvis nu den figurative dollar, som Warren Buffett taler om, er blevet pumpet op af grådighed gennem 12 år og er blevet til 10 kr.? Er den så på udsalg til 9 kr.? 

Den her fælde hedder på engelsk en “value trap”. 

Folk der køber bras, der ikke er meget værd, fordi det er faldet lidt tilbage.

Der er også nogle, der kalder det en “faldende kniv”. 

En faldende kniv er, når aktier i et selskab er på vej ned og skal meget, meget længere ned. Prøver du at fange en faldende kniv, så skærer du hånden op. Du skal vente på, at den rammer gulvet. 

Man kan også bruge det billede, at du er en person, der hopper på rutsjebanen lige som den er tyve cm fra toppen og tyve meter fra bunden.

Det billeder er lidt mindre blodig, men beskriver godt det – ubehagelig – sus i maven, som du kan få.

For det er ikke sikkert at rutsjebanen kører op igen. Og så er det penge, du aldrig får igen.

Sådan undgår du fælden

Hvad gør du så for at undgå de her value traps og faldende knive?

Det er så her, hvor jeg kommer ind som den irriterende læge, der siger, at der ikke er nogen vej uden om: Du kan ikke bare sluge en pille. Du skal motionere og spise grøntsager.

Måske er det ikke så slemt. For mange af os er det sjovt og en del af vores livsstil at motionere og spise friske grøntsager.

Hvad betyder dette i aktiesprog?

Det betyder, at der ikke er noget hurtigt fix, hvor du bare kan se på en kurve af en aktiekurs og regne med, at den er billig, fordi den er faldet. 

Du skal se på virkeligheden bag. Du skal kigge på, hvad det er for et selskab og hvad de sælger. 

Du skal stille dig selv en række kritiske spørgsmål om selskabet. 

Du skal gå gennem det, som jeg kalder en tjekliste, for at sikre dig, at det er et godt selskab, med stærke produkter, der kan konkurrere på markedet. 

Derefter skal du regne på, hvad selskabet egentlig er værd. Det lyder måske svært, men det er det ikke. Det er ret simple beregninger, som alle kan lære. 

Hvis du vil lære mere om min investeringsmetode, holder jeg snart et webinar. 

Vær med på mit webinar Fem skridt mod friheden, hvor jeg fortæller dig om, hvordan jeg er blevet økonomisk uafhængig ved at investere i aktier.  Du kan melde dig til her.

Jeg afholder webinaret d. 26. og 27. oktober kl. 21.

Jeg afholder kun webinar 1-2 gange om året, så gå ikke glip.

Tilmelding nødvendig. Du kan melde dig til her.

 

Sådan finder du dine virksomheder

Sådan finder du dine virksomheder

Hvordan finder du de virksomheder, som du skal investere i?

Det er et af de hyppigste spørgsmål, som jeg bliver stillet.

Du er klar. Du ved, at du vil investere. Men i hvad?

Hvordan finder du inspiration til at finde virksomheder, som du vil undersøge nærmere?

Der er tre metoder til at finde dine investeringer på.

Jeg gennemgår dem her:

1. Følg med i medierne

Som del af din daglige rutine skal du tjekke medierne.

Du behøver ikke at læse aviser fra ende til anden, men du skal holde dig orienteret ved at skimme de store internationale og de nationale nyhedsmedier.

Måske læser du om et selskab, som er i problemer. Måske er det ikke lige det selskab, du skal investere i, men det kan få dig til at undersøge andre selskaber i branchen. 

De her kursfald har det nemlig at brede sig som steppebrand.

Hvis f.eks. et flyselskab indbegærer konkursbegæring, har mange af de andre flyselskabers aktiekurs det også med at dykke, fordi markedet frygter, at der er et generelt problem.

Når vi investerer som value investorer, så køber vi aktier, der er billige. Det betyder, at vi ofte køber aktier, der er kommet i modvind. Den modvind vil du ofte kunne finde i medierne. 

2. Led i dit eget liv

Kig omkring i dit liv.

Gør det til en vane altid at lægge mærke til mærkevarer og logoer over det hele. Spørg dine venner, hvorfor de foretrækker et mærke med hundefoder over et andet.

Spørg dem hvorfor de flyver med lige det selskab, eller hvorfor de køber det headset.

Vær i det hele taget nysgerrig.

Når du begynder at tænke på denne måde – som om verden er fuld af investeringer – vil du se virksomheder over det hele. 

Når du bemærker noget, du vil undersøge senere, så gør noget for at du kan huske det. Du kan tage billeder med din telefon, når du lægger mærke til noget, eller du kan skrive små noter til dig selv på telefonen.

Gør det med det samme, så du ikke glemmer det.

Så kan du senere google selskabet og finde ud af, om det er noget, du kan investere i.

Hvordan gør du egentlig det? Hvordan finder du ud af, om en virksomhed er privat eller på den offentlige børs?

Du søger på virksomhedens navn og “stock” eller “aktie”. Dukker der ikke nogen aktiekurs op, er det formentlig ikke et selskab, der er på børsen. 

3. Kig i facitlisten

Der findes naturligvis ingen facitliste, men der findes hjemmesider som oplyser, hvad de store value guruer investerer i.

En af dem hedder gurufocus.com, og på den kan man slå op, hvad bl.a Warren Buffett, Charlie Munger, Monish Pabrai og mange af de andre value investorer investerer i. Du kan se min liste med yndlingsguruer her.

Warren Buffett begyndte selv sin karriere ved at imitere sin lærermester Benjamin Graham, så det er ingen skam at kigge i “facitlisten”.  

Bland sammen og rør rundt i gryden

Det bedste er naturligvis at kombinere de tre metoder. Du holder øje med medierne og ser, at et selskab går konkurs.

Så undersøger du branchen og finder andre selskaber. Du slår dem op og undersøger, om nogle af de bedste guruer investerer i nogle af dem. Hvis du ser, at en guru har købt aktier i en af dem, zoomer du ind på det selskab. 

Du bruger naturligvis også erfaringer i dit eget liv. Spørg dine venner, om de bruger produkter fra det selskab, som du kigger på.

Hvorfor? Hvorfor ikke? Måske afprøver du selv deres service eller produkt. 

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her 

 

Arbejdskontor: Fem tips til at indrette dig til at få succes med aktier

Arbejdskontor: Fem tips til at indrette dig til at få succes med aktier

Jeg fik engang et godt råd, som ændrede mit liv. 

Det handlede om at komme i gang med at løbe og fastholde den nye motionsvane. 

Tricket var, at man som det første skulle tage løbesko på om morgenen.

Bare det. Så simpelt. 

Nå, tænker du nok. Hvad har det med investeringer at gøre?

Det kommer jeg til. Først skal jeg lige forklare tricket.

Når vi skal implementere nye vaner, er det sjældent selve handlingen, der er det sværeste. Det er det første skridt, selve forberedelsen, der er svært.

Det kan virke så uoverskueligt at få det gjort. Men i virkeligheden kræver det bare fem sekunders overvindelse hver gang. Som er den tid det tager at få de løbesko på.

Med andre ord er den største forhindring at få løbetøjet på. Når først det er på, er det så simpelt at løbe et par skridt. Når først du har løbet nogle skridt, kan du lige så godt løbe længere. Så er du i gang.

Du løber ikke, hvis du har laksko på. Så hvis du vil løbe, så skal du have dine løbesko stående, så de  naturligt er det første, du tager om morgenen. 

Da jeg læste det her, gik det op for mig, at det faktisk også gælder alt muligt andet i livet.

Jeg havde f.eks. besluttet mig for, at jeg ville drikke flere grøntsagsjuice. Det var som regel aldrig et problem at få drukket juicen. Den smagte godt. 

Den største forhindring var at få mig taget sammen til at sætte juiceren ud, skrælle grøntsagerne og lave juicen.

Nogle gange kan små ting gøre forskellen. For mig gjorde det en stor forskel, at jeg – efter at have læst om løbesko ved sengen – valgte at placere juiceren et centralt sted i køkkenet, hvor den var mere tilgængelig. 

Nu kommer vi så til det med investeringerne.

Pointen her er, at du på investeringsområdet skal placere dine løbesko ved siden af sengene, så du næsten træder ned i dem om morgenen.

Du skal have alt det praktiske klart, som du skal bruge for at fokusere på at tage investeringsbeslutninger.

Så er der større chance for, at du får det gjort til en stabil vane.

Hvordan skal du indrette dig?

Her kommer så mine fem tips:

1. Indret et fast sted 

I den ideelle verden skal du helst have et hjemmekontor, hvor du kan arbejde fra.

Det svarer lidt til at have juiceren stående fremme, så du får det gjort.

Hvis du bor et sted, hvor der ikke er plads til et kontor, må du alligevel have en fast plads.

Du skal have et sted, hvor du ved, at du kan sidde og arbejde.

Skal du sidde ved spisebordet, så vælg en anden plads end der, hvor du plejer at spise, så du fysisk kan mærke, hvilken rolle du nu skal have.

Du skal stadig have dine ting klar. Lav en kasse med de ting, som du skal bruge, så du hurtigt kan hive den frem. 

2. Hav orden i dine sager

Der må ikke være rodet på din arbejdsstation.

Rod er beslutninger, du ikke har truffet.

Rod er alle mulige ting, som du ikke har besluttet dig, om du skal handle på. Det kan også være ting og sager, som du aldrig helt har besluttet dig for, hvor skal bo i dit hjem.

Hvis du omgiver dig med små ufærdige beslutninger, når du skal træffe store beslutninger, får du svært ved at fokusere. 

3. Lav det komfortabelt

Ja, det lyder tosset simpelt, men der er mange, der glemmer detaljerne… Du skal sørge for, at det er rart at sidde der, hvor du skal kunne fokusere.

Sæt dig ned og mærk efter.

Er stolen komfortabel? Er bordet den rette højde? Hvad kigger du ind i? En væg? Eller en udsigt? 

Hvordan føles det at sætte sig ned? Føler du glæde i kroppen, eller undgår du helst at sidde der?

Hvis muligt, så placer dig, så du kigger ud på noget rart. Enten ud af et vindue eller ud i rummet. 

Sidder du ved en plads ved spisebordet, så invester i det mindste i en ordentlig kontorstol i stedet for en hård spisebordsstol.

De små ting kan gøre en forskel.

4. Tænk over, hvad du skal bruge, og hvordan du bevæger dig 

Engang spurgte jeg min hushjælp, hvor hun ville have en knage hængende.

Det var en fascinerende oplevelse.

Jeg så hende mime bevægelserne i en opvask, før hun svarede. Hun ville have knagen præcist der, hvor hun naturligt ville stå, når hun skulle bruge viskestykket. 

Hvis der er noget, som du ofte skal bruge, f.eks. en notesbog eller en investeringsbog, så sørg for, at den er indenfor rækkevidde.

Det er irriterende, at skulle lede efter tingene eller rejse sig for at få fat på det, når nu man er godt i gang. 

5. Placer noget inspirerende inden for synsfeltet

Yogasteder har altid et billede af deres guru hængende på væggen.

Hvorfor det? Fordi det er inspirerende og motiverende.

Det minder dem om filosofien bag de bevægelser, som de foretager sig. Det giver det hele mening.

Du skal også finde noget, som giver mening for dig.

Hvorfor investerer du? Hvad motiverer dig?

Nogle vil måske have en “guru” som Warren Buffett eller Charlie Munger hængende på væggen.

For mig er mine børn min største drivkraft. Derfor kan jeg godt lide at have enten et billede af dem eller en tegning lavet af dem stående eller hængende.

For tiden har jeg stillet en tegning, min ene søn har lavet af mig, da han var yngre. Tegningen minder mig om, at mine børn ser mig, og at de hele tiden vurderer hele verden ud fra, hvad de ser mig gøre.

Derfor er det vigtigt, at jeg gør det rette. Som de siger på engelsk: “Do the right thing.”

Det rette i den her sammenhæng er at investere samvittighedsfuldt, langsigtet og med ro og tålmodighed.

Hvilke værdier vil du gerne implementere i dine investeringer? 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Danskernes fem mest typiske investeringsfejl

Danskernes fem mest typiske investeringsfejl

Hvordan kommer du i gang med at investere dine penge?

Det spørgsmål stiller mange sig selv.

Men der er et andet spørgsmål, som er mindst lige så vigtigt at stille: Hvad skal du IKKE gøre, når du skal investere dine penge?

For mig har investeringer i aktier forandret mit liv. Jeg har investeret mig til økonomisk uafhængighed. Det har gjort det muligt for mig at flytte til Portugal med mine to drenge på fem og otte år.

Vi kan gå ned til stranden fra vores hus. Der er et stisystem, som snor sig gennem klitter og fredet natur (som du kan se på billedet).

Vi svømmer, spiller tennis, sejler og rider, og det er en livsstil, som jeg tidligere kun kunne dagdrømme om, da jeg sad på indre Nørrebro i København – men i dag udlever.

Det har været muligt, fordi jeg har formået at lave et stabilt godt afkast over mange år.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde kastet mine penge i fejlinvesteringer.

Jeg er i kontakt med mange private investorer gennem mine kurser og min blog, og jeg kan se nogle mønstre, som går igen.

I det her blogindlæg vil jeg kigge på de typiske investeringsfejl, som går igen og igen.

Fejl nr. 1: De investerer det meste i danske selskaber

Der er en vis geografisk blindhed, når det kommer til aktieinvesteringer. Den typiske danske aktie investor kan næsten kun få øje på danske selskaber. Jeg har mødt mange private investorer, som har 90-100 pct. af deres penge placeret i aktier i danske selskaber – og de tænker ikke engang over geografien. De investerer blot i det, som de hører om.

Jeg tror, at det stammer fra de danske erhvervsmediers fokus på danske selskaber. De dækker næsten kun regnskaber og pressemøder fra de danske selskaber.

Hvorfor er det forkert at købe dansk?

Det er fint at købe dansk, når det drejer sig agurker og jordbær, men når det drejer sig om dine investeringer, bør du have en større geografisk spredning.

Set i det store billede er Danmark et lille land med små virksomheder.

Fejl nr. 2: De investerer mest i biotek og andre risikable selskaber

Der er en del investorer, som sætter alle deres penge i biotekselskaber.

Hvad er problemet med det?

Mange biotekselskaber har endnu ikke noget produkt på markedet.

Det betyder, at de ikke har en indtægt, og derfor kører med underskud.

Det du investerer i er et håb om, at de kan udvikle en fremtidig medicin. Det er en ekstrem risikabel form for investering.

Du skal hellere investere i selskaber som har omsætning og stabilt overskud. 

Fejl nr. 3: De investerer efter “millionærklub-metoden”

Skræmmende mange mennesker lytter trofast til det daglige podcast Millionærklubben og følger de investeringsråd som bliver givet uden at forholde sig kritisk eller selv researche virksomheden.

Jeg har talt med rigtig mange, som har sat alle deres penge i selskaber, udelukkende fordi de er blevet nævnt i et podcast.

Det er der flere farer ved.

  • Du risikerer at investere i et selskab, som er et flop.
  • Du risikerer at investere i et udemærket selskab, men på det forkerte tidspunkt, hvor aktien er for dyr.
  • Eller du risikerer at blive voldsomt nervøs, når aktien har naturlige udsving – og sælge på det forkerte tidspunkt.

Fejl nr. 4: De overlader ansvaret til banken

Nogle af de mest bitre privat investorer er dem, som tidligere har tænkt, at den sikre løsning var at lade banken investere for dem. Efter et årti går det op for dem, at pengene ikke vokser, og de får øjnene op for, hvad de er gået glip af. 

Hvorfor vokser pengene ikke?

Fordi banken investerer dine penge på en forkert måde, som næsten altid involverer obligationer og høje omkostninger.

Hvad er problemet med obligationer?

Obligationer betyder, at du låner penge ud til en stat eller til virksomheder. Det får du en betaling for. Problemet er, at i et lavrente marked er den betaling meget lav.

Hvad angår omkostningerne, kan det være, at du tænker, det jo blot er 2,5 pct. (eller hvor meget det nu er). Men prøv at hør: det er mange penge, for det er 2,5 pct. af hele det investerede beløb. Hvis de formår at lave et afkast på 3 pct. om året og tager 2,5 pct., så er der ikke meget tilbage til dig. 

Fejl nr. 5. De investerer ikke i sig selv 

Rigtig mange private investorer kaster sig ud i at købe aktier uden helt at vide, hvad de gør. 

Vi sender vores børn til svømmeundervisning for, at de skal lære at svømme.

Vi giver vores børn køreundervisning for, at de kan lære at køre bil.

Men intet sted lærer vi om at håndtere vores penge og investere dem. Det er ikke noget, vi lærer om i skolen, og det er ikke noget, som du skal have kørekort til. 

Du kommer da heller ikke til at drukne eller køre nogen over, hvis du kaster dig ud i det uden viden eller vejledning, men du risikerer at smadre din fremtidige økonomiske frihed, hvis du ikke følger nogle basale trafikregler.

Som Warren Buffett siger: den bedste investering du kan foretage dig, er en investering i dig selv. Du er dit vigtigste aktiv.

Mit liv i Portugal havde ikke været muligt, hvis jeg havde lavet fejlinvesteringer. Hvis jeg havde investeret i selskaber, som gik konkurs eller som af andre årsager bare fik store aktiefald, som de ikke indhentede igen.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde ladet banken om at investere mine penge.

Det havde ikke været muligt, hvis jeg havde købt i grådighed eller solgt i panik.

Det har kun været muligt, fordi jeg har fået et stabilt godt afkast – og det er noget jeg har lært at skabe. Det er ikke held. Det er baseret på viden.  

Du kan begynde at investere i dig selv ved at læse min investeringsbog BLIV FRI.  Du kan downloade bogen her.