Hvordan finder du de virksomheder, som du skal købe aktier i? Hvordan finder du din næste investering?

Det er et af de hyppigste spørgsmål, som jeg bliver stillet.

Du er klar. Du ved, at du vil investere. Men du aner ikke i hvad?

Hvad er din næste investering?

Skoven er fyldt med træer, men netop fordi der er så mange af dem, kan det være svært at udvælge lige det træ, som du vil klatre op i.

For det skulle jo gerne være det højeste, det frodigste og det, som vokser hurtigst.

Hvordan finder du de virksomheder, som du vil undersøge nærmere?

Der er tre måder, du kan finde din næste investering.

1. Følg med i medierne

Som del af din daglige rutine skal du tjekke de forskellige erhvervsmedierne. Jeg foreslår, at du som minimum tjekker :

• New York Times

• Wall Street Journal

• Reuters
• Børsen
• Finans.dk
• Berlingske Business.

Jeg tjekker også Twitter/X, hvor jeg følger en del investorer, journalister og erhvervssites. Du kan finde mig på på Twitter/X her.

Du behøver ikke at læse aviser fra ende til anden, men du skal holde dig orienteret ved at skimme de store internationale og de nationale nyhedsmedier.

Måske læser du om et selskab, som er i problemer. Måske er det ikke lige din næste investering, men det kan få dig til at undersøge andre selskaber i branchen. 

De her kursfald har det nemlig at brede sig som steppebrand.

Hvis f.eks. et flyselskab indbegærer konkursbegæring, har mange af de andre flyselskabers aktiekurs det også med at dykke, fordi markedet frygter, at der er et generelt problem.

Når vi investerer som value investorer, så investerer vi oftest, når et selskabs aktie er faldet tilbage. Det betyder, at vi ofte køber aktier, der er kommet i modvind. Den modvind vil du ofte kunne finde i medierne. 

2. Led i dit eget liv

Kig omkring i dit liv.

Gør det til en vane altid at lægge mærke til mærkevarer og logoer over det hele. Led bevidst efter din næste gode invesering.

Spørg dine venner, hvorfor de foretrækker et mærke med hundefoder over et andet.

Spørg dem hvorfor de flyver med lige det selskab, eller hvorfor de køber det headset.

Vær i det hele taget nysgerrig.

Når du begynder at tænke på denne måde – som om verden er fuld af virksomheder – vil du se investering over det hele. 

Når du bemærker noget, du vil undersøge senere, så gør noget for at du kan huske det. Du kan tage billeder med din telefon, når du lægger mærke til noget, eller du kan skrive små noter til dig selv på telefonen.

Gør det med det samme, så du ikke glemmer det.

Så kan du senere google selskabet og finde ud af, om det er noget, du kan investere i.

Hvordan gør du egentlig det? Hvordan finder du ud af, om en virksomhed er privat eller på den offentlige børs?

Du søger på virksomhedens navn og “stock” eller “aktie”. Dukker der ikke nogen aktiekurs op, er det formentlig ikke et selskab, der er på børsen. 

3. Kig i facitlisten

Der findes naturligvis ingen facitliste, men der findes hjemmesider som oplyser, hvad de store value guruer investerer i.

En af dem hedder gurufocus, og på den kan man slå op, hvad bl.a Warren Buffett, Charlie Munger, Monish Pabrai og mange af de andre value investorer investerer i. En anden hedder Dataroma.

Du kan se min liste med yndlingsguruer her. 

Warren Buffett begyndte selv sin karriere ved at imitere sin lærermester Benjamin Graham, så det er ingen skam at kigge i “facitlisten”.  

Bland sammen og rør rundt i gryden

Det bedste er naturligvis at kombinere de tre metoder. Du holder øje med medierne og ser, at et selskab går konkurs.

Så undersøger du branchen og finder andre selskaber. Du slår dem op og undersøger, om nogle af de bedste guruer investerer i nogle af dem. Hvis du ser, at en guru har købt aktier i en af dem, zoomer du ind på det selskab. 

Du bruger naturligvis også erfaringer i dit eget liv. Spørg dine venner, om de bruger produkter fra det selskab, som du kigger på.

Hvorfor? Hvorfor ikke? Måske afprøver du selv deres service eller produkt. 

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.

P.S. nu kan du som noget helt nyt også få tilsendt virksomhedsanalyser af mig direkte til din e-boks. Skriv en mail til info@pengeogfrihed.dk, hvis du vil høre mere om den service.   

 

Er du ikke kommet i gang med at investere på trods af, at du ønsker at købe aktier og udbygge dine aktiver? Så skal du se dine dårlige undskyldninger efter i sømmene og se, om du ikke kan få handlet alligevel.

Lad os gennemgå de mest almindelige undskyldninger og se på, hvordan du kan komme videre.

De dårlige undskyldninger er blot overbevisninger. Det er lidt som nogle fortællinger, du hele tiden fortæller dig selv. 

Hvordan kommer du i gang med at købe aktier?

Først skal du være nysgerring og undersøge, hvad det er, som holder dig tilbage fra at købe aktier. For det andet skal du finde en anden måde at tale om det på. For det tredje skal du skride til handling. 

Lad os sige, at du er bange for at svømme og har dannet en historie om, at du ikke kan svømme.

Så undersøger du først, om det virkelig er sandt. Så kommer du formentlig i tanke om, at du jo godt kan svømme. Men hvis det virkeligt er sandt, at du aldrig har lært at svømme, så skal du da have noget svømmeundervisning og komme i gang.

Og så er der kun en ting at gøre: svømme. Få erfaring, der kan overbevise dig om noget andet.

Okay, lad os se på undskyldningerne for aktiemarkedet specifikt.

Undskyldning 1: Jeg kan ikke finde ud af det/jeg ved ikke nok 

Okay, hvis det er sandt, så kan det løses. 

Det er lidt som at sige: Jeg kører ikke bil, fordi jeg ikke kan finde ud af det. Jamen, så tag dog nogle køretimer. Få det løst.

Du behøver ingen særlige superkræfter eller overnaturlige evner for at købe aktier. Det er “figuroutable” (sammensætning af “figure out” og “able”).

Du begynder at sige som Pippi: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.” Det hjælper, fordi du får modet til at begynde at agere.

Jeg kan selvfølgelig hjælpe dig her med at lære det, som du har behov for at vide. Det første du skal gøre, er at downloade din gratis e-bog Bliv Fri her.

Derefter kan du følge med i blogindlæg på hjemmesiden.

Derefter kan du være med på webinarer, som jeg afholder med jævne mellemrum.

Du kan selvfølgelig også bare tilmelde dig et af mine to hovedkurser med det samme:

A. Value Investor Akademiet (hvor du lærer at blive stock picker, altså udvælge virksomheder). Nyt hold til september.

eller

B. Indeks Akademiet (hvor du lærer at investere i fonde. (Nyt hold til november).

Undskyldning 2: Jeg har ikke tid

Ja, tiden er et reelt problem for mange.

Der er karriere/virksomheden, familie, huset/sommerhuset, livet, hunden.

Jeg ved det godt. Men det kan heldigvis også løses. Sig efter mig:

“Jeg finder en smart løsning, så det ikke tager så lang tid for mig.”

Hvis tiden er dit største problem, kan du vælge en ud af tre tilgange:

1. Du investerer simpelt. I stedet for at udvælge enkeltvirksomheder, udvælger du indeksfonde og sætter det op til at køre helt automatisk.

2. Du uddelegerer investeringsbeslutningerne. Her er der en del, der vælger bankens formueplejeafdelinger, men jeg hører fra mange, at afkastet er ringe – selv i bullmarkedet. De tager sig ofte også meget betalt.

En anden løsning er at vælge en specialiseret fond som Grünbaum Value Invest, der investerer efter value investor tankegangen. Grünbaum Value Invest tager først en betaling for arbejdet, når afkastet er over 6 pct., og det som en procentdel af afkastet derover. De fleste formueafdelinger tager omkring 2 pct. af hele formuen – uanset hvordan afkastet udvikler sig. 

3. Du tilmelder dig en service, hvor informationerne er fordøjet, så du hurtigere kan træffe beslutningerne. Jeg har netop lanceret Value Investor Rapporten, hvor du hver måned modtager en analyse med en virksomhed, der lyser grønt i tjeklisten og som er tæt på eller under købsprisen. Det er en eksklusiv liste, så derfor skal du skrive til mig på info@pengeogfrihed.dk, hvis du vil høre mere om den løsning. 

Undskyldning 3: Det er for kompliceret

Nej, det er det faktisk ikke. Det er en dårlig undskyldning.

Du kan vælge en af de ovenstående løsninger: A. indeks investeringer og automatiske aktiekøb B. outsource eller C. følge et nyhedsbrev med virksomhedsanalyser, så det grove arbejde er gjort. 

Det ER ikke kompliceret at investere. Du kan sætte det op, så det hele kører på autopiloten. Du skal blot træffe nogle beslutninger og forholde dig tålmodigt og roligt. 

De eneste undskyldninger, der virkelig tæller

Der findes selvfølgelig mange andre undskyldninger end de ovenstående, men du vil finde, at mange af dem er en variation af de undskyldninger, som jeg allerede har nævnt.

“Jeg er for ung” er som regel en anden version af “jeg kan ikke finde ud af det”,

“Jeg ved ikke, hvilken platform/hvilken knap” er en anden version af “Jeg kan ikke finde ud af det”/”Det er kompliceret”.

Det kan også være, at du egentlig var kommet i gang, men at du gik i stå igen. Hvad skete der der? Det er som regel undskyldningen med, at du ikke har tid. Eller måske blev du bange og fik ondt i maven på et tidspunkt hvor aktierne faldt? Her skal du øve dig på stamina. 

Der er selvfølgelig en undskyldninger, som kan være reel og det er: A. Jeg har ingen penge. Men her tror jeg, at mange har en opfattelse af, at man skal have mange penge for at købe aktier. Du kan sagtens investere eksempelvis 1.000 kr af gangen. 

Så længe du holder dig ude af markedet, går du glip af to typer af renters rente – altså det her med den akkumulative effekt.

Du går selvfølgelig glip af renters rente af dine penge, altså glip af de penge, som dine penge ville begynde at tjene til dig. Men du går også glip af noget andet, som de færreste tænker over: du går glip af renters rente af din læring og erfaring.

Det er i sidste ende dig, som skal træffe investeringsbeslutningerne, og beslutningerne bygger på din erfaring og viden – og din stamina.

Derfor skal du i gang så hurtigt som muligt, så du kan øve dig.

Er du ikke kommet helt i gang med at investere? Eller er du gået i stå? Hvad er din undskyldning? Hvis jeg ikke har ramt den, så skriv den til mig på info@pengeogfrihed.dk.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære at identificere vidunderlige virksomheder og se, hvordan du finder ud af, hvad værdierne er i en virksomhed. Du kan downloade den her.

Alle veje fører til Rom. Eller gør de? Nej, gu gør de ej. 

Der er så meget, som vi går rundt og siger…uden helt at tænke over, hvad det betyder. Det gælder også på aktiemarkedet.

Men du passe på, hvad du går rundt og siger om investeringer. Nogle gange bliver de her skøre små sætninger vores sandhed. Nogle gange kommer vi til at købe eller sælge vores aktier…på grund af en dum sætning. 

I 1997 holdt den legendariske investor Peter Lynch – tidligere porteføljemanager for Fidelity Magellan Fund – en tale om netop dette emne. 

Peter Lynchs pointer er evergreens

Okay ja, indrømmet, Peter Lynch’s holdt op med at arbejde som pengeforvalter for over 30 år siden (han var aktiv fra 1977 til 1990), og hans keynote tale er fra 1997. Der er gået næsten 30 år.

Ja, mange af det virksomheder, som han henviser til, er gået i glemmebogen. Men ikke desto mindre holder hans pointer stadig vand.

Fik jeg i øvrigt nævnt, at Peter Lynch fik et gennemsnitlig årlig afkast på 29,2 procent? Det er altså helt ekstraordinært.

Peter Lynch investerede som en value investor (han kiggede grundigt på virksomheder og købte dem, når de var faldet under den egentlige værdi), men han kaldte selv sin strategi for “story investing”. Han byggede en grundig tese op om virksomheden og den fremtidige vækst, og den teste kaldte han en story.

Du skal vide, hvad du investerer i

Derfor siger han da også som indledning til sin tale, at det er vigtigt, at du ved, hvad du investerer i. Du skal virkelig kende selskabet, forstå produktet og læse regnskabet. Alt for mange privatinvestorer køber aktier i noget uden at vide, hvad de investerer i. 

Han siger også, at du skal holde op med at forsøge at forudsige recessioner og aktiemarkedets bevægelser. Du skal hellere fokusere på at eje vidunderlige virksomheder.

Okay, nok intro. Hvad er det for nogle floskler og sætninger, som han advarer imod?

1. “Aktien er allerede faldet så meget, at den ikke kan falde mere.”

Du kan tro, at den kan falde mere. Det kan den altid (medmindre den er nået til 0). 

Den her holdning er især farlig, når du kombinerer dem med at købe aktier i noget, som du ikke har sat dig ind i.

Han bruger eksemplet med Polariod (ja, det var et større børsnoteret selskab engang og ikke bare et pudsigt kamera), hvis aktiekurs faldt fra 140 til 107. Ifølge Peter Lynch sagde folk dengang, at man “bare skulle købe løs, hvis den ramte 100, for den kunne umuligt falde mere.

Ja, det lyder jo morsomt i dag 30 år senere, for vi ved alle sammen, at teknologien trampede selskabet i stykker.

Selskabet faldt til 18 dollars på blot ni måneder. I 2001 gik de konkurs. 

2. “Aktien er steget så meget, at den ikke kan stige mere”

Markedet kan være irrationelt længere, end du kan være solvent, som en klog mand engang sagde.

Her bruger han Peter Lynch Philip Morris som eksempel. Aktien blev femdoblet på ti år, da den gik fra 12 cents i 1951 til 61 cents i 1961.

“Den kan ikke stige mere,” sagde folk.

Men derefter blev den altså alligevel en hundredbagger – dvs den gik op 100 gange. 

3. “De kommer altid tilbage til sidst”

Nej, det er ikke alt, der stiger tilbage til den gamle top. 

Ideen om at “aktiemarkedet altid stiger på sigt”, og derfor kan man købe aktier i hvad som helst og regne med, at det vil stige på sigt er noget sludder. 

Peter Lynch bruger RCA og Western Union som eksempler.

Man kunne også tage en masse eksempler fra it-boblen, men den brast først to år efter hans tale.

Måske om nogle årtier, vi kan tage nogle Ai-aktier som eksempel.

Jeg er overbevidst om, at mange af de aktier, som vi ser flyve så højt i dag, risikerer at falde drastisk og aldrig helt komme tilbage til det høje niveau. Men det ved jeg selvfølgelig ikke. 

4. “Den koster kun 3 dollars, så hvor meget kan jeg tabe?” 

Du kan teoretisk set tabe alt det, som du investerer. Men folk har en ide om, at det er mindre risikabelt at investere i selskaber, hvor den nominelle værdi på den enkelte aktie er lav. 

Sikke noget vrøl. Du kan tabe lige så meget som alle andre.

Peter Lynch kommer med et eksempel: 

Lad os sige, at din nabo køber for 10.000 i en aktie, der koster 50 dollars pr. aktie. Nu falder den til 3 dollars, og du tænker: “Genialt, godt jeg ventede, nu kan den ikke falde mere” kombineret med “Hvor meget kan jeg tabe, den koster kun 3”.

Du sætter nu 25.000 ind og føler dig som kongen i forhold til den nabo. 

Aktien falder nu til 0 USD pr. aktie.

Hvem har tabt mest? Din nabo eller dig?

“De fleste folk kan ikke engang besvare det spørgsmål” siger Peter Lynch og hele lokalet griner.

I har selvfølgelig begge to tabt det hele, og den der har investeret mest, har selvfølgelig tabt mest.

Lad være med at lade dig friste til at lægge penge i en aktie, bare fordi den pålydende værdi virker billig. Det kommer jo også an på, hvor mange aktier selskabet har – altså hvor mange pizzastykker selskabet er skåret op i. Og så kommer det an på de værdier, der er i selskabet. Tjener de overhovedet penge?

Du skal altid regne på, hvad selskabet egentlig er værd (som du lærer om i min e-bog her).   

5. “Der et altid mørkest før daggry”

Det er lidt en gammel overtro at tænke, at når det er slemt, så kan det ikke blive så meget værre. Nogle folk kigger på aktien eller forretningen og glæder sig nærmest over, at det går rigtigt skidt, fordi de tænker, at nu må det da vende.

Men hvem siger det?

Han giver eksempler på en masse præhistoriske selskaber, som tabte omsætning og penge. Folk sagde dengang noget i stil med “det er helt horribelt, lad os købe det.”

Peter Lynch forklarer, at det kan altid blive værre. Et selskab kan gå konkurs. I stedet for at sige, at det altid er mørkest før daggry, så sig “Det er altid mørkest, før det er kulsort.”

Ja, det er selvfølgelige også noget værre sludder, men han bruger humor til at få sin pointe igennem. 

6. “Når den stiger tilbage til 10 dollars, så sælger jeg” 

Rigtig mange folk holder passivt fast i en aktie, der er faldet, og vil først give slip, når tabet er indhentet. Derfor siger de til sig selv, at de vil sælge når den er tilbage ved udgangspunktet. Det er helt forfejlet.

Peter Lynch kommer med et eksempel. Lad os sige, at den her person har købt en aktie til 10 dollars, men så falder den til 6 dollars. Personen vil beholde aktien, indtil den kommer tilbage til 10 dollars. 

Det er en god investering at købe aktier i noget, der stiger fra 6 dollars til 10 dollars, så hvis det virkelig er rigtigt, så bør du storinvestere i aktien ved 6 dollars, påpeger han. Fortæl alle dine venner og få din mor til at købe aktier også. Men det gør folk ikke. De holder den bare, som en irriterende rudekuvert i skuffen. 

Hvad sker der så? Aktien stiger, men den når aldrig 10 dollars igen. Den rammer 7 dollars. Og 8 dollars og 9,5 dollars.

Og så falder den måske igen.

Ideen om passivt at beholde en aktie indtil “den stiger tilbage” er tåbelig.

“Aktien aner ikke, at du har købt den”, siger Peter Lynch og påpeger, at folk behandler aktier som om, at der er en relation og som om, at aktien skylder dem noget.

Men aktiemarkedet er ligeglad med, hvilken pris du har købt en aktie til.

7. “Mig bekymret? Nej, jeg ejer “konservative” aktier”

Dette er ideen om, at nogle selskaber har eksisteret så længe, at de altid vil eksistere – og det er noget vrøvl.

Der er ikke noget, der hedder en “konservativ” aktie, påpeger Peter Lynch.

Selskaber er dynamiske, og markedet ændrer sig hele tiden.

Han oplister en række gamle, hæderkronede selskaber med mere end 100 års historie…som gik konkurs.

8. “Se, hvor meget jeg har tabt ved IKKE at eje aktien”

Folk bekymrer sig alt for meget over selskaber, som de har misset. Det er som regel den seneste højtflyvende og skinnende aktie, som de sukker over. 

“Du kan ikke tabe penge på aktier, som du ikke ejer,” siger han og tilføjer :”Der er kun en måde at tabe penge på i aktiemarkedet. Ved at købe aktier, se den falde og sælge. Det er den eneste måde”.

9. “Aktien stiger, og derfor har jeg ret”

Det samme med: “Aktien falder, derfor må jeg have taget fejl.”

Lad os sige, at du køber aktier i et selskab, der derefter stiger 30 pct. Du vil formentlig føle dig som kongen på bakken, se på Porscher og løbe ud og bestiller den næste luksusferie. I dit indre ser du en lys fremtid for dig. Du føler du har ret, du kan det her: nu har du din egen pengemaskinen. 

Men vent lige et øjeblik. Åbnede du regnskabet før, at du investerede? Har du undersøgt selskabet og det produkter? Hvad er det egentlig, som du har ret i?

Din research og viden bliver ikke bedre, bare fordi aktien er steget.

Det omvendte sker, når aktien falder. Så føler du, at du ikke fanger det, og du får lyst til at sælge børnenes brugte legetøj, fordi fremtiden ser så dyster ud. 

Men aktier går meget op og ned i løbet af et år. En aktie bevæger sig i gennemsnit 50 pct. mellem det laveste og det højeste punkt i løbet af et år, forklarer Peter Lynch. Måske betyder den seneste stigning eller fald sådan ca…. ingenting?  

10. “Dette bliver den næste______”

Peter Lynch siger, at du skal undgå såkaldte “hviskeaktier” og “langskud”. Hvad er det?

Hviskeaktier (whisper stocks) er den slags aktier, som folk hvisker om, som det sidste nye mirakuløse aktietip.

Han kalder dem også langskud, fordi det, som man tror de kan udrette, ganske enkelt er for langt ude.

De tjener typisk ingen penge – nogle gange har de endda slet ingen indtægt (tænk f.eks. biotek her), men man hvisker om, at de er på nippet til at blive den nye (et-eller-andet). De vil vælte markedet, når først…(et-eller-andet).

Den slags “mirakel”-aktier skal man holde sig fra, siger Peter Lynch. 

Alle er intelligente nok til aktiemarkedet, men kan du klare presset? 

Peter Lynch forklarer, at det ikke er særligt svært at være investor. Du kan klare dig med matematik fra 5. klasse. Det sætter ikke særlige store krav til din matematiske viden eller intellektuelle evner.

Men det vil udfordre dig på en anden måde. Som han siger på engelsk (svært at oversætte):

“Everybody has brain power for the stock market, but do you have the stomach?”

Han forklarer, hvordan der altid er noget at bekymre sig om på aktiermarkedet. I 1950’erne bekymrede man sig f.eks. både for en recession og en atomkrig, men ingen af tingene materialiserede sig, og det blevet af de bedste årtier på aktiemarkedet. Mens aktierne hamrede derudaf, afholdt mange almindelige mennesker sig fra at investere på grund af frygten.

Hvad skal du så gøre?

Du skal vide, hvad du investerer i.

Der er ingen vej uden om.

Du skal åbne regnskabet, regne på det.

Du skal se på produktet og vurdere det. Du skal tage selskabet igennem en tjekliste (alternativt må du investere i billige indeksfonde). Heldigvis kan du lære meget mere om, hvordan du gør i min lille e-bog Bliv Fri her

. 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære at identificere vidunderlige virksomheder og se, hvordan du finder ud af, hvad værdierne er i en virksomhed. Du kan downloade den her.

Aktiemarkedet indimellem oplever perioder med meget turbulens, og nogle selskaber og brancher får nogle virkelige hårde hak i aktiekursen.

Nogle gange er der en logisk grund til det, og andre gange er det ikke helt til at forstå, hvorfor en bestemt aktie dykker. Det er naturligt, at vi altid prøver at forstå markedet – selvom markedet til tider agerer irrationelt.

Panik når en aktie dykker

Markedet består af mennesker, der træffer beslutninger, og de beslutninger er indimellem i følelsernes vold.

Warren Buffett taler om grådighed og frygt: grådighed for at opnå et ekstraordinært afkast og frygt for at miste pengene.

Forstår vi mere om mekanismerne bag et aktiedyk, er der større chance for, at du ikke selv går i panik.

I det her blogindlæg vil jeg se på de fire typiske grunde til, at en aktie dykker.

1. Selskabsspecifikke nyheder

Dette er, når der sker noget specifikt med et bestemt selskab. Det kan f.eks. være, at ledelsen kommer med en nedjustering, som får selskabets aktie til at dykke. Det kan også være når:

• Der er madforgiftning i en restaurant og aktier falder voldsomt (f.eks. Chipotle omkring 2017).
• Der er usikkerhed om den nyeste lancering at et eller andet vil gå godt. Det sker f.eks. indimellem med Apples produkter.
• Selskabet kommer under anklage for racisme, fordi et eller andet specifikt er sket med en medarbejder eller offentlig repræsentant. Det skete f.eks. med Starbucks i 2018, at en medarbejder ikke vil låne et toilet til en kunde, der ikke har købt noget (omkring 2018). Aktie markedet kan ikke li’ en shitstorm.
• Et selskabs ledelse udmelder, at næste kvartal ikke vil se helt så godt ud, som de havde ventet (uden at være specifik med en nedjustering. Aktiemarkedet reagerer ikke godt på usikkerhed.
• Et selskabs direktør melder, at han vil trække sig tilbage, og bestyrelsen melder, at de vil lede efter en ny CEO. Usikkerheden om hvem der skal lede selskabet i fremtiden, kan være en hovedårsag til at en aktie dykker. 
  

De selskabs-specifikke fald sker både i bearmarket og i bullmarket.

Vil du lede efter value investeringer i tider, hvor markedet generelt er højt prissat, kan du lede efter selskaber, der bliver ramt af specifikke dårlige nyheder, der gælder dem. De er ofte ret tydelige i på de “lyserøde” sider i nyhederne. 

Det er vigtigt, at du evaluerer, hvor meget hold der er i de dårlige nyheder. 

Det sker indimellem, at markedet overreagerer på noget, som egentlig ikke er så alvorligt. Den slags sager kan vi virkelig godt lide som value investorer, fordi det giver os muligheder for at investere, når en aktie dykker. 

Det magiske spørgsmål er: Er det noget, der permanent vil skade deres forretning? Eller kan de rette op på det igen?

Du skal naturligvis holde dig væk, hvis det er en permanent skade. 

2. Branche-specifikke nyheder

Dette er, når investorerne bliver nervøse for en hel branche eller gruppe af aktier, fordi der er sket noget specifikt med et selskab i branchen eller er opstået en trussel for hele branchen.

Eksempler på dette kan være: 

• Der kommer et stort olieudslip og alle olierelaterede aktier falder.
• Der kommer usikkerhed om, hvilken type energi en ny amerikansk regering vil støtte i forbindelse med et valg og aktier i en bestemt energisektor falder.

Ligesom når aktierne i en specifik virksomhed falder på en nyhed, skal vi med branchefald se på, hvad det er, der får hele branchen eller klyngen til at falde – og om der er reel hold i frygten.

3. Rotation

Der kan være lidt mode i investering. Nogle gange “roterer” de institutionelle investorer ud af bestemte aktiergrupper, fordi de beslutter, at tiden er til det.

Det kan f.eks. være, at de beslutter, at vækst-aktier er ude og kollektivt begynder at sælge. Det har ligesom en smittende effekt og får fondene til at løbe efter hinanden som lemminger. Kan du huske faldet i FANG-aktierne i 2018. Pludselig ville alle af med Facebook, Apple, Netflix og Google, selvom der ikke var noget galt med selskaberne. 

Forskellen på fald i en branche og sektorrotation er, at der ikke nødvendigvis er nogen nyhed.

Det sker, lidt ligesom vejrforandringer. Vinden skifter retning, og din aktie dykker. Den gode nyhed er, at det som regel vil rette sig op igen, hvis det er et godt selskab. 

Det er totalt umuligt at forudsige, hvordan og hvornår vinden skifter. Det er svært at investere efter, men der kan opstå gode muligheder, når en aktie dykker. 

4. Generel markedsfrygt  

Det sker indimellem, at næsten hele markedet falder, fordi det bliver grebet af frygt.

Det så vi under finanskrisen, i begyndelsen af pandemien og i starten af Ruslands invasion.

Den her slags situationer er value investorens favorit… selvom omstændighederne kan være lidt uheldige (ingen ønsker en pandemi eller en krig, men mulighederne opstår i kølvandet på dem).

Det vigtige her er at sikre, at du køber vidunderlige virksomheder, som har vækst i omsætning, overskud, god ledelse og konkurrencefordele, som beskytter dem mod rivalerne.

Det er også – som altid – vigtigt at sørge for, at du finder en god balance mellem pris på aktien og værdier i virksomheden.

Nogle gange tror private investorer, at noget er “billigt”, blot fordi en aktie dykker. Men sådan er det ikke altid bare fordi noget falder. Det kan muligvis falde fra et meget højt udgangspunkt.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære at identificere vidunderlige virksomheder og se, hvordan du finder ud af, hvad værdierne er i en virksomhed. Du kan downloade den her.

Nogle gange er det rart at få reglerne sat simpelt op, så man ved, hvad man skal gøre og ikke gøre.

Måske er det netop derfor, at kristendommen, Islam og Jødedommen er så populære blandt store befolkningsgrupper? Fordi det står lige der i de 10 bud, hvordan du skal leve dit liv. I hvert fald i hovedtræk. 

Heldigvis for os, der elsker at investere, har superinvestoren Monish Pabrai sat value investering op som de 10 bud.

I dette blogindlæg samler jeg hans 10 commandments og forklarer dem, så du hurtigt kan få overblik.

Nogle af hans 10 bud er måske mest relevante for porteføljemanagere, men du kan jo vende det om, og bruge det, hvis du skal vælge en fond.

Under alle omstændigheder, her kommer de….

1. Du må ikke skimme mælken

Dette punkt handler om, at han ikke synes at fonde skal tage administrationsgebyr.

Monish Pabrai har selv kopieret Warren Buffett’s struktur (og det har jeg i øvrigt også i min fond Grünbaum Value Invest).

Hvad betyder det helt konkret?

Warren Buffet tog 0 procent i administrationsgebyr og han fik kun en aflønning, når han opnåede et afkast, der var højere end 6 percent om året. Hvis han fik et godt år, tjente han en fjerdedel af overskuddet over de 6 procent.

Hvad er problemet med at tage et administrationsgebyr?

Et administrationsgebyr er typisk i procent af hele det investerede beløb – og har ikke noget med resultatet at gøre.

Det betyder, at fonden eller forvalteren bliver betalt uanset, hvordan de klarer sig. Taber fonden 50 pct? De tager stadig en procent af hele det investerede beløb.

Det gælder også for investeringsforeningen, som tager 2 pct. Investerer du 1 mio. kr. hos dem, tager de hvert år 20.000 kr. for det – også selvom de ikke får noget positivt afkast. For at få den samme betaling, ville Warren Buffett eller Monish Pabrai skulle lave et afkast på mindst 10 pct.

Det er mere fair for kunden, og det skaber et incitamentsstruktur, der er til din fordel. 

2. Du må ikke hyre et investeringshold

Han siger, at det første bud automatisk leder til det andet bud, fordi man vil være mere forsigtig med udgifterne. Andet bud er, at fonden ikke bør ansætte en masse mennesker til at lave analyser og investere.

Monish Pabrai siger, at et stort team af analytikere og tradere ikke er nødvendigt. Det fordyrer og komplicerer processen.

Warren Buffett forvalter milliarder og gør det stort set alene. En sjov detalje…Monish Pabrai skrev en gang til Warren Buffett og tilbød ham at arbejde gratis for ham, hvilket Buffett takkede nej til i sin tid. Buffett forklarede i et kort brev, at han over årene er kommet frem til, at han arbejder bedst alene.

Monish Pabrai siger, at han undrer sig, når han besøger fonde, som har kontorer på kontorer fyldt med analytikere, som ikke ser ud til at vide, hvad de skal lave.

“De skal bare finde 2-3 gode selskaber, og det kræver kun et halvt menneske,” siger Monish Pabrai. 

3. Du skal acceptere, at du vil tage fejl 1/3 af tiden

Der er meget usikkerhed, når du kigger på en virksomheds fremtid. Derfor vil du tage fejl. Det er den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at du ikke nødvendigvis taber penge, blot fordi at du tager fejl.

Pyha.

At tage fejl betyder, at det ikke helt udvikler sig, om du oprindeligt regnede med. 

Måske regnede du med, at aktien ville tredoble, men den gik “kun” 50 pct. op.

“Med den her måde at investere på vil du klare dig rigtigt godt, selv når du tager fejl,” forklarer Monish Pabrai.

Monish Pabrai er value investor og det betyder, at man altid investerer med en sikkerhedsmargin. Du regner dig frem til, hvad noget realistisk er værd… og så halverer du. 

4. Du skal lede efter skjult P/E 

En P/E på 1 betyder, at virksomheden på et år tjener, hvad der svarer til markedsværdien (på engelsk market cap).

Markedsværdien er såmænd bare selskabets aktier ganget med aktiekursen. Det er det beløb, som hele selskabet er prissat til i markedet. 

Monish Pabrai har mange fortællinger om, hvordan han har købt aktier i selskaber, der var ekstremt billigt prissat i markedet. F.eks. investerede han i et tidspunkt i et selskab (Rain Industries), der havde 2 milliarder dollars i omsætning og blot en markedsværdi på 200 millioner dollars. Det betyder, at markedet værdisatte dem til 1/10 af omsætningen.

“Nogle gange får vi fejlpriser i markedet, der er til stor fordel for os som købere. Du kan klare dig virkelig godt med den slags investeringer,” siger Monish Pabrai.

5. Du må aldrig bruge Excel

“Du har ikke brug for en lommeregner – du kan bare bruge fingrene på den ene hånd for at finde ud af det,” siger Monish Pabrai.

Monish Pabrai siger tingene på en sjov måde, og hans IQ er højere end de flestes. Jeg kan personligt ikke se noget galt i et bruge et regneark, men hvis du er tvivl om virksomhedens værdier, så har du nok taget fat i noget, der var for kompliceret.

Før du dykker ned i regnearket er det en god ide at kigge på de overordnede tal som Monish Pabrai gør.

Hvor meget sælger de for? Hvor meget tjener det? Og hvor stort er det i forhold til markedsværdien i selskabet?

Hvis du køber en virksomhed med en markedsværdi på 200 mio. dollars og tror, at indtjeningen vil være 200 mio. inden for få år, vil markedet ikke blive ved med at prissætte det til 200 mio. dollars.

“Regnestykket er ret ligetil,” siger Monish Pabrai og tilføjer:

“Markedet vil komme til fornuft på et tidspunkt.”

6. Du skal altid have et reb til at klatre ud af den dybeste brønd

Monish Pabrai fortæller en rørende fortælling om hans far, som var en serie-iværksætter, der tog mange risici og opbyggede gæld – og gang på gang gik konkurs.

Faren brugte en astrolog som spåmand. Manden kom klædt fra top til tå i orange gevandter og drak the i familiens hjem og fortalte faren – mod betaling selvfølgelig – at fremtiden så lys ud.

Monish Pabrai konfronterede sin far, og sagde, at han betalte for ingenting, fordi det var fup og fidus.

Hvorpå faren – der var ellers var en videnskabens mand – svarede: “Du skal altid have et reb til at at klatre ud af den dybeste brønd.”

Derpå fortæller Monish Pabrai om sin egen dybe brønd:

Hans hedgefond faldt 70 pct. fra 2007 til 2009.

Formuen faldt fra 600 mio. dollars til 180 dollars.

Da han ikke fik administrationsgebyr, skulle han betale både løn og regninger ud af egen lomme. Fonden var en ren underskudsforretning for ham.

Fonden skulle først tilbage til udgangspunktet og derefter op over 6 pct., før han kunne begynde at betale sig selv en løn igen. For at få et honorar, skulle fonden have mindst 636 mio. dollars i 2008 og omkring 675 mio. dollars i 2009 – uden kapitalrejsning. 

“Da formuen var under 200 mio. kr, befandt jeg mig på bunden af en meget dyb brønd. Så hvad gjorde jeg? Jeg forkastede bud nr. 5 og tændte for excel,” siger han.

Han forestillede sig, hvordan live ville være med en 1 milliard i porteføljen. Han regnede lidt på, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvad det ville betyde for ham.

“Jeg droppede logikken og forestillede mig, at jeg talte med den orangefarvede fyr. Han fortalte mig, at fremetiden så lys ud – Og så var livet fint igen,” forklarer Monish Pabrai.

Fonden kom da også til at vokse til 1 mia. dollar og alt blev godt igen, præcist som Monish Pabrai forestillede sig.

7. Du skal være fokuseret som Arjuna

Arjuna er en central karakter af det gamle indiske epos Mahabharata.

I fortællingen binder bueskydnings-mesteren Dronacharya en fisk højt på et træ over en sø og beordrede 12 disciple til at sigte en bue mod fiskens øje, mens de udelukkende så på fiskens spejlbillede på vandet.

Han spurgte disciplene en efter en, hvad de så, når de kiggede på fiskens spejlbillede på vandet.

Disciplene nævnte alt muligt: himlen, vandet, træet, fisken… undtagen Arjuna.

Da han blev stillet det samme spørgsmål, sagde Arjuna, at han kun så fiskens øje. Mesteren bad ham skyde, og Arjunas pil trængte gennem fiskens øje.

Pointen i historien er, at for meget information er en hindring for, at du kan koncentrere dig – og dermed en barriere for, at du kan opnå det, som du ønsker.

Det er det samme, når vi investerer. Der er meget økonomisk støj: inflationstal, prognoser, spekulationer, oliepriser, renten, beskæftigelsestal tal, osv, osv. osv…

“Intet af det er relevant for det, vi forsøger at få gjort. Vi ønsker at identificere virksomheder, der er inden for vores kompetencefelt og finde ud af, hvad de er værd, og om de er tilgængelige for ¼ eller mindre af værdien,” siger Monish Pabrai.

8. Du må aldrig shorte

At shorte betyder, at du vædder på, at noget falder i værdi. Det er en øvelse, som aldrig har givet mening for Monish Pabrai. 

“Din maksimale upside er en fordobling, hvis virksomheden går i nul, og den maksimale downside er konkurs. Når vi køber en aktie, behøver vi ikke sætte mere kapital ind, når det går ned. Men når vi går kort i markedet, og det går op, er vi nødt til at sætte mere kapital ind. ” siger han.

Warren Buffet og Munger sagde, at de har haft ret næsten 100 procent af tiden og været forkert på den med timingen næsten 100 procent af tiden. Det er helt fint, når du køber aktier, for du kan bare vente. Men det dur ikke, når du shorter, fordi det koster dig penge hver dag. Du skal både have ret i din teste – og have ret i timingen. 

“Vi ønsker ikke at gøre noget, der kræver, at vi ser på aktien hvert 5. minut,” siger Monish Pabrai.

9. Du må aldrig bruge gæld til at investere

Han citerer Hamlet’s far for at have givet rådet: “Hverken en långiver eller låntager må du være.”

Tilsyneladende har Warren Buffett på sin sædvanlige humoristiske facon omformuleret det til:

“Hverken kortsigtet låntager eller en langsigtet långiver, må du være.”

Hvad betyder det i praksis?

Du kan selvfølgelig godt have et huslån (her er du langsigtet låntager), men i aktiemarkedet skal du holde dig væk fra al fikumdik, som involverer lånte penge. 

10. Du skal være en skamløs cloner

Her mener Monish Pabrai, at du skal lære af de gode value investorer.

Du skal se på deres teknik og endda indimellem kopiere de handler som de foretager sig.

Jeg vil tilføje, at du altid skal lave din egen analyse, så du føler dig sikker i din sag. Du skal tage selskabet igennem en tjekliste og selv regne på værdien. Du kan bruge andres handler og beslutninger til at blive inspireret, men du må ikke kopiere blindt.

Hvorfor ikke? Selvom de har ret i deres tese, så vil du blive nervøs, når markedet bølger op og ned og være i farezonen for at sælge i panik.

At vide hvad man gør og undersøge ting til bunds, holder dig rolig i markedet. 

Du kan følge de store value investorers handel her, her og her.

Du kan også kopiere min investeringsteknik ved at læse min e-bog Bliv Fri, hvor jeg kvit og frit fortæller dig om den. Du kan downloade den her.