Nogle gange er det rart at få reglerne sat simpelt op, så man ved, hvad man skal gøre og ikke gøre.

Måske er det netop derfor, at kristendommen, Islam og Jødedommen er så populære blandt store befolkningsgrupper? Fordi det står lige der i de 10 bud, hvordan du skal leve dit liv. I hvert fald i hovedtræk. 

Heldigvis for os, der elsker at investere, har superinvestoren Monish Pabrai sat value investering op som de 10 bud.

I dette blogindlæg samler jeg hans 10 commandments og forklarer dem, så du hurtigt kan få overblik.

Nogle af hans 10 bud er måske mest relevante for porteføljemanagere, men du kan jo vende det om, og bruge det, hvis du skal vælge en fond.

Under alle omstændigheder, her kommer de….

1. Du må ikke skimme mælken

Dette punkt handler om, at han ikke synes at fonde skal tage administrationsgebyr.

Monish Pabrai har selv kopieret Warren Buffett’s struktur (og det har jeg i øvrigt også i min fond Grünbaum Value Invest).

Hvad betyder det helt konkret?

Warren Buffet tog 0 procent i administrationsgebyr og han fik kun en aflønning, når han opnåede et afkast, der var højere end 6 percent om året. Hvis han fik et godt år, tjente han en fjerdedel af overskuddet over de 6 procent.

Hvad er problemet med at tage et administrationsgebyr?

Et administrationsgebyr er typisk i procent af hele det investerede beløb – og har ikke noget med resultatet at gøre.

Det betyder, at fonden eller forvalteren bliver betalt uanset, hvordan de klarer sig. Taber fonden 50 pct? De tager stadig en procent af hele det investerede beløb.

Det gælder også for investeringsforeningen, som tager 2 pct. Investerer du 1 mio. kr. hos dem, tager de hvert år 20.000 kr. for det – også selvom de ikke får noget positivt afkast. For at få den samme betaling, ville Warren Buffett eller Monish Pabrai skulle lave et afkast på mindst 10 pct.

Det er mere fair for kunden, og det skaber et incitamentsstruktur, der er til din fordel. 

2. Du må ikke hyre et investeringshold

Han siger, at det første bud automatisk leder til det andet bud, fordi man vil være mere forsigtig med udgifterne. Andet bud er, at fonden ikke bør ansætte en masse mennesker til at lave analyser og investere.

Monish Pabrai siger, at et stort team af analytikere og tradere ikke er nødvendigt. Det fordyrer og komplicerer processen.

Warren Buffett forvalter milliarder og gør det stort set alene. En sjov detalje…Monish Pabrai skrev en gang til Warren Buffett og tilbød ham at arbejde gratis for ham, hvilket Buffett takkede nej til i sin tid. Buffett forklarede i et kort brev, at han over årene er kommet frem til, at han arbejder bedst alene.

Monish Pabrai siger, at han undrer sig, når han besøger fonde, som har kontorer på kontorer fyldt med analytikere, som ikke ser ud til at vide, hvad de skal lave.

“De skal bare finde 2-3 gode selskaber, og det kræver kun et halvt menneske,” siger Monish Pabrai. 

3. Du skal acceptere, at du vil tage fejl 1/3 af tiden

Der er meget usikkerhed, når du kigger på en virksomheds fremtid. Derfor vil du tage fejl. Det er den dårlige nyhed.

Den gode nyhed er, at du ikke nødvendigvis taber penge, blot fordi at du tager fejl.

Pyha.

At tage fejl betyder, at det ikke helt udvikler sig, om du oprindeligt regnede med. 

Måske regnede du med, at aktien ville tredoble, men den gik “kun” 50 pct. op.

“Med den her måde at investere på vil du klare dig rigtigt godt, selv når du tager fejl,” forklarer Monish Pabrai.

Monish Pabrai er value investor og det betyder, at man altid investerer med en sikkerhedsmargin. Du regner dig frem til, hvad noget realistisk er værd… og så halverer du. 

4. Du skal lede efter skjult P/E 

En P/E på 1 betyder, at virksomheden på et år tjener, hvad der svarer til markedsværdien (på engelsk market cap).

Markedsværdien er såmænd bare selskabets aktier ganget med aktiekursen. Det er det beløb, som hele selskabet er prissat til i markedet. 

Monish Pabrai har mange fortællinger om, hvordan han har købt aktier i selskaber, der var ekstremt billigt prissat i markedet. F.eks. investerede han i et tidspunkt i et selskab (Rain Industries), der havde 2 milliarder dollars i omsætning og blot en markedsværdi på 200 millioner dollars. Det betyder, at markedet værdisatte dem til 1/10 af omsætningen.

“Nogle gange får vi fejlpriser i markedet, der er til stor fordel for os som købere. Du kan klare dig virkelig godt med den slags investeringer,” siger Monish Pabrai.

5. Du må aldrig bruge Excel

“Du har ikke brug for en lommeregner – du kan bare bruge fingrene på den ene hånd for at finde ud af det,” siger Monish Pabrai.

Monish Pabrai siger tingene på en sjov måde, og hans IQ er højere end de flestes. Jeg kan personligt ikke se noget galt i et bruge et regneark, men hvis du er tvivl om virksomhedens værdier, så har du nok taget fat i noget, der var for kompliceret.

Før du dykker ned i regnearket er det en god ide at kigge på de overordnede tal som Monish Pabrai gør.

Hvor meget sælger de for? Hvor meget tjener det? Og hvor stort er det i forhold til markedsværdien i selskabet?

Hvis du køber en virksomhed med en markedsværdi på 200 mio. dollars og tror, at indtjeningen vil være 200 mio. inden for få år, vil markedet ikke blive ved med at prissætte det til 200 mio. dollars.

“Regnestykket er ret ligetil,” siger Monish Pabrai og tilføjer:

“Markedet vil komme til fornuft på et tidspunkt.”

6. Du skal altid have et reb til at klatre ud af den dybeste brønd

Monish Pabrai fortæller en rørende fortælling om hans far, som var en serie-iværksætter, der tog mange risici og opbyggede gæld – og gang på gang gik konkurs.

Faren brugte en astrolog som spåmand. Manden kom klædt fra top til tå i orange gevandter og drak the i familiens hjem og fortalte faren – mod betaling selvfølgelig – at fremtiden så lys ud.

Monish Pabrai konfronterede sin far, og sagde, at han betalte for ingenting, fordi det var fup og fidus.

Hvorpå faren – der var ellers var en videnskabens mand – svarede: “Du skal altid have et reb til at at klatre ud af den dybeste brønd.”

Derpå fortæller Monish Pabrai om sin egen dybe brønd:

Hans hedgefond faldt 70 pct. fra 2007 til 2009.

Formuen faldt fra 600 mio. dollars til 180 dollars.

Da han ikke fik administrationsgebyr, skulle han betale både løn og regninger ud af egen lomme. Fonden var en ren underskudsforretning for ham.

Fonden skulle først tilbage til udgangspunktet og derefter op over 6 pct., før han kunne begynde at betale sig selv en løn igen. For at få et honorar, skulle fonden have mindst 636 mio. dollars i 2008 og omkring 675 mio. dollars i 2009 – uden kapitalrejsning. 

“Da formuen var under 200 mio. kr, befandt jeg mig på bunden af en meget dyb brønd. Så hvad gjorde jeg? Jeg forkastede bud nr. 5 og tændte for excel,” siger han.

Han forestillede sig, hvordan live ville være med en 1 milliard i porteføljen. Han regnede lidt på, hvordan det kunne lade sig gøre, og hvad det ville betyde for ham.

“Jeg droppede logikken og forestillede mig, at jeg talte med den orangefarvede fyr. Han fortalte mig, at fremetiden så lys ud – Og så var livet fint igen,” forklarer Monish Pabrai.

Fonden kom da også til at vokse til 1 mia. dollar og alt blev godt igen, præcist som Monish Pabrai forestillede sig.

7. Du skal være fokuseret som Arjuna

Arjuna er en central karakter af det gamle indiske epos Mahabharata.

I fortællingen binder bueskydnings-mesteren Dronacharya en fisk højt på et træ over en sø og beordrede 12 disciple til at sigte en bue mod fiskens øje, mens de udelukkende så på fiskens spejlbillede på vandet.

Han spurgte disciplene en efter en, hvad de så, når de kiggede på fiskens spejlbillede på vandet.

Disciplene nævnte alt muligt: himlen, vandet, træet, fisken… undtagen Arjuna.

Da han blev stillet det samme spørgsmål, sagde Arjuna, at han kun så fiskens øje. Mesteren bad ham skyde, og Arjunas pil trængte gennem fiskens øje.

Pointen i historien er, at for meget information er en hindring for, at du kan koncentrere dig – og dermed en barriere for, at du kan opnå det, som du ønsker.

Det er det samme, når vi investerer. Der er meget økonomisk støj: inflationstal, prognoser, spekulationer, oliepriser, renten, beskæftigelsestal tal, osv, osv. osv…

“Intet af det er relevant for det, vi forsøger at få gjort. Vi ønsker at identificere virksomheder, der er inden for vores kompetencefelt og finde ud af, hvad de er værd, og om de er tilgængelige for ¼ eller mindre af værdien,” siger Monish Pabrai.

8. Du må aldrig shorte

At shorte betyder, at du vædder på, at noget falder i værdi. Det er en øvelse, som aldrig har givet mening for Monish Pabrai. 

“Din maksimale upside er en fordobling, hvis virksomheden går i nul, og den maksimale downside er konkurs. Når vi køber en aktie, behøver vi ikke sætte mere kapital ind, når det går ned. Men når vi går kort i markedet, og det går op, er vi nødt til at sætte mere kapital ind. ” siger han.

Warren Buffet og Munger sagde, at de har haft ret næsten 100 procent af tiden og været forkert på den med timingen næsten 100 procent af tiden. Det er helt fint, når du køber aktier, for du kan bare vente. Men det dur ikke, når du shorter, fordi det koster dig penge hver dag. Du skal både have ret i din teste – og have ret i timingen. 

“Vi ønsker ikke at gøre noget, der kræver, at vi ser på aktien hvert 5. minut,” siger Monish Pabrai.

9. Du må aldrig bruge gæld til at investere

Han citerer Hamlet’s far for at have givet rådet: “Hverken en långiver eller låntager må du være.”

Tilsyneladende har Warren Buffett på sin sædvanlige humoristiske facon omformuleret det til:

“Hverken kortsigtet låntager eller en langsigtet långiver, må du være.”

Hvad betyder det i praksis?

Du kan selvfølgelig godt have et huslån (her er du langsigtet låntager), men i aktiemarkedet skal du holde dig væk fra al fikumdik, som involverer lånte penge. 

10. Du skal være en skamløs cloner

Her mener Monish Pabrai, at du skal lære af de gode value investorer.

Du skal se på deres teknik og endda indimellem kopiere de handler som de foretager sig.

Jeg vil tilføje, at du altid skal lave din egen analyse, så du føler dig sikker i din sag. Du skal tage selskabet igennem en tjekliste og selv regne på værdien. Du kan bruge andres handler og beslutninger til at blive inspireret, men du må ikke kopiere blindt.

Hvorfor ikke? Selvom de har ret i deres tese, så vil du blive nervøs, når markedet bølger op og ned og være i farezonen for at sælge i panik.

At vide hvad man gør og undersøge ting til bunds, holder dig rolig i markedet. 

Du kan følge de store value investorers handel her, her og her.

Du kan også kopiere min investeringsteknik ved at læse min e-bog Bliv Fri, hvor jeg kvit og frit fortæller dig om den. Du kan downloade den her. 

Hvert år øser superinvestoren Warren Buffett og hans partner Charlie Munger ud af deres visdom på årets generalforsamling i virksomheden Berkshire Hathaway. 

På trods af at begge har krydset de 90 år, bruger de gerne omkring tre timer uden pause på at besvare spørgsmål fra publikum.

Hvad var det vigtigste, du kan lære som privatinvestor fra de to legender i år?

I det her blogindlæg hiver jeg de ti vigtigste pointer frem. 

1. Vær ikke for sikker på dine investeringer

Warren Buffett viste en liste over de 30 største børsnoterede virksomheder i dag. 

Hvor mange af virksomhederne var på listen over de største børsnoterede virksomheder  for omkring 30 år siden?

Prøv at gætte, før du læser videre.

Warren Buffett trak listen fra 1989 frem på en slide.

Svaret var:

Ikke en eneste.

Han brugte det som en advarsel til investorer.

“Vi var lige så sikre på os selv i 1989 som i dag.”

2. Sæt dine penge på Amerika

Fem ud af seks af de største virksomheder på den ovenstående liste var amerikanske virksomheder.

“Det er ikke et tilfælde. Det viser, at systemet (i USA) har fungeret utroligt godt.”

Hans pointe er, at du skal lave et væddemål og dine penge er bedst placeret ved at vædde på USA ved at investere i amerikanske virksomheder. 

Hvis du ikke ved præcist, hvad du skal investere i, anbefaler han S&P 500 som en indeksfond (Charlie Munger er lidt uenig. Han anbefaler Berkshire Hathaway frem for S&P 500).

”Det vigtigste er at komme på et skib. Ethvert skib, ”konkluderede Warren Buffett.

3. Vær forsigtig i dette marked  

Warren Buffett havde medbragt en klassisk lærebog om økonomi.

Han slog negative renter op bagerst i bogen, men fandt intet. 

Han slog derefter “rente” op og fandt følgende skrevet:

“Du kan teknisk set forestille dig negative renter, men det kan ikke rigtig ske i virkeligheden.”

Warren Buffett forklarede, at på kort sigt har alle det godt med det lave og endda negative renteniveau.

”Indtil videre har vi ingen ubehagelige konsekvenser. Det får aktier til at stige, og forretninger til at blomstre. Men alt har konsekvenser inden for økonomi,” sagde han.

Folk bliver følelsesløse for tal, og at de langsigtede konsekvenser kender vi endnu ikke – men de er der.

”Charlie og jeg betragter det som den mest interessante film, vi nogensinde har set,” sagde Warren Buffett.

4. Pas på med at investere i Tesla  

Warren Buffett sagde ikke dette direkte.

Han kan nemlig ikke fordrage at krænke individuelle virksomheder og administrerende direktører.

I stedet fortalte han publikum en historie om et bilfirma ved navn Marmon, der blev betragtet som et af de store kommende bilfirmaer ved århundredskiftet, fordi de opfandt bakspejlet.

”Alle startede et bilfirma, og meget få valgte vinderen,” forklarede han.

Han havde slået Marmon op og havde forventet at udfylde en sldie med uddøde bilfirmaer, der begyndte med bogstavet m.

Men der var mange flere, end han forventede.

Han kunne udfylde hele diaset med uddøde bilfirmaer, der begyndte med bogstaverne MA.

”Der blev startet mindst 2000 bilvirksomheder. I 2009 var der tre tilbage og to gik konkurs under finanskrisen, ”sagde han.

5. Pas på SPACs 

Spacs står for Special purpose acquisition companies. Det er funde, der får penge af investorer til at finde noget at opkøbe. Ja, lidt vagt – og det synes Buffett og Munger også.

SPAC’er har to år til at finde noget at investere i. Hvis de ikke finder noget, skal de give pengene tilbage til investorerne.

Det skal de gøre på et rødglødende marked, hvor der ikke er meget til salg, og hvor alt er historisk dyrt.

“Hvis du satte en pistol mod mit hoved og sagde, at jeg absolut skulle købe en virksomhed inden for to år, ville jeg købe en,” sagde Buffett. “Men det ville ikke være noget godt.”

Mange mennesker investerer i SPAC’er i håb om, at aktien vil stige ugen efter.

”Ingen fortæller dig, når klokken er midnat, og det forvandler sig tilbage til græskar og mus,”sagde Warren Buffett.

Charlie Munger var lidt mere rå, da han omtalte SPAC’erne.

”Det er ikke bare dumt. Det er til at skamme sig over. ”

6. Charlie Munger vædder på Kina

Charlie Munger har for nylig investeret i Alibaba.

Han kommenterede ikke topchefen Jack Mas forsvinden og genopståen, og det formodede engagement fra det kommunistiske parti i forsvindingsnummeret, da Jack Ma forvandlede sig fra provokatør og genopstod efter flere ugers total tavshed som et blidt lam der ville gå på pension.

I stedet forklarede Charlie Munger, at det var en historisk og økonomisk milepæl, den dag kineserne besluttede at ændre kommunisme til en version, der accepterer Adam Smith og kapitalismen.

”Det var en bemærkelsesværdig ændring, og det har fungeret som gangbusters. De løftede 800 millioner ud af fattigdom. Min hat over for kineserne, ”sagde han.

 7. Buffett vædder på Bank of America

De amerikanske banker er generelt i god stand, siger Warren Buffett.

Han sammenligner bankerne nu med banksektoren i tiden før finanskrisen og vurderer, at der ikke er den samme systematiske risiko.  

Berkshire besluttede sig for at hæve deres andel i Bank of America over grænsen på 10 procent (når de ejer mere end 10 procent bliver det mere omstændigt at rapportere handler til det amerikanske finanstilsyn).

De sælger andre amerikanske banker for ikke at få en for høj eksponering mod sektoren.

Før du løber afsted for at købe aktier i alle slags banker, så hør også denne kommentar.

”Vi kan bedre lide banker i dag …. i USA. Banker i den øvrige verden bekymrer mig mere. ”

8. Hold dig fra bitcoin

Da han blev spurgt til bitcoins success, svarede Warren Buffett, at han ikke ønsker at fornærme nogle af alle de mennesker, der har investeret i bitcoin. 

Han gav mikrofonen videre til Charlie Munger, der er den mere gnavne af de to.

“Selvfølgelig hader jeg bitcoins success,” svarede Charlie Munger. 

Problemet?

Han synes, det er vanvittigt at opfinde en valuta ud af den blå luft. Den eneste værdi er forventningen om, at andre vil betale mere for den i fremtiden.

Det kaldes spekulation, ikke investering.

9. Fy til Robinhood

Warren Buffett forklarede, at meget af den kortsigtede spekulative optionshandel finder sted på Robinhood (især salg af calls med en løbetid på to uger).

“Det er blevet en væsentlig del af casinoøkonomien,” sagde Warren Buffett.

Han sagde, at det ikke er umoralsk, men at de fodrer menneskers lyst til at gamble.

Charlie Munger var derimod ikke bange for at kalde det umoralsk.

”Det er dybt forkert. Vi ønsker ikke at tjene vores penge på at sælge ting, der er dårlige for mennesker.”

10. Inflationen er kommet

Warren Buffett modtager regelmæssig information om prisudviklingen Berkshires virksomheder.

På spørgsmålet om inflation kalder han markedet rødglødende. Især på ejendomsmarkedet.

”Vi hæver priserne, og vores leverandører hæver priserne. Det er op, op, op. ”

Han funderede over, hvor underligt det er, at 80 procent af befolkningen kæmper i den nuværende situation (mange små forretninger har måtte lukke på grund af corona-restriktioner), mens 20 procent af befolkningen har penge, der brænder i lommen og dermed driver priserne op.

“Dette er en skør film,” sagde han til konklusion.

Vil du lære mere om, hvordan Warren Buffett investerer, kan du downloade min bog Bliv Fri her. 

Køber du gode, solide selskaber på udsalg på aktiemarkedet og venter til de retter sig, så kommer du til at få et godt afkast.

Det er præmissen for value investering.

Men hvordan kan man egentlig vide, at de vil rette sig?

Har du nogensinde tænkt over det?

Den kritiske røst på skulderen ville måske spørge, jamen, hvis man ikke tror på, at aktiemarkedet er effektivt, hvorfor tror man så alligevel på, at det er effektivt? Dur det eller dur det ikke? Nu må du bestemme dig. 

Stemmeoptælleren og vægten

Det har den store gudfader til value investing skolen faktisk et svar på.

Benjamin Graham (forfatteren til The Intelligent Investor) forklarer det således:

“In the short run, the market is a voting machine, but in the long run it is a weighing machine.”.

Hvad mener han så lige med det?

Jo, ser du. På den korte bane kan aktier være vældigt volatile. Der kan være begivenheder, som får en bestemt aktie til at styrtdykke eller endda et helt marked til at styrtdykke. I sådan tilfælde er markedet meget følsomt over for massernes humørsvingninger. Folk stemmer med deres aktie, og kurserne kan styrkdykke.

Men over 10-20 år vil psykologien veje mindre, og den egentlige værdi i virksomheden vil slå igennem. Man kan sige, at Benjamin Graham mener, at aktiemarkedet er effektivt i det lange løb, men har perioder, hvor grafen enten dykker helt under niveau eller stiger til hysteriske højder. 

Så hvis du køber aktier på udsalg i en vidunderlig virksomhed, som du har sikret dig har:

• Vækst og forventet vækst
• Overskud
• Lav gæld
• Et godt produkt med fremtid
• Konkurrencefordele
• En god ledelse

Så kan du forvente at få et godt afkast på sigt. 

Langsom vægt

Jeg forestiller mig, at vægten i citatet af en af de gammeldags af slagsen, hvor man skal løfte nogle lodder rundt og være tålmodig, mens de dingler og beslutter sig for, hvor de vil lande.

Pointen her er, at det godt kan tage tid. Og ingen ved præcist, hvor bunden er eller toppen er. I de fleste kriser skraber en bestemt aktie eller aktiemarkedet generelt rundt på bunden i 9 måneder til 1,5 år. Det var f.eks. det, som skete under finanskrisen. Aktierne styrtdykkede i efteråret 2008. Det er først i slutningen af 2009, at de langsomt begyndte at kravle op igen.

Det kan være lidt hårdt at vente 9 måneder eller halvandet år, før ens aktier begynder at rette sig. For selvom man har lavet analysen, kan man på en dårlig dag godt blive i tvivl. Måske har man købt aktier i en bestemt virksomhed, og siden da er aktien blot faldet endnu mere. Man får lyst til at undvige tante Oda, som altid spørger til ens investering under familiemiddagen.

Lad os tage Danske Bank som eksempel. Under finanskrisen faldt den til under 100 kr. pr. aktie i oktober 2008. Det er først et år efter, at den bevæger sig over 100 kr. pr. aktie igen. I mellem tiden har den været helt nede omkring 32 kr. pr. aktie.

Man skal have nerver af stål for ikke at blive påvirket i den slags situation, især da finanskrisen faktisk var en ret alvorlig situation for Danske Bank.

Her er to simple teknikker til at holde ventetiden ud.

1. Afskriv pengene mentalt

Hvad gør man så for at have ro med det?

Der er en simple teknik, og det er: glem investeringen. Bare glem den.

Køb til de priser, som du i forvejen har besluttet dig for at købe til, og så gør hvad du kan for at holde op med at tænke på den, så du kan holde “depressionsperioden” ud. Et lille aber dabei: du skal ikke glemme selskabet mere, end at du tjekker regnskabet hvert kvartal. 

For nogen kan det hjælpe helt at afskrive pengene mentalt. Altså fortælle sig selv, at hvis de aldrig får pengene igen, så er det sådan, at det er. Og så i øvrigt bare leve livet og nyde det. 

Hov, vent nu lige lidt. Du siger jo, at man får et godt afkast? Hvorfor så afskrive pengene mentalt? 

Rolig, det er bare en teknik, så du bliver mere tålmodig og ikke kommer til at holde brandudsalg sammen med resten af markedet. 

2. Opfør dig som et dovendyr

Når man er langsigtet investor, vil der være lange perioder, hvor man faktisk ikke skal gøre noget. Hvor din fornemmeste opgave er at være tålmodig og vente.

Derfor skal du opføre dig lidt som et dovendyr: Bare hænge ud i aktien. Og hænge lidt mere ud, når alle andre har forladt den.

Når du overvejer at være energisk og sætte dig foran skærmen og hastigt taste nogle salgsordre ind, så vær lidt doven. Bevæg dig langsomt. Udskyd det.

Den største fare er, at du går noget overilet, fordi du bliver bange. Derfor skal dit motto med salgsordre være: mañana. 

3. Hold det hemmeligt 

Når markedet går helt bananas på en aktie, så sætter det sig i folkestemningen. Det kan være populært at tale negativt om selskabet. Måske er der en skandale, som alle kender til. Det kan også være en hel sektor, som er blevet upopulær. 

Jeg vil påstå, at det er præcist det, som Danske Bank går igennem i disse tider. Alle hader Danske Bank, og det er voldsomt usexet at være investor i banken. Du bliver sat i bås med hvidvaskning og russiske kriminelle af den værste slags. 

Tante Oda vil spørge dig, hvor stor bøden mon vil blive. Hun vil spørge dig, om det vil lykkedes for amerikanerne at lukke banken med Patriot Act. Hun vil spørge dig, om du har læst dagens artikel om nye indicier i Berlingske Tidende.

Derfor kan det være bedst ikke at fortælle nogen, hvad du investerer i, mens det står på. Du kan fortælle dem om det senere, når aktien har rettet sig, og så vil du fremstå som genial.

Fordelen ved at tie stille er, at du ikke skal forsvare selskabet i ny og næ. Det vil blive nemmere for dig at glemme pengene og lade dem gøre sit arbejde. Du bliver et bedre dovendyr af det. Og får et langt bedre afkast på sigt.

Det betyder i sidste ende, at du vil kunne udfri dine drømme om øget tryghed og frihed om 10 eller 20 år. 

Du kan downloade en tjekliste på 12 spørgsmål til, hvad du skal spørge dig selv om, før du investerer i en virksomhed her. 

Warren Buffett har investeret sig til ekstrem rigdom i løbet af sit liv. Han har år efter år efter år skabt et afkast på 20 pct. og over, og det bliver man meget rig af over tid. Han gik fra at være avisbud til at være verdens rigeste mand, indtil han donerede en masse penge væk til velgørenhed efter sin første kones død. 

Hans metode er i mine øjne den overlegent bedste til at skabe et stabilt og godt afkast på en sikker måde. Men hvordan gør man egentlig? Her er en lynhurtig guide til, hvad det går ud på.

Frygt og grådighed

“Vær frygtsom, når andre er grådige, og grådig, når andre er frygtsomme”. De fleste kender nok Warren Buffett for det citat, for mange aktieinvestorer ynder at slynge citatet omkring sig. 

Men egentlig siger citatet ikke så meget om, hvordan man investerer som Warren Buffett. Skal man bare begynde at købe, når en aktie er i modvind? Det korte svar er nej, for du risikerer at købe noget, som rent faktisk er på vej ud over afgrunden, og det er stik imod Warren Buffets investeringsstrategi. Warren Buffett gør virkelig meget for at sikre sig, at han ikke investerer sig ind i et tab. 

Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der forstår, hvordan Warren Buffett egentlig investerer, for han står en gennemtænkt og sikker investeringsstrategi. Her får du her mit bud på hans fem vigtigste råd til en investor i aktiemarkedet. 

Råd 1: Invester i virksomheder på udsalg

Warren Buffett køber virksomheder, som er billige. Det betyder i praksis, at han ofte går imod markedet, og det er her, at det ovenstående citat bliver relevant. Han køber ofte aktier i virksomheder, som andre investorer flygter fra, som f.eks. investeringsbanker lige efter finanskrisen. Men han køber ikke kun ud fra en vurdering af, at aktien er i modvind. Han er ret præcis og faktuel i sin tilgang. Han regner ud, hvor meget virsomheder er værd, og så køber han dem med 50 pct. rabat. Den beregning hedder Margin of Safety og omtales i investorkredse med forkortelsen MOS. Warren Buffett holder meget stramt på at få sin rabat, og han er kendt for at være en benhård forhandler, når det kommer til prisen. MOS-beregningen stammer fra hans lærermester Benjamin Graham, og den havde sin storhedstid under den store depression, hvor virksomheder var meget billige. Warren Buffett har siden hen opfundet sin egen beregning, som kaldes owner earnings, som passer lidt bedre til de tider, vi har i dag. Hvis du vil lære lidt mere om, hvordan man regner som Warren Buffett, kan du downloade min e-bog Bliv Fri her, hvor to beregninger er forklaret. Den koster kun din e-mail-adresse. 

Råd 2: Køb kun virksomheder, som du forstår

Du skal spørge dig selv, om du forstår produktet. Altså sådan rigtigt. Kan du smage det, røre ved det, trykke på det og vurdere, om det er bedre end konkurrenternes? Warren Buffett kalder det at blive inden for sin “circle of competence”, altså inden for det område, hvor man har sine kompetencer. For nyligt kom det frem, at Warren Buffett i 2018 havde investeret lidt i IT-virksomheden Oracle og hurtigt solgt aktierne igen. Da en journalist spurgte ham, hvorfor han så hurtigt var gået ind og ud af virksomheden, svarede Warren Buffett, at det var gået op for ham, at han ikke helt forstod det med skyen, altså med andre ord ikke forstod en vigtig del af virksomhedens forretning (cloud). Jeg holder mig fra medicinal, biotek og det meste teknologiske, fordi jeg kender mine begrænsninger og ved, at jeg ikke forstår produktet.

Råd 3: Køb langsigtet

Da Warren Buffett opløste sit oprindelige investeringspartnerskab, holdt han et møde med sine gamle partnere, hvor han spurgte dem: Hvilket selskab ville du investere i, hvis du skulle investere nu og ikke kigge på aktiekursen i 10 eller 20 år? Sådan skal du også tænke. Du skal forsøge at tænke 10 eller 20 år frem. Tror du på, at produktet er på markedet om 10 eller 20 år? Og tror du endda, at det er mere udbredt? Det skal du holde dig for øje. Hvis du ikke kan vurdere det, så er du måske ved at investere i en virksomhed med et produkt, som du ikke helt forstår. Eller også forstår du det og er ved at bevæge dig ud i noget, hvor du agerer spekulant og satser på kortsigtet aktiegevinst. Husk at kig i regnskabet og se på, om de har stabil vækst i salget og i overskuddet.  

Råd 4: Find en aktionærvenlig ledelse

En aktionærvenlig ledelse kommunikerer i et sprog, som vi forstår og undgår for mange forretningsfloskler. Direktøren får en rimelig løn. Hvad er rimeligt? Prøv engang at sammenlign med andre virksomheder (Warren Buffett får f.eks. kun 100.000 USD i betaling for at styre virksomheden Berkshire Hathaway, og den har ligget fast på det niveau i 25 år. Det hjælper selvfølgelig, at han er en af verdens rigeste mænd). Du skal også holde øje med, at virksomheden køber egne aktier tilbage (aktietilbagekøb), når aktieprisen er billig og ikke når den er dyr. Og at de kun udbetaler udbytte, hvis de har overskud. At udbetale udbytte, hvis de har underskud er meget, meget forbudt og et tegn på, at ledelsen forsøger at holde aktiekursen oppe. Endeligt er det også vigtigt, at ledelsen satser på stabil, organisk vækst frem for aggressive opkøb, som giver virksomheden for meget gæld. Og når vi nu nævner gæld…

Råd 5: Undgå gæld

Dette gælder både for dig selv og for virksomhederne, som du investerer i. Du skal aldrig investere for lånte penge. Hvis du er en god investor, har du ikke brug for gæld, og hvis du er en dårlig investor og investerer med gæld, kan du risikere at miste det hele og mere til. Investor kun penge, som du ikke står og skal bruge på kort sigt. Og når det gælder virksomhederne, er det vigtigt at undgå at investere i virksomheder med høj gæld. 

Og så i øvrigt… fokuser på tyve virksomheder

Warren Buffett siger, at man skal forestille sig, at man har et stempelkort med plads til tyve virksomheder, og at det er alt, du må investere i hele dit liv. Det her råd går stik imod gængs opfattelse af, at det er godt at sprede sin risiko over mange virksomheder. Mange køber passive indeksfonde for at sprede sig over hundredevis eller tusindvis af virksomheder med et enkelt klik. Men for Warren Buffett er det langt mere risikabelt at købe aktier i noget, som man ikke kender eller forstår, og du kan umuligt forstå flere hundrede eller flere tusinde virksomheder. Han mener, at risikospredning er for de dumme eller dovne. Når nu du investerer i få virksomheder, så er det vigtigt, at du fortsat holder øje med selve virksomheden (og ikke nødvendigvis aktieprisen). Du skal følge med i nyhederne, kigge i deres regnskab og lytte til deres earnings call. Lyder det kedeligt? Tro mig, når du først har penge bundet op i virksomheden, så ønsker du at holde øje med din investering. Forhåbentligt har du også investeret i en virksomhed med en ledelse og et produkt, som du forstår og kan lide. Du skal løbende holde øje med, at virksomheden fortsat har stabil vækst i både salget og overskuddet, og at de ikke oparbejder for meget gæld.