John M. Keynes er kendt for at være en banebrydende økonom, men de færreste ved, at han også var en en forrygende value investor.
Han fik et afkast på gennemsnitligt 12 pct. om året i perioden 1927-1947, hvilket er ekstremt godt klaret, når man tager i betragtning, at aktiemarkedet overordnet set faldt 15 pct. i de år.
Det var nemlig en tid med det store krak i 1929, depressionen i 1930’erne og en verdenskrig. Han fik et fænomenalt afkast på trods.
Da det store krak kom i 1929, var han mest af alt en makro-spekulant, og han brændte sig da også på det store krak, men det reformerede ham også.
Keynes var anerkendt aktieinvestor
Han gik fra at spekulere i, hvad markedet ville gøre overordnet set til at fokusere mere på forretningen i virksomhederne, som han investerede i.
Han mistede 80 pct. af sin personlige formue efter det store krak i 1929 – men han lærte meget af det. Han fandt ud af, at det krævede alt for store evner at forsøge at forudsige markedet generelt, fordi markedet i bund og grund er uforudsigelig og lunefuldt.
Efter han indså dette, fik han rettet op på både sin investeringsfilosofi, på sin personlige formue og på den fond, som han styrede.
Han efterlod sig 30 millioner dollars (i nutidens værdi). Han hverken arvede eller tog sig betaling de sidste 6 år af sit liv. Han sponsorerede kunst ud af sin egen lomme.
“Der er blevet udtrykt stor overraskelse over den formue, som Lord Keynes har efterladt sig, men Lord Keynes var en af de få økonomer med en praktisk evne til at tjene penge,” skrev Financial Times ved hans død.
Ud over sin egen formue styrede han også Cambridge’s King’s College Chest Fund, som fik et afkast på 12 pct. i perioden.
Hvordan gjorde han alt det?
Følgende citat opsummerer godt hans investeringsstil:
“Mit formål er at købe aktier der, hvor jeg er tilfreds med aktiverne og indtjeningspotentialet, og hvor prisen ser billig ud i forhold til dette,” har Keynes sagt.
Jamen halløj. Det er jo kernen af value investering.
I et memorandum fra maj 1938, har han opsummeret sin egen investeringsfilosofi.
Her er de tre søjler af hans stil.
1. Han udvalgte omhyggeligt
Han udvalgte få investeringer meget omhyggeligt og kiggede på, om de var billige i forhold til både den aktuelle indre værdi og den potentielle indre værdi i nogle år ud i fremtiden. Han holdt også investeringen op mod alternative investeringer.
Med andre ord købte han kun aktier, når det selskabet egentlig er værd (indre værdi) var langt højere end den pris, som selskabet handles til på børsen.
2. Han holdt fast gennem tykt og tyndt
Keynes var en tålmodig og langsigtet investor.
Aktier har det med at falde, og det lærte Keynes at forholde sig helt kølig til.
Som han meget berømt har sagt
“Markedet bevæges af dyriske instinkter, ikke af fornuft.”
Efter 1929 forstod han, at der ikke var nogen logik i, hvor højt aktier kan stige, og hvor dybt de kan falde.
Det skyldes, at aktiemarkedet i perioder opfører sig irrationelt, drevet af grådighed eller frygt. Som investor skal du kunne udholde de udsving og kunne holde fast i de investeringer, som du har valgt ud fra fornuftige begrundelser.
“Jeg føler ingen skam ved at eje aktier, når markedet bunder. Det er ikke en aktionærs pligt hele tiden at holde øje med, om han skal sælge og løbe fra et faldende marked eller føle sig open for kritik, hvis aktier falder i værdi under hans ejerskab. Jeg ville endda gå videre og sige, at det er den seriøse aktionærs pligt at acceptere faldende aktiekurser med ophøjet ro og uden at bebrejde sig selv.”
3. Han balancerede porteføljen
Keynes havde få store investeringer, men de var godt balanceret mod hinanden, så han blev udsat for forskellige typer risiko.
Han investerede internationalt, hældte til mid cap og small cap (mellemstore og mindre virksomheder på børsen) og undveg teknologi børsnoteringer (dengang var teknologi typisk bilindustrien).
Efter 1930 holdt han typisk positionerne i mindst tre år (dette kan du læse om i essayen “Keynes the stock market investor” af David Chambers and Elroy Dimson, som du kan finde online).
Han blev indimellem kritiseret for at have for få store positioner.
Til dette sagde han ironisk undskyld med svaret:
“Jeg led af den vrangforestilling, at en god aktie er bedre end 10 dårlige.”
Vil du lære mere om, hvordan du som value investor udvælger få, gode selskaber (i stedet for ti dårlige), foreslår jeg, at du downloader min e-bog Bliv Fri her.
