Hvordan føles det for dig, når du investerer?
Bliver du nervøs, når aktier falder?
Bliver du ærgerlig, når aktier stiger, uden du fik investeret?
Når jeg investerer, er jeg meget opmærksom på mine følelser.
For det første tjekker jeg ind, om jeg er påvirket af angst eller grådighed.
Hvis det er tilfældet, gør jeg ikke noget. Hverken køber eller sælger.
Det skal føles som en sikker investering
For det andet tjekker jeg, om det føles “sikkert”. Jeg vil investere ud fra en følelse af robusthed, tryghed og vished.
Ja, hvem vil ikke gerne det?
Jeg er her for at fortælle dig, at det er muligt.
Det betyder ikke, at kursen ikke falder efter, at jeg har investeret. Men gør den det, så køber jeg flere aktier.
Hvordan opnår jeg den sikre og trygge fornemmelse?
Jeg er ikke noget orakel.
For at nå frem til følelsen, skal jeg gennemgå en tjekliste og besvare en masse spørgsmål.
Jeg laver researchen – og derefter tjekker jeg ind på mit indre barometer.
Her er nogle af de ting, jeg kigger på:
1. Virksomhedens produkter
Tror jeg på det, som virksomheden sælger?
Er det et godt produkt eller service? Kan jeg selv lide det? Bruger jeg det? Eller kender jeg nogen, som bruger det?
Vil der komme mere af den slags i fremtiden?
Er de gode til at innovere produktet og komme med flere produkter?
2. Virksomhedens ledelse
Hvem er ledelsen?
Stoler jeg på dem? Hvad står de for? Hvad er deres værdier?
Jeg kan især godt lide ejer-ledede virksomheder eller virksomheder, hvor direktøren ejer aktier og tænker som en iværksætter.
Her kigger jeg særligt nøje på ledelsen brev til aktionærerne og læser dem kronologisk. Jeg kigger på, hvad de tidligere har lovet, og om det er lykkedes for dem.
Hvis det ikke lykkedes, er de så ærlige med at forklare hvorfor? Eller fejer de det bare under gulvtæppet.
Jeg kigger også på, om de har foretaget aktietilbagekøb og til hvilken pris. Det skal gerne være til en pris, der er rimelig. Hvis ledelsen bare køber aktier tilbage til urimelig høj aktiekurs, så udvander de værdien af selskabet – måske i håb om at holde kursen oppe.
Jeg kigger også på, hvordan ledelsen er aflønnet. Er bonuser fair? Er der en god incitamentstruktur?
Endelig undersøger jeg ledelsens sammensætning. Er der forskelige kompetencer og typer?
Jeg er ikke interesseret i at investere i selskaber, hvor topledelse og bestyrelse kun består af en bestemt type (f.eks. kun mænd).
3. Vækst og udvikling
Hvordan ser tallene i virksomheden ud?
Har de stigning i omsætningen? Tjener de stadig flere penge? Stiger deres egenkapital?
Jeg vil helst investere i virksomheder med høj vækst på alle tre fronter.
Nogle taler om growth versus value investering. Det er noget fis.
Uden vækst er det svært at lave en god investering. Du kan sagtens være en value investor med fokus på vækstvirksomheder.
Når jeg hurtig skimmer deres tal, tjekker jeg også, at de ikke har for høj gæld (de skal gerne kunne betale den langsigtede gæld af på tre år).
4. Konkurrencefordele
Hvordan beskytter virksomheden sig mod trusler fra konkurrenterne? Hvordan holder den kunderne i butikken?
Her gennemgår jeg en række af mulige konkurrencefordele, og jeg ser helst, at virksomheden mindst har to, gerne tre af dem.
Konkurrencefordele kan f.eks. være
- Størrelse
- Høje indgangsbarrierer i branchen
- Branding
- Netværk i bruget af deres produkter
- Omkostninger ved at skifte
- En særlig viden, data eller hemmelighed
- Magtposition i forhold til leverandører eller distribution.
Langt de fleste kursister, som kommer på Value Investor Akademiet, springer let hen over dette punkt.
Konkurrencefordele er noget, som du skal trænes i at kunne spotte.
5. Forhold til konkurrenterne
Endelig holder jeg dem op mod konkurrenterne.
Hvem er de andre derude?
Hvordan ser deres udvikling i vækst, profit og egenkapital ud?
Er vores kandidat en markedsleder? Vokser den særligt hurtigt?
Eller findes der nogle andre derude, som er en endnu bedre kandidat i branchen?
6. Værdi versus pris
Jeg regner på virksomhedens værdier og sikrer mig, at værdierne ligger over aktiekursen. Altså med andre ord: at du får mere for pengene, end du betaler for.
Hvis du køber aktier, når aktiekursen og markedsværdien ligger over de indre værdier i virksomheden, så er der meget høj risiko for, at du vil tabe penge på sigt – selvom selskabet er em vidunderligt virksomhed.
Det lyder sikkert kompliceret at regne på, hvad en virksomhed er værd, men det er det ikke. Det kan gøres på bagsiden af en serviet (Det kan du lære at gøre i min e-bog Bliv Fri.)
Jeg tjekker også, at aktiekursen ikke er på det højeste niveau nogensinde. Er den det, er det formentlig ikke et godt tidspunkt at investere – det skal i hvert fald regnes igennem en gang til.
Tryghed handler om viden og research
Det er klart, at intet er sikkert i hele verden. Alt hvad du gør, vil være forbundet med en grad af usikkerhed. Selv når du krydser en gade, kan du ikke være 100 pct. sikker på, at du kommer helskindet over på den anden side.
Men kender du området og trafikreglerne kan du godt krydse gaden uden at få ondt i maven.
På den korte bane kan vi ikke være sikre på, hvordan aktiekursen udvikler sig.
Men vi kan have ret meget vished på den lange bane, hvis vi kender spillereglerne og forstår, hvad en “vidunderlig” virksomhed er.
En ting er sikkert på aktiemarkedet. Kurser kører op og ned. Og ned dog op.
Det hører med til spillet.
Tryghed kommer fra at lave god research og forstå mekanismerne på aktiemarkedet.
Ligesom du føler dig mere tryg, når du krydser vejen og kender trafikreglerne.
Du kan lære om at regne på virksomhederne i min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade bogen her.
