Anna have en halv million stående i kontanter i banken. Hun havde aldrig investeret i aktier, købt ejendom eller på anden måde fået pengene til at arbejde for sig. Hun havde sparet sig til den halve million kroner ud fra en helt almindelig lønmodtagerindtægt.

Det nagede hende, at hun var gået glip af festen på både aktiemarkedet og boligmarkedet, og det holdt hende vågen om natten.

Jeg forklarede hende, at hun stod et godt sted: Det er et historisk godt tidspunkt at have mange kontanter at investere. Hun ville kunne få flerdoblet sin halve million over nogle år. Aktier har haft ti års bull run: op-op-op. Festen slutter snart, og så kommer dykket. Det er et optimalt tidspunkt at begynde at investere som value investor. Du vil få et godt afkast, hvis du går ind, når det er braget ned. For bagefter et dyk, vil markedet genoprette sig, og det betyder, at du virkelig kan få sat fart på din formue. 

Den var Anna helt med på. Hun havde sat sig ind i sagerne. Hun havde læst e-bogen. Hun havde læst alle blogindlæg. Hun havde læst Benjamin Grahams the Intelligent Investor. Hun var allerede overbevist value investor og ville gerne lære at investere som en.

Hvad stod i vejen?

“Jeg har ikke råd,” svarede hun.

Hun havde ikke råd til at investere i et kursus, som kunne få hende et skridt videre, selvom hun havde en halv mio. kr. på bankbogen. 

Anna er ikke hendes rigtige navn, men historien er sand, og det er lang fra den eneste jeg-har-ikke-råd-til-noget, som jeg er stødt på.

Jeg har også talt med Britta (også et opfundet navn), som havde tre millioner kroner stående i kontanter. Pengene stammede fra en skilsmisse og et hussalg. På trods af de tre millioner kroner havde hun været sygemeldt med angst over sin økonomi.

Britta ville også gerne investere som value investor. Hun havde også læst e-bogen, samtlige blogindlæg og sat sig ind i det.

Men svaret var det samme.

“Jeg har ikke råd.”

Anna og Britta er langt fra de eneste. Hver eneste uge taler jeg med kvinder, som har mange penge. Som i rigtig mange penge. Men som alligevel bruger ord som “jeg har ikke råd”, når de bliver præsenteret for en mulighed, der kunne forandre deres liv. Jeg kan frygte, at der er en hel generation af kvinder, som er ramt af økonomisk anoreksi, som får dem til at lukke alt ned med “jeg-har-ikke-råd”. Imens suser livet forbi dem. 

Sætningen “jeg har ikke råd” er de dovne og de fattiges dårlige undskyldning, siger Robert Kiyosaki, forfatteren til bestselleren “Rich Dad, Poor Dad”. Sætningen lukker hjernen ned og skaber en følelse af tristhed, tomhed og håbløshed. Det lukker alle døre.

Jeg vil tage det skridtet videre og sige, at “jeg-har-ikke-råd” bliver din virkelighed. Helt generelt skaber de sætninger, som vi bruger, bevidst og ubevidst, vores virkelighed langt mere, end vi tror. Lever man med jeg-har-ikke-råd som en automatreaktion, så får man ikke råd. Penge vil være svære at tiltrække, og du vil gå glip af muligheder. Det vil påvirke dit liv. Når muligheden er der, så vil du tøve. Du vil undgå at investere. Du vil misse chancen.

Det er klart, at du ligger søvnløs om natten og bliver sygemeldt med pengeangst, for din underbevidsthed ved nemlig godt, at det er skidt at gå rundt og sige “jeg har ikke råd”.

Hvad gør du så i stedet?

Stil dig selv et andet spørgsmål. Prøv med: “Vil jeg det gerne?” Hvis svaret er ja, så spørg “Hvordan får jeg råd?”.

Hvordan-får-jeg-råd åbner for muligheder, hvor jeg-har-ikke-råd bare lukker ned. Jeg-har-ikke-råd er ligesom at gå ind i en jerndør. Den rykker sig ikke engang.

Jeg har forsøgt at spørge, “hvordan får jeg råd” til en ferie, jeg brændende gerne ville på, og inden for en uge fik jeg pengene dobbelt hjem ved at sætte gang i nye ting: muligheder jeg ellers bare ville have ladet forpasse. 

Jeg har også forsøgt at spørge mig selv, hvordan jeg fik råd til et kursus, der kostede 70.000 kr.  — på et tidspunkt, hvor jeg selv var på dagpenge. Jeg tog chancen og tog kurset, selvom det ikke var helt tydeligt, hvordan pengene kom igen. Men i dag har jeg både tjent pengene hjem igen i form af investeringer og fået dækket udgiften i min virksomhed. 

At sætninger skaber vores virkelighed gælder i øvrigt ikke kun mht penge. Det gælder også muligheder i livet. Skift “Det kan ikke lade sig gøre” ud med “Hvordan kan det lade sig gøre”. Eller skift “Jeg har ikke tid” ud med “Hvordan finder jeg tid?”.

Sandheden er jo også, at vi nogle gange bruger “jeg har ikke råd” eller “jeg har ikke tid” eller “jeg er for gammel/ung/fed/tynd/bleg/brun” som en undskyldning, fordi vi ikke gider gøre arbejdet med at finde ud af, om det er noget, som vi egentlig vil. Vi gider ikke at dykke ind i os selv og gå på opdagelse. Vi gider ikke at prioritere. Vi gider ikke at gøre arbejdet. Det er nemmere at lukke ned. 

Og der må jeg give Robert Kiyosaki ret. Det er dovent at sige “jeg har ikke råd” i stedet for at søge et ordentligt svar på, om det er noget du vil, og om det er noget, du vil prioritere. Men ikke nok med det. Det er også skadeligt. Fordi du giver dit sind en kommando. Du skaber en sandhed for dig selv som bliver din virkelighed og din fremtid.

Sætningen “jeg har ikke råd” et tegn på, at du virkelig trænger til at få et skub og komme i gang med at investere. For du kommer fra et begrænset univers, hvor penge er bundet op på den tid, som du sælger, hvilket gør penge til en meget begrænset ressource, fordi din tid er en stærk begrænset ressource. 

Mit modsvar til dig er: “Har du råd til at lade være?”

Et godt sted at begynde er e-bogen Bliv Fri. Den er en god introduktion til value investering.