Her tror du måske, at jeg kommer til at tale om, at du bare skal købe aktier hver måned, altid være i markedet og sprede dine investeringer, så du nedsætter din risiko.

Men her kommer jeg til at skuffe dig. 

Jeg kommer til at sige det omvendte.

Jeg er af den opfattelse, at du godt kan vente og holde dig ude af markedet, især når der er dannet en solid boble på aktiemarkedet efter ti års bull market. 

Jeg mener, at det er dumt at sprede sig helt vildt over tusindvis af aktier, når det jo må betyde, at du ikke ved, hvad du investerer i. Det er lidt som at gå ind i supermarkedet og råbe, at man skal have en af hver vare, fordi man er bange for at begå et fejlkøb eller gå glip af et godt tilbud. 

Men hvad skal man så gøre?

1. Vær tålmodig

Du skal først og fremmest være tålmodig. 

Rigtig mange, både nybegyndere og mere garvede, har en opfattelse af, at de skal investere lige præcis, når de sætter sig ned ved skærmen og er klar til at investere.

Men regel nr. 1 er: vær tålmodig. Du skal investere, når en af dine virksomheden på din ønskeliste er kommet på udsalg. Det er ikke nødvendigvis samtidig med, at du sætter dig ned. 

2. Se langt ud i fremtiden

Den legendariske investor Warren Buffett spurgte engang sine investeringspartnere følgende (ikke helt ordret):

Hvis du skulle bo på en øde ø og ikke kunne holde øje med aktiemarkedet i ti år, hvilket selskab ville du så købe aktier i?

Det er et af de bedste spørgsmål, som du kan stille dig selv.

Det tvinger dig til at sortere i selskaberne, og det tvinger dig til at vælge noget, som du virkelig tror har en fremtid. 

3. Find virksomheder, som laver produkter, som du forstår 

Istedet for at nedsætte din risiko ved at sprede dine penge som spredhagl, skal du reducere din risiko ved at være vidende og sætte dig godt ind i det, som du bliver ejer af.

En af de største fejl du kan begå er at investere i noget, som du ikke forstår.

Desværre er der overraskende mange privatinvestorer, som gør præcist dette. Danskerner er vilde med små danske biotek- og i det hele taget tech-virksomheder, som pr. definition er svære at forstå. 

Eller også går de langt uden for landets grænser og investerer i en kinesisk eller japansk virksomhed, som offentliggør deres regnskabstal på et sprog, som de ikke forstår (kombineret med en salgsbrochure med få tal på engelsk).  

Det er bedre at investere i noget, som du kender godt, f.eks. som forbruger. Og det hænger netop sammen med næste pointe:

4. Undersøg om produktet er godt

Forstår du dig smykker? Godt. Men kan du lide Pandora’s smykker? Nej? Du synes, de er hæslige? Okay, men kender du nogen, som er vilde med Pandora’s smykker? Nej? Så hold dig væk fra selskabet som investor. 

Teoretisk set kan du godt investere i noget, som du ikke selv bruger. Men du skal kunne vurdere, at produktet er af høj kvalitet og populært blandt et segment.

Lad os sige, at du eksempelvis ikke selv kan lide Pandora’s smykker, men har lagt mærke til, at alle din mors veninder elsker smykkerne. Så kan du stadig godt investere i det.

Jeg drikker ikke selv Starbucks kaffe, men det har ikke holdt mig fra at investere i dem, fordi jeg kan se, hvor populært det er, især i USA. 

Kender du ikke en eneste fan af virksomhedens produkter, så er det et faresignal, og jeg ville holde mig væk. Især hvis du ikke synes, at produktet er godt. 

Hvordan undersøger man, om et produkt er godt? Du skal tænke ligesom en landmand, som skal til at købe et stykke land. Han tager gummistøvler på og trasker ud og undersøger jorden. Han tager en håndfuld muld op til næsen og lugter til den. Smuldrer det mellem fingrene.

Du skal også have jord på fingrene og beskidte gummistøvler. Du skal ud og afprøve produktet og snakke med både kunder og sælgere. 

5. Undersøg om du kan lide ledelsen

Du skal kun investere i et selskab, hvis du kan lide ledelsen. Hvad betyder det? Det betyder, at du skal stole på deres evne til at drive forretningen på dine vegne.

Jo, jo. På dine vegne. Som aktionær er du jo ejer af virksomheden, og du har bedt dem om at varetage forretingen for dig. Det er jo aktionærerne, som stemmer på bestyrelsen til generalforsamlingen, og det er bestyrelsen, som ansætter dem, der skal sidde i den daglige ledelsen.

Man kan nogle gange godt få indtryk af, at den daglige ledelsen ejer virksomheden, og at aktionærerne bare er høflige besøgende på gennemrejse. Får du en fornemmelse af, at topledelsen taler ned til aktionærerne og ikke respekterer dem, så skal du finde et andet sted at skyde dine penge i. Og kan du i det hele taget ikke lide ledelsen, så skal du også finde et andet sted. 

6. Find ud af, om de tjener stadig flere penge

Mange privatinvestorer skyder deres penge i et selskab uden nogensinde at åbne regnskabet. Men ikke dig. Du åbner regnskabet og besvarer først to simple spørgsmål:

Sælger de stadig mere?

Tjener de stadig flere penge?

Det første du kigger på er, om deres omsætning stiger. Det bliver også kaldet toplinjen og betyder, at deres salg stiger. Derefter kigger du på bundlinjen, som også kaldes profit eller overskud, og så sikrer du dig, at de også tjener flere penge, når alle regningerne er betalt. 

Derefter skal du sikre dig, at de ikke har for høj gæld, fordi høj gæld kan dræbe enhver virksomhed.

Vil du lære mere, så læs bogen Bliv Fri, som du kan hente her

7. Hold dem op imod konkurrenterne

Er de bedre til at tjene penge end konkurrenterne? Hold deres regnskab op mod deres nærmeste konkurrenter.

Nogle gange bliver jeg spurgt, hvor højt et specifikt nøgletal bør være (f.eks. ROE OG ROIC). Det er svært at svare helt generelt på, fordi er meget stor forskel på, hvor meget du kan tjene på f.eks. at sælge smartphones eller mælk. Derfor er mit svar, at et godt nøgletal er et, der er højere end deres konkurrenter. 

Forsøg også at finde ud af, om der er noget, der holder kunderne til deres produkt, frem for konkurrenternes produkt. Hvad gør f.eks., at nogen drikker Coca-Cola frem for Pepsi? Hvad holder din nabo til iPhone frem for Samsung? Hvad holder din fætter til Nordea frem for Skjern Bank? 

Det hedder også konkurrencefordele. De beskytter virksomheden mod konkurrence i fremtiden og gør, at du nemmere kan sejle ud på en øde ø og lade aktiekursen passe sig selv. 

8. Regn på virksomheden

Selv den bedste virksomhed, bliver en dårlig investering, hvis du køber aktier til overpris.

Derfor bliver du nødt til at regne på, hvad virksomheden er værd.

Vil du vide, hvordan man gør det, har jeg forklaret to brugbare beregninger i min e-bog BLIV FRI, som du kan få tilsendt her. Den koster kun din email-adresse.

9. Hold kontanter til krisen 

Når det regner guld, skal du have en spand klar, ikke et fingerbøl. Sådan siger Warren Buffett om aktiekriser.

Dermed siger han, at du skal sørge for at have en masse kontanter klar, så du kan købe op, når selv utrolig gode og stærke virksomheder kommer på lagerudsalg.

Warren Buffett har selv 128 mia. dollar i kontanter klar, og det svarer til 863 mia. kr. Det er voldsomt mange penge og et tegn på, at han synes aktiemarkedet generelt er for dyrt.

Det svarer til over en tredjedel af Danmarks BNP. Altså en værdi der svarer til en tredjedel af alt det, som vi producerer og servicerer i løbet af et år i Danmark. Det er virkelig voldsomt mange penge, som han har klar til at investere, når aktiekrisen kommer.

Jeg håber, at du også har lidt kontanter klar. 

10. Invester i dig selv og din færdigheder som investor 

Du er din vigtigste aktiv. I sidste ende er det dig, som kommer til at tjene pengene og træffe investeringsbeslutningerne. Derfor er det vigtigt, at du først og fremmest investerer i dig selv og dine egne evner som investor. 

Husk at download min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her