Hvad nu. Hvad skal der ske?  Skal aktiemarkedet ned? Eller skal det op?

Det er næsten ligegyldigt hvilken tid på året, du tjekker pulsen på aktiemarkedet, så vil investorer være i tvivl om, hvor det er på vej hen.

Vidste du, at op til 1929, var det populært at investere efter horoskoper? Hvem ville ikke gerne kunne se ind i krystalkuglen og vide, hvor aktiemarkedet er på vej hen. 

Kan Buffett spå om aktiemarkedet?

Warren Buffett været fænomenal til “at time” sine investeringer.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Da jeg i hørte Warren Buffett tale live i Omaha, sagde han meget ty det meget klart på årsmødet for hans selskab Berkshire Hathaway i maj.

“Vi har ikke den fjerneste ide om, hvad markedet gør på mandag.”

Sjovt nok faldt aktierne en del den kommende mandag efter mødet. 

Hvordan kan det være, at det så ser ud som om, at han er i kontakt med en spåmand?

Når han nu siger, at han ikke kan time? 

Han timer ikke. Han gør noget meget mere simpelt.

Han investerer uden at tage hensyn til de makroøkonomiske tendenser og aktiemarkedsprognoser. Han fokuserer udelukkende på selskabet foran sig.

Jeg kalder det at investere med skyklapper på. Ligesom hesten på vejen, skal du ikke lade dig blive skræmt af forbifarende trafikken og fly i luften.

Du skal fokusere på vejen, og de gode skridt du skal tage for ikke at falde. Et skridt foran det andet. 

Her er tre skridt til at gøre det:

1. Fokuser på virksomheden og dens produkter

Du skal først og fremmest finde gode virksomheder, som du tror sælger mere om ti år.

Som Warren Buffett siger, skal du kun køber aktier i selskabet, hvis du ville købe hele selskabet og vente ti år med at sælge det. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal have milliarder på kontoen. Det betyder bare, at du skal være klar til at evaluere selskabet som en helhed og ruste dig med tålmodighed.

Hvis det er et godt selskab, vil det også over tid slå igennem på kursen på aktiemarkedet – men der kan være kortsigtede fald.

Dette er selvfølgelig afhængigt af, at du ikke køber til opskruede boblepriser. Mere om det i punkt 3.

2. Tag selskabet igennem en tjekliste

Hvordan ved du, om selskabet har en bedre fremtid om ti år?

Du bliver nødt til at tage selskabet igennem en tjekliste.

Jeg har lavet min egen tjekliste, som du kan downloade i oversigts form her.

Det vigtigste er, at du vurderer, om du forstår produktet, om du stoler på ledelsen, om selskabets økonomi er sund – vækst, overskud og lav gæld – og om de har konkurrencefordele, som binder kunderne til dem.

Du kan læse mere om, hvordan du tager selskabet igennem sådan en tjekliste i min e-bog Bliv Fri her.

3. Køb aktier når billigt

Selv det bedste selskab kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt aktier, når selskabet er overvurderet i markedet. 

Hvis du f.eks. havde købt Microsoft under it-boblen i 2000, var der gået 16 år, før aktien var det samme værd igen. 

Hvordan regner du på, hvad et selskab er værd?

Der findes flere metoder. Min favorit er Warren Buffett’s owner earnings beregning, som du kan lære mere om i min e-bog Bliv Fri her.

På billedet sidder jeg i øvrigt på vej i et fly fra Portugal til Danmark, hvor jeg åbnede mit investeringsselskab Grünbaum Value Invest i slutningen af juli.

Mange har komplimenteret mig for at “være god til at time markedet”.

Men det har jeg ikke. Jeg har udelukkende kigget på, om der opstod muligheder i markedet, som jeg var klar til at agere på. Nu er der opstået muligheder, hvor gode sunde og konkurrendedygtige selskaber handles til rimelige aktiepriser. 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om, hvordan du vurderer selskaber og regner på aktieprisen. Du kan downloade den her.