Kan du huske dengang, man fik stukket en tier i hånden med beskeden “køb dig en isvaffel?”
Jeg kan huske fornemmelsen af rigdom ved en tier. Jeg kan huske, at jeg havde en kagedåse fyldt med tikroner, og det var en skattekiste uden lige, fordi hver tier indeholdte uanede mængder af eventyr.
Lidt hurtig research viser, at en Kæmpe Eskimo kostede 1,5o kr. i 1972, mens den “store” isvaffel på kortet (Cornetto) kostede 1,75 kr.
Indrømmet. På det tidspunkt var jeg ikke helt født endnu. Men det illustrerer, hvor meget man kunne købe for en tier engang.
Du kunne købe isvafler til alle dine venner for en tier.
I dag er det pinligt at give et barn en tier. De griner, hvis du laver bedstefar-tricket og klapper en tier i hånden på dem og mumler noget generøst om en isvaffel. Man kan knap nok købe en pakke tyggegummi i kiosken for det beløb.
Skal du lave det generøse bedstefar trick med at trykke nogle penge i hånden på et barn og se barnet galoppere hen mod kiosken i håb om et sukker-rus, skal du i hvert fald af med 100 kr. Ellers får du ikke effekten.
Fænomenet hedder inflation, og det spiser dine penge. Det betyder, at dine penge over tid ikke kan købe det samme. Hvor du før kunne købe fem vaffelis for en tier, kan du i dag ikke købe en halv.
Indrømmet.
Priserne på iskortet i kiosken stikker lidt mere af end mange andre varer, men de er gode til at illustrere, hvordan inflationen udhuler værdien af dine penge.
Opsparing gør dig fattigere
Inflation er grunden til, at du ikke kan spare dig til hverken økonomisk tryghed eller frihed. Det er som at køre om kap med håndbremsen oppe. Du kommer ingen vegne.
Den opmærksomme læser vil nok brokke sig og påpege, at inflationen har ligget under 2 pct. i mange år. Det har jeg også opdaget.
Selv med en lav inflation bliver dine penge langsomt spist væk.
En inflationen på to 2 pct. betyder, at værdien af dine penge bliver halveret på 36 år.
Stiger inflationen til 4 pct. – hvilket ikke er urealistisk – så bliver dine penge halveret på 18 år.
Tænk over det.
Hvis du forsøger at spare dig til en tryg alderdom, er det en Sisyfos opgave, hvor tiden får din tunge sten til at trille tilbage.
Der er i øvrigt en nem måde at regne effekten af inflation ud. Du dividerer inflationen op i tallet 72, og så kommer du frem til, hvor lang tid det tager for dine penge at halvere. Det hedder 72-reglen (rule of 72).
Invester i virksomheder
Der er en løsning på det problem, og det er at investere i selskaber, som kan følge med inflationen.
Lad os nu sige, at du havde investeret aktier i et selskab, der solgte populære is. Så kunne dine penge nemt følge med tiden tendens – og bedre end det.
Du kunne jo også have investeret i Coca Cola – en af de andre favoritter fra kiosken, som helt sikkert har fulgt med inflationen (og lidt mere end det).
Coca-Cola er et af de selskaber, som Warren Buffett har investeret i gennem årtier. Selskabet er i stand til at fastholde deres pris, fordi de har konkurrencefordele. De kan forsvare sig i konkurrencen mod Jolly Cola og Pepsi bl.a. ved at have en hemmelig opskrift, ved at have et stærkt brand og ved at have stordriftsfordele.
Det er den slags virksomheder, som du skal lede efter.
Det er endda endnu bedre, hvis du finder virksomheder, som vokser hurtigere end inflationen.
Men som minimum skal du sikre dig, at priserne på selskabets varer kan følge med inflationen. Det sikrer du dig ved at finde ud af, om de har konkurrencefordele.
Så skal du naturligvis også sikre dig, at du ikke betaler for meget for investeringen. Man kan regne på, hvad en virksomhed er værd, og hvor meget du bør betale for aktien, og det kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri.
Plant et hasselnøddetræ
På nogle måder er det fint at spare. Det er fundamentet for at skabe økonomisk uafhængighed. Men det er ikke nok.
Man kan sammenligne det med egern. Lad os sige, at der findes tre slags egern:
1. Der findes egern, der spiser alle de nødder, som de finder, med det samme. Det egern har du ikke lyst til at være. Det overlever ikke vinteren.
2. Så findes der egern, som gemmer nødder til vinteren. Det har deres lille forråd, og de piler frem og tilbage med nødderne i efteråret. Det er fint. De overlever vinteren, og så begynder de forfra igen, når vinteren er slut. Bedre end at dø af sult. Men stadig ikke helt nok.
3. Så findes der det tredje slags egern. Det smarte egern udstyret med et menneskes hjerne og sans for strategi. Det egern graver nogle nødder ned i jorden, så der kommer flere nøddetræer. Det gør de også selvom det betyder, at de ikke lige præcis kan spise den nød igen. De giver nøden væk i en tro på, at der kommer mere senere hen.
Det egern vil du gerne være.
For at blive økonomisk uafhængig skal du sørge for at dine penge avler penge. Du skal have dem til at formere sig. Ikke bare forsvare sig mod inflationen. De skal gerne løbe hurtigere end det, og det kan de også sagtens komme til, hvis du lærer at investere.
Som Harv Eker siger: “Rige mennesker ser hver krone som et frø, der kan plantes for at skabe hundredevis af kroner. Derefter plantes igen for at skabe tusindvis af kroner.”
Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.
