Børsnoteringer befinder sig på listen over farlige investeringer, som Benjamin Graham advarer imod i bogen The Intelligent Investor, som for mange af os er en slags investeringsbibel.
Ifølge Benjamin Graham er der to problemer med børsnoteringer. For det første er de kendetegnet ved, at der følger en særlig salgsteknik med dem.
”Det kræver en særlig grad af modstandskraft mod salg,” skriver Benjamin Graham i kapitel seks.
For det andet foregår langt de fleste børsnoteringer i et marked, hvor prisniveauet allerede ligger højt.
”De fleste nytegninger sker under særlige gunstige markedsforhold, hvilket betyder, at de er gunstige for sælgeren og som følge deraf mindre gunstige for køberen.”
Med andre ord vil du komme til at købe nogle aktier, som er for dyre, fordi hele prisniveauet i markedet er skruet op.
Mange børsnoteringer er i sig selv et faresignal
Ser man en periode mange børsnoteringer, er det i sig selv et tegn på, at markedet er for dyrt, advarer Benjamin Graham.
”Bullmarkeder er ofte karakteriseret ved, at mange private virksomheder forvandler sig til virksomheder med aktier på børsen,” skriver han.
Bliver mange små virksomheder børsnoteret, så er det et endnu større faresignal, ifølge Graham. Graham mener, at det er et pålidelig tegn på, at en boble er ved at nærme sig en afslutning, når aktier i små, ukendte virksomheder bliver udbudt til priser, der er på niveau eller højere end lidt større virksomheder, der har en lang markedshistorik på børsen.
”Offentlighedens uopmærksomhed og salgsorganisationernes villighed til at sælge alt, som overhovedet giver overskud kan kun ende på en måde – med et priskollaps. I mange tilfælde vil nynoteringerne miste 75 pct. af salgsprisen,” skriver Graham.
Faren ved at investere i børsnoteringer er nemlig også, at du mangler historik og data for at kunne evaluere den egentlige værdi i selskabet. Det er langt bedre at investere i selskaber, som kan fremvise mindst ti års revisorstemplede regnskaber, som lever op til kravene for et børsnoteret selskab.
Hvorfor lykkes det så alligevel de små, ukendte virksomheder uden omsætning eller overskud at blive børsnoteret? Børsnoteringer kan få nogle til at drømme om store fremtidige gevinster. Det kan få nogle til at håbe på at opdage noget, før det bliver stort. Det lokker gambleren frem i os. Mange tænker måske på de helt store selskaber som Amazon, Apple, Google eller Microsoft, som man har kunne tjene svimlende summer på, hvis man var med fra starten.
Amazon faldt til 5,5 dollars efter it-boblen
Lad os et øjeblik tage Amazon som eksempel og drømme os tilbage til 1997, hvor man kunne købe aktier i Amazon til 18 dollars ved børsnoteringen. Tidligere på måneden (skrevet september 2018) ramte Amazon det hidtil højeste niveau på 2050 dollars pr. aktie. Men man skal huske på, at selv Amazon blev ramt hårdt under it-boblen, hvor aktien i 2001 sank helt ned til 5,5 dollars pr. aktie. Da Amazon gennemgik aktiesplit, kan de 5,5 dollars i 2001 dog ikke helt sammenlignes med de 18 dollars i 1997, men aktien kom meget tæt på det niveau, som den blev børsnoteret for. Amazon var i 2001 en langt mere udbredt virksomhed, som derfor var meget mere værd (der skete meget mellem 1997 og 2001. I 1997 havde de færreste en email-adresse. I 2001 var internettet blevet hvermandseje, og de fleste havde allerede prøvet at købe bøger på Amazon). Med andre ord var det en bedre handel at købe Amazon lige efter it-boblen end ved børsnoteringen.
Amazon er under alle omstændigheder et ekstremt tilfælde – få virksomheder vokser så stærkt på så kort tid — og en ting er ret sikkert. For hver vinder blandt de nynoterede virksomheder, er der mange, mange tabere.
Børsernes vuggestue
Du skal være ekstraordinært forsigtigt med at købe nytegninger på de små alternative børser som Nasdaq First North eller Spotlight Stock Market. Lidt forenklet kan man sige, at de er vuggestuen til de store børser. Der er stor risiko for, at aktier i virksomhederne på de alternative børser bliver meget svære at komme af med, når markedet rasler ned. Ikke alene kan du risikere, at prisen på aktien falder, men du risikerer, at du slet ikke kan sælge papiret igen, fordi ingen vil købe det.
Som Benjamin Graham udtrykker det:
”Situationen bliver værre af, at på bunden af markedet har offentligheden en stærk modvilje mod de selvsamme små virksomheder, som den købte så velvilligt i et øjebliks uopmærksomhed. Mange af disse vil falde under deres egentlige værdi, ligesom de før solgte langt over.”
