For mange folk er penge noget skamfuldt noget, som de helst ikke taler om. Det er ærgerligt, for penge foretrækker dem, som tænker og taler positivt om dem.
Som barn legede Warren Buffett og hans søster med en regnemaskine i faderens kontor i kælderen. En dag stoppede han op i legen og sagde til søsteren, Bertie Buffett:
”Jeg bliver millionær, inden jeg er 30.”
Den lille historie viser, at Warren Buffett allerede som barn har tænkt positivt om penge og turde tale positivt om det. Han har også sat sig et meget klart mål. Hans ublu indstilling til penge har været en vigtig ingrediens i vejen til ekstrem rigdom.
Du skulle prøve at sige noget lignende. Jeg udfordrer dig. Sig til nogen, som du kender: ”Jeg elsker penge” eller “Jeg vil gerne være rig” eller “Jeg bliver millionær”.
Tør du sige det? Eller stopper du dig selv, fordi du er bange for, hvordan folk omkring dig reagerer?
Rige svin
Det er slet ikke unormalt. For rigtig mange mennesker er penge noget, der er næsten lige så beskidt som undertøjet i vasketøjskurven. Det er pinligt at snakke om.
Men hvorfor egentlig? Penge har ingen følelser, ingen intentioner, ingen skumle bagtanker, ingen politisk dagsorden. Penge er bare penge.
Grunden er, at folk skaber fortællinger om penge, og mange af dem er ret negative.
Det er ærgerligt. For rigdom begynder inde i os selv. Hvis penge er lidt forbudt for os, så er det helt sikkert, at vi ikke tiltrækker dem. Så skal vi kæmpe for meget imod vores egen psyke, og det er en lang vej op ad bakke.
Lad mig give nogle eksempler.
Jeg kender en, som elsker at køre forbi villaerne på Strandvejen, og når en af hendes børn siger ”Wow, sikke en flot bil” eller ”se lige de smukke blomster i haven”, så svarer hun i et hårdt tonefald, at det er ”grådige, rige mennesker.” Samtidig klager hun over, at hendes mand ikke tjener penge nok. Hvorfor mon? Penge er forbudt i hendes fortælling. Hvis man er rig, er man grådig. Et dumt svin. En kapitalist. Hvis jeg var hendes mand, turde jeg da ikke begynde at tjene penge. Jeg ville være bange for at miste hende.
Myten om den fattige kunster
Jeg kender en anden, som er gået fra dagpenge, til at opbruge arven fra sin mor, til at være på kontanthjælp. Vi talte over en kop kaffe om hvilke aktiver, han kunne begynde at skabe.
”Men jeg er ikke sådan en købmand,” var hans første indvending.
Hvilken type var han så? Filosof og forfatter. Jeg foreslog, at han skabte en blog. Hans ansigt lyste lidt op. Jo jo. Han havde allerede købt domænet og vidste præcist hvilket emne, som han gerne ville blogge om. Men da talen faldt på penge, dirrede en nerve i hans ene kind. Jeg havde begået den fejl, at jeg havde nævnt annonceindtægter.
”Jeg hader reklamer. Der er intet godt kommet ud af reklamer.
”Kommer det ikke an på, hvad du reklamerer for?”
”Reklamer ødelægger vores liv.”
Ikke engang en lille reklame for Dansk Røde Kors kunne komme igennem nåleøjet. Samtalen stoppede kort efter. Han var blevet vred på mig.
Til sidst et eksempel fra mit eget liv. Min morfar var kommunist, forfatter og modstandsmand. I vores familie talte vi meget om den fattige kunstner. Jeg er opdraget med, at hvis man vil være en stor forfatter, så er det ensbetydende med, at man skal være fattig, man skal lide, man skal muligvis også gå under jorden. Hvis man tjener penge på det, så er der et eller andet galt. Så har man korrumperet sit talent. Solgt ud til tyskerne.
Det er selvfølgelig noget fis. Det ved jeg godt. Men den sidder der alligevel et sted dybt derinde. Den sidder der både som en forestilling om, at man ikke kan tjene penge på at skrive. Eller måske ikke bør tjene penge på det. Den sidder der også som en bekymring for, hvad den side af familien dog vil tænke.
De her fortællinger, som vi fortæller hinanden – og især dem som vi fortæller os selv — er stærke. Det er svært at gå imod strømmen, hvis vi ikke er bevidste om det. Det første trin på vejen mod økonomisk uafhængighed er at lytte til dine egne overbevisninger om penge. Lyt også til folk omkring dig. Læg mærke til, hvad du tror folk vil tænke. Og så begynd at sig noget andet. Forsøg at gå imod strømmen.
Hvis du ikke kan sige ”Jeg vil være millionær” eller ”Jeg vil være rig”, så prøv med: ”Jeg vil være økonomisk uafhængig” eller “Jeg vil kunne forsørge mig selv”. Måske er den nemmere at sluge for dig selv og dine omgivelser?
Kilder:
Anektoden kommer fra den ret gode film ”Becoming Warren Buffett.” Du kan se den på Youtube.
Lægen og coachen David Krueger skriver om det han kalder money stories på bloggen thesecretlanguageofmoney.com.
