Har du nogle aktier, som lyser rødt, når du logger ind og skal tjekke dine positioner?

Tænker du, at nu vil du “bare holde fast”?

Og tænker du det uden at have lavet en analyse af selskabet? Holder du fast, selvom du godt ved inderst inde, at du har lavet en fejl?

Så kan du være ramt af det, som man på engelsk kalder sunk cost fallacy.

Hvad er Sunk Cost Fallacy?

Det betyder, at du ikke vil acceptere, at du har taget fejl og spildt dine penge, din tid eller din energi.

Det kan ske for alle. Det skete engang for Warren Buffett som ung mand. Han havde sat penge på en langsom hest i et hestevæddeløb og tabte. 

I stedet for at gå hjem, satte han flere penge på et nyt væddeløb, som han også tabte. 

Han blev ved og ved, indtil han ikke havde flere penge. Han mistede det, som svarede til en voksen mands månedsløn. 

Hvorfor reagerede han sådan?

Fordi han havde svært ved at acceptere, at han havde lavet en fejl og tabt penge. Han forsøgte at vinde dem tilbage. Det er i virkeligheden et ulogisk træk, for hvert nyt væddemål skal ses som en selvstændig beslutning.

I det her blogindlæg vil jeg fortælle dig, hvordan du kan undgå det, og hvad du skal gøre. Men først skal vi lige forstå det lidt bedre…

Venskab og bukser bliver også ramt

Sunk cost fallacy kan ramme alle mulige steder i vores liv

Det er også det, som er på spil, når vi holder fast i et dysfunktionelt venskab, som vi har haft siden studietiden.

Det er på spil, når vi bliver i et forhold, der ikke bringer noget godt med sig, men som har så længe, at det alene er grunden til, at vi holder fast.

Der kan være en stemme, der siger, “Jamen, vi har jo kendt hinanden i 15 år – 20 år- 30 år.” 

Det er tid, du har investeret i det forhold. Derfor bliver du ved med at dukke op til fødselsdage, parmiddage og bruger stadig din værdifulde tid på det, selv når din gamle ven ikke bakker dig op i dine planer eller håner dig for dine beslutninger.

Det er det samme problem, som folk med mange ting har.

De holder fast i ting, fordi det har kostet noget engang. Måske er det et par bukser, som de ikke længere kan passe. De bruger dem ikke, men de kan stadig huske, hvor meget de har kostet, og hvor de købte dem. Det var 1495 kr. i Magasin du Nord i 1998. 

Selvom de godt ved, at de nok aldrig får dem på igen, beholder de bukserne (eller tasken eller maskinen), fordi de føler, at de taber pengene i det øjeblik, de skiller sig af med det.

Men pengene er allerede tabt.  

Tabersagen akkumulerer

Det kan også være, at du har startet en forretning og har investeret tid, penge og ressourcer i det. Hver uge har du omkostninger ved at holde forretningen ved lige. Dertil kommer al den tid, du har brugt på det.

Årene går, omkostningerne akkumulerer, og du tjener fortsat ikke penge på det. Hver uge bliver du ved med at poste mere tid og flere penge efter den. Det bliver en større og større tabersag. 

Hvorfor ikke bare lukke projektet og satser på noget, som du kan tjene penge på?

Fordi du har investeret og NÆGTER at give op og dermed vinke farvel til alle udgifterne, timerne, og ressourcerne.

Det kan også være, at du har investeret i en aktie, som er faldet. Måske tænker du “NU må den da have nået bunden,” og så køber du måske endnu flere aktier. 

Folk er mere tilbøjelige til at sælge aktier, som de har tjent på, end at sælge aktier, som de har tabt penge på – også selvom den tabende aktieinvestering er en helt håbløs forretning, og den gode investering har en lys fremtid.

Det er ulogisk, men det er sådan, at folk gør.

Sådan undgår du det

Warren Buffett lærte en vigtig lektie af at brænde en masse penge af på væddeløbsbanen. Han lovede sig selv, at han aldrig ville reagere på samme måde igen, og det har gjort ham til en bedre investor. 

Som Warren Buffett siger: “You don’t have to make it back the way you lost it:”

Han er god til at trække sig ud af positioner, som han ikke længere tror på. 

Hvordan undgår du at falde i sunk cost fallacy fælden?

1. Tag udgangspunkt i, hvordan situationen er lige nu.
2. Accepter at fortid er fortid. Det er ligegyldigt, hvad der er sket før. 
3. Kig på fremtiden. Vurder om investeringen vil give et godt afkast fremover. 

Du bør gå til alle områder af dit liv med pudsede briller. Du bør se på det, som om fortiden ikke eksisterede og have mod til at lave forandringer.

Ville du foretage den investering nu – med den viden du har i dag?

Når du holder fast i ting udelukkende, fordi de har kostet dig noget, så undergraver du din fremtid.

For en ting er sikkert.

Det er ikke med en fod i fortidens dårlige beslutninger, at du slipper fri og opnår så godt et afkast, at du bliver økonomisk uafhængig.

Du kan lære mere om at investere ved at downloade min e-bog Bliv Fri her.

 

Jeg har hørt mange historier om, hvor slemt det kan påvirke familier, når aktiemarkedet falder.

Jeg har hørt om hjertebanken om natten, om paniksalg af aktier på det forkerte tidspunkt og om ægteskaber, der bliver opløst, fordi skænderierne er mange.

Men sådan behøver det ikke at være. Du kan sagtens forblive rolig, selvom aktierne falder.

Men hvordan?

Aktiestrategi giver ro

“Jeg har en strategi,” siger du måske.

“Er du sikker?” spørger jeg. Hvis du er rolig, når der er uro på aktiemarkedet, har du formentlig en god strategi.

Men hvis det mindste bølgeskvulp påvirker dig, så har du helt sikkert ingen strategi. 

Her kommer ti typiske tegn på, at du ikke har en strategi.  

1. Du bliver bange, når aktiemarkedet dykker

Hvordan reagerer du, når aktiemarkedet pludselig falder? Eller når en af dine aktier i porteføljen dykker? Bliver du nervøs? 

Warren Buffett siger, at man skal have et særligt mindset og karakter, for at være en god investor.

Men sandheden er faktisk, at en god aktiestrategi giver dig et roligt mindset og ændrer dine spontane reaktioner. 

2. Du har hjertebanken om natten

Du vågner nogle gange med uro i kroppen midt om natten, fordi du bekymrer dig om dine penge – selv på dage, hvor der ikke sker noget særligt på markedet.

Det er slet ikke sådan, det skal være.

Dine investeringer skulle gerne få dig til at sove sødt og drømme som Joakim von And, om bøffer med pengesedler som vinger. 

3. Du kan ikke forklare dit valg

Du ved faktisk ikke helt, hvorfor du vælger det ene selskab frem for det andet.

Du tvinger bare dig selv til at vælge noget.

Du har ingen kriterier, som hjælper dig med at sortere i udvalget.

Måske var det noget, du hørte i en podcast som millionærklubben. Måske var det noget, du læste i avisen. Måske var det noget, din nabo sagde. Jeg er ked af at fortælle dig det: men det er ikke en aktiestrategi. 

4. Du har for høj koncentration af danske aktier

Hvordan ser den geografiske dækning ud i din portefølje? Hvor mange danske selskaber er der? Det skal nødigt være over 10 pct.

Hvorfor ikke?

Fordi Danmark er et lille land, og det bør derfor heller ikke fylde for meget, for så er det helt skævt. 

Kig lige og se efter. Der er et sted på din platform, hvor den laver en analyse (ligesom et x-ray) og fortæller dig, hvor mange procent, du er investeret er i f.eks. Danmark eller Europa.

Hvor meget er det? 100 pct.? Elller 90 pct.?

Det er det for mange danske småinvestorer, som investerer uden en egentlig aktiestrategi geografisk.

5. Du har for høj koncentration af en enkelt sektor

Når nu vi er ved det…Hvor meget biotek eller it har du i din portefølje?

Jeg spørger, fordi mange private investorer har meget dansk biotek eller it i deres portefølje. Nogle har 100 pct. biotek.

Det er for høj en koncentration. 

6. Du ved ikke, hvad du har investeret i

Kan du fortælle mig spontant, hvad du har investeret i? Nej? Ved du det ikke?

Av. Den er ikke god.

Men meget typisk.

Nogle overlader helt de vigtige beslutninger til andre. Måske til banken eller pensionsselskabet. 

Og de kigger ikke engang efter, hvad der egentlig foregår. 

7. Du kan ikke huske, hvad du har investeret i

Måske har du selv været med til at træffe investeringsbeslutningen… Men så gav du slip. Og nu kan du ikke huske, hvad du har købt aktier i.

Det dur heller ikke.

Du skal holde din portefølje ved lige og tjekke, at alt går, som det går.

8. Du tjekker din portefølje for tit

Kigger du hele tiden på, om aktierne falder eller stiger?

Det er et tegn på, at du ikke stoler på processen.

Du opfører dig lidt som et barn, der skal koge et æg for første gang og ikke er sikker på, om vand nu også kan koge.

Slap af. Ha’ en strategi og stol på den.

9. Din livskvalitet afhænger af, hvad aktiemarkedet gør

Når aktierne falder, vil du ikke med ud og spise fint. Du føler pludselig ikke, at du har råd til det.

På dage hvor det går godt, bestiller du champagne.

Det er måske en overdrivelse, men tendensen er der. Du sparer på dage, hvor du føler dig usikker på, hvad markedet gør, og føler dig fri, når aktiemarkedet har en fest. 

10. Du er meget alene om din investeringer   

Du har ikke noget fællesskab omkring din investeringsstrategi, fordi du ikke har en.

Derfor har du heller ikke fundet nogle fæller, som du kan diskutere investeringsbeslutninger med. 

Du kan downloade min e-bog Bliv Fri for at lære mere om den strategi, som jeg bruger. Du kan downloade e-bogen her. 

Warren Buffett siger, at der findes kun to regler inden for investering:

1. Undgå at tabe penge.

2. Husk regel nummer 1.

Det lyder jo såre simpelt.

Men hvordan undgår du at tabe penge?

Selskaber du skal undgå i en krise

Det vigtigste er ikke at investere i selskaber, som går konkurs.

I en recession vil der være flere selskaber, som går bankerot, og det betyder, at du skal være ekstra meget på vagt på kanten til en recesion.

Hvad er det så, du skal undgå?

Her kommer 5 typer selskaber, som du skal styre helt uden om.

1. Selskaber uden omsætning

At undgå selskaber som slet ikke sælger noget lyder måske som en no-brainer for de fleste…men du vil blive overrasket over, hvor mange der alligevel kaster deres penge efter selskaber, der slet ikke har et produkt endnu. 

Rigtig mange danske privatinvestorer flirter eller investerer i danske biotekselskaber uden at åbne regnskabet, fordi de bliver forført af tanken om, at selskabet måske en dag kan kurere den type kræft, som moster Anna døde af i 1989.

Det kan være nogle af de mest hypede ting, som bliver hotte børsnoteringer – helt uden at have noget produkt på markedet. Her tænker jeg f.eks. på nogle af cannabis-selskaberne, som tidligere blev børsnoteret uden at have et produkt endnu. 

Hvis selskabet ikke har nogen omsætning, har de endnu ikke noget produkt på markedet. Det går man konkurs af, hvis man ikke inden for relativ kort tid begynder at sælge noget, så der kommer penge i kassen. 

2. Selskaber uden overskud

Så er der alle de selskaber, der måske sælger noget, men som taber penge på at sælge deres produkt. De har ganske enkelt endnu ikke noget overskud på bundlinjen.

Dem findes der mange af.

Nogle udskyder måske overskuddet ved at investere tungt i nye forretningsdele (som Amazon gjorde i mange år), men som privat investor kan det være svært at gennemskue, om de udskyder overskud eller bare er elendige til at tjene penge.

Hvis selskabet kontinuerligt taber penge, skal du styre uden om dem. 

3. Cykliske selskaber

Cykliske virksomheder oplever drastiske dyk i salget og i aktiekursen, når vi går ind i en recession. Det er f.eks. alle selskaber inden for transport og ejendomsudvikling. Det vil sige bilproducenter, flyselskaber, logistiskselskaber, konstruktion og ejendomsudvikling.

Undgå de her selskaber før en recession, men køb dem gerne, når vi er på vej ud af en recession. På dette tidspunkt vil deres aktiekurs begynde at rette sig – hvis de altså overlevede recessionen.

4. Selskaber med for høj gæld

Selskaber med høj gæld er også i ekstra farezone for at gå konkurs under en krise, fordi de er tynget af deres gæld.

Som tommelfingerregel skal selskabet gerne kunne betale den langsigtede gæld tilbage inden for tre år med deres free cash flow.

Den langsigtede gæld finder du på balancen. Free cash flow er ofte opgjort i regnskabet. 

5. Selskaber hvis produkt du ikke forstår

Du skal kunne forstå og måske endda afprøve selskabets produkt. 

Hvis du ikke forstår selskabet, og hvad det sælger, er du i farezonen for at investere i noget, som er det rene humbug – eller som måske snyder her og der.

Tænk bare på Stein Bagger og IT-factory, som brugte ren fantasi i deres regnskab.

Hvordan kunne det lade sig gøre? Fordi folk blev forført af ham og ikke undersøgte, hvad virksomheden egentlig solgte. De tog hans ord for det.

Hvad ellers?

Der er selvfølgelig andre ting, som du gerne skulle holde øje med, før du investerer. Du skal gerne undersøge selskabet i detaljer og finde ud af, om du tror på produktet, stoler på ledelsen og kan stå inde for selskabets værdier. 

Så skal du finde ud af, om du tror på, at selskabet vil have vækst fremover, hvilket du bl.a. undersøger ved at finde ud af, om de har konkurrencefordele og investerer i noget, som er fremtiden. 

Det kan du læse mere om min e-bog her.

Du kan også vælge den hurtige version og downlaode min 1 sides tjekliste her.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

I dag kom jeg til at tænke over, hvor meget løbetræning og aktieinvesteringer har til fælles.

Egentlig er det med at løbe super simpelt. Du skal bare sætte den ene fod foran den anden. Det er en effektiv motionsform, og du kan sikkert tilføje et årti til dit liv, hvis du gør jævnlig løbetræning til en vane.

Men hvorfor er det så, at så få mennesker tager løbeskoene på? Hvorfor går nogle i gang med ivrighed og ender med skader og at give op? Det skyldes en form for ivrighed, utålmodighed og mangel på strategi og en god plan. 

Aktieinvesteringer handler om at komme i gang

Løb har virkelig meget til fælles med aktieinvestering.

Her er tre af de ting, som jeg har lært af at løbetræne – og som jeg mener du kan overføre til investeringer:

1. Løb blot et minut i begyndelsen 

Den første fejl som mange løbere begår, er at de vil for meget for hurtigt.

Når du planlægger din opstart, skal du være varsom i begyndelsen. Sæt for mange kilometer på dine første uger, og du ender med at få en skade og droppe løbetræningen igen.

Når jeg har skulle starte op igen efter skade eller graviditet, har jeg fulgt The New York Roadrunners løbeplan, hvor du i første uge blot løber et minut af gangen med to minutters pause. Næste uge kan du så løbe to minutter af gangen med et minuts pause imellem. 

Et minut. Det er alt, hvad du skal løbe i begyndelsen.

Nogle nybegyndere kaster sig i ivrighed ud i en halv time uafbrudt løb på første tur og kommer tilbage med hjertet i halsen og smerter i knæene.

Lektionen: Du skal begynde i det små med din nye træning. Et minut af gangen. Uden at overanstrenge dig. Det samme gælder inden for aktieinvesteringer. Du skal begynde i det små, indtil du har mere erfaring og føler dig tryg. Jeg kalder det at dyppe tåen i aktien. Du køber blot aktier for 1.000 kr. første gang – eller endda mindre hvis 1.000 kr føles som for stort et sats.

2. Læg ud med et roligt tempo

Det kan også være, at du begynder med for hurtigt tempo i et specifik konkurrenceløb og må stoppe halvvejs pga smerter i knæet eller krampe i benet.

Det er så vigtigt at begynde roligt og modereret.

Jeg har tidligere løbet marathon, og det krævede stor selvdisciplin at sætte fra roligt, fordi i begyndelsen er du hyper og vil gerne være i spidsen af flokken. Men det er dem, der starter roligt ud, som når målstregen.

Sådan er det altid.

Lektion: Det samme gælder inden for aktier. Du skal gå efter et rimeligt afkast – ikke noget der lyder for fantastisk. De investorer der tænker, at de lige skal fordoble formuen på et par måneder, ender med at brænde sig på meme-aktier, krypto og fikumdik – og måske endda for lånte penge. Gå i stedet efter et stabilt årligt afkast i dine aktieinvesteringer på 10-15 pct. 

3. Renters rente er ren magi 

Vi taler meget om renters rente. Einstein har kaldt det verdens 8. vidunder. Hvorfor dog det?

Før du rigtig ser et konkret eksempel på, hvad det betyder, forstår du nok ikke, hvor fantastisk det egentlig er. Den første gang jeg fik øjnene op for renters rente var faktisk i min løbetræning. 

Inden for motionsløb er der en grundregel om, at du ikke må øge antallet af de ugentlige kilometer med mere end 10 pct. pr. uge.

Når du træner op til et større løb, føles det i begyndelsen som om, at du slet ikke løber og ikke kommer nogle vegne.

Det føles som om, at du ALDRIG kommer til at løbe et marathon. Du vil jo gerne op og løbe 30 km. på et enkelt løb og løbe 5 gange om ugen. 

Det føles som at gå med for kort snor kun at løbe fem km. af gangen. 

Men se lige, hvad der sker over tid, hvis du hver uge lægger 10 pct. til.

Lad os sige, at du lægger ud med at løbe 30 km. spredt ud over ugen. Det er ca. der, jeg bygger op fra. Det er omkring 5 km. fem gange om ugen.

De første mange uger lægger du blot 3-4 km. til om ugen. 

Uge 1: 30 km. Uge 2: 33 km. Uge 3: 36 og uge 4: 40 osv. 

Allerede i uge 9 lægger du syv kilometer til 64 til 71 km.

I uge 20 lægger du over 20 kilometer til om ugen. Jamen, halløj. Det er jo næsten mere, end du startede med at kunne løbe om ugen. Du går fra 202 til 222 km. om ugen.

Hver gang jeg tager hul på ny løbetræning undrer det mig, hvor langsomt det føles i begyndelsen – og hvor vildt udviklen er efter 4-5 måneder. 

Lektion: Det er magien ved renters rente. Det vil føles langsom i begyndelsen – men med jævnt tempo og stabilt afkast vil det virkelig tage fart efter noget tid. Det er sneboldseffekten. Det vigtigste er ikke at tabe penge og blive sat bagud – som selvfølgelig i løbetræningens verden ville svare til at få en skade og skulle starte forfra.

Hav en løbeplan og coach

Det er fint at løbe fem km. et par gange om ugen alene. Det har jeg gjort i lange perioder, og det er solid motion. Men får du lyst til at forbedre din indsat, så skal du til at have en plan for, hvordan du vil træne op til dit løb.

Det kan betale sig at investere i et par løbebøger, gå til holdløb og måske endda hyre en træner.

Det vigtigste er, at du får den viden, som du skal bruge, så du ikke laver fejl og får løbeskader ved f.eks. at sætte for mange km. på for hurtigt.

Det samme inden for aktieinvesteringer. Viden gør dig til en bedre investor. Vælg en strategi, lav en plan og følg den – og få gerne hjælp.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om min strategi som value investor. Du kan downloade den her.