Fem metoder til at få indtægter til at betale regningerne fra dine aktier

Fem metoder til at få indtægter til at betale regningerne fra dine aktier

Hvordan tjener du i dag penge til at betale dine regninger?

De fleste går på arbejde, leverer deres tid og energi og hiver en løn hjem hver måned.

Hvis nu du skulle leve af dine aktier, hvordan får du så penge ud af dem til at betale regningerne?

Det er et spørgsmål, som jeg ofte får. Hvordan lever du rent praktisk af aktier? Bliver du nødt til at sælge aktier, hver gang du skal betale en regning?

I dette blogindlæg viser jeg dig fem metoder til at skabe et cashflow.

1. Sælg aktier

En metode er naturligvis at sælge nogle af aktierne.

Metoden virker bedst, hvis du kun sælger lidt af aktierne, så der stadig er noget tilbage, som kan vokse videre.

Forhåbentligt er dine aktier steget, siden du har købt dem, og har dermed givet dig et godt afkast.

Har du f.eks. investeret 100.000 kr. i Apple aktier i 2018, som er blevet til over 400.000 kr. siden da, kan du jo vælge at sælge nogle af dem. Hvis du sælger for at få 50.000 kr. ud, har du stadig 350.000 kr. i aktien.

Problemet med denne metode er, at din nettoformue skrumper, hver gang du sælger nogle aktier for at leve af dem. 

Et andet problem med denne metode er, at du skal have en ret stor formue og stor tålmodighed for at kunne blive økonomisk uafhængig alene ved gradvist salg af aktier. 

2. Få udbetalt udbytte

Når selskaber har overskud, kan de vælge at udbetale en del af overskuddet til ejerne.

Lad os f.eks. tage et arkitektfirma med tre ejere, der er ligestillede partnere. Arkitektfirmaet får et overskud på 500.000 kr. Så kan firmaet f.eks. vælge at udbetale 100.000 kr. til hver af de tre partnere og lade 200.000 gå ind i næste regnskabsår, så der samtidig er noget opsparet kapital at investere for (eller bare en buffer til dårlige tider).

Det samme gælder for børsnoterede virksomheder. Når de har overskud, kan du vælge at lade en del af det blive udbetalt til ejerne, som er aktionærerne. Det hedder udbytte og kommer direkte ind på din konto.

Problemet med at gå efter at leve af udbytte er, at selskaber der betaler meget i udbytte ofte er meget modne. De vælger at distribuere overskuddet, fordi de har svært ved at finde nye området at investere i. Selskaber som derimod øjner en fremtidig med høj vækst, vil foretrække at bruge pengene på at ekspandere til nye markeder, hyre nye talenter, opfinde nye produkter og i det hele taget understøtte væksten. 

3. Sælg optioner 

Først en advarsel: Gå ikke i gang med optionshandel uden at forstå, hvad det er. Det er for kompliceret et område at forklare i et blogindlæg, men ønsker du at vide mere om optioner, underviser jeg i min metode på kurset Value Investor Akademiet, som jeg kører to gange om året.

Ganske kort fortalt, er optioner et værdipapir, en slags kontrakt, som giver køber og sælger af optionskontrakten enten ret til at sælge eller købe 100 aktier eller en forpligtelse til at købe eller sælge 100 aktier, hvis de når en bestemt pris.

Når du sælger optioner, kan du skabe en indtægt uden at sælge dine aktier, hvilket betyder, at du hurtigere kan komme til at blive økonomisk uafhængig. 

4. Swing trading

Swing trading er en metode til at købe og sælge aktier på en måde, hvor du udnytte de naturlige bølger i en akties bevægelser for at få et cash flow. Du bruger teknisk analyse for at finde ud af, hvornår det er et godt tidspunkt at købe og sælge aktien. 

Det er ikke det samme som day trading, da daytradere ofte er inde og ude i løbet af en dag. Den naturlige bølge i en akties bevægelse kan derimod vare uger eller måneder.

5. Kombinere value investering, optioner og swing trading

Hvis du kombinerer handel med optioner med teknikker fra swing trading, kan du få en virkelig effektiv måde at skabe et cash flow på, så du kan komme til at leve af aktier hurtigere.

Hvis du igen kombinerer dette med value investering, dvs. at du kan laver optionshandel og swing trading på selskaber, som du har taget gennem din tjekliste og analyse, har du en solid maskine til at skabe en indtægt, som du kan leve af.

Du kan lære mere om value investering i min e-bog. Du kan downloade den gratis her.

Sådan forbliver du rolig i et faldende aktiemarked

Sådan forbliver du rolig i et faldende aktiemarked

Hvis du vil klare dig godt som aktieinvestor på sigt, er det vigtigt, at du kan investere med ro i maven. 

Det nytter ikke noget, hvis du sover dårligt, hver gang markedet hikker. Det gør dig nervøs som investor og kan få dig til at træffe nogle uheldige beslutninger. 

Aktiemarkedet reagerer som en hob af mennesker – fordi det i bund og grund er en hob af mennesker, der træffer beslutninger. 

Flokken er drevet af frygt og grådighed, og det får aktier til at falde og stige, selv når det ikke giver mening.

Men det kan sætte gang i nogle forsvarsmekanismer – også hos dig. Når du ser andre reagere med frygt, tror du også, at der er en løve, der brøler. Det er svært at lade være med at reagere på det, men det kan godt tillæres. 

Du skal kunne tåle, at der vil være perioder, hvor dine aktier står i rødt – uden at du sælger – og du skal kunne klare, at der vil være perioder, hvor aktier stiger kraftigt – uden at du begynder at købe flere aktier.

Hvordan klarer man at stå igennem?

Her er fem ting, du kan gøre: 

1. Sørg for at være finansielt tryg 

Du bør have penge på kontoen og en opsparing til alt det uforudsete.

Du skal have to opsparinger:

  • En til uforudsete udgifter såsom en ny vaskemaskine. Der skal stå mindst omkring 10.000 kr. på en særlig konto til det.
  • Derudover skal du have en sikkerhedsopsparing, der giver dig mulighed for at sige op, hvis de bliver udsat for noget urimeligt på arbejdspladsen. Du skal som minimum have tre måneders løn eller faste udgifter på denne opsparing. 

Nogle tænker, at alle penge straks skal investeres, og at det er ærgerligt at have kontanter stående. Der er jeg uenig, for din opsparing i kontanter har et meget specifikt formål. Du kan tænke på den som et beløb, der køber dig tryghed og en evne til at stå bedre imod markedsudsving. 

2. Investér for penge du rent faktisk har  

Du må ikke optage et lån for at investere.

Du skal holde øje med, om handelsplatformen automatisk gearer dine investeringer. Nogle lidt komplekse finansielle produkter er gearede – dem skal du undgå.

Nogle handelsplatforme sørger automatisk for, at du kan handle for mere, end du egentlig har på kontoen.

Det gælder f.eks. hvis du handler optioner hos Saxo Bank. Du må regne efte, om du ikke kan blive stillet til ansvar for flere penge, end du rent faktisk har på kontoen. 

Nogle gange bliver jeg spurgt, om det er bedre først at betale lån på bolig helt ned, før man investerer. Her vil jeg sige, nej du behøver selvfølgelig ikke at være helt fri for boliggæld for at kunne investere.

Det er fint med boliglån til en lav rente. Det er vigtigt at komme i gang med at investere og få noget erfaring.  

3. Research dine virksomheder    

Du skal ikke købe aktier i en virksomhed alene på baggrund af, at en aller anden person siger eller skriver positivt om selskabet.

Du skal selv undersøge selskabet, og det betyder også, du skal åbne regnskabet. At investere i et selskab uden så meget at have åbnet regnskabet er i mine øjne uansvarligt. 

Jeg har mødt mange private investorer, som har købt aktier i et selskab alene på baggrund af en sætning sagt i en podcast. 

Du skal researche virksomheden og sikre dig, at du forstår, hvad de tjener penge på (og at de tjener penge).

Det betyder bl.a. at du skal

  • undersøge deres service eller produkt.
  • åbne regnskabet og se på, hvor mange penge de tjener.
  • holde dem op mod deres konkurrenter og se, hvem der klarer sig bedst.
  • overveje, hvordan de kan beskytte sig i konkurrencen.
  • holde øje med, om ledelsen sælger aktie.

Det kan hjælpe at bruge en tjekliste for at tjekke, om du får svaret på de vigtige spørgsmål. Du kan låne min her. 

4. Se markedsudsving som en mulighed i stedet for en trussel 

Det er markedets natur, at aktier kører op og ned.

Aktier er påvirkede af alle mulige begivenheder, som egentlig ikke har noget med forretningen at gøre.

Hvis en aktie falder efter, at du har investeret i selskabet, betyder det ikke nødvendigvis, at du har lavet en forkert investering.

Warren Buffett har mange gange investeret i selskaber, hvor aktien faldt yderligere efter, at han havde investeret. 

Da han købte aktier i Washington Post i 1970’erne, faldt aktien efterfølgende en del. Halvandet år efter at oprindeligt havde investeret i avisen, var aktien stadig nede med 25 pct. i forhold til den pris, han havde købt aktier til. 

Det er nok de færreste, der kan holde ud at se på sådan et stort minus gennem så lang tid. Men det kan Warren Buffett.

Han holdt fast og fik et afkast på over 124 procent. Alene det årlige udbytte, som han (gennem sit selskab Berkshire Hathaway) får udbetalt fra Washington Post, overstiger hvert år den oprindelige investering.   

5. Betal en rimelig pris 

Selv den bedste virksomhed kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt aktier i selskabet til en pris, der langt overstiger, hvad selskabet reelt er værd.

Du kan nemlig regne på, hvad et selskab er værd, og det giver dig ro i sjælen at vide.

Da Warren Buffett købte aktier i Washington Post, havde han regnet sig frem til, at aktierne stod til 25 pct. af det, de egentlig var værd. Det er som at betale 25 øre for en krone.

At prisen så faldt til 20 øre for en krone gør jo ikke den oprindelige investering dårligere. Tværtimod er det måske bare et godt tidspunkt at købe mere. 

Du skal betale en rimelig pris for aktier i selskabet i forhold til den indtjening, som selskabet har.

Det betyder, at du ikke kan sige, at noget er på udsalg, bare fordi aktiekursen er faldet fra et højere niveau – denne basale fejl hører jeg folk begå igen og igen.

Du kan lære at gøre det ordentligt. 

Du kan lære at bruge Warren Buffetts regnemetode i min e-bog Bliv Fri her.

Hvad er forskellen på rig og velstående?

Hvad er forskellen på rig og velstående?

Rig eller velstående?

Måske tror du, at de to ord er synonymer for det samme, men de betyder faktisk ikke det samme. 

Du kan næsten høre det i ordet. Dene ene “står vel”, det gør den anden ikke nødvendigvis. 

Slår man det op i ordbogen, defineres rig netop som en person med “mange penge”, mens velstående defineres som “præget af gode økonomiske forhold.”

Den vakse læser vil høre, at der faktisk ikke er penge involveret i velstående eller noget specielt solidt i rig.

Hvad er forskellen så helt præcis?

1. Rige mennesker har en høj indkomst  

Rige mennesker har mange penge.

Du kan være en topadvokat eller en dygtig kirurg, som får en høj månedlig indkomst, men som samtidig har en høj gæld, og som bruger flere penge, end der kommer ind.

En person kan sagtens være rig, men forgældet til over skorstenen.

Man taler f.eks. om rige popstjerner, men mange af dem går konkurs, når deres success er dermed deres indkomst daler.

Måske vil det også overraske dig, at Warren Buffett – der er en af verdens rigeste – kun har en årsløn på 100.000 dollars, dvs. 650.000 kr. Det er faktisk på niveau med, hvad en dygtig erhvervsjournalist tjener.  

2. Velstående mennesker har mange aktiver

Hvad betyder det at have gode økonomiske forhold?

Det er ikke gode forhold, hvis du skylder flere penge væk, end du har i opsparing eller aktiver.

Det er ikke gode økonomiske forhold, hvis du risikerer at gå fra hus og hjem. 

Gode økonomiske forhold er, når du kan leve af afkastet fra dine investeringer og dermed ikke behøver at arbejde.

Velstående mennesker besidder aktiver, som arbejder for dem. Det kan være aktier, men det kan f.eks. også være udlejningsejendomme eller en forretning.

3. Velstående kan tjene mindre end rige mennesker

Velstående betyder ikke, at du vælter dig i penge.

Hvis en person får en lejeindtægt på 10.000 kr. og kan leve for de penge, så er personen velstående….men ikke nødvendigvis rig. Du vil da ikke kalde en dagpengemodtager rig, vel? (En indtægt på 10.000 kr. svarer til en person på dagpenge). 

Men hvis en person kan leve af afkastet fra tidligere investeringer, så må personen siges at være velstående. 

4. Velstående har mere friheden til vælge    

En velstående person har en stor grad af frihed til at vælge, hvilken livsstil de ønsker.

Der ligger i ordet, at personen er økonomisk uafhængig – eller tæt på at være det. Derfor er personen ikke tvunget til at blive i et job, hvor han eller hun ikke trives. 

En rig person kan sagtens være bundet til et job, som f.eks. supermodel eller hjernekirurg. 

5. Rige mennesker har mange statussymboler

Når vi tænker på de typiske rige mennesker, er der en del ting, som hører med i billedet og livsstilen.

Det kan være en Porsche, store sommerhuse eller en yacht.

For at falde i kategorien rig, gælder det også om at se ud som om, at du har mange penge, og den livsstil er dyr.

Derfor ejer rige menneskere ofte mange dyre ting, som trækkere penge ud af deres økonomi.

Penge fosser i mange tilfælde ud af deres økonomi næsten lige så hurtigt, som de kommer ind.  

6. Velstående mennesker har mere ro i sjælen  

Velstående har ro på økonomien og kan derfor sove roligt om natten, selv når de går igennem en turbulent metode.

Hvorfor det?

Fordi deres økonomi hviler i sig selv.

Der er ikke nogen, der kan komme og rive gulvtæppet væk under dem ved at sige, at de er fyret eller deres kontrakt er opsagt.

En person med en høj indkomst men dyr livsstil går på mere usikker grund.

7. Velstående bruger tid på det, de elsker 

Rige mennesker slaver muligvis i deres dagjob, men velstående mennesker kan vælge, om de vil beholde deres arbejde.

Derfor er der også en højere sandsynlighed for, at de har mere kvalitetstid i deres liv. Der er større sandsynlighed for, at der er flere rejser, oplevelser og kvalitetstid med personer, som de elsker. 

Har de et arbejde, er det et aktivt tilvalg og formentlig noget, der giver glæde eller mening for dem.

Måske har de selv skabt deres job ved at etablere en virksomhed eller en praksis. Måske har de valgt at gøre en hobby til en fuldtidsbeskæftigelse.  

Hvordan bliver du mere velstående? 

Hvis du vil være rig, skal du sørge for at tjene flere penge. Det kræver en lønforhøjelse eller et nyt job. De kræver at andre tager beslutninger, som påvirker dit liv. 

Den gode nyhed er, at det faktisk er nemmere at blive velstående. Det ligger mere inden for dine egen kontrol.

Du skal såmænd bare gøre tre ting:

1. Skær ned for dine udgifter og sørg for, at du bruger færre penge, end du tjener.

2. Sæt opsparingen i aktiver, som f.eks. aktier.

3. Gentag hver måned.

Du kan lære mere om, hvordan du investerer i den bedste type aktiver, nemlig aktier i min e-bog her.

Ti råd til at sætte gode nytårsforsæt

Ti råd til at sætte gode nytårsforsæt

Hvad skete der med dit nytårsforsæt fra sidste år?

Lykkedes det for dig?

De fleste sætter en række nytårsforsæt, som ofte fejler.

Hvorfor? Fordi de ikke får hæftet det op på en større målsætning.

Nytårsforsæt er typisk noget, de vil undgå at gøre… eller et-eller-andet de vil gøre.

De er ofte lidt vagt formuleret og ikke sat ind i en kontekst. De siger sjældent noget om, hvad de specifikt vil opnå i livet. 

Et mål derimod er specifikt og målbart.

Lad os se på forskellen med eksempler:

Et nytårsforsæt kan være “Jeg vil begynde at løbe i det nye år”.

Et mål kan være: “Den 26. september løber jeg Berlin Marathon på under 3,5 timer.”

Du kan også have et mål, der går længere ud i fremtiden, f.eks. at du vil løbe Boston Marathon på under 2 timer og 40 minutter inden fem år (Boston Marathon er et eliteløb, som det er ret svært at få adgang til).

Okay, lad os få sat nogle nytårsforsæt og mål for det nye år.

Her kommer nogle fif:

1. Dit mål skal være specifikt og målbart

Hvad præcist vil du opnå?  

Lad os sige, at du har et nytårsforsæt om, at du vil begynde at investere.

Okay. Godt.

Nu skal du sætte et mål, som svarer til Berlin Marathon. 

Hvad præcist vil du opnå i løbet af året?

Hvad vil du have din investerbare formue til at vokse med?

Når det er sagt, skal du huske på, at der kan være udsving på aktiemarkedet fra år til år.

Når det gælder investering, kan det være bedre at sætte Boston målet op – altså et mål der i hvert fald kigger 5-10 år ud i fremtiden og have et et-årigt mål som dit sekundære delmål.

Hvor stor skal din formue være om 10 år? Vær helt specifik.

For at nå dertil, hvad skal den så gerne vokse med i år? 

2. Vær ambitiøs  

Ambitiøse mål er meget mere fængslende end “fornuftige” mål.

Tillad dig selv at finde din indre Napoleon frem. Om ikke andre så din indre Napoleon Hill.

Det er manden bag Law of Attraction, altså ideen om, at du får det, som du fokuserer på. Napoleon Hill siger, at store mål er som et stort bål, mens middelmådige mål er små bål.

Der er ikke meget saft og kraft fra små mål og små bål.

Der er meget stor forskel på at “ville løbe i det ny år” og ville løbe Berlin Marathon på under 3,5 timer.

Hvad lyder frækkest? Hvilken energi vækker de to forskellige mål?    

3. Byg en strategi   

For at nå derhen hvor du kan løbe et marathon, bliver du nødt til at gøre noget specifikt og gøre det jævnligt. 

Hvis målet er at løbe Berlin Marathon om 270 dage, så ved du godt, at du ikke bare kan dukke op den 26. september og gennemføre uden at have trænet – i hvert fald ikke uden skader.

Din strategi kan være at løbe New York Road Runners træningsplan 5 dage om ugen med en lang dag, to intervalløb, to rolige løb og to dage med pause. Du laver en kalender og plotter ind, hvornår og hvor meget du skal løbe, så du på forhånd ved hvad du skal gøre.

Det samme med investering.

Du skal være konsistent. Du skal have en strategi. Du kan ikke bare banke på Facebook’s vandrør og forvente “great success,” som Borat ville sige.

Hvor meget vil du investere? Hvor meget lægger du til side hver måned? Hvad præcist vil du gøre? 

Vil du investere i fonde? Hvilken slags fonde? Passive eller aktive? Danske eller udenlandske?

Vil du investere i virksomheder? Okay, ud fra hvilke kriterier vil du udvælge dem og trykke på købsknappen?

4. Sæt delmål    

Før du løber Berlin Marathon, kan det være en god ide at løbe et halvmarathon. Få lidt erfaring. Måle din tid. Måske også et konkurrenceløb på 5 kilometer og et på 10 kilometer.

Det ville jeg gøre. 

Det hjælper dig med at holde styr på, om du er på rette vej.

Du skal også sætte dig nogle finansielle delmål og følge op på dem. 

Når det gælder dine penge, kan det være en god ide at gøre status hvert kvartal.

Kig på, hvordan penge flyder ind og ud af din økonomi.

Får du lagt penge til side, som du havde planlagt? Får du investeret? Vokser pengene?

Sæt nogle mål op på forhånd, så du ved, hvor du gerne skulle være nået til efter 3 måneder, 6 måneder og ni måneder.  

5. Forpligt dig   

Jeg har prøvet det flere gange.

Jeg opnår først noget, når jeg er helt besluttet på det. Når jeg vil gøre ALT for at lykkes. Er der en lille smule tvivl, så kommer det ikke til at ske.  

Lad mig komme med nogle eksempler.

Jeg holdt op med at ryge for 13 år siden.

Jeg holdt 100 pct. op og har ikke så meget som overvejet at ryge igen.

Jeg ved præcist, hvornår jeg stoppede, fordi det var en skelsættende beslutning om ALDRIG nogensinde at begynde igen, om der så var nogle, der satte en pistol mod min tinding.

Jeg var holdt op før, men de andre gange var det halvhjertet og varede kun indtil den næste gode fest. 

Det samme med den her blog, som du læser.

Jeg gik først i gang med en ide om, at jeg ville blogge, når jeg var inspireret og havde lyst – som en slags hobby. Det første halve år havde jeg 160 følgere, og de var alle sammen venner, eks-kærester, tidligere svigermødre, nysgerrige kolleger og gamle skolekammerater.

Jeg brokkede mig over, at det ikke rykkede. Jeg havde ingen læsere. Det voksede ikke.

Det var ikke før, at jeg virkelig forpligtede mig til bloggen, at den begyndte at vokse.

Det krævede, at jeg blev fanden-i-voldsk og besluttede mig for at skrive et blogindlæg hver uge uanset, hvad der skete, og uanset hvor uinspireret jeg følte mig.

Jeg har siden, da sendt et blogindlæg eller en mail ud en gang om ugen. To år senere havde bloggen over 10.000 følgere. Det virkede at forpligte sig. 

Hvad kan du 100 pct. forpligte dig til at gøre uanset hvad? 

6. Dit mål skal hæftes op på et formål 

Dit mål skal hæftes op på noget større, som giver mening.

Det skal have et formål. 

Du skal ikke bare løbe for at løbe eller investere for at investere. Det er spild af tid.

Det skal knyttes op på et livsmål. Hvorfor vil du løbe? For at holde dig sund og vital og leve længe for dine børn?

Hvorfor vil du investere? Mange svarer “for at få et godt afkast” – men det svarer til at sige, at du vil løbe for at blive hurtig.

Et godt afkast er intet værd, hvis du ikke har et formål.

Hvorfor vil du investere? Spørg dig selv.

Er det for at blive økonomisk uafhængig? For at få flere muligheder? For at undgå økonomisk stress? For at sikre dine børn? For at komme på en jordomrejse? For at få råd til et hus senere hen? For at genopbygge dødsstjernen?

Beslut dig for det større formål. 

7. Visualiser din succes

Du skal se dig selv opnå dine mål. Mærk adrenalinen, når du løber over målstregen. Smag sveden der drypper ned fra panden. 

Er dit mål at investere for at blive tocifret millionær, der kan vælge og vrage mellem bolig og job, så se dig selv bo i dit drømmehus og foretage dig de ting, som du gerne vil opnå.

Se også gerne noget konkret, som er sket ved slutningen af 2021.

Hvordan vil det føles at komme i hus med dit mål for 2021?

Hvad vil det gøre ved dig at vide, at du har fået et godt afkast og fået plantet gode rødder i vidunderlige virksomheder? At intet kan slå dig ud økonomisk nu? 

Føl sejren allerede nu.

8. Sæt et skræmmebillede op  

Hvad sker der, hvis du ikke ændrer adfærd?

Du bliver nødt til at indse og forstå med hele din krop, at inaktivitet også er et valg.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang med at løbe? Hvad er farerne? Smør godt på. Du udvikler bildæk om maven. Du får sukkersyge. Du dør 15 år før tid (i forhold til den løbende udgave af dig).

Det samme med investeringer.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang?

Jeg bruger selv et skræmmebillede af en fattig pensionist, fordi sådan en har jeg været tæt på: min mor havde intet andet end folkepensionen de sidste mange år af hendes liv, og det begrænsede hende voldsomt. 

Smør godt på.

Hvad betyder det, hvis du fejler ved ikke at investere?

Måske har du ikke råd til at give dine fremtidige børnebørn det, som de ønsker sig i julegave. Måske kan du ikke invitere din familie på ferie. Måske er du en dårlig gående pensionist, som ikke har råd til at tage en taxa. Måske bliver du isoleret af pengemangel.

Se konsekvenserne af din mulige inaktivitet og beslut dig for, at du ikke er sådan en. 

9. Søg viden

Hvis du skal gøre dig klar til at løbe Berlin Marathon til efteråret, kan det være en god ide at få fat på nogle løbeprogrammer, og læse nogle løbebøger – endda måske få dig en coach.

Du kan læse blogindlæg, læse bøger og være på investeringskursus. Husk på, når vi begynder på noget nyt, så er det en ændring i din livsstil. Du har brug for hjælp for at holde fast i den.

Første skridt hos mig er at downloade min e-bog Bliv Fri, som fortæller dig om min investeringsstrategi. Du kan downloade den her.

Andet skridt er at være med på et af mine webinarer, som jeg afholder et par gange om året. Næste skridt er at melde dig til Value Investor Akademiet, som jeg lancerer to gange om året.  

10. Få holdkammerater

Du skal søge holdkammerater, få inspiration og gode råd og opbygge et netværk, der kan holde dig fast, forstærke de nye vaner og bygge fæstning om dit nye livssyn.

Hos Penge og Frihed kan du være med i en gratis Facebook gruppe her. 

For at lære mere om at investere, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.