At være økonomisk uafhængig er noget, som vi alle sammen ønsker.
Men hvad betyder det præcist? Og hvordan bliver du det?
Det betyder, at du kan forsørge dig selv med afkastet af dine investeringer og derfor ikke behøver at have et lønarbejde.
De fleste tror, at man skal have en fin titel og en høj løn for at kunne blive økonomisk uafhængig. At man skal være partner, advokat, hjernekirurg eller adm. direktør for at opnå det.
Det kunne ikke være mere forkert.
Få penge til at arbejde for dig
Læger og advokater og direktører har godt nok en høj løn, men de arbejder for deres penge, som alle os andre. De bytter deres tid for penge ligesom dig.
Mange af de højtlønnede specialister kommer til at forøge deres udgifter i takt med, at de tjener flere penge. Huset bliver større, bilen bliver mere lydløs, vinen får bygget en vinkælder, sommerhuset får et anneks og rejser går endnu længere væk til hoteller med mange stjerner. Faktisk får de fanget sig selv ind i en fælde, som er lidt svær at slippe ud af. De omgiver sig selv med ting, som koster penge, og dermed er det endnu mere nødvendigt at gå på arbejde og få løn.
Drop ideen om, at du skal have en lang uddannelse, en imponerende titel og en høj løn for at blive økonomisk uafhængig. Det kan være en undskyldning for ikke at komme i gang.
For at blive økonomisk uafhængig har du brug for en ting, og den kan alle opnå. Du har brug for aktiver, som tjener penge for dig, mens du sover.
Hvad er aktiver præcist? Jeg har før omtalt aktiver som “små pengemaskiner”.
Forestil dig, at du har spillemaskiner stående ude i byen. Folk putter penge i dem for at spille, og en gang om ugen tømmer du dine maskiner og lever af mønterne fra dem. Så er maskinerne et aktiv, og du er økonomisk uafhængig.
Der findes mange forskellige typer aktiver: udlejningsbolig, opsparingskonto med rente (når renten er højere), obligationer, spillemaskiner og naturligvis den bedste af dem alle sammen: aktier.
Hvorfor er aktier den bedste type aktiv? Fordi du bliver ejer af en virksomhed, uden at du behøver at påtage dig arbejdet med at drive virksomheden. Du er fri for at afholde personalesamtaler, revisormøder eller projektplanlægning og alligevel får du alle fordelene ved at være virksomhedsejer. Du skal blot eje og beholde din aktie. Du behøver ikke engang at køre ud og tømme flipper-maskinen.
Hvordan når du så dertil, hvor du bliver økonomisk uafhængig? Sådan skridt for skridt?
1. Brug færre penge, end du tjener
Det er absolut nødvendigt, at du efterlever en leveregel om at bruge færre penge, end du tjener. Du kan aldrig blive økonomisk uafhængig, hvis du bruger flere penge, end du får ind på kontoen. Aldrig. Sådan er det bare.
Gør det gerne til din leveregel, at du hver eneste måned bruger færre penge, end du har i indtægter netop den måned. Nogle mennesker lever med en varierende indtægt, og hvis din indtægt svinger meget, så sørg for at overholde denne leveregel på årsbasis. Men for alle andre bliver det uoverskueligt at gøre det på årsbasis og mere bindende at overholde reglen fra måned til måned.
Men hvad så med måneder, hvor du er på ferie? Du sparer op til ferien på forhånd resten af året og bruger af det budget.
2. Kom af med gæld
Gæld er det omvendte af aktiver. Gæld er passiver. Det betyder, at det koster dig penge. Gæld suger penge ud af din økonomi.
Du skal af med den dyre gæld først. Derefter arbejder du dig ned mod gælden med lavere rente.
Det kan i nogle tilfælde give mening at beholde lidt af gælden, hvis renten er så lav, at du regner med at kunne få et afkast af dine aktiver, som er højere end gælden. Det kan du læse mere om i et tidligere blogindlæg her.
3. Spar op
Du skal lægge penge til side hver måned. Den nemmeste måde at gøre det på er ved at sætte automatiske overførsler op i din netbank. Den den dag du får indbetalt din løn skal din netbank automatisk overføre mindst 10 -20 pct. af din løn til en opsparingskonto.
Du skal først opbygge en nødopsparing, som kan dække kritiske engangsudgifter, som f.eks. et nyt køleskab, taxakørsel i en nødsituation eller reparation af bilen. Det kan være alt mellem 5.000- 10.000 kr. Det giver ro i sindet, hvis du kommer ud for noget, som kræver en uforudset udgift. Du kan sige pyt: det kommer fra din nødopsparing. Dermed undgår du at gøre en svær situation mere besværlig.
Lad os f.eks. sige, at dit barn brækker et ben på en ferie et ukendt sted. Så prajer du straks en taxa og siger “skadestue” uden at tænke over, hvor stor regningen bliver. Fordi det er netop det, som nødopsparingen er til. Til nødstilfælde. Du skal ikke stå på en fjern ferieø, hvor du ikke taler sproget, og gå i panik over en udgift, du ikke havde forudset. Pyt, tænker du. Jeg har sat 10.000 kr. af til lige præcis det her.
Derefter skal du opbygge en anden og større opsparing, som kan dække mindst tre måneders faste udgifter. I mit tilfælde er det 30.000 kr.
Denne opsparing i kontanter vil give dig en tryghed i sindet og gøre dig mere modig i livet, fordi du har tre måneder til at klare dig på egen hånd, hvis alt går galt.
4. Invester
Når du har opbygget de to opsparinger, skal du opbygge en tredje opsparing, som du skal investere.
Du kan investere i mange ting, men jeg anbefaler, at du investerer i aktier, fordi det er det nemmeste.
Der er flere måder at investere på:
Er du typen der ikke vil bruge alt for megen tid på det, så anbefaler jeg dig at købe aktier i billige fonde som følger et index, f.eks. ETF’er. Du kan bruge en metode, som hedder dollar cost averaging, og som ganske enkelt betyder, at du køber for det samme beløb hver måned. Kan du lægge 3.000 kr. til side, køber du helt automatisk for 3.000 kr. hver måned. På den måde får du udlignet købsprisen over tid.
Jeg foretrækker selv en anden metode, som hedder value investering. Det betyder, at du køber aktier, når virksomheden er på udsalg og sælger dem igen, når virksomheden er dyrt prissat. Det giver et meget højere afkast og skaber dermed hurtigere økonomisk uafhængighed. Den metode kan du læse meget mere om i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade gratis her.
5. Sæt speed på processen
At investere er en færdighed, som du skal lære og øve dig på.
Når vi lærer noget nyt, tager det lang tid, hvis vi skal lære det hele på egen hånd. Nogle gange er risikoen for, at noget går galt også for stor til, at du bør lære det uden assistance. Derfor tager vi køretimer og svømmeundervisning.
Andre gange er det måske ikke direkte farligt, men vi vil bare gerne være lidt sejere til det lidt hurtigere. Derfor hyrer vi en tennisinstruktør eller karrierecoach.
Det kan også være en stor fordel at få hjælp til at lære at investere, fordi du kan blive meget bedre hurtigere ved at lære fra nogen, der er kommet længere end dig. Du kan ikke drukne eller køre galt, men du kan tabe en masse penge unødvendigt, hvis du prøver det på egen hånd. Derfor er det en god forretning at investere i et kursus.
Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her.
