Fem tegn på, at vi går ind i en recession

Fem tegn på, at vi går ind i en recession

Corona har ramt kloden, og mange lande sidder fast i en lockdown.

Alligevel har aktier genvundet meget af det tabte. Man siger, at aktier altid er foran markedet. Og at de reagerer på, at dødstal i nogle dele af verden bøjer af.

Man sidder som privataktionær og klør sig i hovedbundet.

Kan aktiemarkedet virkelig se ind i fremtiden? 

Er det nu sandt, at aktiemarkedet er klogere end os?

Argumentet om, at aktiemarkedet er “foran” kommer fra den skole, som tror på, at markedet er effektivt. De vil altid forsøge at finde en forklaring på, hvorfor aktiemarkedet gør, som det gør.

Logikken bag den tanke er forkert.

Aktiemarkedet er ikke effektivt. Det har vi set igen og igen med bl.a. 1929, it-boblen, finanskrisen og især med de priser på aktiemarkedet, som vi ser nu (mange selskaber er i skrivende stund historisk dyre på aktiemarkedet på trods af den globale pandemi). 

Denne tankegang om at aktiemarkedet ikke er effektivt hører til value investorerne – tænk rigmanden Warren Buffett. Vi tror ikke på, at markedet er klogere end os og kan se ind i fremtiden. Tværtimod anser vi markedet som en slags galning på stoffer.

Er du enig i den betragtning, betyder det, at du er langt bedre tjent med at se bort fra, hvad aktiemarkedet gør og i stedet forsøge at forholde dig til, hvordan virkeligheden ser ud.

Hvordan ser virkeligheden ud lige nu?

Min holdning er, at der er tegn på, at vi er på vej mod en recession. Måske kan det endda blive en depression.

Lad os lige begynde med en definition. Hvad er en recession?

En recession er, når økonomien skrumper i to kvartaler i træk (dvs negativ vækst i bruttonationalproduktet).

Hvad er så en depression? Der er ikke nogen præcis definition på en depression, men kort forklaret er en depression længere end en recession. Den varer typisk mere end et år.

Så det gyldne spørgsmål her er: vil økonomien skrumpe i minimum seks måneder? 

Det mener jeg næsten er uundgåeligt. Hvorfor?  

1. Verden er lukket ned

Der er i vid udstrækning lockdown i en lang række lande såsom England, USA, Spanien, Italien, Sydafrika, Indien, New Zealand, Australien, Saudi Arabien og mange flere lande. Nogle af de lande taler så småt om at åbne lidt op, men det vil stadig være langt fra normalen. 

Vi har aldrig set nogen lignende, og selvfølgelig har det stor betydning på økonomien, når butikker og fabrikker ligger stille hen.

Lad os se på nogle af de konsekvenser, som det har.

2. Arbejdsløshed stiger og privatforbruget falder 

Lad os tage et kig mod USA, som er en af verdens største økonomier og dermed den motor, som hiver resten af verden i gang – eller bremser den.

I USA er tal for arbejdsløse steget til helt ekstreme niveauer, som man aldrig har set før i historien. En ud af hver sjette arbejdende amerikaner har mistet sit arbejde, siden krisen er begyndt.

Det har selvfølgelig stor betydning for den amerikanske økonomi.

Privatforbruget står for omkring 70 pct. af den amerikanske økonomi (målt i bruttonationalproduktet).

Når folk mister jobbet, når deres ægtefælle mister jobbet – eller når de blot er bange for at miste jobbet – så holder de op med at forbruge en lang række varer.

De holder især op med at købe ny bil, de bestiller ikke en ny rejse og de renoverer ikke hjemmet. 

3. Produktionen falder

Selv hvis privatforbrugerne under en lockdown skulle få lyst til at købe noget, kan de ofte ikke. Butikkerne ligger stille, og produktionen er mange steder gået helt eller delvist i stå.

Når et land går i fuld lockdown, som vi har set i Spanien og Italien, så betyder det, at stort set alt går i stå. I Spanien og Italien måtte kun essentielle arbejdere gå på arbejde, dvs. læger, sygeplejerske, politimænd, skraldemænd og den slags. Folk i produktionen blev ikke regnet blandt de essentielle arbejdere.

Bilfabrikker lå stille hen og tabte mange penge på det. Det har igen en påvirkning, som spreder sig som ringe i vandet. 

4. Forsyningskæden går i stykker

Vi lever i en kompleks global verden, hvor et enkelt produkt ofte skal have dimser fra hele verden for at blive produceret.

Med pandemien er der slået revner i de globale forsyningskæder. Det skal nok komme op at køre igen, men det skaber alt sammen forsinkelser i produktionen, som er dyrt for selskaberne.  

5. Højt niveau af gæld kan vælte dominobrikkerne   

Vi har levet i over et årti med historisk lave renter. Det betyder, at mange virksomheder har optaget billig gæld og har relativt megen gæld.

Et højt niveau af gæld er ikke godt, når du bevæger dig ind i en krisesituation, som pandemien må siges at være. 

Det betyder, at mange virksomheder er i risikozonen for at gå konkurs, fordi de ikke kan tilbagebetale på deres gæld.

Hvad betyder det for dig?

Går vi ind i en recession, hvor økonomien skrumper og virksomheder lukker, betyder det, at kontanter er konge – eller som man siger på engelsk: cash is king.

For det første skal du naturligvis have en buffer, så du selv kan klare dig igennem, hvis du eller en anden i familien skulle miste arbejdet.

Men med kontanter på lommen kan du meget mere end at klare dig igennem: der vil opstå muligheder som vi ikke har set længe. Du vil kunne skabe din fremtidige velstand.

Aktierne på virksomheder vil falde – og de kan komme til at falde meget.   

Dem der har kontanter kan komme styrket ud af krisen ved at investere, når aktierne er billige – for det kommer de højst sandsynligt til at blive.

Dette betyder ikke, at du skal investere i alt, som er billigt.

Du skal tænke dig grundigt om, for der vil være virksomheder, som går konkurs eller som aldrig kommer tilbage til fortidens niveau.

Vil du lære hvordan kan du downloade min tjekliste med 12 spørgsmål, som du skal spørge dig selv her. Du kan også downloade min e-bog, hvor du kan lære at regne på, hvornår virksomheder er billige her. 

Tre trin til at få styr på din “trigger finger”

Tre trin til at få styr på din “trigger finger”

 Når aktier kører op og ned, er det svært ikke at blive grebet af sine følelse.

Når de falder, bliver du måske bange for at miste det hele, og når de stiger igen, bliver du bange for at gå glip af gode muligheder.

Måske kommer du til at sælge på vej ned i frygt for, at det falder mere – og købe på vej op i tro om, at nu er der fart på.

Du kommer til at gøre det, som den berømte investor Warren Buffett advarer imod: Du sælger i frygt og køber i grådighed. 

Jeg hører mange historier om folk, der sidder og stirrer på skærmen, når aktierne bevæger sig op og ned, og som kommer til at handle impulsivt og fortryder.

Det hedder trigger finger, og det er, når det er pegefingeren, der overtager kontrollen med dine aktiekøb fra dig.

Udtrykket er sjovt, fordi det minder mig om brødrene Dalton fra Lucky Luke, som skyder uden at tænke sig om, og som ikke rammer så meget som skyggen af Lucky Luke.

Du skulle nødigt handle aktier, så kuglerne flyver forbi og misser målet. 

Her er tre trin til at få styr over trigger fingeren:   

1. Invester efter et system

Du skal på forhånd vide, hvornår du vil købe aktier, og hvornår du vil sælge. Du skal have nogle meget bestemte kriterier, som du køber og sælger efter.

Det findes mange systemer.

Jeg er stor fortaler for at investere efter den metode, som hedder value investering, hvilket betyder, at du investerer i udvalgte virksomheder, som du vurderer er større om ti år, regner på dem og investerer, når de er billige på aktiemarkedet.

Med denne metode ved du på forhånd præcist hvilke selskaber, som du ønsker at eje, og du ved hvilken aktiekurs de skal ramme, før du vil investere i dem. 

Det findes naturligvis andre måder at investere på.

Den mest udbredte for tiden er nok indeksinvestering, hvilket betyder, at du investerer i en fond, som matcher en gruppe af aktier, som kaldes aktieindeks, altså f.eks. det danske OMXC20 eller amerikanske S&P 500 – eller et af de mange andre indeks, som findes.

Investerer du i indeksfonde, skal du bruge det system, som hedder dollar cost averaging. Det betyder, at du køber for det samme beløb hver måned. Dermed undgår du at have følelser med i systemet.

Dette system kan du evt. kombinere med at have reserver, som du investerer, når der er fald generelt i aktiemarkedet, men så skal du på forhånd have besluttet, hvor meget dit indeks skal falde tilbage, før du investerer en ekstra portion. Du kan f.eks. vælge at sige, at det er hver gang den falder 10 pct. 

2. Lav din egen research 

Invester aldrig i et selskab, fordi en anden person gør det, eller fordi du har set nogle skrive om det på Facebook eller har hørt om det på en podcast.

Du skal altid selv kigge selskabet efter og selv tage stilling til det.

Hvordan du analyserer og regner på virksomheder, kan du læse mere om i min e-bog her.

Investerer du i indeksfonde, skal du naturligvis også kigge efter, hvad de investerer i.

Nogle fonde har indbygget gearing, og det vil du gerne undgå. Måske er der også bestemte brancher og selskaber, som du vil undgå.

Du kan se indholdet i en fond ved at slå dem op på forskellige hjemmesider som f.eks. morningstar.dk. 

3. Indtast din ordre efter lukketid    

At holde øje med aktiernes rutsjetur, mens markedet er åbent, er en glidebane som får det til at dirre i din trigger finger.

Du får det som Dalton brødrene, der tror de ser Lucky Lukes skygge.

Derfor er det langt bedre, at du indtaster dine ordre som limitordre efter markedets åbningstid og lader dem køre i baggrunden, mens du går ud i verden og lever dit liv.

Hvilket minder mig om… 

Lev livet 

Folk der ikke investerer, tror det er kedeligt at investere.

Men det er kun fordi, at de ikke har prøvet det endnu.

Alle os som har aktier ved udmærket godt, at det er lige så følelsesmæssigt spændende, som det er for gamblere på et casino. Vi bliver grebet af det.

Aktier kan faktisk tricke noget i dig, som minder om ludomani, hvis du ikke passer på.

Det kan sluge al din tid og få dig til at tysse på dem du elsker, fordi du hellere vil se på tal på en skærm.

Derfor er det vigtigt at fjerne sig selv fra skærmen.

Det er fint at bruge tid på at researche – men du skal undgå at blive for grebet af markedets daglige udsving. 

Sørg for at have noget andet, som optager dig, og husk, at vi investerer for at leve et godt liv – så nyd dit liv, uanset hvad aktierne gør. 

Husk at download min investeringsbog Bliv Fri her.

Sådan motiverer du dig selv til at spare op

Sådan motiverer du dig selv til at spare op

For at kunne investere og blive økonomisk fri, skal du først og fremmest lære at spare op.

For nogle mennesker sker det helt af sig selv. Men andre har brug for et system.

Hvilken type er du?

Jeg har spekuleret lidt over, hvilken kategori jeg selv falder i, og jeg tror, at jeg tilhører den første. Da jeg var barn, elskede jeg at tælle mine sparepenge, som jeg havde i en stor kagedåse. Jeg talte og talte og talte, fordi der som regel var noget bestemt, jeg gerne ville købe.

Men da jeg blev ældre, forsvandt evnen til at spare i takt med, at jeg opdagede modetøj og drinks og det andet køn. De fem første år af min tilværelse som voksen med stabil indtægt gik ud på at øve mig i at være forbruger. Men på et tidspunkt fik jeg nok og besluttede mig for at spare op igen til fremtiden, fordi jeg nyder den følelse af tryghed, som det giver mig, og jeg nyder de muligheder, som en opsparing åbner.

Jeg traf en beslutning om at sætte det i system. Jeg overførte hver måned et fast beløb til min opsparingskonto, og efter nogle år – og årene fløj lynhurtigt afsted – havde jeg afbetalt den sidste boliggæld, den sidste studiegæld, betalt for et nyt badeværelse og sparet næsten en halv mio. kr. op.

Hvor mange år gik der? Det gik hurtigt. Fra jeg traf beslutningen og til jeg havde betalt al gæld af – inklusiv boliggæld – og havde sparet en halv mio. kr. op, gik der under ti år. Det lyder måske som lang tid, men det føltes som kort tid, for jeg manglede ikke noget, og jeg havde i øvrigt travlt med at leve livet. Mit system kørte helt automatisk i baggrunden. 

Vil du også gerne i gang med at spare? Her er mine fem bedste råd:

1. Sæt pengene til side med det samme

Du skal ikke vente til sidst på måneden med at finde ud, hvad der er tilbage på lønkontoen, som du kan spare op. Det dur ikke. Der vil sandsynligvis ikke være noget tilbage, hvis du kører det system. De fleste mennesker har tendens til at bruge lige præcis det beløb, som står på deres lønkonto.

Du skal sætte det i system. Du skal have en plan. Du skal prioritere din opsparing. Det betyder helt konkret, at du skal trække opsparingen fra din konto ligeså snart, at du har fået din månedlige indtægt.

Du skal betale dig selv først, før du betaler noget som helst sandet. Dit fremtidige jeg vil takke dig.  

2. Gem pengene  

Man joker om, at bedstemor har gemt pengene i madrassen. Det er en genial ide, og det skal du også. Nej, måske ikke lige i madrassen, men et sted hvor dit øje ikke falder på dem hele tiden (fordi så får du lyst til at bruge dem).

Sæt dem på en konto, hvor du ikke ser dem så ofte. Du skal gemme pengene fra dig selv.

Jeg gjorde det, at jeg satte en automatisk overførsel til at flytte 10.000 kr fra min lønkonto til en opsparingskonti i en anden bank hver d. 1 i hver måned.

Det var egentlig lidt tilfældigt, at det blev sådan sat op. Det skyldtes, at kontoen i den anden bank havde en pæn rente (ja, det fik man engang), og jeg ville ikke flytte alt over til den anden bank.

Systemet virkede fortrinligt, fordi penge var ude af mit synsfelt og dermed også ude af mine tanker. 

3. Følg din success og fejr den  

Du skal på en eller anden måde måle, hvor meget du sparer op, og når du når bestemte milepæle, skal du fejre det.

Du skal på forhånd vide, hvordan du vil fejre det. Det kan f.eks. være, at du inviterer en veninden ud til middag på en bestemt restaurant, som du gerne vil prøve, når du har sparet et bestemt beløb op. Eller en taske eller et bestemt stykke kunst, som du gerne vil have.

Det vigtigste er, at det er noget, som du vil glæde dig til. Noget som føles særligt. 

4. Hav nogle mål    

Du skal vide, hvad du vil opnå med dine penge. Da jeg var barn og talte mine femkroner fra kagedåsen, var det ikke mønterne i sig selv, som var spændende, men alt det, som jeg kunne gøre med dem. Det var CD’en med Duran Duran, jeg brændte efter. Det var kassettebåndoptageren. Det var rulleskøjterne. 

Du skal også vide, hvorfor du sparer op, fordi ellers vil du ikke være motiveret.

Men mere end at du ved, at du sparer op for at blive velhavende eller økonomisk uafhængig, så skal du vide helt præcist, hvilket mål du har i kroner og ører. Om det er 100.000 inden årets udgang eller fem mio. kr  på ti år er ikke så vigtigt.

Det er vigtigt, at det føles epokegørende for dig. Det skal føles en smule udfordrende for, at du rigtigt bliver motiveret.  

5. Gør det til en leg

Gør det sjovt.

Det kan du f.eks. gøre ved at battle lidt med nogle venner eller veninder. Hvem har sparet mest op på kortest tid? Hvem kommer først i mål? Hvorfor ikke gøre sådan, at den der når i mål først, vinder noget. Der findes apps, som man kan bruge for at følge hinandens fremskridt. Jeg har ikke prøvet det af, men appen Qapital, skulle kunne det.

Du skal ikke kun spare – du skal investere 

Spare er fint, men det gør dig ikke økonomisk uafhængig

Det gør investeringer til gengæld. Det er vigtigt, at du hurtigt kommer i gang med at investere, så du både får erfaring og renters rente.

Hvis du kun sparer, så bliver dine penge mindre værd med tiden, fordi inflationen spiser af værdien.

Du kan lære at investere ved at læse min e-bog Bliv Fri her. Den koster kun din e-mail-adresse.