Her er 7 ting du kan gøre for at tackle manglende ligeløn

Her er 7 ting du kan gøre for at tackle manglende ligeløn

Hver gang en mand tjener 100 kr., tjener en kvinde kun 82 kr.

Tænk lige over det et øjeblik. 

Over et liv bliver det til en kæmpe forskel.

Det er ulovligt at lønne forskelligt på grund af køn, og alligevel er den gennemsnitlige forskel på, hvad mænd og kvinder tjener 18 pct. (ifølge tal fra Danmarks Statisk).

Vi ved, at selvom kvinder laver præcist det samme arbejde som mænd, får de ofte lavere løn for det. Den forskel blive kun større, jo bedre jobbet er og jo højere lønnen er.

Den manglende ligeløn gør ondt.

Men det er faktisk kun en af flere grunde til, at kvinder bliver fattigere end mænd. 

I det er blogindlæg vil jeg kigge på de 7 årsager til den store velstands- og indkomstforskel – og jeg vil fortælle dig, hvad du kan gøre for at tackle det.

Lad os kaste os ud i det. Her er de vigtigste årsager:

1. Manglende ligeløn

Kvinder bliver i gennemsnit betalt mindre end mænd for at udføre samme job. Ifølge World Economic Forums Globale Gender Gap-rapport for 2021 er det globale kønsbetonede løngab på 16,0 pct. mens der er omkring 18 pct. i Danmark.

Ja, så det står faktisk værre til i Danmark.

Jo højere løn, jo større er problemmet.

Forskellen i mænds og kvinders løn opstår først for alvor , når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest, viser tal fra Danmarks Statistik. 

2. Kønsopdelt arbejdsmarked

Kvinder har en tendens til at være koncentreret i lavere betalte erhverv og brancher så som sygepleje, undervisning og detailhandel, mens der er flere mænd i brancher med højere løn såsom finans og tech.

Prøv f.eks. at søg på “hedge fund manager” og tæl, hvor mange billeder af kvinder, der dukker op. 

Det kan man jo sige, at kvinder selv er skyld i, men meget af det er jo også kulturelt bestemt. Der er ofte mangel på kvindelige forbilleder – og piger bliver ikke opfordret til at søge den vej. 

3. Afbræk i karrieren

Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at tage karrierepauser, som f.eks. en længere barsel eller pause for at passe syge børn eller forældre senere hen, hvis der opstår problemer. 

Disse afbrydelser gør, at kvinder sakker bagud i forhold til mænd på både “rangstien” i virksomheden og lønniveau.

4. Glassloftet

Også selvom de ikke tager pauser, er kvinder er mindre tilbøjelige til at blive forfremmet. Chefer har det med at undervurdere deres bidrag på arbejdspladsen. 

Det er det her med, at mænd forfremmer nogle, der ligner dem selv. Og det er grunden til at der i Danmark findes mange Peter og Torleif på topstillinger – og meget færre eksempler på Karen og Kirsten.

5. Manglende adgang til finansielle ressourcer

Det er sværere for kvinder at få lån eller adgang til risikovillig kapital på grund af samfundsmæssige fordomme eller diskrimination.

Dette gør det sværere for kvinder at købe egen bolig eller starte eller udvide virksomheder.

Det  begrænser din mulighed for at tjene mere.

6. Der er færre kvindelige iværksættere end mænd

Har du tjekket Forbes liste over verdens rigeste for nyligt? Det består af en lang liste af (overvejende) mænd.

Blandt top 20 er der kun en kvinde.

Blandt de allerrigeste er der rigtig mange “selfmade” iværksættere, som Elon Musk, Jeff Bezos og den slags.

Ja, man kan potentielt blive ret rig af at starte egen virksomhed – men meget få kvinder gør det.

I Danmark er kun hver fjerde iværksætter kvinde (ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som du kan læse her).

Det står ikke så godt til i Danmark på det område. 

7. Kvinder investerer mindre i aktier og mursten 

Kvinder ejer færre boliger og aktier. 

Noget af det hænger selvfølgelig sammen med ovenstående (de tjener mindre og har sværere ved at få boliglån). Men noget af det hænger også sammen med, at de ganske enkelt ikke gør det.

De er mindre risikovillige end mænd og overlader det med pengene til manden i familien.

Hvad kan du gøre for at tjene lige så meget som mænd?

Det nytter ikke noget at sukke over det og blive opgivende.

I mine øjne findes der ikke noget værre, end folk der klager over, at de har det hårdt – uden at gøre noget for at ændre på det. 

Meget af det er strukturelt – men der er også meget, som du selv kan styre eller påvirke.

Hvad kan du gøre?

Her kommer nogle forslag til, hvordan du kan tjene mere og øge din formue. 

1. Forhandl en bedre løn

Få oplysning om, hvad de andre tjener på dit arbejde og spørg dine kolleger.

Tag den viden med til næste lønforhandling.

Det er vigtigt, at du både opnår viden om den gennemsnitlige løn og får specifikke eksempler fra kolleger for at stå stærkt i en forhandlingsposition.

Hvis din chef ikke vil give dig en lønforhøjelse, så begynd at lede efter et nyt job – eller måske endda et helt nyt spor.

Job eller karriereskift fører ofte til en bedre løn. 

2. Gå efter en karriere med høj løn

Du kan også bevidst forfølge en karriere i en højtbetalt brancher for at være med til at nedbryde nogle af barriererne på arbejdsmarkedet.

Ja, selvfølgelig skal vi beskæftige os med noget, som vi brænder for.

Men tjek lige, om du begrænser dig selv i dine karrierevalg, fordi du er bekymret for, hvad andre villle tænke, eller fordi du har en eller anden ide om, at det du synes er sjovt ikke er et feminint job. 

3. Fordel barslen og andre husligere forpligtelser

Man taler om det usynlige arbejde, som kvinder påtager sig mere end mænd.

Det er alt det her med at passe børn, hjælpe de ældre, tømmer opvaskemaskinen, hente børn, ryde legetøjet væk, osv. osv. 

Jeg er selv alene med to børn og har ikke nogen at fordele opgaverne med.

Hvad gør jeg så?

Jeg outsourcer.

Med andre ord, jeg betaler mig fra alt det praktiske jeg kan: Jeg har 20 timers rengøringshjælp om ugen, jeg har au pair, og vi benytter os af en skolebus, så jeg slipper for transporttid. 

Kvalitetstiden med børnene vil jeg helst selv tage.

Jeg vækker og putter mine børn, men jeg betaler en anden person for at sætte morgenmaden frem og rydde op efter os.

Barslen har jeg selvfølgelig selv taget – og jeg nød det i fulde drag.

Mine to barsler medførte også en fyring fra mit job som nyhedsjournalist på en avis.

Men var det skidt?

Det førte til et karriereskift, som har givet mig et nyt liv som iværksætter og nu også som hedgefond forvalter.

Jeg er faktisk taknemlig for, at jeg blev tvunget i en ny retning – og det er meget mere lukrativt.

4. Bed om forfremmelsen

Vi kan ikke bryde glasloftet, hvis vi ikke forsøger.

Det kræver, at kvinder bliver bedre til at gøre opmærksom på sig selv og artikulerer, at de vil gå efter topposten. De skal turde sige det og kræve forfremmelserne. 

Undersøgelser har vist, at mænd er bedre til at gå efter det. De er bedre “stretchers”. Det vil sige, at de søger et job, selvom de ikke kan sætte hak ved alle kravene. De søger med en attitude af “går den, så går den.”

Kvinder vil helst sætte hak ved det hele, før de søger. 

5. Søg finansiel viden og ressourcer

Du kan søge viden for at forbedre dine finansielle kompetencer og lære at håndtere dine penge effektivt.

Du kan deltage i seminarer, webinarer og workshops, du kan læse finansielle bøger og blogs som disse indlæg – og i det hele taget ruste dig godt, så du står stærk, når du skal søge om boliglån eller støtte til virksomhed. Du kan tilmelde dig mit nye webinar om at lave et godt afkast her.

6. Bliv iværksætter

Når du er iværksætter bryder du glasloftet – der er ingen chef, som skal sætte din lønramme eller som kan undervurdere dig.

Du konkurrerer på markedsvilkår med andre.

Du har en fordel som kvindelig iværksætter, fordi der er mange produkter og service, der ikke er målrettet kvinder – netop fordi der er så mange mænd derude i erhvervslivet, som træffer beslutningerne om, hvordan det skal gøres (mens kvinder ofte står for købsbeslutningerne i husholdningen).

Der er en skævhed i markedet, som kan virke til din fordel og øge din indkomst. 

7. Lær at investere

Færre kvinder investerer i aktier og ejendomme end mænd, og de investerer mindre – dermed bliver deres formuer betydeligt mindre end mænds.

Meget af det handler om en berøringsangst. Ligesom det med at skifte et dæk: det virker svært og uoverkommeligt – og meget maskulint.

Det er kun kvinder selv, som kan rette op på det:

Begynd at invester. Der er ingen undskyldning and end dem, som du selv finder på.

På aktiemarkedet er der intet glasloft, ingen fordomme og ingen, der kan holde dig tilbage.

Det er en legeplads uden ulighed…så kom i gang.  

Du kan lære mere om at investere i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her.

OBS OBS. Nyt webinar:

Vil du lære mere om, hvordan du får et stabilt godt afkast i alle slags markeder, kan du tilmelde dig mit gratis Webinar her. 

5 tegn på at du er blevet skræmt af en aktienedtur

5 tegn på at du er blevet skræmt af en aktienedtur

Er du blevet skræmt af det sidste års aktienedtur?

Aktiemarkedets skiftende op- og nedture kan være skræmmende og uforudsigelige, og det er normalt for investorer at blive påvirket af det.

Det er ikke altid sjovt at se, at du “taber penge” – også selvom det indtil videre kun er på skærmen.

Følelsen af, at det ikke går så godt, kan godt sprede sig til andre områder af livet, hvis du ikke passer på.

Nogle folk bliver virkeligt forskrækkede og træffer irrationelle beslutninger baseret på deres følelser, og det kan medføre økonomiske tab.

Her er 5 tegn på, at du er blevet påvirket af en aktienedtur – og ikke på en god måde. 

1. Du undgår aktier

Dette er nok den mest almindelige reaktion på en aktienedtur – men den er også ærgerlig.

Du har det som en, der har fået får mange flødeskumskager, og nu kan du slet ikke holde tanken om flødeskum ud.

Såden en investor undgår helt at investere eller interessere sig for aktier i en markedsnedgang.

Det betyder desværre, at du går glip af mulige gevinster og muligheden for at opbygge langsigtet rigdom.

Det er vigtigt at have en strategi – og at holde fast i den igennem alle udsving i markedet.

Har du det som om, at du har spist for mange flødeskumskager, har du nok været for grådig i opgangstider.

Det giver netop denne følelse af ubehag, når markedet falder, fordi du godt ved, at du fik investeret forkert og af de forkerte årsager.

2. Du tjekker konstant markedet

Du kan også gå i den omvendte grøft og tjekke dine aktier konstant i håb om, at der er sket en mirakuløs forbedring over natten.

Det er vigtigt at at holde sig informeret, men at tjekke markedet for ofte er heller ikke godt – det kan tage glæden ud af livet og føre til unødvendig stress.

3. Du sælger dine aktier i panik eller frustration

Her reagerer du ligesom barnet, der stormer ud i vrede.

Du beslutter dig for, at det ikke er for dig og sælger alle dine aktier eller store dele af din portefølje… fordi du giver op.

Det kan også være, at du sælger i et panisk forsøg på at undgå yderligere tab på.

Det her er nok en af de ærgerligste reaktioner – ikke alene realiserer du et tab, men du går også glip af mulige gevinster, når markedet rebounder.

Jeg har hjulpet mange, som blev bange for aktiemarkedet oven på finanskrisen. Selv ti år efter, var de skræmt ved tanken om at investere.

Den gode nyhed er, at det godt kan lykkedes dig at komme over det igen. Du kan bruge din erfaring som en reminder om, at du ALDRIG vil reagere sådan igen og forpligte dig til at lære en bedre metode.

4. Du træffer impulsive investeringsbeslutninger

Måske begynder du at træffe beslutninger baseret på følelser i stedet for sunde investeringsstrategier.

Måske køber eller sælger du aktier baseret på rygter eller frygt i stedet for data og analyse.

Du skal altid holde hovedet klart og vide hvad de rationelle grunde er til, at du sælger eller køber aktier. Det kan hjælpe at skrive dine grunde til at investere eller sælge ned – og læse op på det, før du træffer beslutninger. 

5. Du søger konstant andres råd

En skræmt investor kan søge konstant forsikring fra finansielle rådgivere, venner eller familiemedlemmer i håb om at få en godkendelse af deres investeringsbeslutninger.

Du skal aldrig gøre dig afhængig af andres blåstempling af dine investeringsbeslutninger – det gør dig sårbar.

Det vigtige her er, at du opbygger nok viden til, at du har tillid til dine egne beslutningsever.

Hvordan opnår du det?

Hvad er alternativet?

Uddan dig selv inden for investering.

At søge viden og blive informeret er den bedste måde at sikre sig mod en irrationel og skadelig adfærd i en aktienedtur.

Hvis du ikke kender til færdselsreglerne på markedet, så farer du rundt i trafikken og løber over for rødt med hvinene dæk efter dig. 

Hvis du spørger mig, er den bedste måde at investere på value investering, men der findes andre metoder – dollar cost averaging i indeks ETF’er er også en udemærket investeringsstrategi.

Det vigtigste er, at du ved, hvad du gør og holder fast i din strategi.

Vil du lære mere om min strategi, kan du downloade min e-bog BLIV FRI her.

Kan du få et positivt afkast i et negativt marked?

Ja, det er faktisk muligt at tjene penge i alle slags markedet. 

Der er eksempler på value investorer, som har fået et positivt afkast – selv under finanskrisen. 

Men det bedste er nok, hvis du kan lære at acceptere, at markedet bevæger sig i bølger, og at perioder med faldende aktier er både naturligt – og også der hvor du faktisk har bedst mulighed for at opbygge fundamentet til din fremtidige velstand.

Hvordan opnår du den tryghed? Igen, det vigtigste er, at du uddanner dig selv.

Fald i aktiepriser skaber gevaldige muligheder – og dem kan du lære at identificere. 

Du kan lære at blive spændt og nysgerrig, når aktierne falder.

Du kan vælge at have det som en hund i lænke, der endelig skal ud og løbe på stranden – fordi du ved, at nu skal du ud og shoppe til din fremtidige frihed.

OBS OBS. Nyt webinar:

Vil du lære mere om, hvordan du får et stabilt godt afkast i alle slags markeder, kan du tilmelde dig mit gratis Webinar her. 

7 trick til at opnå mere arbejdsglæde i en svær sitation

7 trick til at opnå mere arbejdsglæde i en svær sitation

Mens du arbejder på at blive økonomisk uafhængig, kan du blive fanget i et job, hvor du har svært ved at føle arbejdsglæde af forskellige grunde. 

Jeg har selv været der.

Under og mellem mine to graviditeter arbejdede jeg for en chef, som gjorde livet besværligt for mig. 

Da jeg gik i en krævende fertilitetsbehandling og oven i købet passede en døende mor, kunne jeg slet ikke overskue at skifte job og måtte leve med at arbejde under en misbilligende chef i flere år.

Der kan være personlige årsager til, at vi i en overgang bliver nødt til at blive i et job, hvor vi ikke trives.

Nogle gange må vi tage regntøjet på og vandre igennem stormen. Men hvordan trodser vi uvejret og hopper lidt i vandpytterne, mens vi bevæger os frem?

Jeg havde flere år til at øve mig på at opdyrke småtingslykke og fremtvinge arbejdsglæde i en ellers svær situation.

For sådan er livet jo indimellem, før vi er økonomisk uafhængige. Der er tider, hvor du må tage dig sammen og dukke op på en arbejdsplads og gøre dit bedste – dag ud og dag ind – selvom det er svært.

Den gode nyhed er, at du har magten over, hvor slemt du tillader det at blive. Du kan få det bedste ud af det.

Her kommer mine syv trick til at opnå mere arbejdsglæde.

 

1. Mind dig selv om, hvorfor du tog jobbet

Du har helt sikkert haft nogle ideer om, hvad der var godt ved at tage jobbet. Måske så du det som et skridt på vejen til noget andet.

Fokuser på, hvad du får ud af det.

Måske glemmer du lidt, hvor du var, dengang du tog jobbet. Måske havde du brug for indtægten? Måske var det et skridt i en ny retning? Måske var det noget, du prøvede af?

I mit tilfælde huskede jeg på, at jeg var motiveret af, at jeg ville gøre noget godt som journalist. Jeg ønskede at være med til at løse problemer, og det fokuserede jeg på hver dag. 

Jeg var der for læseren. Jeg var der for samfundet.

Mit job handlede ikke så meget om mig, og det gjorde det nemmere at dukke op hver dag. Nå ja. Og så var pengene da også ret rare. 

2. Dyrk taknemlighed

Hver dag skal du finde tre ting, som du er taknemlig for i løbet af din arbejdsdag. Alt tæller. 

Om det er frokosten i kantinen, grin og latter med en sød kollega, udsigten fra dit skrivebord eller et nyt spirende venskab.

Skriv det ned, som du er taknemlig for.

Læs det senere op og mærk tanknemligheden.

Min taknemlighed lå i det små ting. Synet af langsomt dalende snefug på Københavns Rådhus. En gåtur i Ørstedsparken i frokostpausen. Lunt rugbrød med smør på fra kantinen om morgenen.

3. Husk på, hvem du hjælper

I ethvert job hjælper du nogen.

Hvis du passer kiosken i en tank, så tænk på alle de bilister du hjælper med at komme godt frem.

Uden dig ville de ikke kunne besøge syge moster Oda på landet eller hente deres børn.

Din hjælp er vigtig.

4. Sæt grænser 

Du skal passe på dig selv og sørge for, at du sætter de grænser, som du har behov for. Om det er at gå til tiden eller få lidt frisk luft i frokostpausen. Måske er det at sige fra over for opgaver, der egentlig ikke er dine. 

Sæt din grænse – og går det med venlighed.

Husk, du behøver ikke altid at forklare. Du kan bare sige det. Nogle gange gør vi os svagere ved at begynde at undskylde og forklare, fordi vi i virkeligheden forsøger at retfærdiggøre os og få deres tilladelse til at sætte en grænse. Det kan du ikke altid forvente.

Bare sæt din grænse og ti stille og smil.

“Desværre, det kan jeg ikke i dag.”

5. Sørg for at gøre mere, end du bliver betalt for

Du skal sætte grænser og passe på dig selv. Men…du skal også kigge efter muligheder for at give mere, end der forventes af dig.

Er det muligt at gøre begge dele? Give mere end forventet og passe på dine grænser?

Ja, selvfølgelig.

Du kan godt gå til tiden og sørge for, at du får nok hvile, samtidig med, at du gør noget ekstra for at hjælpe dem, der kommer forbi din kiosk.

Lad os gå tilbage til eksemplet med tankpasseren. Han kan gøre noget ekstra i arbejdstiden.

Forleden skulle jeg have luft i mine dæk. Jeg har fundet en lille-bitte tankstation, hvor indehaveren udfører den mest vidunderlige service. Jeg stod og kiggede undrende på vandslangen (don’t ask). Tankpasseren kom løbende ud for at give mig den korrekte slange. Ikke nok med det. Han puttede luft i mine dæk for mig og forklarede mig alt om det.

Luft i dæk er en gratis gør-det-selv service. Jeg havde lige været på en anden tankstation, hvor der var hul i luftslangen – hvilket betød, at den faktisk trak luft UD af mine dæk. Der var ingen hjælp at hente fra teenageren i kiosken på den tankstation. Kun et skuldertræk. 

Den venlige tankpasser nægtede at modtage betaling. Til gengæld kan han være sikker på, at jeg tanker op der fra nu af.  

Hvor kan du være ekstra hjælpsom i dag? Hvem kan du smile til? Hvem kan de give lidt medvind – uden at ønske at få noget igen? 

6. Beløn dig selv efter en indsats

Da jeg arbejdede i et svært miljø med opgaver, som passede dårligt til mig, sørgede jeg altid for at ligge noget godt efter en opgave.

Først når jeg var kommet godt i gang, måtte jeg tage min første kop kaffe.

Når jeg havde ringet alle kilderne hjem, måtte jeg spise frokost.

Når jeg havde skrevet kladden til den første artikel, belønnede jeg mig med en 10-15 minutters gåtur.

Jeg bruger det også hver dag som motiverende trick med mine børn. “Ja, når du har ryddet op, kan vi lege tagfat.” 

7. Byg dine evner og dit brand op

Se frem mod det næste og begynd at forberede dig.

Hvordan?

Du skal bygge to ting op: Dine færdigheder og dit brand.

Dine færdigheder bygger du op ved at lære noget hver dag. Du kan både lære i jobbet og lære ved at tage kurser, efteruddanne dig, læse og lære. 

Dit brand bygger du op ved at netværke og ved din online tilstedeværelse. Er du allerede i den branche, som du ønsker at gøre karriere i? Så sørg for at udvide dit netværk.

Hvordan skaber du du en tilstedeværelse online? Brug de sociale medier til at connecte til de relevante og sørg for at skrive hjælpsomme faglige tips på de sociale medier. Det er jo bare en anden måde at netværke på.

8. Brug tiden på at opbygge aktiver

Jeg ved godt, at jeg sagde syv tricks, men her kommer det med at give mere end forventet..du får her et ottende punkt.

Det er vigtigt, at du sætter penge til side og investerer, så du kan blive økonomisk uafhængig.

Dermed undgår du at havne i en lignende situation, hvor du er tvunget til at blive på en arbejdsplads, hvor du måske ikke trives. 

Du kan bruge tiden til at blive dygtigere til at investere ved at downloade min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.