Ti smertefri måder at spare penge på

Ti smertefri måder at spare penge på

Det er ikke altid, at vi er i stand til at kræve en lønforhøjelse lige på stedet. Derfor kan det første sted, du skal sætte ind, være forbruget. Her er ti hurtige træk til at få sænket de løbende udgifter — uden at det gør ondt:

Gå din bankkonto igennem.

Vi har næsten alle sammen nogle “døde udgifter”, dvs. penge som går til noget, som du ikke længere ønsker. Da jeg sidste lavede øvelsen, opdagede jeg, at jeg betalte et fast beløb til en indkøbsforening, som jeg aldrig have brugt. Jeg havde engang købt en creme på en hjemmeside, og uden at jeg havde lagt mærke til det, var jeg blevet medlem af en indkøbsforening. Jeg havde betalt flere tusinde kroner på en creme, der burde have kostet 75 kr.

Gå dine forsikringer igennem.

Måske er du dobbeltforsikret? Eller måske har du forsikret noget, som du ikke længere ejer? Mange mennesker er overforsikrede.

Måske er dit huslån eller dit banklån for dyrt? Du kan sammenligne banker hos mybanker.dk. Ring til en anden bank og få et tilbud. Ofte kan man forhandle med bankerne.

Kig i dit køleskab.

Har du for vane at købe for meget ind og smide mad ud? Måske kan en ugentlig dag til madrester spare lidt på budgettet.

Brug udelukkende kontanter i en uge.

Når vi hele tiden bruger kreditkort, tænker vi ikke så meget over, hvad pengene går til. Læg et budget for, hvor meget du må bruge. Læg mærke til, hvor pengene egentlig forsvinder hen. Passer det med dit budget? Hvor ligger dine største udgifter? Der bruges udmærkede apps som Spir til at få et overblik over ens løbende forbrug.

Prøv at holde dig fra at købe nye ting. Kan du overholde det i en uge? I en måned?

Tag cyklen.

Den er så godt som gratis. Ingen taxaregning, ingen billet og ingen parkeringsbøde.

Den udskældte caffe latte.

Drop den. Måske bare hver anden gang. Der er ingen grund til at blive fanatiker.

De der abonnementer… Får du brugt dem?

Er fitnesscenteret en skruetvinge på din dårlige samvittighed? Så drop det dog og løb en tur i stedet. Hvad med det der magasin fra udlandet? Ligger det og samler støv? Afmeld det? Hvad har du af online abonnementer?

Rejsevaluta i skuffen?

Glemte sedler i tasken i skabet? Ubrugte gavekort i skuffen? Få dem vekslet og omsat. Det er dyr lommeuld.

Sådan bliver du økonomisk uafhængig

Sådan bliver du økonomisk uafhængig

Opskriften på frihed er simpel. Det handler om, at du skal skabe små pengemaskiner for dig selv i din økonomi. Du skal først og fremmest sørge for, at dine udgifter er lavere end dine indtægter. Du kan enten skrue dit forbrug ned eller sørge for, at dine indtægter bliver større. Overskuddet placerer du i aktiver.

Hvad er aktiver?

Et aktiv er noget, som skaffer dig en indtægt. Det som jeg foroven kaldte en pengemaskine. Jeg kan godt lide det ord, fordi det tager al forvirring væk fra konceptet. Hvis det ikke skaber flere penge, er det ikke et aktiv. Hvis det sluger dine penge, er det en pengesluger, altså et passiv. Et aktiv kan være aktier, obligationer, ejendom der lejes ud, online kurser eller en investering i din virksomhed.

Slik- og spilleautomater

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad et aktiv kan være. Det kan f.eks. være en slikautomat i den lokale sportshal. Inden du fniser af denne ide, skal du lige huske på, at Warren Buffett begyndte sit milliardæreventyr med tyggegummi og spilleautomater, som han satte op hos lokale erhvervsdrivende. Som ung dreng købte han en brugt pinball-automat for 25 dollar, som han placerede i baglokalet hos den lokale barber. Allerede den første aften indbragte den ham en indtægt på 4 dollar. Efterhånden som mønterne trillede ind, investerede den unge Warren Buffett i flere automater, som han placerede hos andre frisører og barberer. Barberen fik halvdelen af indtægterne fra maskinen, hvilket gjorde ham motiveret til at passe godt på automaten, men også ivrig efter at få installeret flere maskiner i baglokalet — for han havde jo ingen udgift ved den.

Når Warren Buffet kom forbi for at tømme maskinen for kontanter, lod han som om, at han blot var en stik-i-rend dreng ansat til at passe maskinerne. Når barberen spurgte, om de ikke kunne sætte endnu en spilleautomat op, svarede Warren Buffett, at han ville spørge sin chef om det. Ved næste besøg, kunne han høfligt forklare, at chefen sagde nej. Automaterne skaffede en passiv indkomst for Warren Buffet, og dermed blev de nogle af hans første aktiver. Inden han var 17 år, havde han tjent 53.000 dollar på bl.a. spilleautomater og sliksalg.

Dit hjem er ikke en pengemaskine

Rigtig mange tror, at deres bolig er et aktiv. “Vi sætter vores opsparing i mursten”, siger folk. “Vi investerer i fast ejendom,” siger andre om deres huskøb. Men dit parcelhus er ikke et aktiv. Den er tværtimod et passiv, et dræn i din privatøkonomi. Jo større bolig, jo større dræn. Tænk over det: Giver din bolig dig en indkomst? Her begynder nogle at forklare, at værdien af ejendommen vil stige. Måske, måske ikke. Hvem ved, hvordan markedet ser ud, når den tid kommer, og du er klar til at sælge. Hvad kostede din bolig dig sidste år, og hvad havde du af indtægter fra den? Medmindre du har tårnhøje indtægter fra Airbnb, som overstiger dine udgifter til nyt gulv, realkreditlån, varme og forsikringer og alt det andet, der følger med, så er din bolig et passiv i dit personlige regnskab. Hvis du vil konvertere den til et aktiv, skal du flytte ud og leje den ud.