Jeg emigrerer. 

Jeg tager mine to drenge og forlader Danmark.

Det er blevet en søgning hen mod et godt liv (læs blogindlægget om, hvorfor vi vælger Portugal her), men faktisk begyndte det som en spirende utilfredshed.

Hvad er det som gør, at vi ikke bare falder til ro i Danmark og bliver her?

Før jeg kaster mig ud i at kritisere Danmark, vil jeg lige sige, at jeg skal også elsker Danmark.

Jeg synger med på Nationalsangen nytårsaften og skåler med dronningen og alt det der.

Der er mange andre ting, som jeg er taknemlig for.

De gode institutioner til børn, lugten af nyslået græs, bøgetræer, Matador, koldskål og jordbær. Bare for at nævne et par ting. 

Men hvorfor så tage afsted?

En morgen under den anden corona-nedlukning lå jeg og kiggede op i loftet efter uret havde ringet. Jeg tænkte, at det var for surt. Jeg havde slet ikke lyst til at stå op og gå i gang med dagen.

Stå op i mørke, kæmpe med flyverdragten på den lille, cykle ud i mørket og blive våd af sludregn.

Hele den daglige rutine med hente, bringe, ordne, lave mad og køre min forretning i hver eneste pause, hvor jeg ikke tager mig af drengene.

Egentlig har jeg det perfekte liv med økonomisk uafhængighed og frihed.

Og så alligevel ikke.

Jeg har længe følt, at jeg sidder fast i den samme livsstil, der ikke forandrer sig, selvom jeg har en millionomsætning.

Okay, lad os være specifikke.

Jeg har lavet en liste med fem ting, som jeg gerne flytter fra:

1. Vinteren 

Nej, jeg elsker ikke vinteren.

Ja, jeg har godt set, at Facebook og Instagram vrimler med billeder af vinterbadere, men jeg er ikke en af dem, der hugger hul på isen for at tage mig en dukkert.

Jeg kan faktisk ikke fordrage at cykle om vinteren.

Vi skal helt hen til maj, før jeg synes, at det er sjovt.

Alligevel cykler jeg mine børn i børnehave og skole hver dag (biler er upraktiske i København), og jeg har mange gange forbandet det i mit sind, når en bil kører forbi i høj fart og sprøjter en vandpyt op på mig. 

Jeg kan ikke fordrage slud i modvind, røde fingre, mørke morgener, flyverdragter med sand og mudder, og børn der smelter helt sammen midt i det hele, fordi de faktisk også synes, at det er frygteligt. 

2. Skatten 

Jo, jeg bidrager gerne til samfundet. Det er ikke det.

Men som selvstændig er det gået op for mig, at jeg betaler absurd mange penge i skat.

Lad os sige, at jeg har et godt launch, hvor jeg sælger kurser for en mio. kr. (dejligt rundt tal at arbejde med her.)

Den femtedel hedder moms. Så ryger 200.000 ud af regnskabet. Nu er der 800.000 kr. tilbage.

Så skal der betales regninger. Freelancere, revisor, leje af kontor, kurser til mig. 

Lad os sige, at det bliver 300.000 kr. ud af regnskabet. Nu er der 500.000 kr. tilbage.

Overskuddet derfra betaler jeg personlig indkomstskat af (har enkeltmandsvirksomhed). 

Det er 52 pct. Lad os sige 50 pct. for at gøre det simpelt. 

Så ryger 250.000 af. Så er der 250.000 kr. tilbage til mig.

Men vent.

Vi er ikke færdige med skatteregnskabet endnu.

Når jeg så går ud og forbruger, betaler jeg igen 25 pct. i moms.

Man tænker ikke over det som lønmodtager, men når du selv skal skrue lønnen sammen fra overskuddet, bliver det tydeligt.

Selvom jeg tjener millioner, betyder det ikke, at min livsstil forandrer sig synderligt.

Jeg bor stadig i den samme andelslejlighed på indre Nørrebro og sukker efter mere plads, så drengene kan få hvert deres værelse.

Jeg sukker efter et område, hvor der ikke står hashrygere i baggården. Jeg sukker efter grønt græs uden skodder fra joints.

Jeg drømmer om børn, der selv kan løbe ud og lege.

Men huspriserne vokser hurtigere end mit overskud.

Det bringer os til det næste emne…boligpriserne.

3. Boligpriserne

Amen, hold op. 

Jeg har sagt det før og siger det igen.

Er der seriøst nogen, der mener, at et kartoffelrækkehus er 12-14 mio. kr. værd?

Er du klar over, at du kan købe et brownstone house i Brooklyn til mindre end det? (ca. 1 -1,5 mio. USD for et meget større brownstone house i Brooklyn. Læs evt. artikel her).

På et tidspunkt kiggede jeg på huse på Lolland. Der er smukke huse til salg for meget lidt.

Men det er ikke der, jeg hører til.

Et kartoffelrækkehus ved siden af friskolen, som min ældste dreng går på, var min drøm.

Men den har jeg skrottet.

Nu har jeg fundet et rækkehus med pool i Cascais. 

4. Hård tone generelt – men især mod børn

Jeg er virkelig træt af road rage på fortovet.

Jeg oplever ikke, at der er meget elastisk omkring børnefamilier.

Folk bliver hurtigt irriterede på os.

Det begyndte allerede, da min ældste søn var en uge gammel. Der oplevede jeg for første gang, at der var en, der skubbede hårdt til barnevognen, fordi den stod i vejen.

Bare på en uge var jeg ude for følgende:

En mand på Nørrebrogade blev sur over, at min Christianiacykel stod i vejen på fortovet. Jeg var ved at hente min yngste søn fra bussen, og han begyndte pludselig at græde og vride sig, som jeg var ved at trække ud på cykelstien.

Jeg fik skældud af et ægtepar, der kom gående forbi. Meget højlydt.

Ved du, hvad manden råbte?

“Jeg hader børn!”

Mens min søn på fire hørte det.

Hvilken type mand? Sådan en ganske almindelig mand i 60’erne, etnisk dansk inden du begynder at få ideer om Nørrebro.

Må man virkelig sige sådan?

Man må ikke sige, at man hader eskimoer eller negere. Faktisk må man slet ikke sige de ord.

Du kan ikke gå og være åbenlys racist på åben gade. Folk ville forsvare, blive forargede.

Men du kan godt være åbenlyst hadefuld mod børn uden at nogen løfter et øjenbryn. Det undrer mig ofte.

Næste morgen kørte jeg mod børnehaven. Da jeg skulle svinge ind, må jeg have trukket en smule ud for at svinge.

Cyklisten bag mig begyndte at skælde meget højlydt ud med bandeord.

Jeg råbte tilbage, at han måtte have en vidunderlig dag.

Det skulle jeg aldrig have gjort.

Han stoppede op og cyklede tilbage, stillede sig op foran os og spærrede vejen, mens han kaldte mig “fucking idiot” foran mine børn.

Jeg var helt ærlig helt paf og sagde ikke noget. Han var helt rød i hovedet, og lignede en, der ville op og slås. Børnene blev bange.

Det flimrede et øjeblik for hans øjne, som om han først der fik øje på børnene. Så kiggede han direkte på dem og sagde:

“Ja, det er jeres mor, der er en fucking idiot.”

Hvilken type mand? Sådan en ganske normal dansker på vej til arbejde på sin cykel – inden du får ideer om Nørrebro.

Samuel på fire kvidrede “fucking idioter” hele vejen til børnehaven. 

Dagen efter gik Samuel og jeg til bageren.

Han fandt en halv tøjklemme, som han stirrede længe på og besluttede sig at samle op. Vi gik videre. En mand eksploderer i raseri.

“Det er fandme ikke i orden det der. Sådan en møgunge.”

Jeg spurgte, hvad der var sket.

Samuel på fire år havde smidt tøjklemmen efter ham, sagde han.

Jeg sagde undskyld til manden og sagde roligt til Samuel, at han ikke må smide noget efter andre på gaden, men det fik ikke manden til at stoppe.

Han blev ved, indtil jeg med min meget skrappe stemme sagde:

“Okay, makker, så slapper du af. Det er en en dreng på fire år.”

Hvilken type mand? Høj, kraftig, omkring 60 år – igen pæredansk inden du får ideer om Nørrebro (arabiske indvandrere er faktisk altid søde mod børn, skulle jeg hilse og sige).

Lad os spole frem til afrejsedagen, hvor vi tager til Lissabon.

I lufthavnen i Lissabon skulle jeg tisse, og mine to drenge står på lufthavnens toilet og ventede på mig kufferterne. Jeg genkendte en ung kvinde fra flyet i spejlet, da jeg vaskede hænder. Hun kiggede surt på mig. 

Jeg smilede til hende i spejlet.

Hun så stadig sur ud. Kiggede mig direkte i øjnene.

“Det er da dig fra flyet, ikke?” spurgte jeg.

“Din dreng kørte sin rullekuffert over min fod,” sagde hun.

“Ej, der er jeg ked af,” svarede jeg.

Drengene opklarede situationen, hvem har kørt hvilken kuffert. 

“Du ødelægger ting for andre, når du ikke har styr på dine drenge,” sagde hun i sådan et syrligt tonefald.

“Så stopper du,” svarer jeg hende. 

Men det gjorde hun ikke. Nu var hendes ferie ødelagt, mente hun, og det var min skyld.

Før du tænker, at hun har ret, må lige forklare. Der er tale om en børnerullekuffert med to kilo i. Hun havde lukkede sko på.

Lidt voldsomt at stå og sige sådan foran drengene. Totalt over stregen.

Sådan kan jeg blive ved.

Jeg oplever mange danskere som sure på børn.

Børn larmer. De er i vejen. De er utilregnelige. 

Som mor er folk hurtige til at bebrejde mig – ganske højlydt foran børnene.

Hvor er almindelig venlighed blevet af?

Jeg har to meget livlige drenge, der løber sig frem i livet og leger konstant.

Jeg har også to følsomme drenge, som godt kan blive bange for vrede fremmede.

I Danmark har vi brug for en diskussion om, hvordan vi tænker og taler om børn – og taler foran børn. 

5. Isoleret voksenliv i en børnefamilie

Vi har alle sammen forskellige oplevelser.

Jeg oplever, at jeg lever et isoleret voksenliv, efter jeg har fået børn.

Jeg står selvfølgelig i den situation, at jeg er alene.

Jeg har ingen partner og ingen forældre. Men der er også andre faktorer.

Jeg blev fyret i en nedskæringsrunde, mens jeg var på barsel.

Min gamle chef er en af de mænd, der synes det er okay at tale højt om, at han ikke kan lide børn – det er jo generelt okay i Danmark. Når det er okay som chef at tale sådan, er det også okay at fyre barslende mødre. 

De fester og sociale aktiviteter, som jeg tog del i før børn, kunne jeg ikke længere være med til med børn.

Jeg har haft venner, som åbenlyst taler om, at de ikke kan lide børn.

Jeg prøvede i en tid at lade som om, at jeg ikke har børn. Jeg så dem kun på deres voksen præmisser og talte aldrig om mine drenge. Det betød, at jeg ikke kunne tale om meget af det, som er vigtigt for mig.

De venner har jeg ikke mere. 

Det har selvfølgelig ikke hjulpet, at corona har lukket ned for alt socialt omkring skolen og børnehaven. Begge børn var i nye institutionerne (Min store dreng Isak gik i 0., og Samuel havde gået et halvt år i børnehaven, da den første nedlukning kom).

Nedlukninger gør det selvfølgelig svært at skabe et fællesskab med andre børnefamilier. Der er ingen julefester, der er ingen afslutning, der er ingen forældrekaffe. Vi må ikke engang komme inden for. Der er ikke engang skole-hjem samtaler.

Hvordan bliver alt det her bedre i Portugal?

Jeg er alene med mine drenge, og der er jeg også i Portugal. Det er jeg med på. Der er også corona i Portugal.

Men nedlukningerne har virkelig skåret al larm væk og gjort det tydeligt for mig, at jeg vil noget andet. Jeg søger en livsstil, som er anderledes.

Vi kommer til at bo i rækkehus med fælles pool, så der kommer en fælles snitflade med andre. Jeg kommer til at få fuldtids hushjælp, så jeg får mere luft.

Hvad kan du bruge det her blogindlæg til?

Bliv inspireret til at forandre dit liv, hvis der er noget, som du ikke synes er okay. Du kan lave drastiske ændringer. Det er muligt.

Skab selv den livsstil, som du ønsker.

Da jeg begyndte at tænke over de her ting, blev jeg ved med at se Sir Richard Bransons Necker Island for mig.

Det var inspirerende at tænke over, hvordan nogle rigmænd opbygger deres helt eget univers for at skabe det liv, som de ønsker.

Jeg ville skabe mit eget Necker Island for mig.

Mit eget paradis. Desværre kan det ikke ligge i Danmark.

Hvordan ser dit Necker Island ud?  

Når du vil skabe dit liv, kan det være en god ide at have en passiv indkomst, så du har frie rammer. Du kan lære at investere ved at downloade min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her. 

Det er dyrt for kvinder at få børn. 

I gennemsnit koster det dem mere end en mio. kr., fordi deres løn sakker bagud i forhold til deres mandlige kollega, og fordi de betaler mindre ind på pensionen.

Det læste jeg forleden i Femina.

Personligt har jeg aldrig tjent flere penge, end jeg har efter, at jeg blev mor.

Jeg gik fra et almindeligt lønjob som journalist til en drastisk lønnedgang, fordi jeg blev fyret på barsel. Men derefter blev jeg god til at investere i aktier og etablerede en virksomhed. 

Men det er ikke den rejse, som de fleste kvinder går igennem.

De fleste kvinder går på barsel, vender tilbage til det samme eller et lignende job.

Mange kvinders karriere sakker bagud i forhold til de mandlige kolleger. Nogle vælger selv en lønnedgang for at gå på deltid.

Ihvertfald oplever de typisk 10 pct. nedgang i indtægter efter et barn, 20 pct. efter to børn, 30 pct. for tre børn.

Men behøver det at være sådan?

Overhovedet ikke.

Her er fem ting, som du kan gøre for at undgå at blive straffet økonomisk, fordi du er blevet mor.

1. Du kan dele barslen 

Nu havde jeg ikke selv nogle at dele barslen med, men havde jeg haft en at dele med, ville jeg nok have gjort det.

Det er ikke bare på grund af karrieremulighederne i barselstiden, men på grund af de mønstre, som dannes i familien.

Det er vigtigt, at forældrene deles om opgaven, og at moderen ikke gror fast i rollen som familiens projektleder. 

For at der fra begyndelsen bliver dannet gode mønstre, er det vigtigt, at moderen slipper tøjlerne og lader faren have ansvaret for babyrytmik, legeaftaler og indkøring i en del af barslen.

2. Du skal uddelegere 

Det er ikke blot vigtigt at få partneren ind som helt ligeværdig partner, det er også vigtigt at uddelegere til andre.

Ansæt en rengøringskone, ansæt en barnepige, få måltidskasser leveret. Melder bedsteforældre sig på banen for at hente en gang om ugen, så lad dem. 

Sørg for at outsource alt det, som en person, der tjener mindre end dig, kan udføre, så du har mentalt plads til din karriere og kan fokusere på kvalitetstid med børnene.

Børnene er fløjtende ligeglade med, hvem der tager opvasken, hvem der laver maden og vasker gulvet. De har godt af at mærke, at der er flere voksne, der tager sig af dem.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem der læser godnathistorie. Du skal prioritere den vigtige kvalitetstid.

3. Du skal blive ved med at indbetale til pension 

Mange kvinder tager en ufrivillig pause fra at betale ind til pensionen, når de kommer på barsel.

Det skal du undgå, for det har langsigtede konsekvenser.

Prioriter din pension. 

Få evt. partneren til at betale ind på pensionen, hvis du selv skal på barselsdagpenge.

Tal det igennem, før barnet kommer. 

4. Du skal investere   

Du skal sætte ind på at gøre det omvendte af at sakke bagud økonomisk.

Du skal tage nogle konkrete skridt for at få løftet din økonomi på sigt.

Investeringer i aktier er en helt oplagt måde at kompensere. 

Desværre er virkeligheden en anden. Kvinder ejer langt færre aktier end mænd, og færre kvinder er investorer. Det er en del af det mønster, som skaber en økonomisk ulighed.

Tiden er kommet til at lave om på det.

5. Du skal opgradere din viden og videreuddanne dig 

Du må ikke lade ammehjernen overtage din livsstil.

Du skal blive ved med at forbedre dig og søge viden og nye kundskaber.

Du må tage kurser, læse bøger og i det hele taget opgradere dig selv. 

Jeg har siddet hver aften og lært og taget kurser, når mine børn var lagt.

Med min første søn tog jeg en to-årig online forfatteruddannelse fra Stanford, som i arbejdsbyrde og intensitet svarer til en mastergrad. Med min anden søn kastede jeg mig ud i at lære alt om value investering og om, hvordan man driver en blog og en online virksomhed.  

Den sidste regel: flygt    

Jeg ved godt, at jeg sagde fem regler, men du får en sjette alligevel, som du kun skal bruge i nødstilfælde.

Oplever du, at din chef modarbejder dig, når du kommer tilbage fra barsel, så skal du sige op. 

Du kan selvfølgelig i en kort periode søge efter et andet job, men bliv ikke hængende for længe.

Det er stærkt demotiverende at blive i et miljø, som fortæller din underbevidsthed, at du er mindre værd, fordi du er blevet mor – eller far (det her sker også for mænd).

Jeg blev selv degraderet, da jeg kom tilbage fra barsel og fik at vide, at jeg skulle “starte forfra”.

Jeg har en kammerat, som blev flyttet fra et godt stofområde som journalist til at være fast redigerende om aftenen, da han kom tilbage fra barslen. 

Oplever du noget lignende, så husk, at der er mange andre måder at tjene penge på.

Hvis det hjørne af arbejdsmarkedet du befinder dig i har svært ved at rumme en mor (eller familiefar), så er der kun en ting at gøre: Find et sted på arbejdsmarkedet, hvor de kan rumme det, og hvor de behandler dig godt.

Måske er tiden kommet til et karriereskift. Måske skal du etablere din egen virksomhed.

Måske trænger du bare til at hoppe over til konkurrenten.

Hvad der end sker, står du stærkere mentalt og økonomisk, hvis du har lært at få dine penge til at arbejde for dig. Det er nemmere at træffe de stærke beslutninger, hvis du er økonomisk uafhængig.

Hvilken karriere ville du vælge, hvis du ikke behøvede at arbejde for at betale dine regninger?

Husk, du kan begynde med at opgradere din viden ved at læse min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

Nu gør en stribe af bankerne det igen: de sænker grænsen for, hvornår du skal betale negativ rente. 

De fleste banker sænker grænsen fra 250.000 kr. til 100.000, og du skal i de fleste tilfælde betale negativ 0,60 pct. for kontantbeholdning, der går over den grænse.

Selv velhaverbanken Saxobank har nyligt halveret deres grænse fra 1 mio. kr. til 500.000 kr.

Her er en oversigt over, grænsen og rente for privatkunders frie midler i de største banker og på de mest mest populære platforme.

Her er grænserne

Du vil nok bemærke, at de største banker har sænket grænsen til 100.000 kr., mens flere af de små stadig har en grænse på 250.000 kr.

Jeg tror, at det er et spørgsmål om tid, før de følger trop. 

• Nordea:                                   Grænse: 100.000 kr. Rente: -0,60 (fra 1. juni) 
• Danske Bank:                        Grænse: 100.000 kr. Rente: -0,60 (fra 1. juli) 
• Jyske Bank:                            Grænse: 100.000 kr. Rente: – 0,60 pct. 
• Sydbank:                                Grænse: 1 00.000 kr Rente: -0,60. pct.
• Nykredit                                 Grænse: 250.000 kr. Rente: -0,60 pct.
• Spar Nord:                             Grænse: 100.000 kr. Rente: -0,60 pct. 
• Lån & Spar:                           Grænse: 250.000 kr. Rente: -0,06 pct.
• Arbejdernes Landsbank:   Grænse: 250.000 kr. Rente -0,60. pct.
• Ringkjøbing Landbobank: Grænse 250.000 kr.  Rente: -0,60 pct.
• Saxo Bank:                             Grænse 500.000 kr. Rente -0,60 pct.
• Nordnet:                                  Grænse 100.000 kr. Rente: -0,60

Du vil nok føle, at du oplever et øget pres for at få dig til at investere.

Det pres kommer på et tidspunkt, hvor markedet befinder sig i en manisk fase af en aktieboble.

Du skal passe på med at kaste en stor sum penge i markedet lige nu, hvor markedet er på et historisk dyrt niveau. Du skal slet ikke gøre det, hvis motivet er at undgå at betale negativ rente.

Det er jo netop de negative renter, som er med til at skabe den aktieboble, som vi befinder os midt i nu. Det driver priser på alle aktivklasser fra kryptovaluta til ejendomme op. 

Vi befinder os på et tidspunkt, hvor du bør træde lidt varsomt frem.

Markedet befinder sig på toppen af den sorte piste

Shiller’s PE Ratio – som er et måleinstrument for, hvor dyrt aktiemarkedet er – er lige nu over 37. Det har kun været over 30 tre gange i historien. I 1929 og under it-boblen – og lige nu.

Historien siger lidt om, hvad der sker, hvis du sætter mange penge i markedet, når Shiller’s PE er over 30.

Investerede du en klat penge i Dow Jones-indekset i 1929, tog det 29 år, før dine penge blev det samme værd. Investerede du en klat penge i S&P 500 under IT-boblen, tog det 13 år.

Pointen her er, at du ikke bare skal kaste pengene bredt i aktiemarkedet.

Men hvad kan du så gøre? Her er dine alternativer. 

1. Invester i billige børsnoterede selskaber  

Vi er midt i en gigantisk aktieboble, og nogle selskaber er blevet helt absurd dyre.

Tesla handles f.eks. til en PE på over 700 (det betyder, at for hver 700 kr. du investerer i selskabet, får Tesla 1 kr. i overskud). Et normalt og rimeligt PE niveau er 15. Rigtig mange virksomheder handles til det dobbelte. 

Det er foruroligende. Jo højere at flyve, jo længere at falde. 

Men der er håb, for selvom markedet generelt er dyrt prissat, er det langt fra alle selskaber, som er meget dyre. Der findes lommer af billige brancher og selskaber. 

Det lyder utroligt, men der findes eksempler på value investorer, som fik et positivt afkast under finanskrisen – helt uden at shorte (altså uden at vædde på, at markedet faldt). De fik et positivt afkast, fordi de formåede at investere i selskaber, der steg igennem en af de værste aktiekrise, vi har set.

Hvordan kan det lade sig gøre? Ved at investere i selskaber, der er undervurderede. 

Du kan lære, hvordan du regner dig frem til, hvad et selskab er værd i e-bogen Bliv Fri, som du kan downloade her. 

2. Overfør nogle midler til dine andre depoter  

Der er ingen, som siger, at du kun kan have en bank eller et investeringsdepot.

Blandt investorer er det meget normalt at lege mere flere depoter i flere banker. Har du flere depoter, så kan du overveje at sprede dine midler lidt strategisk ud på de forskellige konti. 

Jeg har f.eks. konti og depoter hos Nordea, Nordnet, Saxo Bank og på en amerikansk platform, der hedder Trade Station.

3. Flyt penge over på en bank, som ikke har indført negative renter

Ikke alle banker har indført negative renter. Det lyder utroligt men jo, det er sandt. Der findes et alternativ. 

Desværre har de fleste nemme alternativer som Santander Consumer Bank og Norwegian bank nu lukket for nye kunder. Så fik du ikke åbnet en konto før foråret, så er vinduet nu lukket.

Mens negative renter er blevet hverdagskost herhjemme, er det langt fra det samme i udlandet.

Tjekker du renten i Norge, er den faktisk positiv. De fleste norske banker giver 1 pct. til 1,5 pct. på indlån.

Jeg har hørt om folk, som har sagt til deres bank – hvis den altså har filial i Norge – at de var ved at flytte til Norge og skulle have en norsk konto. Det kan du f.eks. gøre med Nordea og Danske Bank. 

Danske Banks norske afdeling giver 0,20 pct. på deres opsparingskonto. Nordea giver 0,60 på deres fastrentekonto. 

Du kan se en liste over de norske bankers renter her. 

4. Flyt pengene over på en udenlandsk handelsplatform

Der er måske lidt vildt at skifte nationalstat – eller lyve om det samme- for at få nogle små-ører i rente. Men det er måske bare mig. 

Jeg bruger en amerikansk handelsplatform, som ikke opererer med negative renter på indestående. Jeg har oprindeligt valgt den af andre årsager: fordi den har en professionel platform og lave gebyrer. 

Du kan også overveje at bruge en udenlandsk handelsplatform som Trade Station eller Interactive Brokers.

Du skal dog vide, at hvis du vælger en udenlandsk platform, skal du selv opgive dine gevinster til skat, og det kan godt blive lidt besværligt. 

Flyt aldrig flere penge, end der er dækning for

Du skal huske at tjekke, om der er dækning i tilfælde af, at banken skulle gå konkurs. 

Herhjemme dækker Garantifonden for Indskydere og Investorer dig for indestående på 100.00 euro eller ca. 750.000 kr., hvis den danske bank skulle gå konkurs.

Flytter du dine penge til en udenlandsk konto, skal du sikre dig, at der er en tilsvarende ordning.

Saxo Bank er dækket af garantifonden på lige fod med andre danske banker.

Du er dækket af Bankernes Sikringsfond, hvis du sætter dine penge ind på en norsk konto hos Danske Bank.

Bruger du en amerikansk platform som TradeStation , findes der en tilsvarende amerikansk ordning, hvor SIPC (Securities Investor Protection Corporation) dækker for 250.000 USD i kontanter. 

Alt dette er selvfølgelig noget, som du selv skal tjekke selv, før du flytter pengene.

Læs på pengeinstituttets hjemmeside eller ring til dem og spørg om det.    

Hvordan kommer du i gang med at investere? Du kan begynde med at læse min investeringsbog BLIV FRI. De kan downloade bogen her.