10 grunde til, at du aldrig kommer i gang med at investere

10 grunde til, at du aldrig kommer i gang med at investere

De findes over det hele, men du lægger ikke så meget mærke til dem. 

Hvem?

Dem der gerne vil investere, men ikke får gjort det.

De læser erhvervsnyheder, hænger ud i Facebook grupper om investering, og de læser dette blogindlæg. De gør alt muligt for at få penge til at vokse.

Der er bare en ting, som de aldrig får gjort.

De får ikke gjort det. De får ikke købt nogle aktier.

På den måde minder de lidt om personen, som altid læser om slankekure, men aldrig kommer i gang med en. De minder om manden med gør-det-selv bøger, som aldrig får bygget noget. 

Hvad er det egentlig, som sker?

Der kan være ti grunde til, at en person ikke får investeret:

1. De forstår ikke værdien af tid

Richard Branson siger, at enhver succesfuld iværksætter ved, at tid er mere værd end penge.

Når du investerer, kan tiden gøre en stor forskel. Jo tidligere du kommer i gang med at få dine penge til at vokse, jo bedre.

Her er et eksempel sat på spidsen. Lad os sige, at du investerer for at sikre et nyfødt barns pension. Du investerer 5,000 kr. og får et gennemsnitlig afkast på 15 pct. om året i i 60 år.  Hvor meget bliver de 5.000 kr. til? Hold på hat og briller. De bliver til 19 mio. kr. 

Venter du derimod til, at du har “penge nok”, så mister du penge.

Lad os sige at du investerer en halv mio. kr. og får et gennemsnitligt afkast på 15 pct. i ti år. Hvor meget bliver det så til?

Til 2 mio. kr.

Med andre ord gælder det om at komme i gang så hurtigt som muligt.

2. De gør det for kompliceret i hovedet   

De tror, at det er super kompliceret at investere, og de tror, at de skal læse et halvt bibliotek, før de overhovedet kan komme på et kursus. 

Måske har de endda en ide om, at om, at det ALTID vil være for svært for dem.

Måske siger de ting til sig selv som, at de ikke er gode til matematik eller teknik eller aldrig har været gode til det med penge.

3. De udsætter det  

De ved godt selv, at de har en tendens til hele tiden at udskyde. 

De tror, at de bare er sådan, og det bliver deres dårlige undskyldning for ikke at få det gjort. 

Ja, jeg skal investere lige om et øjeblik, men jeg skal lige først ringe til en veninde og snakke. Så skal jeg drikke et glas rødvin. Derefter skal jeg se den serie og spise chokolade. Så gik den aften.

Der er noget ved investering, som virker lidt farligt og uoverskueligt, og derfor skubber de det hele tiden væk.

4. De er bange for at lave en fejl  

Hvad hvis nu det ikke lykkes? Hvordan vil det føles? Hvad vil folk tænke? Hvad er konsekvenserne?

De tager sorgerne på forskud og tænker på alt det, som kunne gå galt.

Men hvis du ikke kommer i gang, så mister du alligevel alt. 

Tænk på de 5.000 kr. der kunne blive til 19 mio. kr.

Det er jo et stort tab.     

5. De er ikke klar over deres værdier  

De lever ikke i overensstemmelse med deres værdier.

Enten er de ikke klar over dem, eller også er de faktisk klar over dem, men vælger at gøre noget andet.

Det er som personen, der bekymrer sig for miljøet, men som stadig spiser store bøffer hver dag og fræser rundt i en benzindrevet bil.

Vil du gerne opnå tryghed og økonomisk frihed, men får du ikke gjort noget for at komme derhen, så lever du ikke i overensstemmelse med dine værdier.

6. De forsøger at time markedet

De tænker at markedet er for dyrt og vil vente på, at det dykker.

Problemet er, at ingen af os ved, hvornår markedet dykker. Ikke engang Warren Buffett kan time markedet.

Når det så dykker, så frygter de, at det vil dykke endnu mere, og så får de stadig ikke investeret. De misser muligheden.

7. De er bange for at blive rige

Det her er måske ikke så bevidst, men ikke desto mindre er der mange, som går rundt og frygter, at deres familie, venner og naboer vil dømme dem, hvis de har “for meget”.

Mange af os har fået noget at vide som børn, som vi er bange for at blive.

Det kan være “grådig” eller “egoistisk eller bare “for meget”.

Jeg har altid været lidt bange for at blive kaldt kapitalist.

Forleden skete det faktisk.

Der var en perifer bekendt, som blev skuffet over mig, fordi jeg ikke ville drikke kaffe og give ham gode råd om aktier.

Så blev jeg kaldt kapitalist.

Det var en lettelse.

Da det endeligt blev sagt, var det ikke så slemt.

8. De regner med at blive reddet 

Det her kan være kvinden, som regner med at møde en rig mand, som vil tage sig af hende.

Det kan også være manden, som regner med at arve fra sine forældre en dag.

Eller personen, som tænker, at man da bare kan tage på overførselsindkomst eller leve af folkepensionen til den tid.

Eller personen som spiller Lotto og dagdrømmer. 

9. De mangler en strategi 

De tror, at det med at købe aktier bare er at købe nogen.

Det minder lidt om mig, da jeg var teenager og ville lave mad for første gang.

Jeg gik i supermarkedet og kiggede uden at have nogen ide om, hvad jeg ville lave. Jeg troede, at jeg bare kunne finde ud af det “on the fly”, selvom jeg aldrig havde gjort det før.

Jeg købte en pakke med kyllingehjerter, ris og fløde. Så stegte jeg kyllingehjerterne og satte noget fløde ved.

Det blev en kvalmende ret.

For at være helt ærligt, blev det noget af det mest ulækre, jeg har smagt i mit liv.

Mange år efter fortalte jeg mig selv, at jeg var dårlig til at lave mad.

Hvis jeg nu var gået i superbrugsen med en opskrift og en indkøbsliste, så var det nok gået anderledes. 

10. De tror, de skal regne det hele ud alene

De får ikke søgt om hjælp. De aner ikke engang, at de kan få hjælp.   

Den her person tror, at de skal investere helt alene ved køkkenbordet om aftenen uden at have nogen at læne sig op af.

Hvis nu det her er dig? 

Så har du brug for hjælp, og jeg kan faktisk hjælpe dig. Du kan starte med at komme på et webinar, som jeg afholder et par gange om året. Jeg afholder det næste d. 30 og 31. marts.

Du kan melde dig til her.

På webinaret vil du få en strategi for at komme i gang. Du får konkrete tips, så du kan gå fra mødet og investere. 

Du vil også få at vide, hvordan du kan få mere hjælp bagefter, hvis du har brug for mere. Mere om det på webinaret.

Du behøver ikke at gå igennem det her alene. Du kan få hjælp til at komme igang.

Husk at melde dig til webinaret Fem skridt mod økonomisk frihed her.

Ti kendetegn ved YOLO investoren

Ti kendetegn ved YOLO investoren

Phillip var blot 21 år og læste på Handelshøjskolen, da han købte sine første aktier. Han havde aldrig investeret før, men det begyndte han på i 2021.

Det var anden periode, hvor undervisningen var aflyst. Han sad hjemme i køkkenet hos sin mor det meste af tiden, foran den bærbare. 

Hans mor havde længe talt om aktier. Hun havde taget investeringskurser og lært at læse regnskaber.

Da Philip spurgte, om han måtte låne 30.000 kr. til at investere i aktier, sagde hun med det samme ja.

Da hun senere spurgte, hvad han havde investeret i, fortrød hun, at hun havde sagt ja. Phillip havde sat alle pengene i GameStop.

“Jeg ved godt, at jeg kan tabe alle pengene, men jeg skal nok få dem ud inden da,” sagde han.

Hvordan det gik for Philips GameStop investering, melder historien ikke noget om. Måske fik han solgt, før aktien imploderede, måske mistede han det meste. 

Det er også lige meget. 

Philip er nemlig en fiktiv karakter bygget over virkelige personer, som jeg har talt med.

Philip er en YOLO-investor. Det er en type investor, som fylder rigtig meget på aktiemarkedet lige nu, og som kan have stor indflydelse på, hvordan markedet vil udvikle sig fremover.

Faktum er nemlig, at der sjældent har været så mange private investorer på aktiemarkedet, som der er lige nu.

Private står nu for næsten lige så stor en del af volumen på det amerikanske aktiemarked som institutionelle investorer som pensionsselskaber og investeringsfonde, viser tal fra Bloomberg som Financial Times viste i en artikel om YOLO investoren.  

Ikke alene strømmer private til tasterne for at købe aktier, men der er dukket en helt ny type op på markedet, og denne investor agerer ikke som de andre.

Hvem er denne nye type aktionær, som går under navnet YOLO-investoren?

YOLO’erne er dukket op i hobetal på aktiemarkedet under pandemien. 

De har som Philip siddet bundet til en skærm derhjemme under en restriktioner, og mange af dem har fået adgang til en pose penge, som de ikke tidligere havde.

Det kan være den amerikanske stimulus check eller de danske feriepenge, som blev udbetalt i kontanter.

Hvad er ellers kendetegnende ved dem? 

1. De gambler

YOLO’erne investerer meget kortsigtet og satser på at få pengene flerdoblet på få dage eller uger.

De har en tilgang til aktiemarkedet, som om det var en enarmet tyveknægt, og de satser på at ramme jackpot. De satser på meget profitable langskud (altså lidt vilde sats).

At spare op til pensionen er fjernere for dem end en rumstation på mars.

Det har fået dem til at investere på en måde, som var der no tomorrow. YOLO står nemlig for You only live once.

2. De investerer gerne for lånte penge   

De bruger både margin på kontoen, låner sig til pengene fra forskellige kilder (som mor og far) og bruger gearede produkter.

De er på ingen måde bange for at tabe lånte penge. 

3. De har færre penge  

De har færre penge end tidligere generationer af private investorer.

Hvor mange har de?

Typisk mellem 6.000 kr. og 30.000 kr. i opsparing, ifølge artiklen fra FT – og mange har slet ikke nogen opsparing. Så låner de sig frem.

Til sammenligning havde den typiske private investor under it-boblen omkring 300.000 i opsparede midler til at investere. 

4. De er yngre   

De er i starten af 30’erne  – og ofte meget yngre.

Hold det op i mod generationen, som drev it-boblen frem. De var omkring 50 år dengang.

YOLO’erne er så unge, at de stadig legede med LEGO og spiste kinderæg. dengang finanskrisen bragede løs. Finanskrisen er lige så fjernt for dem som 1. verdenskrig for os andre.

Derfor har de heller ikke den store frygt for en aktiekrise. Det meste af deres voksenliv har været levet under et bull marked. 

5. De bruger sociale medier til at tage investeringsbeslutninger

De er ikke bange for at skrive ud på sociale medier, hvor mange penge de har lige nu, og spørge om råd til, hvordan de skal investeres.

Det kan være et opslag som “Jeg har 100.000. Hvad skal jeg investere i, hvis jeg vil have pengene fordoblet på et år?”

Det helt særlige ved dem er, at de rent faktisk gør, som fremmede skriver på sociale medier. 

6. De investerer aktivistisk

De investerer i Tesla, fordi de vil have grønne biler.

De investerer i Beyond Meat, fordi de ville stemme på Greta Thunberg, hvis de kunne.

De investerer i GameStop for at drive hedgefonde ud af deres short positioner.

De investerer i Bitcoin i protest mod centralbankernes pengepolitik. 

De investerer, fordi de forfølger en sag. 

7. De elsker alt “tech” 

Deres favoritter er fintech, biotek, blockchain, al krypto, gaming og Tesla.

De har gerne Catherine Wood fra Ark Invest eller SPAC-kongen Chamath Palihapitiya afbilledet på kaffekoppen.

8. De elsker gebyrfrie platforme 

De elsker platforme som Robinhood, eToro, deGiro og Nordnet herhjemme, fordi der enten ikke er gebyrer på aktiehandel eller meget lave gebyrer. 

Robinhood blev downloadet 3,4 mio. gange i januar 2021, skriver Financial Times.

De unge GameStop gamblere er vilde med den gebyrfrie platform. De glemmer bare at tjekke alt det, som er skrevet med småt: nemlig at de gebyrfrie platforme (som Robinhood og eToro) tjener penge på et spread mellem køb og salg af aktien.

Hver gang de handler værdipapirer, tjener tjenesten penge på at sælge den en smule dyrere til dem.

Det svarer lidt til den forretningsmodel som de typiske vekselbureauer reklamerer med på turiststeder. De reklamerer med gebyrfri veksling af valuta, men alle med en smule rejseerfaring ved, at deres vekselkurs er dårlig, og at du er bedre tjent med at gå et ordentligt sted hen.

Den slag detaljer går YOLO-investoren ikke op i. De er på vej til fest og har travlt. 

9. De elsker fractional shares 

På en platform som Robinhood er det muligt at købe såkaldte fractional shares, hvilket er en lille del af en aktie.

Der er lige noget for YOLO, fordi de har ikke altid pengene til at købe den aktie, de vil have.

De har sjældent 3.000 dollars (omkring 18.000 kr.) til en aktie i Amazon eller 2.000 dollars (omkring 12.000 kr.) for en Google aktie.  

10. De er fløjtende ligeglade med renters rente

De investerer for at bruge pengene nu. De er ikke interesserede i at spare op.

Får de et godt afkast, så bruger de det – de geninvesterer det sjældent.

De må ud og låne nye penge, hvis de vil investere igen. .

Hvad betyder de her investorer for dig?

Når der kommer en stor gruppe aktionærer ind på aktiemarkedet, som opfører sig atypisk, så kan det påvirke hele markedet.

Der er ingen af os, der helt ved, hvordan de vil reagere, for vi har ikke set dem før. Her er mit bedste bud på, hvad YOLO’erne betyder for dine aktier:

A. Der er større volatilitet. Priserne på udvalgte aktier kan potentielt stige helt eksplosivt, som vi så med GameStop, fordi YOLO’erne kommer ind og driver aktiepriserne højt op i samlet flok. Derefter kan aktier i det pågældende selskab implodere.  

B. Der er større usikkerhed i markedet. Vi ved ikke helt, hvordan de vil reagere. Her er tre begivenheder, som vi ikke ved, hvordan de vil reagere på:

  • Skat: Hvad sker der, når der i foråret skal betales skat af aktiegevinsten? Måske har de ikke styr på, at de skal betale skat af deres afkast, og det kan få aktierne til at dykke, fordi de skal sælge aktier for at få råd til skatten. 
  • En korrektion: Vi ved faktisk ikke helt, hvordan de reagerer på et dyk. Vil de gå i panik? Sælge? Eller ligger det til YOLO at være ligeglad. Det har vi ikke fået svar på endnu.
  • Genåbning: Hvad sker der, når verden åbner op igen. Vil de sælge alle deres aktier og købe en flybillet til Bali og glemme alt om aktier igen?

Hvad skal du gøre ved den øget usikkerhed og volatilitet?

Ikke noget. Du skal carry on as usual.

Du skal købe aktier i selskaber, som du tror vil klare sig godt på 10-20 års sigt.

Du skal regne på, hvad et selskab er værd på aktiemarkedet, så du ikke kommer til at købe aktier alt for dyrt. Selv det bedste selskab kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt det til overpris.

Du skal også gå din potentielle investering igennem punkt for punkt med en tjekliste, så du er sikker på, at du ikke kommer til at købe aktier i noget, som er i farezonen for at gå konkurs. Du skal bl.a. tjekke, hvor meget gæld selskabet har og sikre dig, at de er gode til at tjene penge. Du skal se efter, om de beskytter sig med konkurrencefordele, så du ved, at de bliver ved med at være gode til at tjene penge på sigt.

Og så må du lade YOLO-investoren om at investere i tabsgivende selskaber med høj gæld og tvivlsom fremtid og til en alt for høj kurs.

Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her. 

Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Tre ting du skal holde øje med ved aktietilbagekøb

Hvad betyder det, når et selskab skriver, at de vil lave aktietilbagekøb? Er det godt eller skidt? Skal du juble eller være bekymret for det, hvis du har aktier i dem? 

Det korte svar er, at aktietilbagekøb er godt, når det kommer aktionæren tilgode og skidt, når det ikke gør.

Det næste spørgsmål er så, hvornår gør det så det? 

Før vi når dertil, må vi først definere, hvad er aktietilbagekøb egentligt er.

Aktietilbagekøb er ganske enkelt, når et selskab køber sine egne aktier tilbage.

Hvorfor gør selskaber det? Det er en måde at belønne aktionærerne på. 

Konsekvensen af aktietilbagekøb er nemlig, at aktieprisen stiger.

Hvordan det? 

Forestil dig, at du har en kage, som skal deles i ti stykker. Lad os sige, at to af stykkerne bliver annulleret og nu bliver den samme kage delt op i otte stykker. For at være helt præcis: Vi går tilbage til den oprindelige størrelse på kagen, og deler den samme mængde i otte stykker i stedet for 10. Nu er hvert stykke større. Derfor bliver de resterende stykker (eller aktier) mere værd.  

Er det så ikke bare pr. definition godt, når et selskab køber egne aktier tilbage?

Nej. Ikke nødvendigvis.

Du skal se aktietilbagekøbet i en større sammenhæng og stille en række spørgsmål. 

Du skal spørge:

Tjener virksomheden penge?

Hvis selskabet ikke tjener penge, så er det en skidt ide, at de begynder at købe deres aktier tilbage. De har hul i spanden og skal fokusere på at få lukket det hul først.

Aktietilbagekøb er en måde at uddele årets gevinster til aktionærerne. Det er et alternativ til udbytte. De skal ikke uddele gevinster, når der ikke er overskud er.

Opdager du, at en virksomhed køber egne aktier tilbage i en periode, hvor de kører med underskud, så skal du holde dig væk som aktionær.

Det er et tegn på dårlige ledelse.

Skylder de mange penge væk?

Har selskabet en stor gæld, så bør de heller ikke købe egne aktier tilbage. Når de køber aktier tilbage, og hvis de gør det for lånte penge, så øger de gælden. De skulle hellere bruge pengene på at få gælden ned.  

Hvad er problemet med høj gæld?

Selskaber med høj gæld er i større risiko for at gå konkurs i en krise, end selskaber med lavere gæld. Det er ikke meget anderledes end en person med høj personlig gæld, som bliver fyret. Han eller hun er i større farezone for ikke at kunne betale sine regninger og skulle sende huset på tvangsauktion, end en person med lavere gæld. 

Hvad er høj gæld? Min tommelfingerregel er, at jeg kun investerer i selskaber, som kan betale deres gæld af på tre år free cash flow.

Er aktien dyr eller billig?

Er aktien dyr, så giver det ikke mening for dem at købe egne aktier tilbage.

Hvorfor ikke?

Fordi de betaler for meget for aktien. De smider penge ud af vinduet. De skal kigge på det som en investering.  

Lad os sige, at en virksomhed egentlig er 1000 kr. værd pr. aktie. Hvis de køber aktier tilbage til 2000 kr. pr. aktie, så smider de 1.000 kr. ud af vinduet, hver gang de køber en aktie tilbage.

Husk på, at det også er DINE penge, som ledelsen brænder af. Du er medejer af selskabet. Ledelsen passer den bare for dig, som en slag stedfortræder. 

Hvorfor reagerer andre ikke på det? Fordi mange mener, at markedet er effektivt, og at det derfor altid er et rimeligt niveau at købe aktierne på. Meget mere om det i min e-bog, som du kan downloade her.

Fordelene og ulemper ved aktietilbagekøb

Warren Buffett er vild med aktietilbagekøb eller share buybacks, som det hedder på engelsk – forudsat at det er gjort anstændigt. Han køber ofte aktier tilbage i Berkshire Hathaway. 

Hvis aktietilbagekøb er et alternativ til at udbetale udbytte, hvad er fordelene så ved at købe aktier tilbage i forhold til udbytte? Hvorfor er Warren Buffett så glad for det? 

Det er enkelt.

Når du får udbytte ind på kontoen fra en virksomhed, skal du betale skat af beløbet. Det skal du ikke, når selskabet køber egne aktier tilbage (forudsat selvfølgelig, at du ikke sælger aktien).

Det betyder, at effekten af renters rente ikke bliver ødelagt. Med andre ord kan dine penge bedre vokse med aktietilbagekøb. 

Hvad er så ulemperne ved aktietilbagekøb?

De opstår kun, hvis tilbagekøbet sker på “falske” grundlag, som de tre foroven.

Men hvorfor sker det overhovedet, at ledelsen køber aktier tilbage, selvom fundamentet ikke er på plads?

Det sker, fordi ledelsen har en interesse i, at aktierne stiger uanset hvad.

Mange selskaber belønner deres topledelse efter, hvordan aktien klarer sig, f.eks. ved medarbejderoptioner og forskellige bonusordninger, som ledelsen kun får glæde af, hvis aktien stiger til et vist niveau.

Det betyder, at mange ledere har en tendens til at lave aktietilbagekøb ud af egeninteresse for at få aktien til at stige, så de kan få deres bonusaflønning. Nogle gange er deres selviske interesser så store, at de ignorerer sund fornuft. 

Derfor er der ikke rigtig nogen vej uden om… Når et selskab melder om aktietilbagekøb, så må du kigge selskabet efter i sømmene og se på, om de får betalt for meget for aktierne, om de har overskud og hvor stor deres gæld er.

Hvis du vil lære, hvordan du vurderer om et selskab er dyrt eller billigt, så skal du en tur forbi min e-bog Bliv Fri, som viser dig, hvordan man ret hurtigt kan regne på en virksomheds værdi.