Er der en aktieanalyse på det? Hvad siger analytikerne?

Den slags spørgsmål hører jeg ofte folk spørge, når de overvejer at investere i et selskab.

De fleste har en blind tiltro til analytikerne som eksperter og vil helst tjekke deres bedømmelse af et selskab, før de gør noget på egen hånd. De har samme tiltro til analytikerne, som de har til lægerne med deres børns helbred.

Men aktieanalytikerne er ikke eksperter på samme måde som advokaten eller børnelægen. Aktieanalyser er ikke spådomme. 

Aktieanalyser er et produkt

Aktieanalytikerens arbejde er bundet op på et kommercielt formål i banken.

Mit råd til dig er at undgå at læse aktieanalyser fra de store finanshuse, fordi der er nogle indbyggede fejl i systemet, som gør, at det er svært at stole på dem.

Du skal hellere opbygge en evne til selv at lave din egen analyse på et selskab, før du køber aktier i det.

Det kan du bl.a. lære at gøre ved hjælp af min 1-sides tjekliste her.

Lad os komme til sagen. Hvad er problemet med aktieanalysernes anbefalinger?

Der er fem…

1. Banken tjener penge på handelsgebyrer

Analytikerne er ansat i bankerne. Bankerne tjener naturligvis penge på gebyrerne, som du betaler hver gang du køber eller sælger aktier.

Derfor vil der være en interesse i at få dig til at handle mere aktivt, end du ellers ville gøre. Man kan sige, at analyserne er en appetitvækker, som skal få dig til at være mere aktiv i markedet. 

Derfor skifter analyserne som stoplys i trafikken, så du føler, at du har brug for at holde øje og være aktiv.

Analytikerne og traderne i bankerne lever som fisk i symbiose i et lille akvarium. Børsmæglerne vil  forsøge at vække din appetit i en handel ved at sende dig kollegaens aktieanalyser. 

2. Analytikerne er afhængige af de selskaber, som de dækker

De børsnoterede selskaber beslutter selv, hvem de vil invitere med til deres kapitalmarkedsdage, som indimellem afholdes i luksuriøse omgivelser.

Jeg har f.eks. været med til en kapitalmarkedsdag på Four Season i Californian for et af de danske høreapparatselskaber. I dag 15 år senere taler jeg stadig om det hotelværelse, der var dobbelt så stort som min daværende lejlighed på Nørrebro, og om hvordan stuepiger kom ind på værelset om eftermiddagen for at trække gardinet for, tage sengetæppet af og fylde op med isterninger.

Selskaberne kan vælge at boycotte en analytiker, hvis de ikke kan lide analysen.

Hvis en analytiker blive skåret fra selskabets kommunikation og invitationer, bliver det svært for ham at dække selskabet fremover. 

Det gør det næsten umuligt at lave rå analyser, som udstiller selskabets svagheder.

Derfor har bankernes analytikere tendens til at lave flere køb-analyser end analyser med anbefaling om at sælge.

3. Analytikerne bevæger sig som flokdyr

Du ser ofte, at analyserne lægger meget tæt op af hinanden. Der vil være en dominerende tendens og lidt af en domino-effekt, hvor de smitter af på hinanden. 

Det skyldes, at det er svært at gå imod flokken.

Tager du fejl, står du meget udstillet, hvis du var den eneste, der havde det synspunkt. Det kan du blive fyret af.

Tager hele flokken fejl, er det nemmere at gemme sig og trække på skulderen af det.

4. En analytiker dækker kun en branche

En aktieanalytiker er specialiseret. De dækker f.eks. kun medicinal eller kun finanssektoren og ved meget lidt om andre brancher.

Det betyder, at en købs eller salgs-anbefaling bygger på et meget snævert udsyn.

Analytikeren har ikke et overordnet  blik for, om det et et godt tidspunkt i det hele taget at gå ind i f.eks. bank-aktier eller it-aktier – eller om der er bedre muligheder i en anden krog af samfundsøkonomien.

5. Analytikerne dækker kun de største selskaber

Der findes en hel underskov af virksomheder, som bliver helt ignoreret både af analytikere og medier. 

Herhjemme er det typisk selskaber i aktieindekset OMX C25, der bliver dækket (tænk Novo, Mærsk, Vestas).

Banken skal nemlig kunne generere nok omsætning fra handlen til at det giver mening at have en analytiker ansat til at dække selskabet.

Det betyder, at mange vidunderlige selskaber bliver ignoreret og overset ganske enkelt, fordi de ikke er blandt de største på børsen.

Hvad skal du så gøre?

Du skal selv opbygge en evne til at lave dit eget arbejde på et selskab. Det gør du ved at vide, hvad du skal lede efter.

I min e-bog Bliv Fri fortæller jeg om, hvordan jeg gennemgår en virksomhed, før jeg investerer.

Du kan lære at gøre det samme. Start med e-bogen, og hvis du ønsker mere information, kan du komme på mit intensive kursus Value Investor Akademiet, som jeg snart lancerer. Sørg for at være på email-listen og hold høje.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.

Investeringslegenden Warren Buffett lægger en ære i at være ærlig. Det gælder også hans investeringsfejl og lærestreger som investor. 

I et brev til aktionærerne fra 1989 indrømmede han selv de største fejl, som han begik i de første 25 år som pengeforvalter.

Hvorfor er det interessant? Måske tænker du, at det er foregået for over 30 år siden. Tid betyder ikke noget, for hans fejl er generelle i karakter, og han er endda så venlig, at han selv folder det ud og forklarer, hvad du kan lære af det – generelt set som investor. 

Investeringsfejl er gode lektioner

Det er super interessant at høre om andres bommerter, fordi du bliver en bedre investor, hvis du kan lære af de investeringsfejl, som andre har begået, så du ikke behøver at begå dem selv. 

Det kan spare dig for 25 år på aktiemarkedet – og for tab af penge.

Derfor gennemgår dette blogindlæg de tre vigtigste fejl, som Warren Buffett begik som en ung mand. Brevet er gengivet og forklaret i bogen Tap dancing to work af Carlol J. Looms, som du kan se i baggrunden på billedet. 

1. Investeringsfejl: Køb af en forretning, bare fordi aktien ser billig ud

Den første fejl var købet af tekstilvirksomheden Berkshire Hathaway.

Buffett købte de første Berkshire aktier i 1962 for omkring 7,50 dollar. I foråret 2022 krydsede a-aktien over en halv mio. dollar.

Hvordan kan det være en investeringsfejl? 

I dag fungerer Berkshire Hathaway som et investeringsselskab, men det var ikke intentionen til at begynde med.

Buffett købte aktier i det oprindelige tekstil-selskab, som en ganske almindelig aktie-investering, der skulle sælges igen.

Tekstilproduktionen er siden hen blevet outsourcet til Indien og Bangladesh, men allerede dengang var det tydeligt, at tekstil-produktion ikke have en gylden fremtid i USA.

“Min første fejl var selvfølgelig at købe kontrol med Berkshire Hathaway. Selvom jeg vidste at forretningen – tekstilproduktion – ikke var lovende, var jeg lokket til at købe, fordi aktien så billig ud.”

Dette er en fejl, som jeg hører mange begå. Mange privatinvestorer taler om, at en aktie er “billigt” uden at kigge på, om der er kvalitet i den underlæggende forretning. Når vi gennemgår virksomheder på mit investerings-kursus Value Investor Akademiet, falder de første cases (som de studerende selv hiver frem) næsten altid i denne kategori: For meget fokus på pris og billig og for lidt på selve virksomheden. 

Warren Buffett forklarer i investorbrevet, at et problematisk selskab med en ekstrem lav værdisætning på aktiemarkedet i forhold til værdien i selskabet, sjældent vil se billig ud på sig.

“I en forretning, der har det svært, vil et problem knapt nok være løst før et andet opstår – der er sjældent blot en kakkerlak i køkkenet,” forklarer han. 

Hvad er løsningen?

Det er at gå efter vidunderlige virksomheder i stedet. Find frem til de bedste selskaber, vent og køb aktier i dem, når der kommer nervøsitet i markedet omkring noget, der egentligt ikke er virksomhedens problem. Det betyder, at du altid skal lede og opbygge en ønskeliste, så du er klar til at træde til, når en usikkerhed i markedet eller nervøsitet om virksomheden får aktiekursen til at dykke. 

Buffett endte med at beholde Berkshire Hathaway som et slags holdingselskab, hvilket gjorde det muligt for ham at investere gennem et børsnoteret selskabet. 

2. Investerignsfejl: Køb af en forretning udelukkende, fordi ledelsen er genial

Kort tid efter købet af Berkshire Hathaway, kastede Warren Buffett sig over Baltimore Department Store. Det var endnu et selskab, som han købte, fordi det så billigt ud på papiret, men som viste sig at være en ikke særlig vidunderlig forretning.

Han var oprindeligt interesseret i selskabet, fordi han så en dygtig ledelse, men han opdagede at selv den bedste ledelse ikke har mulighed for at brillere, hvis forretningen synker. 

“Gode jockeys klarer sig godt på gode heste, men ikke på gamle krikker,” forklarer Buffett.

Det er altid kviksandet, der vinder, lige meget hvor god direktøren er.

Så du skal igen kigge på selve forretningen – først og fremmest – før du investerer. Det lærer jeg dig at gøre i e-bogen lige her. 

“Jeg har sagt mange gange, at hvis en ledelse med ry for at være genial skal takle en forretning med ry for dårlig drift, så er det virksomhedens ry, der vinder.”

Dette betyder ikke, at du skal ignorere ledelsen. Det er stadig vigtigt, at der er en god ledelse i selskabet. Men ikke på bekostning af kvalitet i forretningen.

“Efter nogle andre fejltrin har jeg lært kun at indgå i forretninger med folk, som jeg kan lide, stoler på og beundrer,” skriver Buffett. 

Han endte med at sælge forretningen tre år senere for nogenlunde det samme, som han havde købt for. Ingen katastrofe – men heller ikke en god brug af investorernes kapital i de tre år. 

3. Investeringsfejl: Missede investeringer

Warren Buffett er kendt for at være meget kritisk med at udvælge, hvad han investerer i.

Han indrømmer, at han har misset en del oplagte investeringsmuligheder på den regning.

“Nogle af mine værste fejl var ikke tydelige for offentligheden. Dette var aktier og opkøb af virksomheder, hvis fordele, jeg forstod, men hvor jeg alligevel ikke foretog investeringen,” skriver han i brevet.

Han siger, at han aldrig kunne finde på at investere i en forretning, som han ikke forstår til bunds.

“Det er ikke nogen skam at gå glip af en god investering, som ligger uden for dit kompetencefelt. Men jeg har spillet pas på nogle store opkøb, som blevet serveret på et sølvfad – og som jeg var fuldt ud i stand til at forstå.” 

…Og investerignsfejlen, der ikke er en fejl

Warren Buffett skriver, at mange nok ville sige, at han begik en brøler ved ikke at investere for lånte penge i de første 25 år.

Han forklarer, at ja, det kan godt se sådan ud, men det er et bevidst fravalg. 

Set i bagklogskabens klare lys er det tydeligt, at Berkshire Hathaway ville have kunne skabt et langt bedre afkast i gennemsnit end de 23,8 procent, som de havde i perioden 1965 til 1989, hvor brevet blev skrevet. Men selv hvis der havde været 99 procent chance for højere afkast og kun 1 procent chance for at det kune gå galt, ville han ikke investere med de odds.

“Vi ville ikke have brudt os om 99:1 odds dengang, og det kan vi stadigvæk ikke. En lille risiko for chock eller stress, vil aldrig kunne opveje for en høj chance for ekstraordinært afkast.”

Det kan måske lyde lidt underligt, for er investering ikke altid et gæt? Vi kender aldrig fremtiden. Er der ikke altid odds bagved? Tjo, men at investere for lånte penge er en måde at risikere hele butikken på, og det er han ikke villig til at gøre.

På generalforsamlingen i maj 2022 talte Buffett om, at han og Charlie Munger aldrig ville risikere at tabe investorernes penge. 

“Vi ville dø psykologisk,” sagde han, mens han rystede på hovedet.

Der var noget rørende og meget tillidsvækkende ved den måde, han sagde det på.  

Hvordan undgår du at lave investeringsfejl?

Du skal lære af andres fejltrin, fordi du dermed undgår at lave de samme fejl selv. 

En åbenlys løsning er at opbygge en tjekliste, som bygger både på dine egne erfaringer og dem, som andre har betalt dyrt for ved at begå brølerne og miste penge på det.

Du kan spare dig selv mange bekymringer og store tab ved at holde dig stringent til en god tjekliste. Du kan downloade min tjekliste her.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om hvordan du finder frem til en vidunderlig virksomhed. Du kan downloade den her.