Prøv at lægge mærke til de ting, som folk går rundt og siger til hinanden i livet. Læg især mærke til de sætninger, som mange folk siger pr. automatik, såsom:
“Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.”
eller…
“Hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.”
Så nikker de og går videre i livet, som om de lige har pustet på såret go ikke har behov for at give det mere opmærksomhed.
Aktiemarkedet har sine egne fjollede sætninger, som folk siger for at rationalisere den måde, de handler – og taber penge på.
Forleden lavede jeg en liste med skøre ting folk siger, som holder dem fra at investere.
Denne her liste består af sætninger fra folk, som allerede investerer – og som ikke helt vil indse, at de har gang i at ride rodeo på en løbsk tyr.
Her er de ti skøreste – og mest skadelige – af de sætninger.
1. “Den her gang er det anderledes.”
Nej, det er det nok ikke.
Sætningen bliver oftest sagt, når aktierne er steget ekstremt meget og nogle vil bortforklare, at det kan være en grådigheds-boble, som ender med at briste.
De vil gerne have, at aktierne bliver ved med at stige.
Men det gør de ikke. Der kommer altid en tilbagetrækning og et fald efter en periode med løbske priser.
2. “Jeg skal købe noget på udsalg i dag.”
Det her skriver folk tit i Facebook grupper på dage, hvor aktierne er faldet 2-3 pct. på en dag.
Det er helt tydeligt, at personen ikke har den ringeste ide om, hvor overvurderet aktiemarkedet er.
De fleste aktier skal falde over 50 pct. for at kunne blive kaldt rimeligt prissat. En banan til 20 kr. er ikke på udsalg på dage, hvor den koster 18 kr.
3. “Aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.”
Medmindre den er helt i nul, kan den godt falde mere.
Det her med at kigge på grafen og gætte på, hvordan den bevæger sig, kan du virkelig brænde dine penge på.
Vil du have ro i maven, må du kigge i regnskabet og finde ud af, om selskabet er sundt, har vækst og tjener penge.
Der er et begreb, som hedder faldende knive. Det er selskaber, som falder – og falder. Prøvere man at gribe dem så skærer man sig.
Når en aktie har gang i sådan en deroute, kan den godt stoppe op og hvile, før den falder mere. Den kan endda også finde på at stoppe op, stige en smule og derefter falde ud over kanten.
Der er desværre her, at mange novicer siger: “aktien har nået bunden og kan ikke falde mere.”
4. “Aktien har haft en god vækst og vil klare sig godt.”
Nogle kigger på aktiekurven og tror, at den siger en virkelighed om selskabet og om hvordan det vil klare sig i fremtiden.
Bare fordi en aktie er steget, kan du ikke gå ud fra, at den vil blive ved med at stige i fremtiden.
Du skal kigge på, hvordan selve selskabet klarer sig.
Du skal åbne regnskabet og kigge på selskabet.
Du kan til gengæld godt sige at “selskabet har stabil vækst i omsætning og overskud, samt gode konkurrencefordele som beskytter dem.” Se det er værd at kigge på.
5. “Alt er indpriset i aktien.”
Aktiemarkedet er en stor auktion, hvor der hele tiden bliver budt – og hvor følelserne kan løse løbsk.
Forestil dig en kunstauktion, hvor auktionlederen siger “er der nogen højere bud?”. Man kan nærmest se sådan en scene for sig, hvor to begynder at byde hinanden op.
Det er det, som sker på aktiemarkedet – bare med millioner af mennesker, der får hidset hinanden op.
Derfor er der ikke altid en sammenhæng mellem virkeligheden og aktieprisen.
6. “Den ser dyr ud.”
Her er en person, som forsøger at vurdere, om det er en god handel alene ved at kigge på aktiekursens udvikling.
Men du kan ikke sige om en aktie er dyr eller billig alene ved at kigge på aktiekursen. Aktiekurser kan i perioder være helt løsrevet fra virkeligheden i selskabet.
Du bliver nødt til at holde aktien op mod virkeligheden i selskabet ved at kigge i regnskabet. Det kan ud lære at gøre i min e-bog her.
7. “Aktien koster kun 1,25 kr. så jeg kan ikke tabe så meget.”
Om du investerer 10.000 kr. i SAS aktier til en-to kroner eller i Novo til 400-500 kr. pr. aktie, risikerer du lige mange penge.
Du har 10.000 kr. på spil.
8. “Jeg køber næste gang aktien tager et dyk.”
Hvad hvis bunden af næste dyk er højere end niveauet i dag?
Det giver ikke altid mening at vente – ikke alene baseret på aktiekursen. Det giver kun mening, hvis du har åbnet regnskabet og regnet lidt på den og set, at selskabet er overvurderet og formentlig vil falde tilbage.
9. “Jeg venter til aktiemarkedet crasher.”
Det hedder at time markedet, og det er helt umuligt.
Nogle tror, at value investering går ud på at sidde med en masse kontanter og vente på, at markedet crasher.
Det gør det ikke.
Det går ud på at holde øje med, hvad virksomhederne burde koste og købe, når de er rimeligt prissat – uanset om hele markedet er dyrt.
Selvom vi er i en boble, så sker det, at markedet sender individuelle selskaber eller brancher på udsalg.
10. “Hold, den kommer stærkt igen.”
Det skriver folk tit, når de skal trøste end, der ømmer sig over, at en aktie er faldet meget.
Det er absolut ingen naturlov, at en aktie skal vende tilbage til samme niveau, som den var før.
Eller at den vil stige med samme hastighed. I stedet for at puste lidt på de røde tal og forsøger at trøste med klicheer, hvorfor så ikke lære at investere ordentligt?
Du kan følge en tjekliste, regne på hvad selskabet burde koste. Du får en god introduktion til metoden i min e-bog her.
Husk også at downloade min tjekliste. Den finder du her.