Når Michael Burry træder helt ud af aktiemarkedet, spærrer folk øjnene op. 

Michael Burry var ham, der blev berømt for at have forudsagt finanskrisen i filmen The Big Short, som var baseret på historiske begivenheder.

I løbet af det seneste kvartal har han solgt alle aktier i hans hedgefund Scion Asset Managements. Han har solgt alle aktier i Facebook (Meta), Google, Nextstar, Booking Holdings, Sportsman Warehouse, Bristyl-Meyers Squibb, Cigna, Ovintiv og Stellantis.

Tilbage var kun en lille beholdning af the Geo Group – men før du løber ud og køber aktier i denne REIT, skal du overveje om det ikke skyldes, at han ikke nåede at sælge den før skæringsdatoen for at rapportere køb og salg af aktier til myndighederne. 

Michael Burry er en genert mand, som holder sig væk fra rampelyset.

Men han har en Twitterkonto, hvor han meddeler sine holdninger meget tydeligt – og få minutter efter sletter det igen. 

Her er, hvad han har sagt om markedet. Jeg har forkortet lidt i hans tweet, for at få pointen frem (han bruger tit svære ord og kryptiske vendinger, som kan forvirre mere end det tjener læseren). Du kan finde hans twitter konto her, og en anden konto som samler op på hans tweets her

1. Der kommer et crash

Michael Burry’s tweets er ofte lidt vage og dobbelttydige, men der er ingen tvivl om, at han advarer mod et kommende crash. Han siger, at det fald som vi har set indtil videre kun er begyndelsen på noget vildere. 

Hvad siger han helt præcist? Her kommer nogle af hans tweets’ og så kan du evt. selv dømme.

“Vi har ikke ramt bunden endnu. Hold øje med konkurser og kig derefter efter bunden. To rum spac konkurser er langt fra nok. ” (d. 7. september 2022)

“Krypto crash – Tjek

Meme Crash – Tjek

Spac crash – Tjek

Inflation – TJek

2000 – Tjek 

2008 – Tjek

2022 – Tjek” (skrevet d. 6 september 2022)

“Dog bliver jeg ved med at spørge, hvornår crash” (31/8) – skrevet med et screen dump af en graf der viser, hvor meget aktierne er faldet. 

“Nasdaq er i et bull marked, fordi det er 20 pct. oppe fra bunden? Hvem opfinder den slags. Efter 2000 gjorde Nasdaq det syv gange, mens det faldt 78 pct. mod sin bund i 2002” (d. 11 august 2022)

“Stik imod hvad internettet og twitter tror, findes der eksempler på bear markeder, der gik 50 pct. op og derefter gik mod lavere lav” (herefter skriver han en række datoer, bl.a. 1930. (d. 15. august 2022)

“Folk siger, at jeg ikke advarede sidste gang. Det gjorde jeg, men ingen lyttede.  Så jeg advarer denne gang. Stadig, ingen lytter. Men jeg vil have bevis for, at jeg advarede. ” (feb. 2021)

“Folk spørger mig altid, hvad der sker på markedet. Det er simpelt. Dette er den største boble af alle tider.” (juni 15, 2021)

2. Inflationen er slem – og det bliver værre endnu

Inflationen er slem, den går mest ud over de fattige – og det kommer til at blive værre. Han påpeger, at inflationen kommer og går som bølger, mens den bevæger sig i mod et højere niveau. Han mener ikke, at den amerikanske nationalbank (the fed) er rigtig forpligtet til at bekæmpe inflationen.

Her kommer nogle af de vigtigste citater:

“Inflation er den værste slags regressive skat. Prisen på mad herhjemme er aldrig før steget så meget så hurtigt.” (skrevet d. 13 september med et statistisk screen dump)

“Inflationen kommer med midlertidige toppe (…)  Den opløser sig, narrer folk og kommer tilbage.” (Skrevet d. 6 september med historisk data for, hvordan inflation har bevæget sig.)

“Du må forstå, at inflation altid bevæger sig med midlertidige toppe, og det er aldrig bare en top.” (d. 26 august 2022)

“En inflations-cyklus varer generelt set år.” (d. 26 august)

“Nationalbanken har ingen intention om at bekæmpe inflationen.” (14 april 2022)

3. Krypto vil falde mere

Da Bitcoin krydsede 60.000 dollar i værdi, begyndte han at twitte om at shorte kryptoen.

Han spurgte ganske enkelt “hvordan shorter man bitcoin”, hvorefter han slettede hele sin Twitterkonto. Jeg kan forestille mig, at han er blevet mødt med lidt af en Twitterstorm fra hans million følgere.

Han har skrevet bl.a. dette:

“Jeg hader ikke Bitcoin. Men på lang sigt er fremtiden usikker for en decentral krypto i en verden af legaliseret voldelige og hjerteløse centrale regeringer med livsblods interesse i at have monopol på valuta. På kort sigt er alt muligt – og derfor shorter jeg ikke krypto.” (d. 20 feb. 2021)

Hans pointe er, at regeringer jo kan ulovliggøre al kryptovaluta. Det kan man ikke argumentere imod. Det er den magt, som regeringer har. 

Han har også tweetet om, at de lovgivende myndigheder slet ikke forstår krypto – lidt på samme måde som de ikke forstod, hvad der skete før finanskrisen. 

Hvad siger Michael Burry ellers?

Michael Burry har en holdning til stort set alt. Her er et par andre af hans kæpheste:

  • Vi gør ikke nok for miljøet.
  • Lockdown under pandemien havde alt for store sociale konsekvenser.
  • Der er racisme på universiteterne – især når du ser på, hvem der får adgang.
  • Private fængsler skaber flere fanger på grund af det økonomiske incitament i at få forretningen til at vokse.
  • Trump er en løgner (“still fake. Always fake.”)
  • Den amerikanske nationalbank The Fed er helt galt på den (mange forskellige tweets).

Hvad kan du bruge det til?

Michael Burry er en virkelig dygtig mand til at læse data – muligvis fordi han har Asperger og ser verden gennem andre briller (og et glasøje).

Han kan være lidt ekstrem i sine udtalelser. Enten er han denne gang gal på den – eller også er en meget tidlig på den?

Under finanskrisen var han mange år forud med sine forudsigelser. Han har advaret mod et gigantisk crash i omkring fem år, så folk er holdt op med at lytte til ham, ligesom i historien om drengen, der bliver ved med at råbe ulv. 

Vil du forstå hvordan han ser verden, kan du læse min introduktion til value investering i min e-bog Bliv Fri

Det drejer sig i høj grad om at holde op med bare at følge markedet og forholde sig kritisk til den data som både virksomheder og økonomien forærer os.

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.