Din lynguide til at sætte mål med succes

Din lynguide til at sætte mål med succes

Hvordan opnår du de ting, du gerne vil i livet?

Det hele starter med at sætte mål.

Langt de fleste folk sætter ingen mål for dem selv. De lader blot den ene dag sluge den anden.

Andre folk sætter vage mål, som de ikke får skrivet ned. Nogle når så langt, at de sætter dem, skriver dem ned – men lader målet blive støvet i en skuffe.

Mål skal sættes og dyrkes dagligt. 

Jeg har en del mål – men nogle gange opdager jeg, at jeg har et blindt område uden et specifikt mål.

Sidste år var et af mine vigtigste mål at etablere Grünbaum Value Invest, og jeg havde en målsætning om at rejse et minimumsbeløb, som jeg fik rejst.  Jeg har selvfølgelig et specfikt mål for, hvor meget selskabet skal have i afkast.

Men det er gået op for mig, at jeg ikke har sat et mål for, hvor stor kapitalen skal være.

Det er en stor fejl.

Motiverende at sætte mål

På sigt vil selskabet være en underskudsforretning for mig – selvom den kører med højt afkast – hvis jeg ikke får kapitalen op. 

Jeg får ingen fast løn i selskabet, som har kopieret strukturen i Warren Buffetts oprindelige partnerskab. Det betyder, at jeg først får en bonus, når selskabet har fået 6 pct. i afkast. Der er 0 i løn, gebyr eller bonus, hvis selskabet får 6 pct. eller under. Først over de 6 pct. i afkast, får jeg 25% i bonus. 

Det betyder, at hvis Grünbaum Value Invest får 10 pct. i afkast i 2023, vil der være 150.000 kr. i bonus til mig.  

Da jeg har haft udgifter til selskabet lang over det beløb (f.eks. en regning på omkring 100.000 kr. til advokatbistand), som jeg har betalt ud af egen lomme, betyder det, at det faktisk koster mig at lave et afkast på 10 pct. til partnerne.

Det er faktisk lidt demotiverende, så det skal løses.  

Der er to måder at løse det på: Jeg kan få afkastet op og/eller få kapitalen op. 

Jeg har allerede sat et mål om afkastet (2 pct over verdensindekset). Jeg vil hellere arbejde med et stabilt, godt afkast, som motiverer mig til at lave solide og holdbare investeringer. Derfor er det kapitalen, jeg vil skrue på i første omgang. 

Selvom 2022 og 2023 skulle blive to år, hvor jeg har arbejder gratis – eller endda betaler) for at arbejde for Grünbaum Value Invest – holder jeg mig motiveret ved at tænke mit mål ind i fremtiden.

Derfor sætter jeg nu et nyt mål, og det bliver at få kapitalen op på 100 mio. kr. inden for et år.

Lad mig fortælle dig om, hvordan jeg sætter mål og arbejder med mål.

Det er en raket i fem trin. 

1. Sæt et specifikt mål 

Det første trin er selvfølgelig at sætte målet.

Men ikke et hvilken som helst mål.

A. Det er for det første vigtigt, at dit mål er specifikt i antal og tid.

Hvor meget og inden for hvilken tidsramme?

I mit tilfælde er det 100 mio. kr. inden sommeren 2024. 

B. Det er også vigtigt at sætte ambitiøse mål.

Små mål er demotiverende. Fornuftige og middelmådige mål er demotiverende.

Store ambitiøse mål er som et stort bål – der er saft og kraft i dem.

Du må godt blive udfordret af det og være i tvivl om, hvordan du skal nå i mål.

For mig føles det vildt at skulle rejse omkring 85 mio. kr.

Hvordan føles dit mål?

2. Beslut dig for “hvordan” 

Universet giver intet, uden at du yder.

Så hvad vil du bidrage med for at komme i hus med dit mål?

Mit bidrag er, at jeg investerer som value investor og laver et godt afkast.

Selskabet er jo allerede oppe at køre, så jeg vil fokusere på at investere godt og skabe et godt afkast med den kapital, som der nu engang er i selskabet.

Det gode afkast vil i sig selv tiltrække nye investorer.

Derudover er jeg gavmild med min viden og underviser i at investere som value investor. Det tiltrækker også ny potentielle partnere. 

Hvad er dit “hvordan”?

3. Skriv dit mål og din overordnede plan ned 

Det er vigtigt at skrive dit mål ned.

Hvis du ikke skriver det ned, er det bare som en dagdrøm – ikke et mål.

Du skal skrive det specifikke mål ned, tidsrammen, og hvad du vil gøre for at nå dertil.

Brug formularen: “Jeg vil_____inden________ved at ___________”

Her kommer et eksempel ved at bruge mit mål med Grünbaum Value Invest.

Jeg vil øge kapitalen i Grünbaum Value Invest til 100 mio. kr. inden sommer 2024 ved at kommunikere om, undervise og investere som value investor med et afkast på min 2 pct. over verdensindekset. 

Hvordan lyder dit mål helt specifikt?

Skriv det ned nu. Du kan altid finpudse det senere.

4. Læs dit mål højt morgen og aften 

Det nytter ikke noget at sætte målet og skrive det ned, hvis du bare glemmer det igen.

Du skal hele tiden minde dig selv om det.

Derfor skal du læse det højt for dig selv morgen og aften.

Du må også meget gerne sætte remindere rundt omkring i huset.

  • Det kan være skrevet med en læbestift på spejlet.
  • Det kan være post-it rundt omkring i huset.
  • Det kan være en kaffekop med målet printet på. Jeg har en kaffekop, hvor der står “I am so happy and grateful now that….”.

Læg mærke til, at det er skrevet i nutid. Omtal det gerne i nutid, så det kommer tættere på dig.

5. Visualiser det

Forestil dig, at du endelig er nået i hus med dit mål.

Hvordan vil det føles? Hvad vil det betyde for din hverdag? For dem du elsker?

Mærk følelserne. Lev din fremtid i fantasien.

Hvorfor er dette vigtigt at forestille sig, at det allerede er sket?

Fordi du begynder at tro på, at det kan lade sig gøre. Det vil holde dig motiveret til at gøre det arbejde, som skal til. 

Er du nysgerrig på, hvordan det går med Grünbaum Value Invest? Du kan skrive dig op til at modtage resultatopgørelser og andre nyheder fra Grünbaum Value Invest her. 

Sådan finder du en aktie, der føles som en sikker investering

Sådan finder du en aktie, der føles som en sikker investering

Hvordan føles det for dig, når du investerer?

Bliver du nervøs, når aktier falder?

Bliver du ærgerlig, når aktier stiger, uden du fik investeret?

Når jeg investerer, er jeg meget opmærksom på mine følelser. 

For det første tjekker jeg ind, om jeg er påvirket af angst eller grådighed.

Hvis det er tilfældet, gør jeg ikke noget. Hverken køber eller sælger. 

Det skal føles som en sikker investering

For det andet tjekker jeg, om det føles “sikkert”. Jeg vil investere ud fra en følelse af robusthed, tryghed og vished.

Ja, hvem vil ikke gerne det?

Jeg er her for at fortælle dig, at det er muligt.

Det betyder ikke, at kursen ikke falder efter, at jeg har investeret. Men gør den det, så køber jeg flere aktier.

Hvordan opnår jeg den sikre og trygge fornemmelse?

Jeg er ikke noget orakel.

For at nå frem til følelsen, skal jeg gennemgå en tjekliste og besvare en masse spørgsmål.

Jeg laver researchen – og derefter tjekker jeg ind på mit indre barometer.

Her er nogle af de ting, jeg kigger på:

1. Virksomhedens produkter

Tror jeg på det, som virksomheden sælger?

Er det et godt produkt eller service? Kan jeg selv lide det? Bruger jeg det? Eller kender jeg nogen, som bruger det?

Vil der komme mere af den slags i fremtiden?

Er de gode til at innovere produktet og komme med flere produkter?

2. Virksomhedens ledelse

Hvem er ledelsen?

Stoler jeg på dem? Hvad står de for? Hvad er deres værdier?

Jeg kan især godt lide ejer-ledede virksomheder eller virksomheder, hvor direktøren ejer aktier og tænker som en iværksætter.

Her kigger jeg særligt nøje på ledelsen brev til aktionærerne og læser dem kronologisk. Jeg kigger på, hvad de tidligere har lovet, og om det er lykkedes for dem.

Hvis det ikke lykkedes, er de så ærlige med at forklare hvorfor? Eller fejer de det bare under gulvtæppet.

Jeg kigger også på, om de har foretaget aktietilbagekøb og til hvilken pris. Det skal gerne være til en pris, der er rimelig. Hvis ledelsen bare køber aktier tilbage til urimelig høj aktiekurs, så udvander de værdien af selskabet – måske i håb om at holde kursen oppe.

Jeg kigger også på, hvordan ledelsen er aflønnet. Er bonuser fair? Er der en god incitamentstruktur?

Endelig undersøger jeg ledelsens sammensætning. Er der forskelige kompetencer og typer?

Jeg er ikke interesseret i at investere i selskaber, hvor topledelse og bestyrelse kun består af en bestemt type (f.eks. kun mænd). 

3. Vækst og udvikling

Hvordan ser tallene i virksomheden ud?

Har de stigning i omsætningen? Tjener de stadig flere penge? Stiger deres egenkapital?

Jeg vil helst investere i virksomheder med høj vækst på alle tre fronter.

Nogle taler om growth versus value investering. Det er noget fis.

Uden vækst er det svært at lave en god investering. Du kan sagtens være en value investor med fokus på vækstvirksomheder.

Når jeg hurtig skimmer deres tal, tjekker jeg også, at de ikke har for høj gæld (de skal gerne kunne betale den langsigtede gæld af på tre år). 

4. Konkurrencefordele

Hvordan beskytter virksomheden sig mod trusler fra konkurrenterne? Hvordan holder den kunderne i butikken?

Her gennemgår jeg en række af mulige konkurrencefordele, og jeg ser helst, at virksomheden mindst har to, gerne tre af dem.

Konkurrencefordele kan f.eks. være

  • Størrelse
  • Høje indgangsbarrierer i branchen
  • Branding
  • Netværk i bruget af deres produkter
  • Omkostninger ved at skifte
  • En særlig viden, data eller hemmelighed
  • Magtposition i forhold til leverandører eller distribution. 

Langt de fleste kursister, som kommer på Value Investor Akademiet, springer let hen over dette punkt. 

Konkurrencefordele er noget, som du skal trænes i at kunne spotte.

5. Forhold til konkurrenterne

Endelig holder jeg dem op mod konkurrenterne.

Hvem er de andre derude?

Hvordan ser deres udvikling i vækst, profit og egenkapital ud?

Er vores kandidat en markedsleder? Vokser den særligt hurtigt?

Eller findes der nogle andre derude, som er en endnu bedre kandidat i branchen?

6. Værdi versus pris 

Jeg regner på virksomhedens værdier og sikrer mig, at værdierne ligger over aktiekursen. Altså med andre ord: at du får mere for pengene, end du betaler for. 

Hvis du køber aktier, når aktiekursen og markedsværdien ligger over de indre værdier i virksomheden, så er der meget høj risiko for, at du vil tabe penge på sigt – selvom selskabet er em vidunderligt virksomhed. 

Det lyder sikkert kompliceret at regne på, hvad en virksomhed er værd, men det er det ikke. Det kan gøres på bagsiden af en serviet (Det kan du lære at gøre i min e-bog Bliv Fri.)

Jeg tjekker også, at aktiekursen ikke er på det højeste niveau nogensinde. Er den det, er det formentlig ikke et godt tidspunkt at investere – det skal i hvert fald regnes igennem en gang til.

Tryghed handler om viden og research

Det er klart, at intet er sikkert i hele verden. Alt hvad du gør, vil være forbundet med en grad af usikkerhed. Selv når du krydser en gade, kan du ikke være 100 pct. sikker på, at du kommer helskindet over på den anden side.

Men kender du området og trafikreglerne kan du godt krydse gaden uden at få ondt i maven. 

På den korte bane kan vi ikke være sikre på, hvordan aktiekursen udvikler sig.

Men vi kan have ret meget vished på den lange bane, hvis vi kender spillereglerne og forstår, hvad en “vidunderlig” virksomhed er.

En ting er sikkert på aktiemarkedet. Kurser kører op og ned. Og ned dog op.

Det hører med til spillet.

Tryghed kommer fra at lave god research og forstå mekanismerne på aktiemarkedet.

Ligesom du føler dig mere tryg, når du krydser vejen og kender trafikreglerne.

Du kan lære om at regne på virksomhederne i min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade bogen her.

Hvad Keynes kan lære dig om aktier og investeringer

Hvad Keynes kan lære dig om aktier og investeringer

John M. Keynes er kendt for at være en banebrydende økonom, men de færreste ved, at han også var en en forrygende value investor. 

Han fik et afkast på gennemsnitligt 12 pct. om året i perioden 1927-1947, hvilket er ekstremt godt klaret, når man tager i betragtning, at aktiemarkedet overordnet set faldt 15 pct. i de år.

Det var nemlig en tid med det store krak i 1929, depressionen i 1930’erne og en verdenskrig. Han fik et fænomenalt afkast på trods.

Da det store krak kom i 1929, var han mest af alt en makro-spekulant, og han brændte sig da også på det store krak, men det reformerede ham også.

Keynes var anerkendt aktieinvestor

Han gik fra at spekulere i, hvad markedet ville gøre overordnet set til at fokusere mere på forretningen i virksomhederne, som han investerede i. 

Han mistede 80 pct. af sin personlige formue efter det store krak i 1929 – men han lærte meget af det. Han fandt ud af, at det krævede alt for store evner at forsøge at forudsige markedet generelt, fordi markedet i bund og grund er uforudsigelig og lunefuldt.

Efter han indså dette, fik han rettet op på både sin investeringsfilosofi, på sin personlige formue og på den fond, som han styrede.

Han efterlod sig 30 millioner dollars (i nutidens værdi). Han hverken arvede eller tog sig betaling de sidste 6 år af sit liv. Han sponsorerede kunst ud af sin egen lomme.

“Der er blevet udtrykt stor overraskelse over den formue, som Lord Keynes har efterladt sig, men Lord Keynes var en af de få økonomer med en praktisk evne til at tjene penge,” skrev Financial Times ved hans død.

Ud over sin egen formue styrede han også Cambridge’s King’s College Chest Fund, som fik et afkast på 12 pct. i perioden.

Hvordan gjorde han alt det?

Følgende citat opsummerer godt hans investeringsstil:

“Mit formål er at købe aktier der, hvor jeg er tilfreds med aktiverne og indtjeningspotentialet, og hvor prisen ser billig ud i forhold til dette,” har Keynes sagt.

Jamen halløj. Det er jo kernen af value investering. 

I et memorandum fra maj 1938, har han opsummeret sin egen investeringsfilosofi.

Her er de tre søjler af hans stil.

1. Han udvalgte omhyggeligt  

Han udvalgte få investeringer meget omhyggeligt og kiggede på, om de var billige i forhold til både den aktuelle indre værdi og den potentielle indre værdi i nogle år ud i fremtiden. Han holdt også investeringen op mod alternative investeringer.

Med andre ord købte han kun aktier, når det selskabet egentlig er værd (indre værdi) var langt højere end den pris, som selskabet handles til på børsen.

2. Han holdt fast gennem tykt og tyndt

Keynes var en tålmodig og langsigtet investor.

Aktier har det med at falde, og det lærte Keynes at forholde sig helt kølig til.

Som han meget berømt har sagt

“Markedet bevæges af dyriske instinkter, ikke af fornuft.”

Efter 1929 forstod han, at der ikke var nogen logik i, hvor højt aktier kan stige, og hvor dybt de kan falde.

Det skyldes, at aktiemarkedet i perioder opfører sig irrationelt, drevet af grådighed eller frygt. Som investor skal du kunne udholde de udsving og kunne holde fast i de investeringer, som du har valgt ud fra fornuftige begrundelser. 

“Jeg føler ingen skam ved at eje aktier, når markedet bunder. Det er ikke en aktionærs pligt hele tiden at holde øje med, om han skal sælge og løbe fra et faldende marked eller føle sig open for kritik, hvis aktier falder i værdi under hans ejerskab. Jeg ville endda gå videre og sige, at det er den seriøse aktionærs pligt at acceptere faldende aktiekurser med ophøjet ro og uden at bebrejde sig selv.”

3. Han balancerede porteføljen

Keynes havde få store investeringer, men de var godt balanceret mod hinanden, så han blev udsat for forskellige typer risiko.

Han investerede internationalt, hældte til mid cap og small cap (mellemstore og mindre virksomheder på børsen) og undveg teknologi børsnoteringer (dengang var teknologi typisk bilindustrien).

Efter 1930 holdt han typisk positionerne i mindst tre år (dette kan du læse om i essayen “Keynes the stock market investor” af David Chambers and Elroy Dimson, som du kan finde online). 

Han blev indimellem kritiseret for at have for få store positioner.

Til dette sagde han ironisk undskyld med svaret:

“Jeg led af den vrangforestilling, at en god aktie er bedre end 10 dårlige.”

Vil du lære mere om, hvordan du som value investor udvælger få, gode selskaber (i stedet for ti dårlige), foreslår jeg, at du downloader min e-bog Bliv Fri her.