Kom i gang: Fem måder at investere 50.000 kr.

Kom i gang: Fem måder at investere 50.000 kr.

af | apr 27, 2019 | Nybegynder

Hvor skal du tage fat, hvis du er helt ny på markedet? Hvor skal du begynde med at investere dine penge?

De fleste tænker nok først og fremmest på aktier, når de hører ordet investering, men sandheden er, at du faktisk kan investere på flere måder, end du måske umiddelbart har tænkt over.

Det er vigtigt at tænke i alternativer, når vi befinder os midt i et aktiemarked, som mange taler om står overfor en større korrektion eller et crash. Det er ret stressende at se ens penge miste halvdelen af værdien, som aktier gjorde i en periode under finanskrisen.

Her er et overblik over nogle af de måder, du kan investere dine penge på:

1. Betal af på et lån

Især dyre lån er vigtige at komme af med så hurtigt som muligt. Når du skal vurdere, om du skal prioritere at investere eller betale af på et lån, så skal du spørge dig selv, om du tror, at du kan lave et afkast, der er højere end renten på lånet. Det giver f.eks. ikke meget mening at investere til et gennemsnitlig afkast på 3 pct. om året, hvis du samtidig har et forbrugslån med en rente på 15 pct. Det er penge ud af vinduet. Du betaler nemlig mere for lånet, end du tjener på dine investeringer.

Men har du omvendt et fast forrentet boliglån til 2 pct., og er du rimeligt sikker på, at du kan investere til et afkast på f.eks. 10 pct. om året, så er det en god prioritering at investere.

2. Sæt pengene ind på en højrente-konto

Indrømmet: i dette lavrentemiljø er der langt imellem bankerne, der tilbyder dig en opsparingskonto med rente. Der er især langt mellem konto med over 1 pct. i rente. Men de findes indimellem. Hos Lån & Spar Bank kan man finde en lønkonto med 3 pct. på de første 50.000 kr. (indtil for nyligt 5 pct.). Det kan være meget fornuftigt at placere nogle midler der, indtil markedet har rettet sig fra boble til krater.

3. Passive investeringer

Du har sikkert hørt om ETF’er (kort for Exchange Traded Fund), som blot er et fint ord for en fond, som investerer dine penge for dig. Nogle af dem følger automatisk et aktieindeks, og de er meget billige i årlige omkostninger. Fordelen ved at investere i indeksfonde er, at du ikke behøver at bruge så meget tid på det. Vælger man denne investeringsform, er det en god ide at glide ind i investeringen frem for at investere et stort engangsbeløb på en gang. Så undgår du nemlig at investere lige på toppen af markedet og får istedet en udjævning over tid. Du kan f.eks. vælge at investere 3.000 kr. af gangen pr. måned. Den teknik hedder i investorsprog “dollar cost averaging”, fordi du opnår en gennemsnitlig pris. 

4. Invester i individuelle virksomheder

Du kan også vælge at investere direkte i virksomheder ved at købe aktier i dem uden om en fond. Det kan være en sjovere måde at investere på, og hvis du gør det ordentligt, kan du også få et højere afkast. Du skal dog kun kaste dig ud i denne metode, hvis du har tænkt dig at åbne et virksomhedsregnskab og følge lidt med i, hvordan det går virksomheden. 

En af de helt store fordele ved at investere på denne måde er, at du har langt mere kontrol over, hvad dine penge laver, og du kan langt bedre investere efter dine værdier. 

Vil du vide mere om, hvordan man investerer i virksomheder på en måde, hvor man køber dem, når de er billige på aktiemarkedet, kan jeg anbefale dig min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her. Denne mulighed er klart min favorit.

5. Invester i dig selv

Overrasker denne løsning dig? Det burde den ikke. Hvem er det, som tjener dine penge? På arbejdet og på aktiemarkedet? Det er jo selvfølgelig dig, og derfor er du din vigtigste aktiv. Du er kun så god en investor, som du tillader dig selv at være. Nogle gange skal du have et skub for at komme til det næste niveau, og det kræver, at du invester i dig selv og opgraderer din viden.

En aktieboble er det perfekte tidspunkt at opgradere din viden om aktier, fordi du vil stå stærk og forberedt, når krisen endeligt kommer og tilbyder dig billige selskaber. Du vil vide præcist, hvordan du skal reagere og kan opsnappe vidunderlige selskaber til billige penge. 

 

Fem ting du bør lære dine børn om penge

Fem ting du bør lære dine børn om penge

af | apr 18, 2019 | Børn og penge

Vi lærer vores børn at svømme, at læse, at regne, at spise vitaminpiller, at kigge sig for, før de går over vejen, men vi lærer dem sjældent at håndtere en af de centrale funktioner i livet: penge. 

Mange af os er — uden at vide det — analfabeter, når det kommer til penge. Ganske enkelt fordi, at det ikke er noget, vi lærer om i skolen eller i hjemmet.

Du har selvfølgelig styr på det, for du er jo havnet på den her blog og søger information. Men hvad med dine børn? Husker du dem? Og hvordan lærer man det egentlig videre?

Er et bud på fem vigtige pengelektioner, som du skal give dit barn.

Lektion 1:  Penge kan lave penge

Det her er noget af de vigtigste at lære. Når min fem-årige søn får nogle penge, er hans første impuls at løbe ud og købe slik for dem. Her er han ikke anderledes end mange andre. De fleste børn (og voksne) styrter ud og bruger deres penge, ligeså snart de har nogen.

En større undersøgelse fra Stanford University i USA har vist, at børn som tidligt lærer at behovsudsætte, klarer sig bedre i livet. Det viser den såkaldte Marshmallow test, hvor man gav en marshmallow til nogle børn og forklarede dem, at hvis de kunne vente i et kvarter, så fik de en til marshmallow. Man fandt ud af, at de børn som distraherede sig selv og formåede at vente et kvarter uden at spise den, klarede sig meget bedre i livet målt på en lang række a parametre. 

Jeg giver min fem-årige søn renter på de penge, som han har i sin sparegris, og jeg fortæller ham helt specifikt, at det er hans penge, der laver pengene. Hvis han begynder at bruge af pengene, så slutter renterne. Når han bliver lidt ælder, så forfiner jeg systemet, så han kan bruge nogle af pengene, lade andre stå og trække renter. Når han bliver endnu ældre, skal han lære andre metoder til at få pengene til at lave penge. …

Lektion 2: Du bliver ikke rig af en høj lønindtægt. Du bliver rig af aktiver

Min søn på fem taler allerede om, at mor skal “arbejde” for at tjene penge. Det er noget, han har opfanget i børnehaven. De leger far, mor og børn, og far eller mor tager jo altid på arbejde for at tjene penge. Nogle gange er han lidt bekymret, fordi mor ikke går på “arbejde”. Mor er du “arbejdsløs?” spørger han. Han udtaler ordet lidt langsomt, som er det et svært fremmedord “ai-bajd” og “ai (pause) bajd (pause)løs”. Jeg må fortælle ham, at nej, jeg “går ikke på arbejde”. Jeg har min egen virksomhed. Jeg fortæller ham også, at vi sammen er ejere af mange andre virksomheder.

“Virksomhed, hvad er det?” spørger han. Ja, måske skal han være lidt ældre, før jeg giver ham den lange forklaring om aktier. Men jeg peger nogle gange på et produkt og fortæller ham, at vi er ejere i den og den virksomhed, som laver det og det.

Rigtig mange af os tror, at rige mennesker “tjener” mange penge ved at have et godt job. Warren Buffett udbetaler sig selv omkring 100.000 dollar hvert år i løn, alligevel har han i perioder været verdens rigeste mand. Det er naturligvis fordi, at hans aktiver laver pengene til ham. Hvad er aktiver? Præcist hvad det kan være, kommer vi til nu…  

Lektion 3: Fattige mennesker køber passiver, rige mennesker aktiver

Hvor mange gange har du ikke hørt folk tale om at investere i ejendom, når de køber et hus, som de selv skal bo i? En ejendom er i din privatøkonomi et passiv. Og hvad er passiver og aktiver? 

Passiver er noget, som koster dig penge. Aktiver er noget, som giver dig penge. 

Passiver er din bil, dit hus, din lejlighed, din computer, din telefon.

Aktiver er aktier, udlejningsejendom, obligationer, en opsparing der får renter (hvis du er så heldig) eller endda en slikautomat i en sportshal. 

Lektion 4: “Renters rente er universets mægtigste kraft”

Det siger Albert Einstein. Så må vi hellere lige være opmærksomme. 

Renters rente er, når dit afkast også laver afkast. Eller når de renter, du har fået, også får renter på. Så begynder snebolden at rulle ned af bakken og blive stor. 

Det gælder selvfølgelig også for en gæld, som du ikke betaler af på. Gælden vokser sig bare større og større. Hvordan præcist lærer man børn dette? Større børn kan du jo forklare det og vise dem et regnestykke. Med mindre børn kan det være en ide at øge “renterne” i takt med, at der kommer flere penge i sparegrisen. 

Lektion 5: Pay yourself first

Folk som er gode til at spare op prioriterer deres opsparing på linje med de store udgifter. De trækker pengene til opsparingen fra lønkontoen først på måneden og indretter budgettet efter det, der er tilbage. Princippet hedder “pay yourself first”.

Jeg havde i mange år en automatisk overførsel d. 1. i måneden på 10.000 kr. fra min lønkonto til min opsparingskonto. I begyndelsen gik pengene til at betale mit boliglån ned, men systemet fortsatte bare som opsparing, da jeg var færdig med andelslånet.

Har du større børn, som selv tjener penge, kan du hjælpe dem med at sætte forskellige bankkonti op, hvor der hver måned automatisk bliver trukket penge fra den ene (lønkonto) til den anden (opsparing). Hvor meget skal de spare op? En god tommelfingerregel er mellem 10-20 pct. for voksne. Har du små børn, kan du i princippet gøre det samme med lommepengene, f.eks. sige at halvdelen af lommepengene er til forbrug og den anden halvdel til opsparingen, som giver “renter” (altså flere lommepenge). 

Lektion 6: Styr dine penge, lad dem ikke styre dig

Du skal også have en plan for, hvad du ønsker dig. Mange folk kigger bare på, hvad de har på kontoen og forbruger sig igennem beløbet hver måned uden at prioritere. Hvordan lærer man børn at prioritere? Tal med dem om, hvad de ønsker sig. Vis dem, hvordan de kan holde styr på, hvad de forbruger ved at lave et lille regnskab. Når det står sort på hvidt, at alle lommepengene er blevet brugt på slik og fjol, sker der noget i dem. Da jeg selv var teengager, fik jeg kun lommepenge på den betingelse, at jeg holdt styr på forbruget i en lille notesbog. Kunne jeg ikke forklare, hvad mine penge var gået til, fik jeg ikke flere penge næste måned. Det havde en stor effekt på mig at skrive ned, hvad mine penge blev brugt til, og det lærte mig at prioritere og spare op til noget, som havde en større værdi for mig end småting. 

Det var mine tanker og erfaringer. Hvad har du af erfaringer og forslag til at gøre børn pengekloge? Skriv endeligt til mig. 

Og husk, du kan lære meget mere om at investere i aktier ved at downloade e-bogen Bliv Fri her. Måske kan din teenager også læse den og lære at investere? Måske kan I lære det sammen, som et slags familieprojekt?

Jo mere du giver, jo mere får du

Jo mere du giver, jo mere får du

af | apr 11, 2019 | Mindset

Har du nogensinde lagt mærke til, at der er karma i penge? Jo mere du giver ud, jo mere kommer der tilbage af dem? Lidt ligesom kærlighed. Jo mere kærlighed du giver, jo mere kommer tilbage til dig selv.

Min søn Isak på fem år får  lommepenge. Han får lige præcis en krone i rente hver dag for at lade sine penge bliver i sparegrisen. Forleden tog han to kroner ud for at give dem til en ven i børnehaven, som ikke får lommepenge. Sjovt nok fik Isak samme dag ti kroner af en anden vens far til at købe slikkepinde for, og det er første gang i hans liv, at der er en (næsten) fremmed, der har sagt: “Her knægt, køb dig noget godt i kiosken”. 

Jeg sagde til Isak: “Er det ikke sjovt, at samme dag som du giver to kroner, får du ti kroner af en anden? Sådan fungerer penge også. Når man er gavmild med dem, så kommer der mange flere tilbage.”

Det er jo paradoksalt, for samtidig lærer jeg ham om at spare ved at give ham “renter” for at lade penge blive i sparegrisen. Hans svar gik dog også på den bekymring. “Men jeg får stadig penge af dig, ikke mor?” Det bekræftede jeg. 

Jeg har selv lagt mærke til, at når jeg føler mig stram med penge, så stopper penge med at flyde imod mig. Og omvendt, når jeg selv åbner op og f.eks. køber et kursus eller investerer i noget nyt udstyr eller en service, så kommer der et par dage efter uventede kunder i butikken. Det er næsten helt magisk.   

Hvordan kan det være?

Investeringer

Helt banalt bliver man ofte nødt til at bruge penge for at tjene nogle flere senere hen. Nu er den her blog ikke et bibelsamfund, og jeg er ikke religiøs, men jeg vil alligevel citere biblen: Den der sår sparsomt, skal høste sparsomt, og den der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. 

Hvad betyder det egentligt? Det betyder bl.a., at du har nogle udgifter, når du skal igang med at skabe aktiver, men det kommer mangefold igen. 

Vil du f.eks. starte en virksomhed, så har du i begyndelsen en masse udgifter til det (uden den store indkomst). Er du nærig her, så vil du fremstå uprofessionel og få færre kunder. Vil du lære at investere i aktier, er det også en god ide at investere penge i at lære, hvordan man gør.

Gaver

Der er en helt anden kategori, som næsten er helt magisk, og det er at forære penge væk uden at forvente at få noget igen. Det kan f.eks. være donationer til velgørende formål. Eller at betale regningen for den person, der står foran køen og har glemt pungen. Eller bare betale en kop kaffe for en bekendt, der går igennem en periode uden særlig mange penge. Hvorfor er det så vigtigt? Der sker en process i os, hvor vi fortæller universet og vores egen psyke, at vi har så meget overflod, at vi bare kan forære noget væk. Det åbner os for velstand. 

Velstand

Hvordan har du det egentlig med velstand? Er du klar til at flytte ind i livets penthouse lejlighed med udsigt over Manhattan? Eller er du mest tryg i kælderen med udsigt til vandpytter og beskidte gummistøvler? Kan du forestille dig at bestille og sove i hotellets bedste suite, som måske er større en grundarealet på dit hus eller din lejlighed? Kan du se dig selv bestille de dyreste og bedste billetter til logen i teatret? Tage den store tur på Noma? Rejse på 1. klasse, hvor du kan ligge helt ned og sove, og hvor der er nogen, der kommer med ægte champagne til dig? Eller provokerer det dig, når folk bruger så mange penge på noget? Prøv at bemærk din egen reaktion, når du støder på noget, som ligger et godt stykke over det niveau, som du normalt vil betale. Tænker du, at det er noget, som er skønt, og som du også vil købe eller bestille en dag? Eller bliver du lidt vred og forarget over uligheden i verden? Er du vred på penge, bliver det svært at tiltrække dem. Jeg vil anbefale dig at værdsætte velstand, når du støder på det. 

Opsparing

Tilbage til min søns sparegris. Jeg vil gerne lære ham at spare, men jeg vil samtidig lære ham at være gavmild. Er der ikke lidt en modsætning? Kan man begge dele på en gang? Jo, selvfølgelig kan man det. En god tommelfingerregel er, at du skal spare mindst ti pct. af din indkomst og en anden er, at du skal forære omkring ti pct. væk til gode formål. Hvis du har råd til det, kunne du sagtens spare tyve procent op. Men pointen er, at der overhovedet ingen selvmodsigelse er i at spare og være gavmild på samme tid. Du skal gøre begge dele. En ting må dog ud: Du kan ikke længere tillade dig at sjatte penge væk på ligegyldige ting. 

Gratis gavmildhed

Der findes i øvrigt en anden måde at være gavmild på, som slet ikke koster noget. Det er gavmildhed med dine handlinger. Har du husket at smile til en fremmed i dag? Hvis du har fået et godt produkt eller en god service, har du så husket at anmelde den med fem stjerner i Google eller på virksomhedens Facebook side? Eller gemmer du dine anmeldelser til dine sure dage, hvor du virkelig skal af med krudtet? Så står du måske og hamrer på den sure smiley ved udgangen i Elgiganten, fordi du har en holdning, og nu skal de bare have som fortjent? Har du husket at rose nogen i dag? At kigge nogen i øjnene og vente på, hvad de har at sige? Universet kan ikke helt kende forskel på, om du er gavmild med penge eller med handlinger. Karma er ikke så nøjeregnende, at det deler det stift op i forskellige kategorier. Gør du noget godt for andre, kommer der noget godt tilbage til dig.

Har du ikke læst min e-bog endnu, så er det et godt sted at begynde. I den kan du finde to metoder til at regne på virksomheden. Du kan læse e-bogen her

Fem trin til at have success med dine investeringer

Fem trin til at have success med dine investeringer

af | apr 6, 2019 | Value investering

Da jeg var 12 år, besluttede jeg mig for, at jeg ville stå på rulleskøjter.

Min far, der allerede var en gammel mand, sukkede og så for sig, hvordan jeg ville komme galt afsted.

Han har helt sikkert frygtet en hjernerystelse eller det, som var værre. Et barn under en bil måske.

Men jeg fik alligevel lov på to betingelser: 1. Jeg skulle selv spare op til rulleskøjterne 2. Jeg skulle tage privattimer hos en tidligere Danmarksmester i en eller anden form for rulleskøjteløb.

Det tog mig en evighed at spare op, for jeg skulle have de helt rigtige rulleskøjter med det bedste kugleleje. Men da det endelig lykkedes, så var jeg så uendeligt glad, at det ikke var til at hive dem af mine fødder.

I hvert fald indendørs. For der var lige en hurdle til, som jeg skulle over.

Jeg måtte ikke stå på rulleskøjter uden for, før jeg havde fået privattimer hos ham superskøjteren. Så dem tog jeg. Jeg mødtes med ham på Holmen, hvor der dengang var masser af plads og ingen mennesker. Læreren var dyr, men farmand betalte.

Den gode mand lærte mig ikke kun at stå på rulleskøjterne. Han lærte mig at køre baglæns, at hoppe over det ene og det andet, at bremse på flere måder og ikke mindst at at falde ordentligt, så jeg ikke kom til skade.

For alle falder indimellem. Selv de bedste. Det er vigtigt at kunne beskytte sig ved at have en god faldteknik. Og hvordan man skal falde, kan jeg ikke længere huske, men jeg håber da, at det stadig sider i kroppen, hvis jeg skulle finde på at tage rulleskøjter på igen. 

Og hvorfor fortæller jeg nu den her anekdote fra min barndom? Skulle det ikke handle om at investere? Jo, jo, jeg har en pointe, og den kommer. 

Første skridt: Invester i uddannelse

Når du skal lære at investere, skal du også købe dig til undervisning, der kan lære dig at stå forlæns, baglæns, hoppe, bremse og falde, før du bliver sluppet ud i trafikken.

Der er rigtig mange amatører, som kaster en masse penge ind i en virksomhed, fordi de har hørt et eller andet på Millionærklubben eller har læst nogen sige noget på Facebook. Og når aktien så vender snuden nedad og drøner afsted, så forstår de ikke helt, hvad der har ramt dem.

De har ingen reel ide om, hvad de egentlig har investeret i, og de kender slet ikke trafikreglerne.

Du skal prioritere undervisningen som det allerførste, før du tager rulleskøjterne på og begiver dig ud i trafikken. 

Andet skridt: Prioriter en sikkerhedsopsparing

Du skal aldrig have investeret alle dine kontanter.

Det er bedst at gemme noget til dårlige dage. Ellers risikerer du at blive tvunget til at sælge dine papirer med tab, fordi du ikke har nok til at dække dine udgifter andre steder fra.

Renten kan stige, og det kan ramme dig både på aktiemarkedet og på dine gældsforpligtelser, hvis du er uheldig, og der er mange andre ting, som kan overraske dig hen af vejen.

En god tommelfinger regel er at have tre måneders løn eller tre måneders faste udgifter stående som sikkerhedsopsparing. 

Tredje skridt: Brug en afprøvet strategi

Jeg er meget åben og verbal om, at jeg anbefaler superinvestoren Warren Buffetts metode, som går ud på, at regne ud, hvor meget selskaber er værd for derefter at købe dem, når aktiemarkedet har dem på udsalg og sælge dem, når de når en overpris.

Men indrømmet, der kan være flere veje til rom.

Man kan også vælge at være daytrader (selvom jeg vil sige, at det er som at opfinde et nyt lønjob til sig selv. Daytrading er ekstremt tidskrævende).

Og så er der dem, der vælger et lavere afkast ved at investere i de såkaldte passive investeringer, som matcher et af de store aktieindeks.

Om du vælger den ene eller den anden skole, så er det vigtigt, at du følger reglerne for den type investeringer. Sæt dig ordenligt ind i det.

Fjerde skridt: Vær tålmodig

I starten laver du måske nogle fejl, og måske er markedet imod dig.

Men vær lidt tålmodig.

På sigt vil du blive velhavende – hvis du altså følger reglerne.

Investerer man som Warren Buffett, er det særlig vigtigt at dyrke sin tålmodighed, for der vil være perioder, hvor der ikke er meget at investere i, fordi alt er for dyrt prissat.

Selv når markedet er dyrt, vil der være individuelle virksomheder, som kommer på udsalg. Der er bare længere imellem dem.

Femte skridt: Vær professionel

Når man er professionel med noget, så betyder det, at du tager det helt seriøst.

Det betyder bl.a., at du skal afsætte noget tid i kalenderen til at få gjort de ting, som du nu engang skal have gjort, når du er investor.

Det kan være den egentlige tid foran skærmen, hvor du researcher, hvad du vil investere i, og det kan være tiden, hvor du rent faktisk udfører en handel.

Det kan også være det rent administrative, som der skal tages hånd om, som f.eks. indberetninger til skat.

Forvent, at det tager lidt tid, især i begyndelsen.

I princippet er aktier (især hvis du investerer langsigtet) aktiver, som tjener penge til dig uafhængigt af din tid.

Det betyder ikke, at det ikke vil tage noget tid.

Et frugttræ vil gro uden, at du skal puste til det, og du kan få dejlige pærer eller æbler fra det på sigt. Det kræver, at du først planter det i din have, og der kan være lidt arbejde med at undersøge, hvilken slags træ der er bedst til din have, hvor du kan købe det, hvornår på året det er bedst at plante det.

Du skal også grave et hul og stikke det unge træ derned. Og endelig skal du holde lidt øje med det og klippe det lidt til i ny og næ. 

Bambi i trafikken?

Hvordan gik det så med 12-årige Beile, da hun blev sendt ud i trafikken? Faldt jeg og fik hjernerystelse, som min far frygtede?

Jeg havde rulleskøjterne på stort set altid i flere år.

Jeg stod på rulleskøjter til skole.

Jeg sad med rulleskøjterne på i skolen.

Jeg kørte naturligvis hjem igen på rulleskøjter.

Nå ja, bortset fra, at jeg lige skulle et smut forbi Langelinje, storken (Storkespringvandet ved Strøget) eller et af de andre rulleskøjtesteder i København først.

Om aftenen smuttede jeg igen ud for at stå på rulleskøjter, og vi drønede i flok op og ned af Strøget. Nogle gange med ordensmagten i hælene, fordi de mente, at det var strengt forbudt med rulleskøjter der. 

Faldt jeg? Nogle gange.

Jeg husker et styrt ned af en bakke på vej tilbage fra Langelinje. Men teknikken virkede: jeg fik aldrig andet end meget overfladiske skrammer.

Og den dag i dag er jeg min far evigt taknemlig for, at han lærte mig at have en smule tålmodighed, forberede mig og investere i coaching eller uddannelse, før jeg kaster mig ud i trafikken. 

Hvis du vil lære at investere, så er min e-bog Bliv Fri et godt sted at begynde.