Fem strategier til at komme igennem endnu en vinter med corona

Fem strategier til at komme igennem endnu en vinter med corona

Sidste år på denne tid lukkede Danmark ned – igen.

Ingen julefester, ingen teater, ingen kram, ingen skole.

Jeg sad alene derhjemme med mine børn juleaften og nytårsaften.

På et tidspunkt tænkte jeg:

“Det her vil jeg ALDRIG gå igennem igen.”

Hvad mente jeg egentlig med det? Det vidste jeg ikke helt selv.

Jeg kan jo ikke styre epidemiens udvikling eller regeringens nedlukninger.

Så kom den næste sætning:

“Til næste år ser mit liv helt anderledes ud.”

Men hvordan anderledes?

Jeg måtte gå igennem mit liv detalje for detalje og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Jeg måtte beslutte mig for, hvad jeg ville ændre, og hvad jeg ikke ville ændre. Det blev et sten-vender projekt, som fik mig igennem vinteren.

I dag – et år senere – kommer vi til at gå igennem endnu en omgang med lukket skole og forskellige typer restriktioner, men mit liv ser faktisk helt anderledes ud.

Vi er gået fra at bo i en lejlighed på Nørrebro til at bo i et hus i Cascais i Portugal.

Min forretning er en helt anden. Jeg bruger tiden anderledes og har tidoblet min omsætning. 

De forandringer var jeg ikke gået igennem, hvis den anden lockdown ikke rystede mig. 

Jeg kan helt ærligt sige, at mit liv er blevet radikalt forandret på grund af corona-nedlukningen sidste år. Det er lige før, at jeg glæder mig til næste omgang lockdown, for hvis jeg går ind i det med samme attitude af, at jeg vil have noget ud af det, så vil det endnu engang revolutionere mit liv.

Men hvordan? Hvordan vender du det til noget godt? 

I det her blogindlæg vil jeg give dig fem strategier til at komme igennem endnu en omgang corona. 

1. Accepter at lidelse er en del af livet 

Nogle gange kan vi godt gå rundt med en barnlig følelse af, at det hele burde være nemt. At livet burde være en lang Instagram-værdig fest.

Vi kan måske blive lullet ind i en tro om, at andre vågner op med det perfekte hår om morgenen og går fra højdepunkt til højdepunkt.

Med den indstilling bliver vi frygtelig skuffede over en nedlukning (og endnu en og endnu en), fordi det ikke matcher vores lidt forkælede indstilling og ubevidste krav til livet. 

Det hjælper at acceptere, at livet er en blanding af lidt af det hele. Vi har alle sammen gode og dårlige dage. Vi har alle sammen noget, som er svært. Der kommer solskin, og der kommer regn. 

Det er ofte gennem den svære periode, at vi forandrer og udvikler os. En svær periode kan faktisk være en stor gave.

Når vi accepterer, at lidelse er en indbygget del af livet, bliver det meget nemmere for os at bære det. Det er faktisk altafgørende. 

2. Vær klar over dit formål 

Hvorfor er du her? Hvad skal du bidrage med?

Psykologen Victor Frankl beskriver i “Man’s Search for Meaning”, hvordan nogle fanger i koncentrationslejrene klarede sig igennem, mens andre sank som sten.

Indimellem fik fangerne cigaretter som betaling. Cigaretterne kunne byttes til mad, som kunne sikre endnu 14 dages overlevelse. Han kiggede med forundring på de fanger, der valgte at ryge en cigaret. Han vidste, at de havde givet op og ikke ville leve længe. De prioriterede et øjebliks nydelse over overlevelse. Ganske rigtigt, de døde altid kort tid efter.

Hvorfor giver nogen op? Fordi de ikke længere kan se meningen med det. Hvorfor mister de følelsen af, at livet har en mening, mens andre beholder følelsen – selv under de mest ekstreme forhold?

Mening med livet kommer inde fra os selv og afhænger af, om vi kan se det større billede og se et formål, der er større end os selv.

Mening kan komme fra kærlighed til andre, fra en trosretning eller fra et vigtigt stykke arbejde, som vi bidrager til.

Der er ingen tvivl om, at der kommer stor “mening” med det hele, hvis du har et formål, som driver dig frem. Det kan bære dig igennem svære tider. 

3. Vælg din attitude

Jeg læste forleden et blogindlæg om en nybagt fars reaktion i det øjeblik det gik op for ham, at hans nyfødte søn havde Downing Syndrom.

Konen havde lige født, og barnet var helt stille. Lægerne var også stille. Et øjeblik var han bange for, at barnet var dødfødt.

Da han gik hen for at kigge på barnet, så han de skæve øjne og kendte svaret. I et splitsekund opdagede han, at han kunne vælge mellem tvivl og frygt …eller kærlighed. Han kunne vælge at spekulere over, hvordan de skulle klare det, hvordan de skulle betale udgifterne, hvordan familien ville reagere… eller han kunne vælge at give sig hen i kærlighed til barnet uanset hvad.

Det er sådan en fin pointe, at vi altid har et valg, men vi glemmer, at vi kan vælge, om vi vil have en negativ reaktion eller hvile i det. 

Du behøver ikke at blive nedslået over de begrænsninger, som nedlukningen medfører. Det er sikkert irriterende at læse, hvis du har en negativ reaktion. Men spørg dig selv et øjeblik, om det ikke er rigtigt. Lad der komme en åbning, så du kan finde andre reaktioner.

4. Find en rytme og gode daglige vaner

Gode daglige vaner kan bære os igennem meget.

Jeg husker rytmen fra den første lockdown, hvor jeg var hjemme med to små børn og skulle arbejde mig igennem det.

Om morgenen gik vi ud og ned til bageren.

Med to små børn (de var 3 og 6 år på det tidspunkt) er det et helt eventyr i sig selv. Derefter satte jeg en film må, så jeg kunne arbejde lidt. Så fik vi frokost. Så kom en venindes teenagebørn forbi for at passe børnene i gården i to timer. Jeg løb en kort tur og arbejdede lidt mere.

Om eftermiddagen havde vi et kreativt projekt: Modellervoks, perleplader, folde, tegne og klippe-klistre. Derefter skulle der laves aftensmad. Om aftenen når de sov, arbejdede jeg igen. 

Hvis du ikke har børn, vil du helt sikkert have nogle andre rutiner og vaner.

Hvad du end beslutter dig for, skal du som minimum have de her tre elementer:

1. Lys, frisk luft og motion. En gåtur er nok.

2. Social kontakt. Det kan også være et zoom-møde eller en telefonopringning.

3. Noget voksenarbejde eller en interesse, der giver mening.

Det sidste kommer vi til nu….

5. Find et projekt som du kan gå op i

Der kommer i den nærmeste tid til at være en masse ting, som vi ikke kan gøre. Men der er stadig en masse, som du kan gøre.

Det er kun de ydre ting, som Mette Frederiksen og hendes team kan sætte begrænsninger på.

Der er ingen begrænsning på, hvad du kan lære og skabe i dit hjem.

Jeg vil foreslå, at du finder noget, som du kan gå op i den her tid. Hvad præcist det er, betyder ikke så meget.

  • Det kan være, at du vil lære italiensk online.
  • Det kan være, at du vil læse alle Shakespeares værker.
  • Det kan være, at du vil lære at strikke.
  • Eller det kan være, at du vil lære at investere.

Jeg foreslår selvfølgelig det sidste, for mit formål er at lære dig at investere i aktier på en måde, så du kan blive økonomisk uafhængig.

Hvis det sidste er det projekt, som du vælger, så har jeg gode nyheder til dig.

Jeg lancerer snart det næste hold på Value Investor Akademiet, som begynder i starten af januar.  Startskuddet til tilmelding bliver et nyt live webinar mellem jul og nytår. 

Du kan allerede melde dig til webinaret i dag. Du kan finde det her.

Hvis du allerede har været på webinaret, og ved, at du gerne vil på det næste Value Investor Akademi, som begynder i starten januar, så skriv det til mig, så kan du sikre dig en af de første pladser på det nye hold. 

Sådan skaber du ekstrem velstand

Sådan skaber du ekstrem velstand

For nyligt fik jeg lidt af en åbenbaring. 

Det skete, da jeg hørte coachen Bob Proctor tale om de tre pengetyper.

Han deler folk op i M1, M2 og M3’er.

Han taler om dem, der tjener penge ved at give deres tid for at få penge, dvs. dem med et lønjob.

Dem kalder han M1.

Det er 96 pct. af befolkningen, der falder i den kategori. Det er alle de mennesker, der går på arbejde for at få en løn. Det er sygeplejersken, men det er også advokaten, lægen og direktøren. 

Så taler han om dem, der har forstået princippet med passive aktiver, og som får f.eks. købt aktier. Dem kalder han M2.

Hvis du er begyndt at investere i aktier, falder du i M2 og tillykke med det. Du er del af en eksklusiv skare af folk, som kun udgør 3 pct. af befolkningen, ifølge Bob Proctor. 

Men han går et skridt videre til en gruppe, som jeg ikke har hørt om før. M3’erne er den sande elite på pengefronten.

Det er dem, som sætter mange indtægtskilder op. De nøjes ikke med lønindtægt eller aktier.

De har også udlejningsejendomme, en eller flere forretninger og andre passive indtægter som f.eks. bøger eller copyright. Det er som om, at de kører med et program, der hedder “hvor ellers kan jeg tjene penge.” 

Det gik op for mig, at jeg har været fortaler for M2, mens jeg i virkeligheden selv kører på den lille udgave af M3’eren – uden at være bevidst om det. 

Indimellem får jeg et kritisk spørgsmål om, hvorfor jeg sælger kurser og gruppe-coaching forløb, når jeg er økonomisk uafhængig og kan leve af aktier.

Jeg har børstet spørgsmålet af mig med en tanke om, at jeg gør det fordi det er sjovt, og fordi jeg gerne vil bringe min viden ud. Jeg vil gerne hjælpe folk med at blive økonomisk uafhængige.

Nu kan jeg se, hvad jeg gør.

Jeg sætter flere indtægtskilder op. 

Men ikke nok med det. Nu, hvor jeg ved, at M3 er vejen frem, vrimler det med ideer til, hvordan jeg kan gå mere i den retning.

Ideen om M3 har rykket ved mine perspektiver og grænser på en måde, hvor jeg kan mærke, at min virksomhed og mit liv er ved at accelerere.

Jeg har tænkt mig at dyrke M3’eren mere, og jeg anbefaler også, at du gør det.

“Men hvordan?” spørger du så nu.

Lad mig være ærlig og sige, at du ikke kommer til at hoppe direkte fra M1 til M3 på kort tid.

Du kommer nok til at gå fra M1 til M2 og langsomt videre til M3’eren trinvist.

Hvis du lige nu er en M1’er, er det mest oplagte at få købt nogle aktier, så du kan blive en M2’er.

Det er et kæmpe skridt og en klar forbedring at blive en M2’er. Det er stadig min holdning, at aktier er en genial måde at få en passiv indkomst.

Hvordan finder du andre indtægtskilder end aktier?

1. Udvid inden for dine nuværende kompetencer

Først skal du se, om du kan tænke på nye indtægtskilder som lægger op af din nuværende profession.

Hvis du feks. er journalist, som jeg var, er det oplagt at undersøge, om der er nogle muligheder for at være ordstyrer på en konference eller tjene ekstra penge på andre fritidsjob som journalist.

Måske er der mulighed for at freelance lidt ved siden af, hvis din arbejdsplads tillader det?

Eller skrive en bog? Bøger kan medføre foredrag, som igen er en indtægtskilde. 

2. Brainstorm nye områder

Er der andre områder, hvor du kan tjene penge?

Sæt dig ned og brainstorm og lav et mindmap. Hvad er dine evner? Hvor ligger dine interesser? Har du nogle gamle drømme? Hvad elsker du at beskæftige dig med? Kan der være noget der?

Hvis du f.eks. elsker biler, kunne der så være en hobby og indtægtskilde i at købe gamle biler og sætte dem i stand og sælge dem med fortjeneste?

Kan du begynde at blogge om et område du elsker?

Har du en stor følgerskare på et af de sociale medier, kan du så begynde at tjene penge på den ved at promovere noget? Er der noget, du kan leje ud i en periode? Dit sommerhus måske? 

For hver ide du skriver ned, så lav det om til et mindmap, dvs. du sætter en cirkel rundt om hovedideen, og så tegner ud streger ud til andre cirkler, hvor du skriver flere indtægtskilder.

I begyndelsen vil dine m3-projekter måske være små hobby projekter, men med tiden får du måske en rigtig forretningside, som kan blive større.  

3. Regn på lønsomheden i dine ideer

Når du får de her nye ideer til, hvordan du kan tjene penge, skal du vurdere hvor meget tid, der ligger i det.

Nogle ideer er bedre pengemaskiner end andre.

Hvis du f.eks. kan strikke og beslutter dig for at sælge hjemmestrikkede sokker på et julemarked, så skal du lige overveje timeprisen. Lad os sige, at du kan sælge dem for 150 kr. og de tager 15 timer at strikke, så er det en timepris på under 10 kr., når garnet er trukket fra.  Det er ikke en speciel god brug af din tid, og det er ikke sokkerne, der vil føre til “ekstrem” velstand.

4. Sorter ideerne i passive og aktive kilder

Du skal også sortere ideerne i aktive og passive indtægter.

Aktive er nogle, hvor du hele tiden må levere din arbejdskraft, mens passive er noget, du skal sætte op en gang og så kan det sælges igen og igen.

For at bruge strikke-eksemplet er de strikkede sokker en aktiv indkomst, fordi du skal strikke, før du kan sælge. Men hvis du laver et online strikkekursus eller sælger strikkeopskrifter online, så er det en passiv indtægt, fordi du kun skal sætte det op en gang og derefter kan du sælge den samme vare igen og igen. 

Det er vigtigt, at du får sat nogle passive indtægtskilder op. Det er dem, du skal prioritere. 

Dit første skridt til velstand

Et oplagt sted at begynde vil selvfølgelig være aktier i virksomheder, hvis du endnu ikke er begyndt at investere.

Hoppet fra en ren M1 til en M2 betyder trods alt, at du bevæger dig fra 96 pct. af befolkningen til en elite på 3 pct. af befolkningen.

Når du får sat ekstra indtægtskilder op, er det vigtigt, at det ikke ryger ned i forbrug. Du skal sende dine nye indtægter videre i en ny pengemaskine, og det kunne jo helt oplagt være aktier.

Et godt sted at begynde at lære om aktier er ved at læse min e-bog. 

I min e-bog Bliv Fri kan du lære meget mere om at opbygge en formue i form af en aktiebeholdning. Du kan downloade den her.