“Har du ikke nok hjerneceller tilbage til at vælge et par stykker og se, hvad der sker? Jeg har tjent over 100 pct. på min aggressive position i teknologi.”
Dette spørgsmål stillede en aktionær til Warren Buffett tilbage i april 2000 på Berkshire Hathaways generalforsamling i Omaha.
Fra midten af 1998 frem til toppen af it-boblen i foråret 2000 faldt aktier i Berkshire Hathaway 47 pct., mens Nasdaq steg 166 pct.
Alene i 1999 faldt Berkshires A-aktier 23 pct., mens det brede indeks S&P 500 gav omkring 20 pct. Nasdaq var oppe med 85,6 pct.
Warren Buffett blev kritiseret og presset fra alle sider under it-boblen.
Aktionærerne insinuerede, at han var blevet senil, pressen hang ham ud, og de nyrige it-billionærer grinte af ham.
Det her blogindlæg handler om, hvordan Warren Buffett håndterede en periode, hvor han klarede sig massivt dårligere end markedet, og hvad du kan lære af det.
Hvorfor nu det?
Jo. Vi ser nemlig meget af det samme i dag, hvor AI-selskaberne trækker hele markedet op, mens de fleste andre selskaber står stille eller falder.
Presset af it-boblen
Det kan ikke have været let at være Warren Buffett under it-boblen.
I december 1999 bragte Barron’s en artikel med titlen “What’s Wrong, Warren?”.
Artiklens første sætning starter med at sige, at Warren Buffett nok har mistet sit “magiske touch”.
Den fortsætter med at sammenligne Warren Buffetts selskab Berkshire Hathaway med Yahoo.
Under it-boblen oversteg Yahoo Berkshire Hathaway i markedsværdi.
I december 1999 var Yahoos markedsværdi 120 milliarder dollar, mens Berkshire (BRK) kun var 83 milliarder værd.
Men Warren Buffett kunne le sidst og le bedst, og i bakspejlet er det Barron’s artikel, der ser latterlig ud, ikke Warren Buffett.
I dag er Berkshire over 1.000 milliarder værd, mens Yahoo blev solgt i 2017 for 4,5 milliarder.
Det var nok ikke Barron’s stoltest øjeblik, men det var svært at se midt i rusen under it-boblen.
Den tunge i klassen
I juli 1999 holdt Buffett afslutningstalen på Sun Valley-konferencen i Idaho.
Det er et meget prestigefyldt event med de rigeste og mest magtfulde ledere i USA.
I 1999 kom de nye internetmilliardærer flyvende i privatjet og talte med store ord og skinnende PowerPoint om internettets gyldne fremtid.
Warren Buffett holdt den afsluttende tale. En sober tale om, at kurserne var løbet langt foran, hvad økonomien kunne bære. Han advarede om, at det ikke kunne blive ved.
Mange i salen mente, at han var et fortidsfund, der ikke forstod, hvad der var på vej.
Måske var de høflige og klappede, men de har nok rullet øjnene af ham inden i.
Men Buffett havde ret.
Under et år efter sprang it-boblen, og så vendte hele udviklingen ret hurtigt.
Tre år efter toppen af it-boblen var Berkshire steget 56 pct., mens Nasdaq var faldet 74 pct.
It-boblen og AI-boblen minder om hinanden
Man siger, at historien rimmer.
Mønstret ser i hvert fald ud til at være det samme.
Aktier i AI-selskaber, som har drønende underskud, er steget gevaldigt (dog lige de siste uger også faldet), mens aktier i almindelige selskaber, der sælger helt almindelige ting som tøj og fødevarer, og som har vækst og overskud, falder.
De store indeks er drønet op i år.
Det ser ud, som om alt går fint.
Men vent til vi kradser lidt i overfladen.
Det brede S&P 500-indeks ligger tæt på sin rekord.
Fra starten af 2024 til udgangen af september 2026 steg S&P 500 omkring 66 pct.
En kurv med 47 AI-selskaber stod for 60 pct. af den stigning.
De ti største selskaber stod for 40 pct. af indekset.
Så hvis du tror, du har en spredning eller risikodiversificering ved at investere i de store indeks, kan du godt tro om igen.
Hvordan ser det ud for de andre selskaber?
Dem, der ikke har noget at gøre med AI?
Altså det går godt for forretningen, men skidt for aktiekursen.
De fleste af dem er faldet mindst 20 pct. fra deres top. Og hver sjette har fået mere end halveret aktiekursen.
Så hvorfor står indekset så højt?
Fordi en lille gruppe AI-selskaber trækker det hele op.
Siden udgangen af 2022 er de steget over 300 pct.
Så hvis du ejede helt almindelige selskaber, har du sikkert følt dig som Warren Buffett i Sun Valley i 1999.
Som den, alle ser på som den gamle, senile tåbe.
Måske begynder du selv at tvivle på dine evner til at finde selskaber?
Vent, der er råd.
Lad os se på, hvordan Warren Buffett håndterede det.
Hvordan beskyttede Warren Buffett sig selv? Hvordan forblev han så rolig?
Buffett byggede mure omkring sin dømmekraft.
Han drev en kæmpe investeringsvirksomhed fra Omaha, langt fra støjen på Wall Street.
Men den vigtigste mur var penge.
Berkshire ejer forsikringsselskaber. Og han investerer de præmier, som forsikringsselskaberne modtager.
Forsikringstagerne kan ikke kræve pengene tilbage, bare fordi markedet falder.
Sammenlign det med en almindelig fondsforvalter.
Når markedet falder 20 eller 30 pct., bliver investorerne urolige og trækker deres penge ud.
Forvalteren tvinges til at sælge præcis dér, hvor han burde købe.
Buffett fjernede hele den mekanisme fra sit liv, før den nogensinde kunne ramme ham.
Han levede efter en indre målestok.
Buffett er ikke så optaget af, hvad andre mennesker gør.
Han måler sig ikke op mod andre.
Som han selv siger: han følger sit indre scorecard.
Som han retorisk har spurgt forsamlingen på generalforsamlingen:
“Vil du hellere være kendt som en italiensk lover og være en dårlig elsker, eller være kendt som en dårlig elsker og være en italiensk lover?”
Mens hele markedet var beruset af teknologi, sad han stille på sidelinjen og sagde næsten intet til sit forsvar, fordi han vidste, at han gjorde det rigtige.
Han kigger på selskabet, ikke på kursen.
Han følte sig rigere eller fattigere ud fra, hvad selskaberne tjente, ikke ud fra, hvad kursen sagde den uge.
Når kursen ikke er din målestok, gør et faldende marked meget mindre ondt.
Det kan du tage med dig
De fleste af os kan ikke bygge et forsikringsselskab eller flytte til Omaha.
Men vi kan bygge en lille version af de mure.
Du kan følge disse trin:
1. Invester i selskaber, som du forstår
Forstår du produktet? Forstår du markedet?
Tag selskabet igennem en tjekliste. Du kan downloade min her.
2. Find ud af, hvor selskabet står om ti år
Er du ret sikker på, at selskabet stadig eksisterer og vokser om ti år? Hvis nej, så læg det væk igen.
3. Regn på, hvad det er værd
Find ud af, hvad selskabet er værd. For værdi og pris følges ikke altid ad. Aktiekursen kan stikke af i begge retninger fra, hvad selskabet egentlig er værd.
Invester kun, når aktiekursen falder under den værdi, så du har en sikkerhedsmargin.
4. Invester ikke penge, du får brug for snart.
Som privatinvestor har du ingen investorer, der kan trække sig ud. Men du har heller ikke cashflowet fra en forsikringsforretning.
Du skal stadig bokse med din egen nervøsitet.
Den bedste løsninger her er, at sørge for, at du har penge nok til dagen og vejen, så du ikke skal sælge i et faldende marked.
Måske kan du endda have ekstra til at investere, når det falder.
5. Læg mærke til din reaktion.
Bliver du stresset af at høre en bestemt podcast som Millionærklubben, så hold op. Så hold op med at lytte til det.
Læg mærke til, hvad der sker inde i dig, når alle andre er overbeviste om, at du tager fejl.
Beskyt din egen ro.
Buffetts svar på it-mania
Hvordan reagerede Warren Buffett egentlig på grove spørgsmålet om hvorvidt han havde nok hjerneceller?
Han sad helt rolig, mens salen gispede og Charlie Munger smilte ved siden af ham.
Her er, hvad han svarede.
“Vi køber aldrig noget, vi ikke mener, vi forstår. Og definitionen på at forstå er at tro, at vi har en rimelig sandsynlighed for at kunne vurdere, hvor virksomheden står om 10 år.”
Han sagde lidt mere.
Du kan se spørgsmålet og hans fulde svar på min YouTube-kanal her.
