Har du pengevaner som slider på din økonomi i stedet for at gøre dig rigere?
Meget af det som vi gør jævnligt er automatisk.
Det er vaner, som vi holder fast i, fordi vi ikke har lært andet.
Det gælder også penge og forbrug.
Derfor er det vigtigt, at vi kigger på de ting, som vi gør i det daglige og ser på, om det unødvendigt suger penge ud af vores økonomi.
Værs’go – du kan lære af mine dårlige pengevaner
Pengevaner minder meget om vores forhold til mad.
Det er ofte de små ting, som vi gør uden at tænke over det, som kan gøre en stor forskel.
Da jeg var teenager besluttede jeg mig f.eks. for at skære sodavand og flydende kalorier væk fra min kost – og det gjorde, at jeg ikke længere kæmpede med et par ekstra kilo.
I virkeligheden syntes jeg ikke at sodavand og sukker i teen var så spændende – det var bare en dum vane.
Vi drikker stadig vand til maden herhjemme årtier efter og ingen af os kæmper med vægten. Det er et eksempel på en lille vaneændring, der gav et kæmpe overskud.
Omvendt har jeg en god ven, der som teenager besluttede sig for at skære alkohol og byture væk og investere de penge i stedet. Han sparede tusindvis af kroner hver weekend. I dag ejer han en portefølje af ejendomme for de penge.
I det her blogindlæg kigget jeg tilbage på mine egne pengevaner for at se, hvor jeg gik galt, og hvordan jeg fik rettet op på det.
Måske kan du også genkende dig selv og lære noget af det?
Læs om mine syv værste fejltrin her.
Fejl nr. 1: Du betaler dig selv til sidst
Når du får penge på kontoen, betaler du alle dine regninger: husleje, varmeregning og forsikringer bliver betalt med det samme.
Derefter booker du en restaurant og planlægger en weekendtur til Berlin.
Du vil gerne lægge penge til side til at investere. Din plan er at sætte penge til side til din egen fremtid sidst på måneden…hvis der er nogle penge tilbage på kontoen.
Surprise! Det er der aldrig.
Jeg fik for alvor lagt basen til min økonomiske frihed, da jeg prioriterede min opsparing som det vigtigste. Jeg valgte at hæve penge på min lønkonto den første i måneden, allerede før regningerne blev betalt.
Hver måned overførte jeg 10.000 kr. til en anden konto i en anden bank, så de røg helt ud af min forbrugskonto.
Hvis du vil være økonomisk uafhængig, skal du prioritere din opsparing og dine investeringer.
At lægge penge til side til at skabe aktiver skal være lige så vigtigt som at betale huslejen og varmeregningen.
Når du håber på at have penge til overs sidst på måneden, er det en måde at sige, at det er det mindst vigtige efter regninger, cocktails og middage.
Det sjove er også, at der aldrig er meget tilbage på kontoen sidst på måneden. Hvordan kan det være?
Har du hørt om Parkinsons lov?
Professor C. Northcote Parkinson undersøgte det offentliges forbrug af ressourcer. Han udledte to konklusioner. A. En arbejdsopgave tager altid lige præcis så lang tid, som der er sat af til den. B. Udgifterne stiger indtil de matcher indtægterne.
Er det samme ikke sandt for vores egen forbrug af tid og penge? Lad os sige, at du har en uge til at skrive en artikel, så tager det altid en uge at skrive den. Har du kun en time på grund af deadline, så tager det en ligepræcis en time. Det samme med penge. Du bruger det der er på kontoen. Vores forbrug matcher den indtægt, som vi ved vi har.
Derfor skal du spare op, som om at du betalte en vigtig regning – så får du det gjort. Ellers bliver dine penge bare spist op af alt muligt andet.
Fejl nr. 2. Du forsøger at følge med andres overforbrug
Jeg kan huske mange situationer, hvor jeg brugte penge, som egentlige var helt unødvendige, blot fordi jeg ikke var komfortabel med at sige fra.
Jeg kan f.eks. huske en bestemt situation, hvor jeg sagde ja til at tage en taxa til lufthavnen, selvom metroen kørte præcist den samme vej – og var meget hurtigere. Jeg var ukomfortabel med at fremstå som en gnier, hvis jeg sagde nej til at tage en taxa, men sandheden var, jeg meget hellere ville tage metroen.
Det er okay at sige, at du foretrækker noget andet. I den her situation kan jeg bare have sagt, at vi kunne mødes i lufthavnen. Jeg behøvede ikke at forklare noget.
Det er måske ikke nødvendigvis venner, som du ønsker at behage. Det kan også være, at du forsøger at fremstille dig selv på en bestemt måde på sociale medier og ender med at bruge en masse penge på at fremstå velhavende.
Spørg dig selv: vil du hellere se rig ud eller vil du hellere være rig?
Vær komfortabel med at stå ved dig selv og dine valg. Det er at være autentisk.
Fejl nr. 3. Du har rod i konto og forbrug
Det er en vane at have uorden i sin økonomi.
Det er også en måde at holde dig uvidende og undgå at tage stilling – det er lidt som at stikke hovedet i jorden som strudsen.
Hvis du ikke ved, hvad du forbruger, og hvor meget du har, er det på tide at får styr på det.
Du kan bruge nogle forskellige aps som Spiir til at holde styr på dit forbrug.
Jeg bruger selv et regneark. Jeg downloader en CVS fil fra banken og overfører det til mit eget ark, så jeg hurtigt kan kategorisere posterne. Det er mest praktisk for mig, fordi jeg har konti i flere banker.
Jeg anbefaler, at du går igennem din pengestrøm en gang om måneden.
Du skal:
a. Lægge et budget
b. Gå igennem gennem posteringerne, så du ved, hvad du bruger penge på og kan lukke ned for unødvendige abonnementer og fejlbetalinger.
C. Følge udviklingen i din formue. Det er meget motiverende for at få sparet op og få investeret.
Fejl nr. 4: Du opbygger gæld
Det er socialt acceptabelt at have gæld.
Faktisk forventer de fleste at have gæld: Studiegæld, kreditkortgæld, billån, huslån, kviklån.
Jeg har selv haft studielån, og det tog mig ca. 5 år at betale det af. Jeg kan huske, at jeg en dag besluttede mig for at betale det hele af på en gang med mit Dankort, og det var en kæmpe lettelse. Jeg har også haft en smule boliggæld (andelslån), som jeg betalte af så hurtigt som muligt.
Når du har gæld, betaler du negative renter – og det sinker din rejse mod økonomisk frihed.
Du sætter gang i det omvendte af renters rente, hvis du ikke betaler af på din gæld.
Det arbejder imod dig.
Jeg bor i dag til leje i Portugal. Der var flere overvejelser inde over her, bl.a. at jeg ønskede fleksibiliteten ved at leje i stedet for at eje, da jeg var ny i landet.
I dag har jeg ingen gæld overhovedet – ikke engang boliggæld – og det er mange år siden, at jeg har haft det.
Pas på med at skabe gæld. Køb kun det, som du har råd til, og kig meget nøje på, om hvor meget du betaler i rente, hvis du skal have gæld. Kig også på, om renten er fast eller om den vil ændre sig i takt med, at nationalbankerne hæver renten.
Fejl nr. 5: Du betaler “dummebøder”, fordi du ikke planlægger
Betaler du dobbelt så meget for flybilletterne, fordi du ikke har været ude i god til?
Får du bøder fra biblioteket, fordi du glemte at aflevere børnenes bøger før ferien?
Eller rykkere med ekstra gebyr?
Glemmer du at lukke for et abonnement, som du længe har tænkt, at du skulle afmelde?
Alle de her ting er ærgerlige penge – og unødvendige.
Hvorfor ikke tænke lidt frem og sætte en påmindelse på din telefon?
Siger du ja til to ugers gratis prøveperiode, så sæt en påmindelse til at ringe to dage før, at det udløber, så du når at tage stilling til, om du vil beholde det. Det samme med biblioteksbogen eller sommerferie billetterne.
Noget af det skyldes sjusk og mangel på planlægning. Her er jeg personligt ret god til at få gjort ting – mest af alt på grund af metoden med at få telefonen til at minde mig om det.
Noget andet skyldes en udskydelse af beslutninger – dette gælder f.eks. sommerferie-planlægningen.
Her skal jeg indrømme, at jeg har betalt mange unødvendige penge, fordi jeg er dårlig til at planlægge i god tid.
Dette noget helt andet end sjusk. For mig skyldes det nok, at jeg ubevidst håber, at noget endnu bedre dukker op.
Det kan også være at Parkinsons lov spiller ind her – du bruger så meget tid på en opgave, som du giver den. Ferieplanlægningen er en opgave med en flydende deadline medmindre du sætter en deadline på.
Fejl nr. 6: Du betaler for meget i skat
Skat bliver en af dine største udgifter i dit liv.
Der er en del ting, du kan gøre for at spare på skat.
I et tidligere blogindlæg har jeg nævnt nogle ting, du kan gøre på investeringsområdet for at minimere skatten:
Du kan bruge nogle af de konti der findes, hvor du betaler mindre i skat på investeringer: dette kan være børneopsparing, aldersopsparing, ratepension og aktiesparekontoen.
Du kan også strukturere dine investeringer på en måde, så du betaler mindre skat.
I frie midler giver en køb og behold metode god mening, da du først betaler skat, når du sælger.
Det kan du læse mere om i blogindlægget her.
Fejl nr. 7: Du udskyder at investere
Måske tænker du, at du en dag begynder at investere, når du har flere penge. Eller når det er soleklart og tydeligt, at aktiemarkedet vil stige uafbrudt i 10 år. Eller når du har mere tid. Eller når du har et bedre job. Eller når børnene er flyttet hjemmefra.
Det er en glidebane, fordi du går glip af både viden, erfaring og penge.
Der er altid undskyldninger for ikke at komme i gang.
Jo længere du udskyder det, jo længere skal du arbejde for at blive økonomisk uafhængig. Jo før du begynder, jo lettere bliver det for dig, fordi du skal investere mindre af dine egne penge.
Du skal naturligvis beslutte dig for at komme i gang så hurtigt som muligt og sætte tid af til at få det gjort. Måske kan du sætte en påmindelse på telefonen?
Jeg gik i gang med at investere i det øjeblik jeg fik mit første fuldtisjob efter studient, men i mange år investerede jeg kun gennem min ratepension, som jeg selv havde oprettet og frivilligt indbetalte til.
Da jeg blev fyret på barsel i 2016, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke tidligere havde investeret mine frie midler – men bedre sent end aldrig. I dag har investeringer ændret mit liv, fordi mine penge giver mig en frihed til at designe mit drømmeliv i Portugal.
Vil du lære mere om, at investere, kan du tilmelde dig min e-bog Bliv Fri her.
