Superinvestoren Warren Buffetts fem vigtigste råd

Superinvestoren Warren Buffetts fem vigtigste råd

Warren Buffett har investeret sig til ekstrem rigdom i løbet af sit liv. Han har år efter år efter år skabt et afkast på 20 pct. og over, og det bliver man meget rig af over tid. Han gik fra at være avisbud til at være verdens rigeste mand, indtil han donerede en masse penge væk til velgørenhed efter sin første kones død. 

Hans metode er i mine øjne den overlegent bedste til at skabe et stabilt og godt afkast på en sikker måde. Men hvordan gør man egentlig? Her er en lynhurtig guide til, hvad det går ud på.

Frygt og grådighed

“Vær frygtsom, når andre er grådige, og grådig, når andre er frygtsomme”. De fleste kender nok Warren Buffett for det citat, for mange aktieinvestorer ynder at slynge citatet omkring sig. 

Men egentlig siger citatet ikke så meget om, hvordan man investerer som Warren Buffett. Skal man bare begynde at købe, når en aktie er i modvind? Det korte svar er nej, for du risikerer at købe noget, som rent faktisk er på vej ud over afgrunden, og det er stik imod Warren Buffets investeringsstrategi. Warren Buffett gør virkelig meget for at sikre sig, at han ikke investerer sig ind i et tab. 

Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der forstår, hvordan Warren Buffett egentlig investerer, for han står en gennemtænkt og sikker investeringsstrategi. Her får du her mit bud på hans fem vigtigste råd til en investor i aktiemarkedet. 

Råd 1: Invester i virksomheder på udsalg

Warren Buffett køber virksomheder, som er billige. Det betyder i praksis, at han ofte går imod markedet, og det er her, at det ovenstående citat bliver relevant. Han køber ofte aktier i virksomheder, som andre investorer flygter fra, som f.eks. investeringsbanker lige efter finanskrisen. Men han køber ikke kun ud fra en vurdering af, at aktien er i modvind. Han er ret præcis og faktuel i sin tilgang. Han regner ud, hvor meget virsomheder er værd, og så køber han dem med 50 pct. rabat. Den beregning hedder Margin of Safety og omtales i investorkredse med forkortelsen MOS. Warren Buffett holder meget stramt på at få sin rabat, og han er kendt for at være en benhård forhandler, når det kommer til prisen. MOS-beregningen stammer fra hans lærermester Benjamin Graham, og den havde sin storhedstid under den store depression, hvor virksomheder var meget billige. Warren Buffett har siden hen opfundet sin egen beregning, som kaldes owner earnings, som passer lidt bedre til de tider, vi har i dag. Hvis du vil lære lidt mere om, hvordan man regner som Warren Buffett, kan du downloade min e-bog Bliv Fri her, hvor to beregninger er forklaret. Den koster kun din e-mail-adresse. 

Råd 2: Køb kun virksomheder, som du forstår

Du skal spørge dig selv, om du forstår produktet. Altså sådan rigtigt. Kan du smage det, røre ved det, trykke på det og vurdere, om det er bedre end konkurrenternes? Warren Buffett kalder det at blive inden for sin “circle of competence”, altså inden for det område, hvor man har sine kompetencer. For nyligt kom det frem, at Warren Buffett i 2018 havde investeret lidt i IT-virksomheden Oracle og hurtigt solgt aktierne igen. Da en journalist spurgte ham, hvorfor han så hurtigt var gået ind og ud af virksomheden, svarede Warren Buffett, at det var gået op for ham, at han ikke helt forstod det med skyen, altså med andre ord ikke forstod en vigtig del af virksomhedens forretning (cloud). Jeg holder mig fra medicinal, biotek og det meste teknologiske, fordi jeg kender mine begrænsninger og ved, at jeg ikke forstår produktet.

Råd 3: Køb langsigtet

Da Warren Buffett opløste sit oprindelige investeringspartnerskab, holdt han et møde med sine gamle partnere, hvor han spurgte dem: Hvilket selskab ville du investere i, hvis du skulle investere nu og ikke kigge på aktiekursen i 10 eller 20 år? Sådan skal du også tænke. Du skal forsøge at tænke 10 eller 20 år frem. Tror du på, at produktet er på markedet om 10 eller 20 år? Og tror du endda, at det er mere udbredt? Det skal du holde dig for øje. Hvis du ikke kan vurdere det, så er du måske ved at investere i en virksomhed med et produkt, som du ikke helt forstår. Eller også forstår du det og er ved at bevæge dig ud i noget, hvor du agerer spekulant og satser på kortsigtet aktiegevinst. Husk at kig i regnskabet og se på, om de har stabil vækst i salget og i overskuddet.  

Råd 4: Find en aktionærvenlig ledelse

En aktionærvenlig ledelse kommunikerer i et sprog, som vi forstår og undgår for mange forretningsfloskler. Direktøren får en rimelig løn. Hvad er rimeligt? Prøv engang at sammenlign med andre virksomheder (Warren Buffett får f.eks. kun 100.000 USD i betaling for at styre virksomheden Berkshire Hathaway, og den har ligget fast på det niveau i 25 år. Det hjælper selvfølgelig, at han er en af verdens rigeste mænd). Du skal også holde øje med, at virksomheden køber egne aktier tilbage (aktietilbagekøb), når aktieprisen er billig og ikke når den er dyr. Og at de kun udbetaler udbytte, hvis de har overskud. At udbetale udbytte, hvis de har underskud er meget, meget forbudt og et tegn på, at ledelsen forsøger at holde aktiekursen oppe. Endeligt er det også vigtigt, at ledelsen satser på stabil, organisk vækst frem for aggressive opkøb, som giver virksomheden for meget gæld. Og når vi nu nævner gæld…

Råd 5: Undgå gæld

Dette gælder både for dig selv og for virksomhederne, som du investerer i. Du skal aldrig investere for lånte penge. Hvis du er en god investor, har du ikke brug for gæld, og hvis du er en dårlig investor og investerer med gæld, kan du risikere at miste det hele og mere til. Investor kun penge, som du ikke står og skal bruge på kort sigt. Og når det gælder virksomhederne, er det vigtigt at undgå at investere i virksomheder med høj gæld. 

Og så i øvrigt… fokuser på tyve virksomheder

Warren Buffett siger, at man skal forestille sig, at man har et stempelkort med plads til tyve virksomheder, og at det er alt, du må investere i hele dit liv. Det her råd går stik imod gængs opfattelse af, at det er godt at sprede sin risiko over mange virksomheder. Mange køber passive indeksfonde for at sprede sig over hundredevis eller tusindvis af virksomheder med et enkelt klik. Men for Warren Buffett er det langt mere risikabelt at købe aktier i noget, som man ikke kender eller forstår, og du kan umuligt forstå flere hundrede eller flere tusinde virksomheder. Han mener, at risikospredning er for de dumme eller dovne. Når nu du investerer i få virksomheder, så er det vigtigt, at du fortsat holder øje med selve virksomheden (og ikke nødvendigvis aktieprisen). Du skal følge med i nyhederne, kigge i deres regnskab og lytte til deres earnings call. Lyder det kedeligt? Tro mig, når du først har penge bundet op i virksomheden, så ønsker du at holde øje med din investering. Forhåbentligt har du også investeret i en virksomhed med en ledelse og et produkt, som du forstår og kan lide. Du skal løbende holde øje med, at virksomheden fortsat har stabil vækst i både salget og overskuddet, og at de ikke oparbejder for meget gæld. 

Hvorfor jeg ville være økonomisk uafhængig – og hvorfor du også skal blive det

Hvorfor jeg ville være økonomisk uafhængig – og hvorfor du også skal blive det

At blive økonomisk uafhængig var ikke rigtigt noget, som interesserede mig, før jeg blev fyret, mens jeg var på barsel. Min søn var ikke engang fyldt tre måneder, da min chef ringede til mig og sagde, at jeg var afskediget i en sparingsrunde på Morgenavisen Jyllandsposten. Jeg havde været oppe hele natten med min “store” søn, der lige var fyldt tre år. Han havde astma og falsk strubehoste og havde haft problemer med at trække vejret det meste af natten. Da han endeligt faldt i søvn, vågnede babyen, og jeg fik først en times søvn hen på morgenen. Men så ringede telefonen. Den ringede ikke en gang. Ikke to gange. Den blev ved og ved og ved med at ringe.

Det var min chef. Han ville bare lige sige til mig, at jeg var fyret. Hav det godt.

Indtil dette øjeblik i mit liv havde jeg altid tænkt, at jeg skulle arbejde, til jeg blev rigtig gammel. Jeg var en af dem, der fik udbetalt min efterløn. Jeg kan huske, at jeg kiggede på en dygtig fotograf, som beholdt sit arbejde, til han var tæt på de 70 år. Det skulle jeg da også. Jeg elskede at være journalist. Jeg elskede at være midt i nyhederne. Være midt i adrenalinruset af forsidestof. Og hvis jeg selv skal bedømme mig, så var jeg ganske god til det. Det må min daværende chef da også havde vurderet, for han ansatte mig til at dække banker under finanskrisen og kaldte mig dengang over en uformel kop kaffe “en af Danmarks ti bedste erhvervsjournalister”. Hvis jeg havde en træt dag, så kaldte han mig ind på sit kontor til en alvorssnak og forklarede mig, at jeg var hans “stjernespiller”. Ud på banen igen.

Kan man have en gravid “stjernespiller”? 

Det er naturligvis et ord taget fra fodboldverdenen. Jeg var sådan en, der skulle løbe rundt i offensiven. Jeg måtte ikke blive defensiv eller sakke bagud. Jeg tænkte også over ordet “stjernespiller”, da jeg først blev gravid. Jeg så sådan en gravid fodboldspiller for mig, og jeg havde godt på fornemmelsen, at konceptet graviditet kunne blive et problem i min chefs hoved. Og ganske rigtigt begyndte problemerne allerede, da jeg fortalte min chef, at jeg var gravid med min første søn. I stedet for at sige tillykke, kvitterede han med en kalenderoversigt, hvor han skitserede for mig, hvornår jeg skulle gå fra. Han placerede afspadsering og ferie foran barslen, og sagde, at det ikke var til diskussion. Og fordi jeg virkelig havde knoklet igennem, bl.a. i forbindelse med finanskrisen og havde en hulens masse gammelt overarbejde og afspadsering, så blev det til, at jeg skulle gå fra omkring 2,5 måned før min termin.

“Men hvad skal jeg bruge al den tid på?”

Det skræmte mig, at skulle gå rundt uden at lave noget. Sådan en var jeg dengang. 

“Ja, du kan bruge den til at tænke over, om du har det rigtige job,” svarede han.

Han virkede oprigtigt vred. Men over hvad? Kunne han virkelig være vred over, at jeg var gravid?

Flere år senere fik jeg svaret på det spørgsmål, da en af mine veninder var hos frisøren. Min gamle chef trådte ind for at blive klippet det samme sted. Min veninde genkendte ham fra presselogen, men han havde ingen anelse om, hvem hun var. Han havde åbenbart været til noget julefrokost og var blevet en lille smule beruset. Han satte sig ned i frisørstolen og skældte frisøren venligt ud, fordi hun havde været på barsel.

“Det gør du aldrig igen! Jeg skulle klippes af Pernille, mens du var væk. Der er ikke noget galt med Pernille, nej, det er ikke det. Men det dur ikke med kvinder, der tager på barsel.”

Derefter gik han over til at forklare, at kvinder, som tager barsel, må begynde forfra i karrieren, når de kommer tilbage. De bliver placeret nederst i karriererangstien. 

Sat på bænken

Og det var nogenlunde også det, jeg blev ringet op og fortalt, da jeg var på vej tilbage fra barsel med min første søn: Du begynder forfra på nyt stofområde. Og det var i øvrigt et stofområde, som overhovedet ikke interesserede mig. Jeg gik fra at have været nyhedsjournalist, der havde lavet masser af forsider, til at skulle skrive om karrierestoffet. Et i mine øjne dræbende kedeligt stofområde. Jeg var blevet sat på bænken.

Da jeg annoncerede min anden graviditet, blev det for alvor kompliceret at gå på arbejde. Jeg blev kaldt til samtale med min chef, en fra koncernledelsen og en tillidsmand, fordi jeg ikke producerede artikler i min ferie. Avisen havde et kvotesystem, og jeg skulle producere to artikler om dagen. Min produktion faldt, da jeg gik på to ugers juleferie i december, og så blev jeg kaldt til alvorlig samtale bag glasdørene på øverste etage og fik en mundligt advarsel om en fyring. 

Alligevel kom det som en overraskelse for mig, da jeg blev fyret. Jeg havde ikke forestillet mig, at han ville gå så langt, at han ville fyre en på barsel. Da jeg fik opringningen, var det som om, at dugen blev trukket af et opdækket bord. Det hele fløj væk, tallerkener smadrede, og sølvtøjet røg på gulvet. Jeg stod alene med to små børn på nul og tre år og kunne ikke regne ud, hvordan jeg skulle forsøge dem. Jeg søgte det ene job efter det andet, men arbejdsgiverne blev altid lidt døde i blikket, da de fandt ud af, at jeg var alenemor til to børn (hvilket jeg var helt ærlig med). Jeg havde ikke engang en vuggestueplads til den mindste, da jeg først begyndte at søge arbejde, og et år efter begyndte de jakkesætsklædte arbejdsgivere at spørge til jobsamtalerne, hvorfor jeg havde “et hul i mit cv.” Jeg var forundret over, at jeg ikke kunne finde et job igen. Det var næsten som om, at jeg havde fået fnat på CV’et i det øjeblik, jeg fik børn.

Nå ja. Måske er det ikke så underligt. Som nyhedsjournalist forventes du at arbejde længe og spontant, og det hænger ikke så godt sammen med at være alenemor til to små børn. Og så er aviserne jo i øvrigt en visnende branche med fald i omsætningen. Brancher i nedtur tager færre chancer med deres ansættelser. Der kan være mange rationelle grunde til, hvorfor jeg havde svært ved at finde job. Men konklusionen er altid den samme: Jeg kunne ikke få et job inden for min branche, og jeg var skrækslagen over det. Om jeg var en særlig god mor i den periode? Nej, ikke specielt, og det er nok den største pris, jeg har betalt for den fyring. Eller det vil sige: Børnene betalte faktisk prisen. Jeg skiftevis råbte og græd i en periode. Og man siger, at barslen er sådan en lykkelig tid. 

Mit råd til mit yngre jeg: invester frie midler nu

Jeg har altid været fornuftig med mine penge. Jeg havde ingen gæld, og jeg havde investeret så meget som muligt. Men da jeg stod alene tilbage efter fyringen, føltes det alligevel som om, at afgrunden blev afsløret. Jeg havde fokuseret på den traditionelle pensionsopsparing, da jeg troede, at jeg skulle arbejde uafbrudt til jeg blev “gammel”. Så jeg var gældfri og havde en stor pension. Men jeg havde ingen løbende indtægt til at forsørge min familie. 

Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden og rådgive mit yngre jeg, så ville jeg fortælle mig selv, at jeg skulle investere i billige virksomheder for at blive økonomisk uafhængig. Jeg skulle gå i gang med min første løncheck. Ja, endda gerne før. Jeg skulle begynde at investere for frie midler allerede under studietiden. Det er aldrig for tidligt at gå i gang.

Du ved aldrig, hvad livet bringer dig. Måske har du brug for livspauser.  Måske bliver du fyret. Måske bliver du syg. Du har i hvert fald brug for en økonomisk tryghed, så du har noget, at stå imod med. 

Det kan være, at du allerede har en ide om, hvordan dit liv bliver. Ja dig, der læser dette lige nu. Du har sikkert en ide om, hvordan dit liv vil udfolde sig. Men jeg kan sige en ting med sikkerhed. Det bliver ikke, som du forestiller dig. Det bliver helt anderledes. Livet kommer med overraskelser. For os alle sammen. Nogle er gode. Men nogle er også ubehagelige. Og det sker for os alle sammen. Også for dig. 

Eksempler fra det rigtige liv

Det hører jeg en masse eksempler på i mit nuværende arbejde, hvor taler med mange, der gerne vil lære at investere. Her kommer nogle konkrete eksempler: Der er Ulla, hvis ægtefælle har fået et traumatisk stresssyndrom i forbindelse med sit arbejde som selvstændig. Nu er det gået op for hende, at hun står for at forsørge hele familien og samtidig skaffe pension til dem begge. Der er Anna, som fik en hjernerystelse, som bliver ved med at give hende hovedpine og siden da har hun ikke finde et job. Samtidig er hendes kæreste blevet degraderet i sit job og er træt af det. Der er Marianne, som har fået konstateret sclerose, hvilket hun ikke har fortalt til arbejdsgiveren. Hun ved ikke, hvor længe hun kan blive på arbejdsmarkedet. Der er Lisa, hvis søn har autisme. Han kan ikke gå i skole eller i det hele taget finde ud af at omgås andre mennesker, og hun kan ikke forestille sig, at han nogensinde får et job. Hun vil lære at investere for at lære det videre til ham, så han har noget at leve af, når hun er væk. Der er Jasmin, som slet ikke kan få sit liv til at hænge sammen med karrieren, efter at hun har fået et barn. Samtidig er hendes far ved at visne væk af kræft. Hun har allerede en gang været sygemeldt fra jobbet med stress. Der er Line, som er alenemor til to børn og har et krævende job i it-sektoren. Hun føler, at det er et “spørgsmål om tid, før hun brænder sammen”. Der er Helle, som har en god karriere i et ministerium, et dejligt hus og to søde børn, men alligevel er hun ulykkelig, fordi der hverken er tid til at gøre arbejdet færdigt, renoveringen på huset færdigt, være en opmærksom mor for hendes børn eller kæreste for hendes mand. Og så får hun aldrig søvn nok. 

Jeg møder også masser af mænd, der gerne vil lære, hvordan man investerer som superinvestoren Warren Buffett. Men kendetegnende for mændene er, at de alle sammen går i gang lang tid før, at kvinderne gør. De arbejder for at blive økonomisk uafhængige af lyst, mens mange kvinder først kommer, når de er blevet overrumplede i livet og er skræmt fra vid og sans. 

Jeg har selv været der, hvor man står med en stor forandring i livet og samtidig skal forholde sig til økonomien, og det er stressende. Jeg ville ønske, at flere skabte økonomisk råderum for dem selv, så de havde en større frihed. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det før.

En ting er sikkert. Hvis jeg havde været økonomisk uafhængig, så var jeg aldrig blevet fyret.

Jeg havde selv sagt op lang tid før. Jeg havde sagt op det øjeblik, at min chef ikke kunne finde ud af sige tillykke med min graviditet. Lige på stedet.

Hvilket valg træffer du for dit fremtidige jeg? Vil du byde dig selv at skulle bakse både med krisen og din økonomi, den dag der er noget, der overrumpler dig? Eller ønsker du friheden til at kunne fokusere på det, som er vigtigt i livet? 

I dag, snart tre år efter, at jeg blev fyret, er jeg ret tæt på at blive økonomisk uafhængig. Inden for et år eller to kan jeg forsøge mig selv udelukkende ved hjælp af passiv indkomst. Det er lykkes ved at lægge min økonomi om (skrue ned for forbruget) og ved at investere på den måde, som rigmanden Warren Buffett gør, hvilket har givet mig et højt afkast. 

Hvis du vil lære at investere, så er min e-bog Bliv Fri et godt sted at begynde.

Fem tankevaner der gør dig rig

Fem tankevaner der gør dig rig

Rigdom begynder i sindet.

Det lyder måske underligt for nogen, men ikke desto mindre er det sandt. Hvordan tænker du om penge? Er det forbudt eller tiltrækkende?

Her er nogle tankevaner, som kan være med til at gøre dig rig.

Forestil dig selv rig i fremtiden

Vores sind giver os det, som vi beder om.

Hvis du føler dig utryg og ufrivilligt forestiller dig selv blive gammel under fattige kår, så vil dit sind gøre alt for at tiltrække dette, for sindet vil så gerne have, at du har ret.

Du vil komme til at spænde ben for dig selv på alle mulige måder for, at du til sidst kan få ret i din profeti.

Hvis du derimod forestiller dig selv i velstand, så vil du få en vældig medvind.

Så hvorfor ikke bare beslutte sig for at tro på det bedste fra starten af? Så undgår du at køre fremad med bremserne i bund.

Warren Buffett forudsage allerede som barn, at han ville blive millionær som ung mand. Måske var det netop derfor, at han blev verdens rigeste mand?

Sæt ambitiøse mål

Målet er drivkraften, som får dig frem.

Det er vigtigt at sætte store mål, for ellers bliver drivkraften flad.

Når man sætter sig mål, er det ikke det bedste tidspunkt at blive gammelmands-sur og realistisk.

Hvis du sætter dig et mål, som ligger i tråd med den udvikling, som du oplever i dag, så er drivkraften punkteret fra starten. For der er jo ikke rigtigt noget nyt i det, vel?

Hvis du ganger det realistiske mål med ti, og dermed sætter et nul bag ved, så flyver du garanteret op af stolen med spørgsmålet “Fedt, hvornår kommer vi igang?”.

Lad os sige, at du starter en lille forretning, og dit mål er en omsætning på 1 mio. kr.  det første år. Det er realistisk og på niveau med de nærmeste konkurrenter. Måske ligger det heller ikke så langt fra det, som du tjente da du var i job, når udgifterne er trukket fra.

Hvis du derimod siger til dig selv, at din omsætning skal blive 10 mio. kr., så begynder det at blive sjovt.

Så sker der noget med energien og lysten bliver større.

Din fantasi bliver stimuleret til at finde på nye ting, for du kan ikke nå dertil ved at gøre det du plejer eller ved at kopiere konkurrenterne. 

Beslut dig

Den største grund til, at de fleste mennesker ikke rigtig kommer nogle vegne, er, at de aldrig rigtig beslutter sig for noget.

De lader bare den ene dag tage den anden uden at forpligte sig til et helhjertet valg.

Måske er du på nippet til at beslutte dig for at lære at investere. Måske overvejer du at starte din egen forretning. Måske er det noget helt tredje.

Hvad det end er, så ved du selv, hvad det er, som du har brug for at beslutte dig helhjertet for at gøre. Der sker først noget, når du for alvor træffer en beslutning.

Stil dig selv spørgsmål, som driver dig frem.

Vi kommer alle sammen ud for svære dage og uventede begivenheder i livet.

Hvordan vi håndterer det er meget forskelligt. Den samme type begivenhed kan få det ene mennesker til at gå i hundene, og et andet menneske til at tage kampen op.

Hvorfor reagerer vi så forskelligt?

Meget af det hænger sammen med den samtale, vi fører med os selv.

Hvis du sætter tempoet ned og lytter efter, så vil du måske høre nogle sætninger i dine tanker. Måske høre du også nogle spørgsmål.

Hvilken type spørgsmål stiller du dig selv? Driver de dig frem? Eller slår de dig ned? Har du tendens til at spørge: “Hvorfor lige mig? Hvad har jeg gjort forkert?”

Eller spørger du andre typer spørgsmål som “Hvad kan jeg lære af det? Hvordan kan jeg sørge for, at det ikke sker igen?”

Fokuser

Da Warren Buffett og Bill Gates mødte hinanden for første gang, blev de begge spurgt, hvad der var den vigtigste faktor til deres success.

De er blevet styrtende rige på hver deres måde. Den ene ved at investere i billige aktier, og den anden ved at bygge et software selskab op fra bunden. Det var præcist det samme ord, som de svarede på dette spørgsmål.

Ja, du har nok allerede gættet det. De sagde “Fokus”.

Man siger, at det tager 10.000 timer at blive rigtig god til noget.

Det er helt sikkert, at Warren Buffett har lagt 10.000 timer i at lære at investere allerede før, han nærmede sig den første investor til det oprindelige partnerskab.

Det er også helt sikkert, at Bill Gates har lagt 10.000 timer i at programmere i sine forældres kælder langt tid før, han overhovedet etablerede Microsoft.

Er du klar til at lægge 10.000 timer i dit område for at få et ekstraordinært liv? Vil du lægge 10.000 timer i at lære at investere, før du køber din første aktie? Vil du lægge 1.000 timer i det? 100? Eller bare 10 timer? Hvad end du beslutter dig for, skal du vide, at det er vigtigt, at du fokuserer, hvis du vil have success. 

Et godt sted at begynde hvis du vil lære at investere, er med e-bogen Bliv Fri. Du kan downloade den her. 

Magien ved at sætte et ambitiøst pengemål

Magien ved at sætte et ambitiøst pengemål

Jeg lærte det her trick af en coach engang: Når du sætter dig et mål, så sæt dig et meget ambitiøst mål.

Lad være med at være bedstefar realistisk. Vær modig og ambitiøs. Find din indre Jeff Besos eller Elon Musk, og så prøv igen.

Når vi sætter os meget ambitiøse mål, så får vi tunet motoren, som skal få os derhen. Der kommer meget mere kraft og power bag vores indsats.

Hvis vi derimod lytter til den kritiske bedstefar (eller hvem det nu var i dit liv, som altid kom med indvendinger), så sætter du dig et lille (og i bedstefars øjne realistisk) mål, men også et mål som føles lidt fladt. Flade mål giver flad energi. Store mål giver kraftfuld energi.

Hvad har du sat dig af mål om formue om fem år? Har du ikke sådan et mål? Så er det på tide at sætte det. For uden mål og uden en plan, så kommer du slet ikke ud at køre. Du tror måske, at du er ude at køre, fordi du sidder i bilen. Men det er du ikke, for du har glemt at tænde for motoren.

Hvis du har sat dig et mål, hvad sker der hvis du fordobler det mål? Hvad sker der, hvis du ti-dobler det? Sætter et nul bag på?

Min coach opererede altid med, at jeg skulle tidoble mine mål.

Her er nogle spørgsmål, som kan få dig i gang med at sætte nogle mål:

Hvornår vil du være gældfri?

Dette bør naturligvis være et af dine første mål. Forestil dig, at du aldrig mere skal betale af på studiegæld, boliggæld, gæld fra kreditkort, forbrugergæld. Forestil dig, at du kan sige: “Jeg er gældfri.”

Nogle argumenterer, at renten er meget lav, og at det derfor giver god mening at have gæld. Men renten kommer til at stige, og så bliver din gæld dyrere. Derudover handler det her med at være gældfri også meget om en mental tilstand. Det skaber et stort overskud i sindet at kunne sige ordene: “Jeg er gældfri. Jeg har ingen gæld.” Når du ikke har nogen gæld, så har du langt større frihed til at sige et job op, fordi der netop ikke er den gæld, som tynger dig.

Hvornår vil du være økonomisk uafhængig?

Forestil dig, at du ikke behøver at gå på arbejde, men kan vælge at gå på arbejde, fordi du elsker det job, som du har lige nu.Mange mennesker sidder fast i arbejdsmiljøer, hvor de ikke trives, fordi de ikke har den frihed. Den kan du vælge at have. 

Hvor stor er din formue om 5 år? Om 10 år?

Og kan du fordoble målet? Ti-doble målet? Hvad gør det ved dig, når du forestiller dig, at du havde f.eks. 10 mio. kr. i investeringer til at leve af?

Hvor stort et afkast vil du lave i gennemsnit hvert år?

Mange folk, som investerer i såkaldte passive investeringer som ETF’er (exchange traded funds), der følger brede aktieindeks, regner med at få et afkast på 4-6 pct. om året. Jeg bliver helt træt og flad, når jeg hører, at folk stiller sig tilfredse med så lave afkast. Jeg vil som minimum have 15 pct., og stiler også efter højere. Når man investerer som Warren Buffett gør, kan man sagtens lave 15 pct. om året.

Hvor stor skal dine børns børneopsparing vokse sig til?

Hvad vil du give dem med i livet, når de skal til at starte alt op? Vi er alle sammen ramt af det samme loft på børneopsparinger, men afkastet kan vi bedre selv styre. Mange tror, at man ikke kan investere børneopsparingen, og det kan man altså sagtens. Afkastet er endda skattefrit. Når nu vi er ved det, så husk også at oprette en aldersopsparing til dine børn. 

Hvor meget vil du have i pensionsopsparing, når du går på pension?

For du regner vil ikke med Folkepensionen? Jeg anbefaler altid, at folk skruer godt op for indbetalinger til pensionsordninger. Ratepensionen giver mest mening, hvis du betaler topskat, da der er fradrag i din indkomst det år, hvor du indbetaler. Har du topskat, ville jeg dog ikke tøve et sekund med at indbetale helt op til grænsen. Alle uanset situation bør betale de 5.200 kr. hvert år til aldersopsparingen.

Hvor meget vil du give til velgørende formål om 30 år?

Jeg elsker det her spørgsmål, fordi det minder dig om, at du kan gøre godt med dine penge, hvis du bliver rig. Mange er lidt bange for ord som rigdom, penge og velstand. Mange lider under en følelse af, at det er lidt forbudt at ønske at blive rig. Måske ligger der bag pengetabuet en opfattelse af, at rige mennesker tager fra andre. Derfor er det så vigtigt at huske på, at rige mennesker kan være gavmilde og give til en masse gode formål. Det bør faktisk være en del af din økonomiske planlægning.

Husk du kan lære at investere som Warren Buffett bl.a. ved at læse min e-bog Bliv Fri.