Hvilken platform bruger jeg og hvorfor?

Det vil jeg gerne svare på, men først skal vi ud på en lille vandring og se på min historik som investor.

Jeg har over årene udviklet mig fra at investere i passive fonde, der læner sig op af et indeks til at fokusere på individuelle virksomheder, og det har også ændret mine behov til, hvad en platform skal kunne. 

Jeg begyndte oprindeligt at investere i 2004, da jeg fik min første fastansættelse.

Jeg blev ansat på et mindre medie, der hed Økonomisk Ugebrev, hvor omkring syv mennesker havde deres faste gang.

Min løn var lille (omkring 25.000 kr.), og der var ingen pension. Jeg besluttede mig for selv at sætte 5.000 kr. til side på en ratepension og investere dem.

Hvorfor ratepension, spørger du måske? Hvorfor ikke i frie midler? Nu taler jeg jo meget om at blive økonomisk uafhængig og fri. 

Dengang havde jeg ingen pension. Mine ansættelser havde været løse og uden pensionsordninger.

Jeg var ivrig efter at komme i gang med karrieren som erhvervsjournalist. Jeg drømte om at arbejde – ikke om frihed.

Til gengæld var jeg bekymret for min pensionsopsparing. Sådan en havde min mor nemlig ingen af, og jeg kunne bevidne hver dag, hvor surt det var at blive gammel og skulle leve udelukkende af en folkepension.

Det var vigtigt for mig ikke at skulle være afhængig af statens almisser (folkepension og hjemmehjælper), når jeg selv blev gammel… Og så troede jeg i øvrigt, at jeg skulle have en glorværdig karriere og arbejde til jeg var 80 år gammel – fordi jeg elskede det. Det var min drøm at blive journalist.

Jeg havde på det tidspunkt ingen ide om, at jeg en dag ville blive fyret på barsel og gå i finansiel panik. Det ligger på det tidspunkt i fremtiden. 

I 2004 havde jeg fokus på at begynde at bygge en pensionsopsparing op, og jeg havde en klar strategi: Placere 5.000 kr. i de samme fonde måned efter måned.

Hvilken platform brugte jeg dengang?

Jeg har virkelig været vidt omkring, og egentlig er det ikke så vigtigt, hvilken platform jeg bruger, men hvad jeg har lært af de forskellige skift. Jeg deler det op i nogle lektioner:

Lektion 1: Den billigste løsning kan være noget rod 

Jeg overførte hver måned penge fra min almindelige bank, Nordea, til en billig internetbank.

Det var dengang, du skulle i filialen for at ordne ting. Vi hævede kontanter, og vi gik ind banken og satte kontanter ind. Vi var på fornavn med vores rådgiver og vidste, hvornår hun havde guldbryllup. Ting som i dag virker suspekte.

Internetbanker var nyt og spændende. Dengang var det lidt vildt, at der fandtes banker uden filialer. 

Jeg var jo en nørd, så jeg sammenlignede bankernes gebyrer og renter på mybanker.dk. Jeg havde valgt den bank, som kom bedst ud,  når jeg indtastede forskellige ting.   

Men det blev noget værre rod med Skandia Bank. De blev opkøbt af den færøske bank Eik Bank, og Eik Bank røg i Finansiel Stabilitet, og derefter blev kunderne – herunder mig – opkøbt af nogle andre og omdannet til Finansbanken.

Jeg husker det som bøvlet, at systemet hele tiden blev lavet om. Netbanken blev hele tiden en helt ny en. Jeg havde ofte problemer med at finde ud af, hvordan jeg loggede ind, og jeg havde følelsen af, at jeg mistede kontakten med mine penge. Så jeg flyttede midlerne væk igen, da de blev til Finansbanken. 

Lektion 2: Din egen bank kan være for magelig 

Jeg holdt mig derefter i mange år hos min gamle bank Nordea, hvor jeg købte investeringsfonde.

Jeg købte sjældent og solgte aldrig, og det var udmærket til det formål.

Da jeg senere hen (efter min finansielle opvågning i form af en fyring på barsel) fik smag for at handle aktier i individuelle selskaber, oplevede jeg Nordeas platform som mangelfuld.

Aktiegrafen går kun fem år tilbage, og du kan kun få den mest basale information om dit afkast.

Dertil kommer, at deres omkostninger er lidt uigennemskuelige. Der er et minimumsgebyr på 29 kr., og det er fair nok (når jeg køber test aktier for 10.000 kr, koster det 29 kr.) Men dertil kommer omkostninger ved at have depotet. De oplysninger kommer med en gammeldags rudekuvert med posten ca. en gang om året. 

Jeg havde brug for noget andet. Jeg lod pensionen stå, men migrerede videre med de frie midler til Nordnet, hvor jeg åbnede en aldersopsparing og en opsparing i frie midler.

Lektion 3: Ikke alt som lyder billigt er billigt

Hos Nordnet fik jeg dog et chok, da jeg oplevede, hvor meget det kostede at købe og sælge amerikanske aktier på min aldersopsparing. Jeg kan desværre ikke længere slå det op, da den konto er lukket, men jeg husker det som, at et køb af Apple aktier for 10.000 kr. kostede knap 400 kr. i gebyr og vekselomkostninger. Det kostede igen 400 kr., når jeg ville sælge. 

Jeg solgte alle papirerne og flyttede aldersopsparingen til Nordea, hvor mine andre pensioner lå.

De frie midler skulle nu en tur til udlandet.  

Lektion 4: En udenlandsk platform er for besværlig

Jeg var begyndt at interessere mig for en type værdipapirer, som hedder optioner.

Kender du mig, så ved du, at jeg er Warren Buffett fan. Hvad de færreste ved om Warren Buffett er, at han er en af verdens største optionshandler. Så det skulle jeg også være (altså ikke verdens største, bare optionshandler). 

Jeg lavede tonsvis af research for at finde ud af, hvilke platforme var gode til optioner – og hvilke der var åbne for investorer fra Danmark. Allerede der var det en jungle, for kun få af de udenlandske platforme er godkendt til at tage imod penge fra danske investorer.

Jeg fandt frem til Trade Station og overførte penge… og det er nemmere skrevet end gjort. 

Det første problem opstod ved overførslen. Overførslerne blev stoppet, fordi beløbet var for stort. Det var lige før, at jeg skulle have et brev fra paven for at få lov at flytte min opsparing til en konto i USA.

Det andet problem opstod, da jeg købte en Mac og opdagede, at platformen kun kunne bruges på en PC. Det betød, at jeg gradvist holdt op med at logge ind, fordi det var for besværligt at svinge håndtaget på en gammel PC. 

Det tredje problem opstod, da jeg skulle have fat på dem, fordi en handel skulle lukkes asap og ikke gik igennem. Jeg måtte ned i grønthandleren for at købe et særligt simkort med lave rater til USA, fordi 45 minutters ventetid på telefonen var helt standard – og når du endelig kom igennem, fik du at vide, at du skulle ringe til et andet nummer. 

Det fjerde problem opstod, da der skulle betales skat. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at det blev til et fuldtidsjob at få styr på, hvordan man indberetter optionshandel fra USA.

Jeg var stadig glad for optionerne, men der måtte være en nemmere måde. Mit liv var blevet for kompliceret med to computere, to simkort og et brev fra paven.

Så omgrupperede jeg igen og landede der, hvor jeg er i dag.  

Lektion 5: Den gyldne middelvej   

Saxo Bank har også optioner (og Nordnet til dels også – men de er absurd dyre).

Trade Station valgte jeg oprindeligt, fordi handel med en optionskontrakt kostede en halv dollar, hvor den koster tre dollar hos Saxo Bank.

Så Saxo Bank er hele seks gange dyrere.

Men da det er meget nemmere at overføre penge til Saxo Bank (det tager en dag med en helt almindelig bankoverførsel), og da det også er nemmere at logge på, er den blevet min defakto foretrukne platform.

Jeg oplever, at de svarer mig inden for kort tid, hvis jeg ringer med et problem med platformen – og jeg kan bruge mit helt almindelige simkort, fordi det er et dansk nummer. Så jeg slipper for to computere, to simkort og et brev fra paven. 

Hvad kan du lære af det her?  

Hvilken platform er den rigtige for dig?

Det kommer an på, hvad du vil.

Det kan være fint med banken, hvis du bare en gang imellem skal købe lidt passive fonde. 

Hvis du vil niveauet op og få flere funktionaliteter, skal du videre til Nordnet eller Saxo Bank.

Det er mit indtryk, at Nordnet er udmærket til månedsopsparing, og at mange er glade for deres sociale platform Shareville, hvor man kan følge andre investorer (jeg undgår bevidst at følge med i andres investeringer, fordi det forstyrrer den ro, som er så vigtig at dyrke for at være en god langsigtet investor – at se andres afkast puster til følelsen af at gå glip af noget, og det får din “tricker finger” til at dirre).

Vil du have de absolut bedste priser, så skal du til udlandet til en platform som Tradestatione eller Interactive Brokers – men vær beredt. Det er pænt besværligt. Til gengæld er deres platforme på et helt andet niveau og priserne helt i bund.  

Husk at du kan lære mere om min historie som investor i min e-bog Bliv Fri, som du kan downloade her.