De fleste sætter en række nytårsforsæt, som ofte fejler.

Hvorfor? Fordi de ikke får hæftet det op på en større målsætning.

Nytårsforsæt er typisk noget, du vil undgå at gøre eller et-eller-andet du vil gøre.

De er ofte lidt vagt formuleret og ikke sat ind i en kontekst. De siger sjældent noget om, hvad du specifikt vil opnå i livet. 

Et mål derimod er specifikt og målbart.

Lad os se på forskellen med eksempler:

Et nytårsforsæt kan være “Jeg vil begynde at løbe i det nye år”.

Et mål kan være: “Den 26. september løber jeg Berlin Marathon på under 3,5 timer.”

Du kan også have et mål, der går længere ud i fremtiden, f.eks. at du vil løbe Boston Marathon på under 2 timer og 40 minutter inden fem år (Boston Marathon er et eliteløb, som det er ret svært at få adgang til).

Okay, lad os få sat nogle nytårsforsæt og mål for det nye år.

Her kommer nogle fif:

1. Dit mål skal være specifikt og målbart

Hvad præcist vil du opnå?  

Lad os sige, at du har et nytårsforsæt om, at du vil begynde at investere.

Okay. Godt.

Nu skal du sætte et mål, som svarer til Berlin Marathon. 

Hvad præcist vil du opnå i løbet af året?

Hvad vil du have din investerbare formue til at vokse med?

Når det er sagt, skal du huske på, at der kan være udsving på aktiemarkedet fra år til år.

Når det gælder investering, kan det være bedre at sætte Boston målet op – altså et mål der i hvert fald kigger 5-10 år ud i fremtiden og have et et-årigt mål som dit sekundære delmål.

Hvor stor skal din formue være om 10 år? Vær helt specifik.

For at nå dertil, hvad skal den så gerne vokse med i år? 

2. Vær ambitiøs  

Ambitiøse mål er meget mere fængslende end “fornuftige” mål.

Tillad dig selv at finde din indre Napoleon frem. Om ikke andre så din indre Napoleon Hill.

Det er manden bag Law of Attraction, altså ideen om, at du får det, som du fokuserer på. Napoleon Hill siger, at store mål er som et stort bål, mens middelmådige mål er små bål.

Der er ikke meget saft og kraft fra små mål og små bål.

Der er meget stor forskel på at “ville løbe i det ny år” og ville løbe Berlin Marathon på under 3,5 timer.

Hvad lyder frækkest? Hvilken energi vækker de to forskellige mål?    

3. Byg en strategi   

For at nå derhen hvor du kan løbe et marathon, bliver du nødt til at gøre noget specifikt og gøre det jævnligt. 

Hvis målet er at løbe Berlin Marathon om 270 dage, så ved du godt, at du ikke bare kan dukke op den 26. september og gennemføre uden at have trænet – i hvert fald ikke uden skader.

Din strategi kan være at løbe New York Road Runners træningsplan 5 dage om ugen med en lang dag, to intervalløb, to rolige løb og to dage med pause. Du laver en kalender og plotter ind, hvornår og hvor meget du skal løbe, så du på forhånd ved hvad du skal gøre.

Det samme med investering.

Du skal være konsistent. Du skal have en strategi. Du kan ikke bare banke på Facebook’s vandrør og forvente “great success,” som Borat ville sige.

Hvor meget vil du investere? Hvor meget lægger du til side hver måned? Hvad præcist vil du gøre? 

Vil du investere i fonde? Hvilken slags fonde? Passive eller aktive? Danske eller udenlandske?

Vil du investere i virksomheder? Okay, ud fra hvilke kriterier vil du udvælge dem og trykke på købsknappen?

4. Sæt delmål    

Før du løber Berlin Marathon, kan det være en god ide at løbe et halvmarathon. Få lidt erfaring. Måle din tid. Måske også et konkurrenceløb på 5 kilometer og et på 10 kilometer.

Det ville jeg gøre. 

Det hjælper dig med at holde styr på, om du er på rette vej.

Du skal også sætte dig nogle finansielle delmål og følge op på dem. 

Når det gælder dine penge, kan det være en god ide at gøre status hvert kvartal.

Kig på, hvordan penge flyder ind og ud af din økonomi.

Får du lagt penge til side, som du havde planlagt? Får du investeret? Vokser pengene?

Sæt nogle mål op på forhånd, så du ved, hvor du gerne skulle være nået til efter 3 måneder, 6 måneder og ni måneder.  

5. Forpligt dig   

Jeg har prøvet det flere gange.

Jeg opnår først noget, når jeg er helt besluttet på det. Når jeg vil gøre ALT for at lykkes. Er der en lille smule tvivl, så kommer det ikke til at ske.  

Lad mig komme med nogle eksempler.

Jeg holdt op med at ryge for 13 år siden.

Jeg holdt 100 pct. op og har ikke så meget som overvejet at ryge igen.

Jeg ved præcist, hvornår jeg stoppede, fordi det var en skelsættende beslutning om ALDRIG nogensinde at begynde igen, om der så var nogle, der satte en pistol mod min tinding.

Jeg var holdt op før, men de andre gange var det halvhjertet og varede kun indtil den næste gode fest. 

Det samme med den her blog, som du læser.

Jeg gik først i gang med en ide om, at jeg ville blogge, når jeg var inspireret og havde lyst – som en slags hobby. Det første halve år havde jeg 160 følgere, og de var alle sammen venner, eks-kærester, tidligere svigermødre, nysgerrige kolleger og gamle skolekammerater.

Jeg brokkede mig over, at det ikke rykkede. Jeg havde ingen læsere. Det voksede ikke.

Jeg troede ikke rigtigt på det og fandt altid en undskyldning for ikke at skrive noget. Så skinnede solen. Så hostede jeg. Så hostede min søn. Så var det jul.

Det var først, da jeg fik en finger til skade i en blender og rent faktisk ikke kunne skrive, at jeg blev fanden-i-voldsk og besluttede mig for at skrive et blogindlæg hver uge uanset, hvad der skete, og uanset hvor uinspireret jeg følte mig.

Jeg sad der og tastede med et-finger-systemet (helt bogstaveligt talt), mens den anden finger var pakket ind i is (no worries, den har det godt i dag. Min venstre pegefinger blev syet grundigt af en kirurg, som i drabelige detaljer fortalte mig, at han lige havde syet foden på en mand, der havde fået den i en plæneklipper… så jeg havde intet at klage over.)

Jeg har siden da sendt et blogindlæg ud en gang om ugen. To år senere har bloggen over 10.000 følgere. Det virkede at forpligte sig. 

Hvad kan du 100 pct. forpligte dig til at gøre uanset hvad? 

6. Dit mål skal hæftes op på et formål 

Dit mål skal hæftes op på noget større, som giver mening.

Det skal have et formål. 

Du skal ikke bare løbe for at løbe eller investere for at investere. Det er spild af tid.

Det skal knyttes op på et livsmål. Hvorfor vil du løbe? For at holde dig sund og vital og leve længe for dine børn?

Hvorfor vil du investere? Mange svarer “for at få et godt afkast” – men det svarer til at sige, at du vil løbe for at blive hurtig.

Et godt afkast er intet værd, hvis du ikke har et formål.

Hvorfor vil du investere? Spørg dig selv.

Er det for at blive økonomisk uafhængig? For at få flere muligheder? For at undgå økonomisk stress? For at sikre dine børn? For at komme på en jordomrejse? For at få råd til et hus senere hen? For at genopbygge dødsstjernen?

Beslut dig for det større formål. 

7. Visualiser din succes

Du skal se dig selv opnå dine mål. Mærk adrenalinen, når du løber over målstregen. Smag sveden der drypper ned fra panden. 

Er dit mål at investere for at blive tocifret millionær, der kan vælge og vrage mellem bolig og job, så se dig selv bo i dit drømmehus og foretage dig de ting, som du gerne vil opnå.

Se også gerne noget konkret, som er sket ved slutningen af 2021.

Hvordan vil det føles at komme i hus med dit mål for 2021?

Hvad vil det gøre ved dig at vide, at du har fået et godt afkast og fået plantet gode rødder i vidunderlige virksomheder? At intet kan slå dig ud økonomisk nu? 

Føl sejren allerede nu.

8. Sæt et skræmmebillede op  

Hvad sker der, hvis du ikke ændrer adfærd?

Du bliver nødt til at indse og forstå med hele din krop, at inaktivitet også er et valg.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang med at løbe? Hvad er farerne? Smør godt på. Du udvikler bildæk om maven. Du får sukkersyge. Du dør 15 år før tid (i forhold til den løbende udgave af dig).

Det samme med investeringer.

Hvad sker der, hvis du ikke kommer i gang?

Jeg bruger selv et skræmmebillede af en fattig pensionist, fordi sådan en har jeg været tæt på: min mor havde intet andet end folkepensionen de sidste mange år af hendes liv, og det begrænsede hende voldsomt. 

Smør godt på.

Hvad betyder det, hvis du fejler ved ikke at investere?

Måske har du ikke råd til at give dine fremtidige børnebørn det, som de ønsker sig i julegave. Måske kan du ikke invitere din familie på ferie. Måske bliver du isoleret af pengemangel.

Se konsekvenserne af din mulige inaktivitet og beslut dig for, at du ikke er sådan en. 

9. Søg viden og holdkammerater

Hvis du skal gøre dig klar til at løbe Berlin Marathon til efteråret, kan det være en god ide at få fat på nogle løbeprogrammer, måske læse nogle løbebøger og være med i en løbeklub med træningshold. 

Du skal opbygge erfaring, søge holdkammerater, få inspiration og gode råd og opbygge et netværk, der kan holde dig fast, forstærke de nye vaner og bygge fæstning om dit nye livssyn. 

Vil du blive god til at investere, skal du også søge information.

Du kan læse blogindlæg, læse bøger og være på investeringskursus. Husk på, når vi begynder på noget nyt, så er det en ændring i din livsstil. Du har brug for hjælp for at holde fast i den.

Du kan begynde lige her ved at følge med på den her blog og ved at downloade min e-bog Bliv Fri. 

For at lære mere om at investere, kan du læse med min e-bog Bliv Fri. Du kan downloade den her.

 

 

Det er sidst på året, og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre?

Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt flere fakta om børneopsparingen:

• Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
• Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
• Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun kan placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
• Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto med meget lave renter. 

Men 72.000 kr. kan godt udvikle sig fint, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr., når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

• For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
• For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Faktisk har jeg for vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse i. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.

Der er lige et par aber dabei ved børneopsparingen:

Flere banker har restriktioner på børneopsparingen, som gør det svært at investere frit og få det bedste afkast. Det kan være svært at finde en bank, der gør det muligt at handle andet end danske aktier eller deres egen investeringsprodukter.

Her er en oversigt over de største banker:

Nordea gør det ikke muligt at investere i udenlandske aktier. Børneopsparingen er teknisk ikke sat op til det. De siger, at der ikke har været efterspørgsel efter det. Så begynd at efterspørge det…

Danske Bank gør det kun muligt at investere i deres egen puljeinvestering.

Hos Jyske Bank kan du godt investere i udenlandske aktier, men der er et minimumsgebyr på 150 kr. pr. handel på dem.

Sydbanks børneopsparingen er heller ikke sat op til at handle udenlandske aktier på online platformen, men du kan alligevel godt købe udenlandske aktier, hvis det foregår “manuelt”. Det betyder, at du skal ringe op til dem og får dem til at foretage handlen for dig. Det koster 300 kr. plus 0,50 pct. af kursen. Det er en dyr løsning på en opsparing, der begynder på 6.000 kr. 

Flytter du til udlandet, kan det blive ret besværligt med børneopsparingen. Nordea hæver f.eks. det årlige gebyr for børneopsparingen til 1.000 kr. Det er en ret tyk pris, når man nu kun må sætte 6000 kr. ind om året. Hvad de andre banker opkræver for udenlandsk danskere, må blive et fremtidigt blogindlæg, 

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing?

Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at dit barn aldrig skal bekymre sig om pensionen. 

Fakta om aldersopsparingen:

• Du kan sætte 5.300 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 50.200 kr. ind i år.  
• Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
• Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
• Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
• Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Ratepension  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

• Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
• Du betaler en løbende lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
• Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
• Du kan indbetale 57.200 kr. i år på en privat ratepension. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). På en arbejdsgiverordning er grænsen 62.173 kr. i 2020. 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du betaler topskat. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på ratepensionen. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist. Det giver mest mening, hvis du kan trække indbetalingen fra i topskat. 

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning skader effekten af renters rente.

4.Indbetal på aktiesparekontoen

Fra i sommers blev grænsen for, hvad du kan indsætte på aktiesparekontoen hævet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. – men du kan ikke bare regne med, at du bare sætter 50.000 kr. ekstra ind i år, for reglerne er lidt mere komplicerede end som så. 

Du skal nemlig tage udgangspunkt i, hvad beholdningen var ved årsskiftet 2019/2020.

Lad os sige, at du satte 50.000 kr. ind i 2019 og fik pengene til at vokse til 70.000 kr. ved udgangen af sidste år. I så fald kan du kun sætte omkring 30.000 kr. i 2020. Jeg siger “omkring”, fordi der er et par andre faktorer, som spiller ind såsom skat. Hvad du end betalte i skat for aktiespareordningen for 2019, kan du også sætte ind.

Alt det her er ikke noget, du selv behøver at regne på. Din platform vil fortælle dig, hvor meget du kan sætte ind i år. 

Lad os lige spole tilbage et øjeblik, for den læser, som ikke kender ordningen. Hvad er aktiesparekontoen? Det er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

Nogle er ærgerlige over, at ordning endte med en lagerbeskatning, fordi det tager spidsen af renters rente.

Men i stedet for at ærgre dig over noget, du ikke har indflydelse på, ville jeg se lagerbeskatningen som en mulighed. Se det som en måde at kunne slippe lidt fri af nogle begrænsninger.

Hvad mener jeg med det? Jo, mange holder sig tilbage fra at sælge en aktie, fordi de ikke vil betale skat af gevinsten, og dermed holder de nogle gange fast i en investering, som falder igen, i stedet for at tage gevinsten hjem.

Med en lagerbeskatning har du lidt friere tøjler til at købe og sælge uden at bekymre dig om skatten – den skal jo betales alligevel. Du kan vælge at bruge aktiesparekontoen lidt mere aktivt til de selskaber, du kun vil holde i kortere tid, mens frie midler er til langsigtede investeringer. 

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 55.300 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 55.300 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet.

Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Betaler du skat, betyder det, at du har tjent penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid. Samtidig er du med til at betale for de ting, vi elsker i Danmark. Gode skoler til landets børn, veje uden huller, hospitaler, læge, militær og politi som fungerer.

Alt er godt.  

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her.