Hvor meget ville du give for at have et par timer sammen med Warren Buffett?

1.000 kr.? 10.000 kr? 100.000 kr?

Den amerikansk-indiske investor Monish Pabrai betalte sammen med vennen Guy Spier over 4 mio. kr. (650.100 dollars) for at spise frokost sammen med Warren Buffett. 

Monish Pabrai og Guy Spier lavede en aftale om, at de ikke skulle tale om investeringer i løbet af frokosten. I stedet besluttede de sig for at invitere hustruer og børn med og tale om alt muligt andet. Hobbyer og den slags.

Han gjorde det som en slags tak til Warren Buffett, fordi Warrren Buffett indirekte har gjort Monish Pabrai styrtende rig. Hvordan? Det finder du ud af til sidst.

Ved du ikke, hvem Monish Pabrai er? Det burde du. Han er den nye Warren Buffett. Han har haft et gennemsnitligt afkast på 28 pct. siden han etablerede en fond i 1999. Hvordan har han klaret det?

Han har fulgt ni investeringsprincipper, som han oplister i bogen the Dhandho Investor.

De ni investeringsprincipper er lige til at kopiere – og det vil du se i det sidste punkt, at du roligt kan gøre. 

De ni principper er:  

1. Fokuser på at købe eksisterende forretninger

Mange tror, at de skal blive iværksættere og starte deres egen forretning for at blive rige.

Monish Pabrai gennemgår nogle succesfulde rigmænds udvikling og viser, hvordan de byggede deres forretning op ved at købe allerede eksisterende virksomheder. 

Warren Buffett og Monish Pabrai er blevet rige af at investere i allerede eksisterende virksomheder gennem aktier.

Hans pointe er, at det er meget mere risikabelt at etablere en virksomhed fra bunden og mere sikkert at investere i en, som allerede har en track record.

Det betyder også, at du som aktionær skal undgå at investere i nye virksomheder, for det er også risikabelt. Du skal investere i forretninger, som har haft succes i mindst ti år. Dermed er alle biotekselskaber uden et produkt på markedet naturligvis ude. 

Når du køber aktier, skal du tænke på det som, at du køber hele virksomheden. Det hjælper dig med at undgå at blive for spekulativ og undgå at tænke på aktier et som et stykke papir med nogle kurser, der kører op og ned.

Aktier er ejerandele i en virksomhed. Når du investerer, skal du overveje, om du ville købe hele forretningen, hvis du kunne. Kig på pengene, som går ind og ud af virksomheden.    

2. Invester i simple brancher med en lav grad af forandring

Hvad vil der altid være et behov for? Hvad vil ikke forandre sig?

Engang prøvede Bill Gates at få Warren Buffett til at investere i ‘computere’. Det ville Warren Buffett ikke.

“Men computere vil forandre alt,” sagde Bill Gates.

“Vil det forandre måden jeg tygger tyggegummi på?” spurgte Warren Buffett.

Det måtte Bill Gates indrømme, at det gjorde computere nok ikke.

“Fint, så holder du dig computere, og jeg holder mig til tyggegummi,” svarede Warren Buffett.

Du skal tænke lidt på samme måde. Du skal finde virksomheder, hvor det er nemt at regne ud, hvordan den vil udvikle sig i fremtiden.  

3. Køb kriseramte virksomheder i kriseramte brancher  

Det bedste tidspunkt at købe en hel virksomhed – eller aktier i en virksomhed – er, når den nærliggende fremtid ser mudret ud, og når virksomheden er upopulær og måske endda lidt forhadt.

På dette tidspunkt er der er en god chance for, at du kan købe en virksomhed til en god pris i forhold til, hvad den egentlig er værd.

Hvad er en virksomhed værd? Det kan du regne dig frem til. Jeg viser dig et par metoder i min e-bog, som du kan downloade gratis her

4. Køb virksomheder med en holdbar konkurrencefordel

Du skal sikre dig, at virksomheden kan beskytte sin forretning mod konkurrenter.

Spørg dig selv: Hvordan holder de på kunderne og hvordan forhindrer de, at kunderne hopper over til konkurrenten? 

Konkurrencefordele kan eksempelvis være patenter, monopol, stordriftsfordele, stærk brand og omkostninger ved at skifte til konkurrenten.

Har de mere end en konkurrencefordel, står de stærkere.  

5. Sats stort, når det er til din fordel 

Investering handler om sandsynligheder, ligesom væddemål og gambling gør, mener Monish Pabrai.

Når du støder på en investering med gode odds, skal du gå stort ind.

Hvor meget er meget? 

I 1963 investerede Warren Buffett 40 procent af sit partnerskabs midler i American Express. En anden value investor, Joel Greenblat placerer 80 pct. af sine midler i de 5 bedste ideer.

Monish Pabrai er lidt mere konservativ og placerer 10 procent af midlerne på en særlig god investering.  

6. Fokuser på arbitrage

Da min mor var ung, arbejde hun som guide i Italien. Hun lagde mærke til, at et hvidløg kostede få ører i Italien og mange kroner i Danmark. Hver gang hun skulle hjem til Danmark, fyldte hun kufferten med hvidløg og solgte det til den lokale grønthandler herhjemme, og det tjente hun nogle hundrede kroner på.

Min mor udnyttede arbitrage uden at vide det. 

Traditionel arbitrage er, når der er en forskel på, hvad den samme vare koster to forskellige steder. 

Monish Pabrai understreger, at virksomheder også kan drage fordele fra arbitrage og dem vil vi gerne investere i.

Der kan være en eller anden form for distance mellem virksomheden og de nærmeste konkurrenter, som gør at virksomheden kan have en overnormal profit. Det kan f.eks. være, hvis en frisør er den eneste i en lille by. Så kan de tage lidt højere priser og dermed udnytte, at folk ikke gider køre til den nærmeste storby for at blive klippet.

Arbitrage i virksomheder kan godt minde meget om konkurrencefordele, men alligevel ikke.

Frisøren i byen kan egentlig ikke beskytte sig mod en konkurrence, hvis der skulle dukke en ny spiller i byen op. Men indtil det sker, kan de tage priser, som er lidt højere en markedsprisen i næste by.  

7. Køb en virksomhed, når den er på udsalg

Du skal købe virksomheder, når de er på mindst 50 pct. udsalg i forhold til de indre værdier i selskabet.

En investering i selv den bedste virksomhed kan vise sig at blive en dårlig investering, hvis man får købt til en for høj pris.

Køber du omvendt et aktiv, når det er på skarpt udsalg i forhold til de underliggende værdier, så er sandsynligheden for permanent tab meget lav og chancen for, at det bliver til en lukrativ handel større. 

Du kan lære at regne på, hvad en virksomhed er værd i min e-bog Bliv Fri.

8. Kig efter virksomheder med lav risiko men høj usikkerhed

Aktiemarkedet blander ofte risiko og usikkerhed sammen.

Risiko er, hvis du kan tabe dine penge på investeringen. Usikkerhed er, hvis der er et eller andet ved virksomheden, som endnu ikke er afklaret eller som står hen i det uvisse indtil videre.

Aktiemarkedet reagerer på usikkerhed, som om der var tale om risiko, og det skaber nogle gode muligheder for at købe aktier på udsalg i et ellers sundt selskab.  

Selv et vidunderligt selskab med stærke konkurrencefordele, som beskytter dem mod konkurrenterne, kan gøre aktiemarkedet nervøst, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt de når analytikernes forventninger i det næste kvartal.

Man tror det er løgn, men aktiekursen kan falde helt derned, hvor man skulle tro, at virksomhedens fremtid var på spil, fordi kursen svinger meget, hvis der er lidt usikkerhed på den korte bane. Det kan være usikkerhed om, hvorvidt de når målet for næste kvartal. Det kan f.eks. også være, hvis der usikkerhed om den daglige ledelse. Vi har igen og igen set, at en virksomheds aktiekurs klasker sammen i den periode, hvor en virksomhed leder efter en ny topchef – især hvis det falder sammen med et andet element, som skaber usikkerhed. 

Når du skal sondre mellem usikkerhed og risiko, skal du kigge efter de langsigtede fremtidsmuligheder. Er der tvivl om dem eller ej?  

9. Invester i de virksomheder som kopierer 

Nogle virksomheder forsøger at opfinde noget nyt og revolutionerende. De kan være dragende at investere i, fordi det er spændende, men det skal du ikke. Du skal i stedet investere i dem, som tager en allerede afprøvet ide og udbreder den.

Virsomheder som kan efterligne andre virksomheders spæde success og brede det ud, har traditionelt set klaret sig godt. Derfor kan det være en bedre strategi at investere i dem, der forstår at kopiere andres success, end i de first movers, som er først på markedet med det. 

Monish Pabrai kommer med en lang række af virksomheder, som har opnået success ved at kopiere firstmoveres og opkøbe nye konkurrenter. Han nævner bl.a. Microsoft og McDonalds. 

Hans egen fond har også haft succes med kopimetoden. Monish Pabrai har kigget Warren Buffett efter i kortene. Han har både kopieret nogle af hans investeringer og kopieret den måde, som Warren Buffett satte sit oprindelige investeringsselskab op.

Hans pointe er, at du som investor kan skue til, hvad der har fungeret for andre investorer og kopiere dem. Du er f.eks. velkommen til at kopiere Monish Pabrai’s investeringsprincipper. 

Husk at du kan hente min gratis e-bog Bliv Fri her. Her lærer du, hvordan du investerer som Warren Buffett.