Hvad er den bedste strategi med aktier?
Vækst? Value? Pennystocks? Udbytte? Momentum? Indeks?
Der er mange strategier, og hvis du ikke har styr på dem, er det til at blive forvirret over.
Når jeg snakker med andre investorer, oplever jeg tit, at de i en samtale blander forskellige strategier sammen uden at vide det. Måske fordi de føler, at de har fået et hot tip fra en anden investor uden at vide, at den investor har en anden strategi med sine aktier.
Find den rigtige strategi med aktier
Det værste, du kan gøre, er at hoppe fra en strategi til en anden i blinde.
Kort efter krigen i Ukraine blev jeg på generalforsamling i Grünbaum Value Invest spurgt, hvorfor jeg ikke havde investeret i våben.
Våben var blot et år tidligere lige så forbudt som børnearbejde eller tobak, men nu havde stemningen vendt sig, og aktier i våbenproducenterne var steget.
At gå specifikt efter våbenaktier ville være en tematisk strategi, og ikke det, som fonden har mandat til, nemlig value.
Her er en oversigt over forskellige strategier med aktier som du kan vælge:
Momentum
Momentum handler om at følge strømmen.
Du køber aktier, der allerede er steget meget, fordi du tror, at stigningen fortsætter.
Logikken er, at en aktie i bevægelse har en tendens til at blive ved med at bevæge sig.
Fordel: Du behøver ikke at forstå selskabets regnskaber. Du skal bare kunne læse en kursgraf og have modet til at hoppe med på bølgen.
Ulempen er dog endnu større. Problemet opstår, når bølgen vender.
Momentum er drevet af psykologi og flokadfærd. ikke af, hvad virksomheden rent faktisk er værd. Når frygten tager over fra grådigheden, kan en momentum-aktie falde lige så hurtigt, som den steg. Højt at flyve, langt at falde, som man sgier.
Du skal også time din exit præcist.
Hvornår er festen slut?
Det ved ingen med sikkerhed, og mange momentum-investorer sidder tilbage med aktier, der er faldet 50-70 pct., fordi de ventede et øjeblik for længe.
Penny stocks
Penny stocks er aktier, der handles til meget lave kurser, ofte i små, ukendte selskaber.
Lokkemaden er klar: folk tænker: “den koster jo kun 2 kroner, hvor meget mere kan den falde?”
Men en lav kurs siger ingenting om, hvor billig en aktie reelt er.
Falder den til 0, har du mistet 100 pct., uanset om du startede ved 2 kroner eller 2.000 kroner.
Det er forholdet mellem aktiekursen og det, selskabet reelt er værd, der afgør, om noget er billigt.
Ikke antallet af kroner på kursskiltet.
Fordelen? Jeg ved det ikke.
Ulempen? Du famler i blinde efter en skør strategi.
Day trading
Day trading er en helt anden disciplin.
Her køber og sælger du inden for samme dag, nogle gange flere gange i timen.
Det beror i høj grad på teknisk analyse, altså at læse kursgrafer og reagere på mønstre inden for timer, nogle gange minutter.
Fordelen? Hvis du vil have hurtig cash, så har du tjent nogle penge hjem, inden dagen er omme.
Ulemperne er mange i mine øjne. Det er reelt et nyt fuldtidsjob. Du skal sidde klar og reagere hele dagen, og beslutningerne skal træffes hurtigt, uden tid til at tænke dig grundigt om.
Det er samtidig meget risikabelt. De fleste undersøgelser viser, at langt størstedelen af day tradere taber penge over tid, og at gebyrer og skat spiser en stor del af et eventuelt afkast undervejs.
Vækst
Her køber du aktier i selskaber, der vokser hurtigt. Omsætningen stiger kraftigt år for år, og markedet forventer, at det fortsætter mange år frem.
Tænk på de store tech-selskaber, som mange har tjent godt på de seneste år.
Udfordringen er, at hele den fremtidige vækst allerede er bagt ind i prisen. Du betaler ikke for, hvad selskabet er værd i dag. Du betaler for en historie om, hvad det måske bliver værd om ti år.
Går den historie ikke i opfyldelse, falder aktien hårdt. Jo mere vækst markedet har forventet, jo hårdere er faldet typisk.
Jeg har set det ske igen og igen: et elsket vækstselskab skuffer blot en smule på et enkelt kvartal, og aktien styrtdykker 30-40 pct. på en enkelt dag. Det er naturligvis ulempen. Men der er en løsning. Det kommer vi til. Jeg har i princippet ikke noget imod vækstselskaber, tværtimod.
Udbytteaktier
Udbytteinvestering handler om at vælge selskaber, der betaler en del af overskuddet som et løbende udbytte, og gerne et udbytte, der vokser år for år.
Det er en populær strategi, især blandt investorer, der gerne vil have en indkomst fra deres portefølje.
Fordelen er, at du får kontanter på kontoen med jævne mellemrum. Det kan skabe en tryghed og penge til at betale udgifter.
Ulempen? Et højt udbytte er ikke nødvendigvis et sundhedstegn. Nogle selskaber betaler udbytte, selvom forretningen er under pres, fordi ledelsen er bange for at skuffe aktionærerne ved at sætte det ned. Et udbytte kan altså kamuflere problemer i stedet for at afsløre dem.
Selv hvis der ikke er noget galt, kan udbytte i langt de fleste tilfælde være et tegn på, at selskabet er meget modent og ikke har mere at vokse ind i. Hvis de havde behov for at gå ind i nye produkter, markeder eller købe konkurrenter, så ville de investere i det i stedet for at udbetale et udbytte til aktionærerne.
Tematisk investering
Tematisk investering betyder, at du investerer i en udvikling, du tror på, for eksempel kunstig intelligens eller en aldrende befolkning, og derefter finder de selskaber, der kan tjene på den.
Fordelen: Det er en tiltalende tanke. Du behøver ikke at vælge mellem enkeltselskaber, bare mellem temaer.
Udfordringen er, at et godt tema ikke altid betyder en god investering. Når alle kan se et tema komme, er priserne på de oplagte selskaber ofte allerede skudt i vejret, længe før du selv opdager det.
Jeg har set en del tematiske investerigner dræbe porteføljer. Kan du f.eks. huske dengang alle ville investere i kannabis aktier fordi kannabis blev legaliseret i flere lande? Mange tabte op til 90 pct. på den ide.
Special situations
Special situations handler om at investere omkring konkrete begivenheder: frasalg, opsplitninger eller opkøb.
Her udnytter du, at den slags begivenheder ofte skaber midlertidige fejlprisninger, fordi mange investorer sælger eller køber ud fra regler og indeksforpligtelser, ikke ud fra selskabets reelle værdi.
Det er en nichestrategi, der kræver, at du følger selskabsbegivenheder tæt og forstår, hvordan de påvirker prisen.
Fordelen skulle være, at du kan få et højt afkast.
Men ulempen er stor, når f.eks. opkøbet alligevel ikke går igennem. Det har jeg selv brændt fingrene på en enkelt gang og besluttet mig for, at jeg aldrig vil sætte mine penge på sådan et væddemål igen.
Passiv investering og indeksfonde
Så er der den passive vej: indeksfonde.
Du investerer bredt i et helt marked uden selv at vælge enkeltaktier.
Fordel? Det kræver et minimum af tid, og over tid har indeksfonde historisk givet et fornuftigt afkast.
Ulempe? Der er en hage, som de færreste taler om.
Når du investerer passivt, overlader du valget af virksomheder til indekset selv. Og indekset er typisk vægtet efter størrelse. Det betyder, at jo mere overvurderet et selskab bliver, jo større del af dit indeks fylder det.
Du forholder dig ikke til, om du betaler en rimelig pris for de enkelte selskaber. Du køber det hele, uanset prisen.
Det kan sagtens fungere i mange år. Men det er værd at vide, at du reelt giver afkald på at tænke selv.
Og vidste du, at Dow Jones Indekset faldt 80 pct. i 1929, og at det tog 30 år, før det nåede op på samme niveau? I skrivende stund ligger aktiemarkedet langt over det niveau, som amerikanske aktier steg til forud for boblen i 1929. Så ja, det kan ske igen.
Value investering
Som value investor udvælger du selv de selskaber, du investerer i. Du undersøger, hvad virksomheden reelt er værd, og sammenligner det med den pris, aktien handles til.
Warren Buffett har beskrevet det meget præcist: det er som at købe en 1-dollarseddel for 50 cent.
Her er, hvorfor jeg mener, metoden står stærkere end de andre.
Du investerer i substans, ikke i stemning. Hvor momentum og day trading handler om, hvad andre investorer gør lige nu, handler value investering om, hvad virksomheden rent faktisk tjener, og hvor solid dens forretning er. Du er ikke afhængig af, at andre bliver ved med at tro på historien.
Du har en sikkerhedsmargin. Når du køber noget for mindre, end det er værd, har du en buffer, hvis tingene ikke går helt efter planen. Vækstinvestorer har sjældent den buffer. De har betalt fuld pris for en perfekt fremtid.
Du er rolig, når markedet falder. Fordi du ved, hvad du ejer, og hvorfor du ejer det, bliver et kursfald ikke en grund til panik. Det bliver tværtimod en mulighed for at købe mere af noget godt til en endnu bedre pris. Det er sværere at sige om en momentum-aktie, der lige er styrtdykket, eller en vækstaktie, hvis fortælling pludselig er i tvivl.
Du slipper for at gætte på psykologi. Du behøver ikke at forudsige, om andre investorer bliver ved med at være optimistiske. Du skal bare have ret om virksomhedens værdi, og den er langt nemmere at vurdere end markedets humør.
Og så er der endnu en ting, jeg sætter pris på ved metoden. Når du investerer bredt gennem ETF’er eller indeksfonde, svarer det til at gå i supermarkedet og tage alt, hvad der står på øverste hylde, uden at kigge efter. Som value investor kigger du i stedet på, hvad du lægger i kurven, og du ved, at du kan stå inde for det.
Hvilken stil skal du vælge?
Hver stilart har sine tilhængere, og nogle tjener fint på kortvarige momentum-bølger eller en god vækstaktie.
Men hvis du spørger mig, er det de færreste, der holder ved det i mange år, uden at blive revet med af frygt eller grådighed, for det er netop det, de fleste af stilene kræver.
Value investering kræver også arbejde. Du skal sætte dig ind i regnskaber, forstå forretningsmodeller og have tålmodighed.
Men faktisk laver jeg et miks:
Jeg blander value og vækst. De bedste selskaber, jeg selv har investeret i, har både solide fundamentale tal og vækst i salg og overskud.
Forskellen mellem en vækstinvestor og en value investor med hang til vækst er, at jeg som value investor altid starter med at spørge, hvad jeg reelt betaler for den vækst, før jeg køber.
Med value strategien får du en metode, der ikke er afhængig af, at andre fortsætter med at tro på en historie. Du investerer i noget, du selv har undersøgt og forstår, til en pris, du selv har vurderet er rimelig.
Når først du har forstået og valgt din strategi, så kan du høre et “hot aktietip” og med ro afvise det. Du kan tænke “Nej tak. Det er momentum.” eller “Nej tak. Det er en pennystock.”
Og sove roligere om natten.
Vil du lære mere om at finde værdien på et selskab, så download e-bogen Bliv Fri her. Der er det hele forklaret.
