Phillip var blot 21 år og læste på Handelshøjskolen, da han købte sine første aktier. Han havde aldrig investeret før, men det begyndte han på i 2021.
Det var anden periode, hvor undervisningen var aflyst. Han sad hjemme i køkkenet hos sin mor det meste af tiden, foran den bærbare.
Hans mor havde længe talt om aktier. Hun havde taget investeringskurser og lært at læse regnskaber.
Da Philip spurgte, om han måtte låne 30.000 kr. til at investere i aktier, sagde hun med det samme ja.
Da hun senere spurgte, hvad han havde investeret i, fortrød hun, at hun havde sagt ja. Phillip havde sat alle pengene i GameStop.
“Jeg ved godt, at jeg kan tabe alle pengene, men jeg skal nok få dem ud inden da,” sagde han.
Hvordan det gik for Philips GameStop investering, melder historien ikke noget om. Måske fik han solgt, før aktien imploderede, måske mistede han det meste.
Det er også lige meget.
Philip er nemlig en fiktiv karakter bygget over virkelige personer, som jeg har talt med.
Philip er en YOLO-investor. Det er en type investor, som fylder rigtig meget på aktiemarkedet lige nu, og som kan have stor indflydelse på, hvordan markedet vil udvikle sig fremover.
Faktum er nemlig, at der sjældent har været så mange private investorer på aktiemarkedet, som der er lige nu.
Private står nu for næsten lige så stor en del af volumen på det amerikanske aktiemarked som institutionelle investorer som pensionsselskaber og investeringsfonde, viser tal fra Bloomberg som Financial Times viste i en artikel om YOLO investoren.
Ikke alene strømmer private til tasterne for at købe aktier, men der er dukket en helt ny type op på markedet, og denne investor agerer ikke som de andre.
Hvem er denne nye type aktionær, som går under navnet YOLO-investoren?
YOLO’erne er dukket op i hobetal på aktiemarkedet under pandemien.
De har som Philip siddet bundet til en skærm derhjemme under en restriktioner, og mange af dem har fået adgang til en pose penge, som de ikke tidligere havde.
Det kan være den amerikanske stimulus check eller de danske feriepenge, som blev udbetalt i kontanter.
Hvad er ellers kendetegnende ved dem?
1. De gambler
YOLO’erne investerer meget kortsigtet og satser på at få pengene flerdoblet på få dage eller uger.
De har en tilgang til aktiemarkedet, som om det var en enarmet tyveknægt, og de satser på at ramme jackpot. De satser på meget profitable langskud (altså lidt vilde sats).
At spare op til pensionen er fjernere for dem end en rumstation på mars.
Det har fået dem til at investere på en måde, som var der no tomorrow. YOLO står nemlig for You only live once.
2. De investerer gerne for lånte penge
De bruger både margin på kontoen, låner sig til pengene fra forskellige kilder (som mor og far) og bruger gearede produkter.
De er på ingen måde bange for at tabe lånte penge.
3. De har færre penge
De har færre penge end tidligere generationer af private investorer.
Hvor mange har de?
Typisk mellem 6.000 kr. og 30.000 kr. i opsparing, ifølge artiklen fra FT – og mange har slet ikke nogen opsparing. Så låner de sig frem.
Til sammenligning havde den typiske private investor under it-boblen omkring 300.000 i opsparede midler til at investere.
4. De er yngre
De er i starten af 30’erne – og ofte meget yngre.
Hold det op i mod generationen, som drev it-boblen frem. De var omkring 50 år dengang.
YOLO’erne er så unge, at de stadig legede med LEGO og spiste kinderæg. dengang finanskrisen bragede løs. Finanskrisen er lige så fjernt for dem som 1. verdenskrig for os andre.
Derfor har de heller ikke den store frygt for en aktiekrise. Det meste af deres voksenliv har været levet under et bull marked.
5. De bruger sociale medier til at tage investeringsbeslutninger
De er ikke bange for at skrive ud på sociale medier, hvor mange penge de har lige nu, og spørge om råd til, hvordan de skal investeres.
Det kan være et opslag som “Jeg har 100.000. Hvad skal jeg investere i, hvis jeg vil have pengene fordoblet på et år?”
Det helt særlige ved dem er, at de rent faktisk gør, som fremmede skriver på sociale medier.
6. De investerer aktivistisk
De investerer i Tesla, fordi de vil have grønne biler.
De investerer i Beyond Meat, fordi de ville stemme på Greta Thunberg, hvis de kunne.
De investerer i GameStop for at drive hedgefonde ud af deres short positioner.
De investerer i Bitcoin i protest mod centralbankernes pengepolitik.
De investerer, fordi de forfølger en sag.
7. De elsker alt “tech”
Deres favoritter er fintech, biotek, blockchain, al krypto, gaming og Tesla.
De har gerne Catherine Wood fra Ark Invest eller SPAC-kongen Chamath Palihapitiya afbilledet på kaffekoppen.
8. De elsker gebyrfrie platforme
De elsker platforme som Robinhood, eToro, deGiro og Nordnet herhjemme, fordi der enten ikke er gebyrer på aktiehandel eller meget lave gebyrer.
Robinhood blev downloadet 3,4 mio. gange i januar 2021, skriver Financial Times.
De unge GameStop gamblere er vilde med den gebyrfrie platform. De glemmer bare at tjekke alt det, som er skrevet med småt: nemlig at de gebyrfrie platforme (som Robinhood og eToro) tjener penge på et spread mellem køb og salg af aktien.
Hver gang de handler værdipapirer, tjener tjenesten penge på at sælge den en smule dyrere til dem.
Det svarer lidt til den forretningsmodel som de typiske vekselbureauer reklamerer med på turiststeder. De reklamerer med gebyrfri veksling af valuta, men alle med en smule rejseerfaring ved, at deres vekselkurs er dårlig, og at du er bedre tjent med at gå et ordentligt sted hen.
Den slag detaljer går YOLO-investoren ikke op i. De er på vej til fest og har travlt.
9. De elsker fractional shares
På en platform som Robinhood er det muligt at købe såkaldte fractional shares, hvilket er en lille del af en aktie.
Der er lige noget for YOLO, fordi de har ikke altid pengene til at købe den aktie, de vil have.
De har sjældent 3.000 dollars (omkring 18.000 kr.) til en aktie i Amazon eller 2.000 dollars (omkring 12.000 kr.) for en Google aktie.
10. De er fløjtende ligeglade med renters rente
De investerer for at bruge pengene nu. De er ikke interesserede i at spare op.
Får de et godt afkast, så bruger de det – de geninvesterer det sjældent.
De må ud og låne nye penge, hvis de vil investere igen. .
Hvad betyder de her investorer for dig?
Når der kommer en stor gruppe aktionærer ind på aktiemarkedet, som opfører sig atypisk, så kan det påvirke hele markedet.
Der er ingen af os, der helt ved, hvordan de vil reagere, for vi har ikke set dem før. Her er mit bedste bud på, hvad YOLO’erne betyder for dine aktier:
A. Der er større volatilitet. Priserne på udvalgte aktier kan potentielt stige helt eksplosivt, som vi så med GameStop, fordi YOLO’erne kommer ind og driver aktiepriserne højt op i samlet flok. Derefter kan aktier i det pågældende selskab implodere.
B. Der er større usikkerhed i markedet. Vi ved ikke helt, hvordan de vil reagere. Her er tre begivenheder, som vi ikke ved, hvordan de vil reagere på:
- Skat: Hvad sker der, når der i foråret skal betales skat af aktiegevinsten? Måske har de ikke styr på, at de skal betale skat af deres afkast, og det kan få aktierne til at dykke, fordi de skal sælge aktier for at få råd til skatten.
- En korrektion: Vi ved faktisk ikke helt, hvordan de reagerer på et dyk. Vil de gå i panik? Sælge? Eller ligger det til YOLO at være ligeglad. Det har vi ikke fået svar på endnu.
- Genåbning: Hvad sker der, når verden åbner op igen. Vil de sælge alle deres aktier og købe en flybillet til Bali og glemme alt om aktier igen?
Hvad skal du gøre ved den øget usikkerhed og volatilitet?
Ikke noget. Du skal carry on as usual.
Du skal købe aktier i selskaber, som du tror vil klare sig godt på 10-20 års sigt.
Du skal regne på, hvad et selskab er værd på aktiemarkedet, så du ikke kommer til at købe aktier alt for dyrt. Selv det bedste selskab kan vise sig at være en dårlig investering, hvis du får købt det til overpris.
Du skal også gå din potentielle investering igennem punkt for punkt med en tjekliste, så du er sikker på, at du ikke kommer til at købe aktier i noget, som er i farezonen for at gå konkurs. Du skal bl.a. tjekke, hvor meget gæld selskabet har og sikre dig, at de er gode til at tjene penge. Du skal se efter, om de beskytter sig med konkurrencefordele, så du ved, at de bliver ved med at være gode til at tjene penge på sigt.
Og så må du lade YOLO-investoren om at investere i tabsgivende selskaber med høj gæld og tvivlsom fremtid og til en alt for høj kurs.
Vil du lære om at investere, kan du downloade min investeringsbog BLIV FRI næsten gratis her. Den koster kun din e-mail adresse. Jeg sender dig derefter gode råd om investering og økonomi direkte til dig ca. en gang om ugen. Du kan downloade bogen her.
