Da Warren Buffett var en ung mand, tog han på gallopbanen og satsede sine avisbudspenge på et hestevæddeløb. 

Han tabte. 

Hvad gjorde han så?

I stedet for at gå hjem, satte han flere penge på et nyt væddeløb, som han også tabte. 

Det samme skete igen og igen.

Han blev ved og ved, indtil han ikke havde flere penge. Han mistede det, som svarede til en voksen mands månedsløn. 

Hvorfor reagerede han sådan?

Fordi han havde svært ved at acceptere, at han havde tabt dem. Han forsøgte at vinde dem tilbage. Det er i virkeligheden et ulogisk træk, for hvert nyt væddemål skal ses som en selvstændig beslutning.

Nogle gange har vi svært ved at give slip på noget, fordi vi har investeret tid og penge i det. 

Vi har svært ved at acceptere, at det er en tabersag. 

Det sker også, når vi investerer i aktier. Vi har investeret i noget, og kursen falder. Vi opdager, at det ikke går godt for selskabet. I stedet for at trække os ud, sætter vi endnu flere penge i det. 

Den her tendens til ikke at ville give slip på en dårlig investering hedder på engelsk sunk cost fallacy (frit oversat til dansk noget i stil med “fortidig omkostningsvildfarelse”. Ja, det er der selvfølgelig ikke noget, der hedder. Vi holder os til sunk cost fallacy.)

Venskab og bukser bliver også ramt

Der sker faktisk alle mulige steder i vores liv. Det er også det, som er på spil, når vi holder fast i et dysfunktionelt venskab, som vi har haft siden studietiden. Det er på spil, når vi bliver i et forhold, der ikke bringer noget godt med sig, men som har så længe, at det alene er grunden til, at vi holder fast. Der kan være en stemme, der siger, “Jamen, vi har jo kendt hinanden i 15 år – 20 år- 30 år.” 

Det er tid, du har investeret i det forhold. Derfor bliver du ved med at dukke op til fødselsdage, parmiddage og bruger stadig din værdifulde tid på det, selv når din gamle ven ikke bakker dig op i dine planer eller håner dig for dine beslutninger.

Det er det samme problem, som folk med mange ting har. De holder fast i ting, fordi det har kostet noget engang. Måske er det et par bukser, som de ikke længere kan passe. De bruger dem ikke, men de kan stadig huske, hvor meget de har kostet, og hvor de købte dem.

Selvom de godt ved, at de nok aldrig får dem på igen, beholder de bukserne (eller tasken eller maskinen), fordi de føler, at de taber pengene i det øjeblik, de skiller sig af med det. Men pengene er allerede tabt.  

Tabersagen akkumulerer

Det kan også være, at du har startet en forretning og har investeret tid, penge og ressourcer i det. Måske har du købt et dyrt internationalt domæne for flere år tilbage. Hver uge har du omkostninger ved at holde forretningen ved lige. Dertil kommer al den tid, du har brugt på det.

Årene går, omkostningerne akkumulerer, og du tjener fortsat ikke penge på det. Hver uge bliver du ved med at poste mere tid og flere penge efter den. Det bliver en større og større tabersag. 

Hvorfor ikke bare lukke projektet og satser på noget, som du kan tjene penge på?

Fordi du har investeret og NÆGTER at give op og dermed vinke farvel til alle udgifterne, timerne, og ressourcerne.

Det kan også være, at du har investeret i en aktie, som er faldet. Måske tænker du “NU må den da have nået bunden,” og så køber du måske endnu flere aktier. 

Folk er mere tilbøjelige til at sælge aktier, som de har tjent på, end at sælge aktier, som de har tabt penge på – også selvom den tabende aktieinvestering er en helt håbløs forretning, og den gode investering har en lys fremtid. Det er ulogisk, men det er sådan, at folk gør.

Sådan undgår du dårlige investeringer

Warren Buffett lærte en vigtig lektie af at brænde en masse penge af på væddeløbsbanen. Han lovede sig selv, at han aldrig ville reagere på samme måde igen, og det har gjort ham til en bedre investor. 

Som Warren Buffett siger: “You don’t have to make it back the way you lost it:”

Han er god til at trække sig ud af positioner, som han ikke længere tror på. Et eksempel var, da han i begyndelsen af pandemien solgte alle aktier i flyselskaber. 

Hvordan undgår du at falde i sunk cost fallacy fælden?

  1. Tag udgangspunkt i, hvordan situationen er lige nu.
  2. Accepter at fortid er fortid. Det er ligegyldigt, hvad der er sket før. 
  3. Kig på fremtiden. Vurder om investeringen vil give et godt afkast fremover. 

Du bør gå til alle områder af dit liv med pudsede briller. Du bør se på det, som om fortiden ikke eksisterede og have mod til at lave forandringer. 

Når du holder fast i ting udelukkende, fordi de har kostet dig noget, så undergraver du din fremtid.

For en ting er sikkert. Det er ikke med en fod i fortidens dårlige beslutninger, at du slipper fri og opnår så godt et afkast, at du bliver økonomisk uafhængig.

Du kan lære mere om, hvordan du skal agere som investor for at blive økonomisk uafhængig på et webinar, som jeg afholder på tirsdag d. 26. oktober og onsdag d. 27. oktober kl. 21.

Det er gratis, og du skal bare tilmelde dig den ene af aftenerne.

Du kan tilmelde dig webinaret Fem skridt mod økonomisk frihed ved at tilmelde dig her