Så er vi der igen. Sidst på året og du skal huske at udnytte mulighederne for at få skatten ned på dit afkast.

Hvad er det nu, du skal huske at gøre? Godt du læser med her på bloggen, for jeg minder dig om det.

1. Sæt penge ind på børneopsparingen

Det her gælder selvfølgelig kun dem, der har børn. Har du ikke børn, så spring punktet over.

Børneopsparingen er den eneste måde du kan investere uden at betale skat af afkastet, og det skal du selvfølgelig udnytte.

Lidt mere fakta om børneopsparingen:

• Du kan indsætte 6.000 kr. om året pr. barn, indtil du har indbetalt i alt 72.000 kr. pr. barn.
• Du kan sætte udbetalingen til at ske fra barnet er 14 og op til det er 21 år.
• Ja, du kan investere pengene. Mange tror, at du kun placere pengene på en opsparingskonto med lave renter. Wrong.
• Huskede jeg at sige, at den var skattefri? Du skal ikke betale skat af afkastet. 

Småpenge? Det argument hører jeg tit. Det hænger nok sammen med, at nogle har tænkt, at det kun kan stå på en opsparingskonto til under 1 pct. i renter.

Men 72.000 kr. kan godt vokse, hvis du investerer det godt:

Hvis du indbetaler fra barnet er 0 år og laver et årligt afkast på 20 pct., så kan det blive til 1,2 mio. kr. når barnet er fyldt 21 år. Og det var 1,2 skattefri millioner. 

Du skal naturligvis sætte børneopsparingen til først at blive udbetalt, når dit barn er 21 år (den kan sættes fra 14 år til 21 år). Fordelene er flere:

• For det første er afkastet skattefrit i længere tid, og dermed bliver det til flere penge.
• For det andet er dit barn forhåbentlig over det værste teenage-gak og er begyndt at tænke i mere i lejlighed, studie og fremtid end i mærkevaretøj og drinks.

Faktisk har jeg for vane at sætte penge ind på børnenes opsparing først på året i stedet for sidst. Det giver pengene et år mere at vokse på. Men sidst på året er naturligvis sidste chance for det år, så få det gjort.  

2. Sæt penge ind på både din og dine børns aldersopsparing

Sagde hun også børnenes pensionsopsparing? Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg er stor fortaler for at oprette en pensionsopsparing til dine børn, fordi tid er en af de vigtige faktorer, når du investerer. Du kan faktisk sørge for, at din barn aldrig skal bekymre sig om sin pension. 

Fakta om aldersopsparingen:

• Du kan sætte 5.200 kr. ind på både egen aldersopsparing og på dine børns aldersopsparing i år. Har du mindre end 5 år til folkepensionsalderen kan du sætte 48.000 kr. ind i år.  
• Du skal ikke betale skat ved udbetaling, når du bliver pensionist (modsat de andre pensioner).
• Samtidig bliver du heller ikke modregnet i folkepensionen.
• Til gengæld kan du ikke trække indbetalingen fra i det år, hvor du indbetaler (som du kan med andre typer pensioner). 
• Og så betaler du løbende langt lavere skat af afkastet, end du gør i frie midler. Du betaler 15,3 pct. i lagerbeskatning mod 27-42 pct. i skat af realiseret afkast, når det er i frie midler. 

3. Ratepension  

Betaler du topskat er ratepensionen også en mulighed for at få skatten ned.

Fakta om ratepensionen:

• Du kan trække indbetalingen fra i din personlige indkomst det år, du indbetaler
• Du betaler en løbene lagerbeskatning på 15,3 pct. af værdigevinsten af din ratepension.
• Du betaler også skat af din pensionsudbetaling, når den tid kommer.
• Du kan indbetale 55.900 kr. i år. Men tjek lige at beløbet ikke er fyldt op af den pension, du har gennem arbejdspladsen allerede (du kan altid logge ind på pensionsinfo.dk med dit nemid og få overblik over din pension). 

Min holdning til ratepensionen er, at den mest giver mening, hvis du er topskattebetaler. Hvorfor det? Jo, fordi du betaler dobbelt beskatning på den løbende. Du skal både betale lagerbeskatning, mens den er investeret, og så skal du betale skat af udbetalingen, når du bliver pensionist.

Er du ikke i topskattekategorien, ville jeg vælge at spare op og investere frie midler, fordi lagerbeskatning handicapper effekten af renters rente.

4.Indbetal på aktiesparekontoen

Fra 2019 kunne du for første gang indsætte 50.000 kr. ind på en aktiesparekonto.

Aktiesparekontoen er en lidt omdiskuteret ordning, som blev oprettet for at fremme aktiekulturen i Danmark af den forrige regering.

Skatten på aktiesparekontoen er lavere. Du betaler 17 pct. af dit afkast på aktiesparekontoen mod mellem 27 pct. og 42 pct. af afkastet i normale, frie midler. I mine øjne er det fjollet ikke at benytte sig af muligheden – også selvom det er lagerbeskattet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal betale skat af værdigevinsten – også selvom du ikke har solgt papirerne.

Nogle er rigtig ærgerlige over, at ordning endte med en lagerbeskatning, fordi det handicapper muligheden for virkelig at få effekten af renters rente.

Men i stedet for at ærgre sig over noget, du ikke har indflydelse på, ville jeg se lagerbeskatningen som en mulighed. Se det som en måde at kunne slippe lidt fri af nogle begrænsninger.

Hvad mener jeg med det? Jo, mange holder sig tilbage fra at sælge en aktie, fordi de ikke vil betale skat af gevinsten, og dermed holder de nogle gange fast i noget, som falder igen.

Med en lagerbeskatning har du lidt frie tøjler til at købe og sælge uden at bekymre dig om skatten – den skal jo betales alligevel. Du kan vælge at bruge aktiesparekontoen lidt mere aktivt til de selskaber, du kun vil holde i kortere tid, mens frie midler er til langsigtede investeringer. 

5. Kombiner vindere og tabere strategisk

Hvis du sælger nogle aktier i din opsparing uden for pensionerne, så skal du betale skat af det. I frie midler betaler du skat, når du sælger et papir. Men du kan også trække dine tabere fra i skat. Det kan man kombinere strategisk, hvis man vil.

Det bliver en smule teknisk, så hold ud.

Du betaler 27 pct. af de første 52.900 kr., som du har tjent på dine aktier i form af udbytte og aktiegevinst. Alt derover betaler du 42 pct. af.

Man kan vælge at forsøge at holde salget af papirer til et niveau, hvor man ikke overstiger 52.000 kr. Overstiger du skattegrænsen, kan du få skatten ned ved at udnytte fratræk for tab. Det er nemlig sådan, at hvis du har tab på andre aktier, bliver du modregnet i gevinster og udbytte.

Faren ved at tænke strategisk over investeringerne og sælge taberne og vinderne på det rigtige tidspunkt i forhold til skatten, er, at du kommer til at veje skattefiduserne tungere end selve den virkelighed, som er i selskabet. Det ville være ærgerligt at sælge af skattehensyn for senere hen at se, at man burde have holdt fast i papiret. Så egentlig kan jeg ikke anbefale at kombinere tabere og vindere strategisk for at spare på skatten. 

Husk, at skat er et luksusproblem. Betaler du skat, betyder det, at du har tjent nogle penge på dine investeringer.

Observer det med kærlighed. Du er blevet god til at investere og sikrer din og din families økonomiske fremtid. Samtidig er du med til at betale for de ting, vi elsker i Danmark. Gode skoler til landets børn, veje uden huller, hospitaler, læge, militær og politi som fungerer. Alt er godt.

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere her. 

Engang tog jeg en personligheds test. 

“Du er en leder. Du er en visionær. Du er iværksætter,” sagde konsulenten, som havde lavet testen. 

Jeg blev skuffet. Det var ikke det, som jeg havde lyst til at høre. Jeg ville hellere høre, at jeg var kreativ og kunstner-type, så jeg kunne blive bekræftet i, at jeg var en god journalist. Jeg var tryg ved at sidde i en fastansættelse hos Dagbladet Jyllands-Posten som erhvervsjournalist.  

På det tidspunkt i mit liv kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at jeg en dag ville blive iværksætter. Eller lede eller undervise nogle. 

Ikke at der er noget galt med iværksættere. Eller lærere. Eller prædikanter. Overhovedet ikke.

Jeg kunne bare godt lide min faste løn, og jeg var meget optaget af at finde nyheder og skrive. Det var det, jeg ville.

Frihed er lyset 

I dag har jeg det helt anderledes. Jeg er lidt af en blanding af lærer, prædikant og iværksætter.

Jeg kan ikke forestille mig noget bedre, og jeg forstår ikke, at der overhovedet findes nogen, der læner sig tilbage og nøjes med at være slaver hos andre.

Hvad forandrede sig?

Jo, hvis du har fulgt en smule med på bloggen, så ved du nok, at jeg blev fyret på barsel.

Jeg var alene med to drenge, den ene på 3 år og en baby på tre måneder. Jeg følte det som om, at dugen blev flået væk under mig midt under et måltid. Alting fløj gennem luften og landede alle mulige underlige steder.

I dag synes jeg, at alle bør sørge for at gøre sig uafhængige af arbejdsgiverens lønseddel (og fyringstrussel).

Det kan du gøre på to måder.

A. Du kan enten selv starte en virksomhed.

B. Eller du kan blive i dit trygge job og investere i virksomheder, som andre har startet og blive økonomisk uafhængig på den måde. 

Hvorfor er det så vigtigt?

1. Du er økonomisk sårbar, når du er afhængig af en indkomst

Vi taler meget om, at vi skal sprede vores investeringer, så vi minimerer risiko. Men hvad med indtægterne? Hvorfor er der ingen der kigger på den kæmpe store risiko, der ligger i at være afhængig af en indtægtskilde fra en arbejdsplads. Du lægger din skæbne i en persons hånd, nemlig din chefs. 

2. Du bliver stresset af det

Der er så mange fine eksperter, der taler om stress, og om, hvordan vil skal være bedre at leve i nuet og mindfulness og alt det der. Vi skal lægge mobiltelefonen væk. Vi skal stemple ud om aftenen. 

Måske findes der også en meget simpel økonomisk grund til, at så mange bliver stressede. De er sårbare overfor en enkelt beslutning, som ligger uden for deres egen kontrol: nemlig at blive fyrede.

Hvorfor tjekker folk arbejdsmail, efter børnene er lagt i seng? Fordi de bliver nødt til det. Hvorfor skriver de videre på en præsentation, når hele familien sover? Fordi der ikke er anden vej.

Mange af os lever som en slags moderne slaver, hvor vi halser afsted til arbejde, ofte før solen er stået op. Vi slæber skrigende børn i børnehave og vuggestue og henter dem, når der ikke er noget energi tilbage i dem. Det meste af dagen bruger vi på at udføre andres ordre. Selv når vi har fri, for arbejdet kryber ind i vores fritid med telefonen og bærbaren. 

3. Mange job bliver automatiseret eller overtaget af robotter

Sidst jeg var hos børnetandlægen, var receptionen forsvundet og damen fyret. Når jeg ringer til banken, taler jeg med en automatisk indtalt stemme.

Det er ikke kun de overfladiske servicejob som forsvinder.

Automatiseringen har lange fangarme ind i de professionelle rækker. På et tidspunkt var der tale om, at robotter ville skrive nyheder. 

Hvor der før var investeringsrådgivere, findes der robo-advisor. Kan man forstille sig en robo-advisor til mange andre ting? Jeg kan.

Du skal virkelig overgå science fiction film, hvis du skal forstå, hvordan det bliver i fremtiden. 

Fra slave til frihed

I dag er jeg på den anden side og kan leve af mine investeringer og min virksomhed, og jeg kan ikke forstå, hvad jeg tænkte dengang, jeg var fastansat og blev ked af, at en konsulent synes, at jeg skulle blive iværksætter.

Forskellen på at være fastansat og være fri er så stor, at det næsten er umuligt at gøre op. Men lad mig prøve:

• Når du er ansat, arbejder du for andre. De fortæller dig, hvilken afdeling du skal arbejde i, hvilket område du skal arbejde med, hvilke møder du skal gå til, og endda hvorvidt du må stå op eller sidde ned til møderne (hos Jyllands-Posten måtte vi ikke sidde ned til møderne. Ledelsen synes, at møderne skulle være kortere, og troede, at det hjalp at lave et “sidde-forbud”. Men det blev morgenmøderne ikke kortere af. Det er ikke sjovt at være gravid og være tvunget til at stå op til møder).

• Det du bliver betalt i et lønjob er peanuts i forhold til, hvad du kan tjene selv. Det kan godt være, at du føler at det er trygt. Men lad mig fortælle dig, at allerede det første år med CVR-nummer, har jeg overgået min gamle løn i omsætning. Og til næste år bliver det fordoblet. Dertil kommer investeringerne, som jeg ikke måtte foretage mig før. 

• De kan fyre dig, når de vil, og den slags sker. Hele tiden. Også selvom du er på barsel eller syg eller på anden måde sårbar. Nej, det rammer ikke forsiderne. Dine kolleger vil trække på skulderen. 

Omvendt er der store fordele ved at blive uafhængig. At blive økonomisk uafhængig drejer sig i mine øjne ikke om at bruge resten af livet i en hængekøje. Det drejer sig om at kunne vælge.

Og er du økonomisk uafhængig kan du:

• arbejde med det, som du vil
• arbejde med din lidenskab
• arbejde med noget, som gør en stor forskel i verden og giver mening for dig
• arbejde og have fuld kontrol med processen
• selv bestemme, om du vil sidde ned eller stå op
• arbejde i sandaler (vi måtte ikke være iklædt “strandtøj” på Jyllands-Posten)
• bo præcist, hvor du vil
• tjene så mange penge, som du orker at tjene og bruge   

Vil du lære om at investere, kan du downloade min e-bog Bliv Fri her. På den måde kan du sprede din risiko uden at skulle sige dit job op. Det er faktisk muligt at blive økonomisk uafhængig alene ved hjælp af investeringer i andres virksomheder. Det kan du læse mere om i bogen.  

Kan du huske dengang, man fik stukket en tier i hånden med beskeden “køb dig en isvaffel?” 

Jeg kan huske fornemmelsen af rigdom ved en tier. Jeg kan huske, at jeg havde en kagedåse fyldt med tikroner, og det var en skattekiste uden lige, fordi hver tier indeholdte uanede mængder af eventyr.

Lidt hurtig research viser, at en Kæmpe Eskimo kostede 1,5o kr. i 1972, mens den “store” isvaffel på kortet (Cornetto) kostede 1,75 kr. 

Indrømmet. På det tidspunkt var jeg ikke helt født endnu. Men det illustrerer, hvor meget man kunne købe for en tier engang.

Du kunne købe isvafler til alle dine venner for en tier.

I dag er det pinligt at give et barn en tier. De griner, hvis du laver bedstefar-tricket og klapper en tier i hånden på dem og mumler noget generøst om en isvaffel. Man kan knap nok købe en pakke tyggegummi i kiosken for det beløb.

Skal du lave det generøse bedstefar trick med at trykke nogle penge i hånden på et barn og se barnet galoppere hen mod kiosken i håb om et sukker-rus, skal du i hvert fald af med 100 kr. Ellers får du ikke effekten. 

Fænomenet hedder inflation, og det spiser dine penge. Det betyder, at dine penge over tid ikke kan købe det samme. Hvor du før kunne købe fem vaffelis for en tier, kan du i dag ikke købe en halv. 

Indrømmet.

Priserne på iskortet i kiosken stikker lidt mere af end mange andre varer, men de er gode til at illustrere, hvordan inflationen udhuler værdien af dine penge.

Opsparing gør dig fattigere 

Inflation er grunden til, at du ikke kan spare dig til hverken økonomisk tryghed eller frihed. Det er som at køre om kap med håndbremsen oppe. Du kommer ingen vegne. 

Den opmærksomme læser vil nok brokke sig og påpege, at inflationen har ligget under 2 pct. i mange år. Det har jeg også opdaget. 

Selv med en lav inflation bliver dine penge langsomt spist væk.

En inflationen på to 2 pct. betyder, at værdien af dine penge bliver halveret på 36 år.

Stiger inflationen til 4 pct. – hvilket ikke er urealistisk – så bliver dine penge halveret på 18 år.

Tænk over det.

Hvis du forsøger at spare dig til en tryg alderdom, er det en Sisyfos opgave, hvor tiden får din tunge sten til at trille tilbage. 

Der er i øvrigt en nem måde at regne effekten af inflation ud. Du dividerer inflationen op i  tallet 72, og så kommer du frem til, hvor lang tid det tager for dine penge at halvere. Det hedder 72-reglen (rule of 72). 

Invester i virksomheder

Der er en løsning på det problem, og det er at investere i selskaber, som kan følge med inflationen.

Lad os nu sige, at du havde investeret aktier i et selskab, der solgte populære is. Så kunne dine penge nemt følge med tiden tendens – og bedre end det. 

Du kunne jo også have investeret i Coca Cola – en af de andre favoritter fra kiosken, som helt sikkert har fulgt med inflationen (og lidt mere end det).

Coca-Cola er et af de selskaber, som Warren Buffett har investeret i gennem årtier. Selskabet er i stand til at fastholde deres pris, fordi de har konkurrencefordele. De kan forsvare sig i konkurrencen mod Jolly Cola og Pepsi bl.a. ved at have en hemmelig opskrift, ved at have et stærkt brand og ved at have stordriftsfordele.

Det er den slags virksomheder, som du skal lede efter.

Det er endda endnu bedre, hvis du finder virksomheder, som vokser hurtigere end inflationen.

Men som minimum skal du sikre dig, at priserne på selskabets varer kan følge med inflationen. Det sikrer du dig ved at finde ud af, om de har konkurrencefordele.

Så skal du naturligvis også sikre dig, at du ikke betaler for meget for investeringen. Man kan regne på, hvad en virksomhed er værd, og hvor meget du bør betale for aktien, og det kan du lære mere om i min e-bog Bliv Fri. 

Plant et hasselnøddetræ

På nogle måder er det fint at spare. Det er fundamentet for at skabe økonomisk uafhængighed. Men det er ikke nok.

Man kan sammenligne det med egern. Lad os sige, at der findes tre slags egern:

1. Der findes egern, der spiser alle de nødder, som de finder, med det samme. Det egern har du ikke lyst til at være. Det overlever ikke vinteren.

2. Så findes der egern, som gemmer nødder til vinteren. Det har deres lille forråd, og de piler frem og tilbage med nødderne i efteråret. Det er fint. De overlever vinteren, og så begynder de forfra igen, når vinteren er slut. Bedre end at dø af sult. Men stadig ikke helt nok. 

3. Så findes der det tredje slags egern. Det smarte egern udstyret med et menneskes hjerne og sans for strategi. Det egern graver nogle nødder ned i jorden, så der kommer flere nøddetræer. Det gør de også selvom det betyder, at de ikke lige præcis kan spise den nød igen. De giver nøden væk i en tro på, at der kommer mere senere hen.

Det egern vil du gerne være.

For at blive økonomisk uafhængig skal du sørge for at dine penge avler penge. Du skal have dem til at formere sig. Ikke bare forsvare sig mod inflationen. De skal gerne løbe hurtigere end det, og det kan de også sagtens komme til, hvis du lærer at investere.

Som Harv Eker siger: “Rige mennesker ser hver krone som et frø, der kan plantes for at skabe hundredevis af kroner. Derefter plantes igen for at skabe tusindvis af kroner.” 

Du kan downloade min e-bog, hvor du kan lære mere om at investere som Warren Buffett her.